Atuagagdliutit - 11.07.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 53 ■ 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat ilisimatitsissusiisarfittut
Ilinniartitaanissamut
pisariaqartitsmeruj ussuaq
NUUK(KGH) - Ukiuni tak-
kuttussani suliffeqarfiit suli-
soqarnermikkut attaveqar-
nermik/paasissutissiisarner-
mik tunngaveqaleriartuinnar-
tussaapput. Immikkut ilisi-
masaqarnikkut ilisimasanik
suliarinninnerit pingaarnertut
suliarineqaleriartuinnassap-
put. Sulisorisanut piumasa-
qarfiusut. Siunissami sulisut
allanngoriallaqqittariaqas-
sapput, tamatigoorlutik sun-
niiniallaqqittariaqassallutil-
lu.
Meeqqat atuarfianni atu-
artut suliffittaarunik PC-t IT-
il'u atortualertussaavaat. Ki-
nguaassatta sulilernissaanni
piumasaqaataalertussanut pi-
areersarnissaat inuiaqatigiit
akisussaaffigisariaqarpaat.
Meeqqat atuarfianni ilinniak-
kani ataasiakkaani IT ilinni-
artitsissutitut pissusissami-
soortutut isigineqarluni pi-
aartumik atulertariaqarpoq.
Ullumikkut pissutsit im-
minnut assortuupput - illua-
tungaani - pisortat allaffeqar-
fiini qarasaasiamut ataatsi-
mut sulisut ameralassusaat -
aappaatigullu - meeqqat atu-
arfianni qarasaasiamut ataat-
simut atuartut amerlassusaat.
Taamaattumik ukiuni takkut-
tussani meeqqat atuarfianni
amerlasuunik aningaasalii-
nissamut pisariaqartitsiso-
qarpoq. Pingaaruteqartuni pi-
ngasuni pingaartuuvoq ata-
qatigiissaarilluni suliniute-
qartoqarnissaa:IT tunngavi-
galugu kalaallisuunik atuar-
titsissutissanik piorsaanerit,
ilinniartitsisunik ilinniartit-
seqqinnissat kiisalu atortunik
IT-nik pisiortornissat.
Ukioq manna augustimi a-
tualernissaq aallarnerfigalu-
gu tigussaasunik suliniute-
qartariaqarpoq. Piffissami si-
vikitsumi aningaasaliissutis-
sat ima amerlatigissapput pi-
viusorpalaartumik allatorlu-
innarlu eqqarsarnissat pisari-
aqarlutik. Illoqarfinni nuna-
qarfinnilu maannangaaq ino-
qarpoq IT-mik ilisimasaqar-
tunik. Atagu inuit tamakku i-
luaqutigeriartigit - aalaja-
ngersimasunik pisarialinnik
piginnaaneqarnersut eqqar-
saatigivallaarnagit. Immik-
kut aalajangersimasunik pi-
sarialinnik piginnaanillit u-
taqqiinnaraluarutsigit aallar-
tinnavianngilagut. Atuartut
namminneq qaraasaasiamin-
nik atuisinnaanerat ammaffi-
gineqartariaqarpoq, atuarfin-
nili kikkut tamarmik qara-
saasiamik atuisinnaatittaria-
qarput.
Meeqqat atuarfianni ilinni-
artitsinermi aallunniagassani
pingasuusuni IT ilagiinnar-
paat. Eqqumaffigineqartari-
aqartut ilagaat IT-teknikeri-
nik IT-millu ilinniartitsisar-
tussanik ilinniartitsinerit.
Nunatsinni ilinniarfinni IT-
teknikerinik IT-millu ilinni-
artitsisartussanik ilinniartitsi-
sinnaanerit qulakkeerneqar-
nissaat periarfissittariaqar-
poq. Paarlattuanik IT-mik
annertunerusumik ilinniaq-
qinnissat suli nunani allani i-
ngerlattariaqartassapput.
Aallutassat pingajoraat i-
linniaqqinnerit annertuneru-
sumillu ilinniagaqarnerit.
Kalaallit Nunaannili mianer-
sorfigisassamik ajornartoo-
ruteqassaaq; ilinniaqqinnis-
sanut annertunerusumillu i-
linniarnissanut amerlasuunik
aningaasartuuteqartoqassap-
pat, sulisut ataasiakkaat ani-
ngaasartuutaallualissapput.
Nunatsinni inuiaqatigiinni a-
taatsimut isigalugu killilin-
nik aningaasartuuteqarsin-
naaneq eqqarsaatigalugu, su-
lisorisat aalajaatsuunerat
(nunami maani pissutsi eq-
qarsaatigalugit) qulakkeerta-
riaqarpoq. Ullumikkut nam-
minersornerullutik oqartus-
sat sulisumut, sulisoq ilinni-
aqqereernerup imaluunniit
annertunerusumik ilinniaga-
qareernerup kingorna, asser-
PAASISSUTISSANIK
suutigalugu ukiumi ataatsimi
namminersornerusuni suli-
nissaa qulakkeemiarlugu pi-
umasaqarfigisanngimmas-
suk. Taamaaliortalernissa-
mut Namminersomerusut pi-
umasaqartalernissamik eq-
qarsaateqartariaqarunaralu-
arput.
IT-mik atuilluni ilinniarti-
taanerinnaq pineqanngilaq,
aammali IT iluaqutigalugu
ilinniartitsinissaq pingaar-
tuuvoq. Eqqartoreerpara
meeqqat atuarfianni ilinniar-
titsissutini ataasiakkaani IT
pissusissamisoortutut ilaasa-
riaqartoq. Attaveqaatit elek-
troniskiusut atassusersorne-
risigut atuartut atuartunik al-
lanik Kalaallit Nunaanneer-
sunik imaluunniit nunanit al-
laneersunik atassuteqarsin-
naanerat periarfissittariaqar-
poq. Kalaallit taamak siam-
marsimatigisut ilaallu avin-
ngarussimatigisut ilinniarti-
taaqqinnermi annertunerusu-
millu ilinniagaqarnermi IT-
mik atuineq iluaqutigissaga-
luarpaat. Tassani pineqarpoq
ungasianit ilinniartitsineq.
Tamanna inuiaqatigiit ani-
ngaasaqarniarnerat kiisalu
sammisat soqutiginaateqar-
nerat eqqarsaatigalugit maa-
ni Kalaallit Nunaanni anner-
tuumik piorsarluartariaqar-
poq.
Kinguaassagut, aammalu-
mi maanna sulisooreersut,
nunarsuaq tamakkerlugu siu-
nissami elektroniskiusunik
atuisartuulertussatut, pigin-
naaneqalersinnissaannik pe-
riarfississallugit pingaartuu-
voq. Imåassinnaavoq taamaa-
lilluni siunissami Kalaallit
Nunaata paasissutissiisameq/
attaveqaqatigiittarneq nuna-
nut allanut tunisassiarisaler-
nissaa toqqammavilerneqar-
toq.
Prækvalifikation
af entreprenører til reparation af
fangdæmning i Arsuk
Paamiut kommune står for at skulle renovere den eksi-
sterende fangdæmning i Arsuk.
Som bygherre inviterer
Paamiut Kommune
Postbox 93
3940 Paamiut
til prækvalifikation af interesserede entreprenører som
måtte ønske at afgive bud på opgaven.
Opgaven påregnes gennemført i august og september
1995.
I hovedtræk omfatter opgaven udsprængning af 25 lbm
grøft, støbning af 50 m2 ny dæmningsvæg på den eksi-
sterende fangdæmning heraf er ca. 5 m2 under vand,
der skal endvidere etableres en ny indtagsbrønd.
Prækvalifikation
Interesserede firmaer skal senest d. 24. juli skriftligt til-
kendegive deres interesse ved, at fremsende reference-
liste for betonarbejder samt en beskrivelse af firmaets
kvalitetsstyringssystem til
Rambøll, Hanneman & Højlund
Postbox 850 • 3900 Nuuk
Telefon 2 40 88
Spørgsmål vedrørende prækvalifikationen kan rettes til
Rambøll, Hanneman & Højlund.
Paamiut
Kommuneat
Postbox 93
3940 Paamiut
Grønland som informationssamfund:
Stort uddannelsesbehov
NUUK(KGH) -1 løbet af de
kommende år vil arbejds-
markedet i højere og højere
komme til at bestå af IT-ar-
bejdspladser. Vidensbear-
bejdning ud fra specialviden
vil blive en væsentlig ar-
bejdsopgave. Det stiller krav
til de ansatte. Fremtidens
medarbejder skal være om-
stillingsvante, fleksible og
dynamiske.
For de fleste folkeskolee-
levers vedkommende vil PC
og IT være daglige arbejds-
redskaber, når de engang
slippes fri på arbejdsmarke-
det. Det må være en sam-
fundsopgave at forberede
den kommende generation til
de krav, som vil blive stillet
til dem på arbejdsmarkedet. I
folkeskolen må IT hurtigt
integreres som en naturlig
del af undervisningen i de
enkelte fag.
Der er i dag et kraftigt mis-
forhold mellem - på den ene
side - antallet medarbejdere
pr. computer i den offentlige
sektor og - på den anden side
- antallet af elever pr. com-
puter i folkeskolen. Der er
derfor behov for meget bety-
delige investeringer i folke-
skolen i de kommende år.
Det er vigtigt, at der sker en
koordineret indsats på tre
nøgleområder: udvikling af
grønlandsksproget IT-base-
ret undervisningsmateiale,
efteruddannelse af lærer
samt indkøb af IT-udstyr.
Der må tages konkrete ini-
tiativer allerede fra begyn-
delsen af det skoleår, som
starter til august. Der er tale
om så store investeringer på
så kort tid, at det er nødven-
digt at tænke kreativt og utra-
ditionelt. Ude i de enkelte
byer og bygder er der allere-
de personer, som har kend-
skab til IT. Lad os dog træk-
ke på disse ressurcepersoner
- uden smålig skelen til om
de nu også har de formelle
kvalifikationer. Hvis vi skal
vente på formelle kvalifikati-
oner for at komme igang, får
vi aldrig startet. Der bør lige-
ledes åbnes mulighed for at
elever kan bruge deres priva-
te computer, men alle skal
dog kunne tilbydes compu-
teradgang på skolerne.
IT i Folkeskolen er kun ét
af tre satningsområder på
uddannelsesområdet. Det an-
det område, som kræver be-
vågenhed, er uddannelse af
IT-teknikere og IT-formidle-
re. Det bør være muligt at
sikre uddannelse af IT-tekni-
kere og IT-formidlere på
grønlandske uddannelsesin-
stitutioner. Derimod må vi-
deregående uddannelser in-
denfor IT nok fortsat primært
lægges i udlandet.
Det tredje satsningsområ-
de er efter- og videreuddan-
nelse. Her har Grønland et
ømfindigt dilemma; hvis der
skal postes mange ressourcer
i efter- og videreuddannelse,
bliver den enkelte medarbej-
der udgifttung. Med de be-
grænsede midler, som det
grønlandske samfund totalt
set råder over, må arbejds-
kraftens stabilitet (i nationalt
perspektiv) derfor sikres.
Hjemmestyret stiller i dag
eksempelvis ikke krav til en
medarbejder om at vedkom-
mende skal erlægge ét års
arbejdskraft efter en efter- el-
ler videreuddannelse. Noget i
den retning bør Hjemmesty-
ret nok overveje.
Uddannelse handler ikke
kun om uddannelse i brug af
IT, det handler i lige så høj
grad om uddannelse ved
hjælp af IT. Jeg har allerede
været inde på, at IT bør ind-
gå som en naturlig del af
undervisningen i de enkelte
fag i folkeskolen. Opkobling
til elektroniske netværk skal
give eleverne mulighed for at
kommunikere med elever
andre steder i Grønland eller
ude i verden. Brug af IT i
forbindelse med efter- og
videreuddannelse er en åben-
lys fordel for Grønland med
sin spredte og isolerede be-
folkning. Her er nøgleordet
fjernundervisning. Dette om-
råde bør både ud fra en natio-
naløkonomisk og en faglig
interesse udvikles kraftigt
her i Grønland.
Det er vigtigt, at såvel den
kommende generation som
de, der allerede er på arbejds-
markedet, gives den bedst
mulige kompetance til at
kunne deltage aktivt på det
fremtidige elektroniske ver-
densmarked. Derved lægges
måske grunden til, at en
informationsindustri kan bli-
ve ét af Grønlands fremtidige
eksporterhverv.