Atuagagdliutit - 13.07.1995, Síða 2

2
Nr. 54 ■ 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Ualhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Moller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfla
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skafte
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ANINGAASAQARNEQ 0QALLISAAQIS0Q
KALAALLIT NUNAATA Savalimmiullu suna
assigiissutigaat?
Aap, 1980-ikkut ingerlanerini statsministeri naa-
lagaaffeqatigiinnermi ungasinnerut pillugit ataatsi-
miititaliamik siunnersuisoqatigiittussanik pilersit-
sivoq. Ataatsimiititaliaq taanna ukiut tamaasa Ka-
laallit Nunaanni Savalimmiunilu aningaasaqarner-
up ineriartornera pillugu nalunaarusiortartussaa-
voq.
Allanimmi assigiissuteqarpat?
Aap, innuttaasut ataatsimiititaliat nalunaarutaat
qisuariartarput!
1980-ikkunni ataatsimiititaliaq rigsombuds-
mand-ilu Bent Klinte Atlantikup qeqqani qeqertat
18-it anorlerluartartut aningaasaqarnerat pillugu
nalunaarusianik isornartorsiuffiungaatsiartunik
statsminister Poul Schliiter-imut tunniussipput.
Savalimmiuni politikerit ataatsimiititaliami ilaa-
sortat isumalluanngitsutut taavaat, Poul Schliiter-
illu konservativiusup Savalimmiut soqutigisor-
suunngilai.
Taamaammat savalimmiormiut aningaasaqarne-
rat akuleruffigineqarani ajorsiartorujusaalerpoq,
ullumikkullu qallunaat annaasseriaqattaaraluartut
Savalimmiut akiitsuminit ernianullu akilersuutimi-
nit artukkersimaarneqartualersimallutik.
1990-ikkut aallartinneranni Kalaallit Nunaanni
aningaasaqarneq pillugu siunnersuisoqatigiit nalu-
naarusiaminni mianersoqqusisalerput. llaatigummi
Savalimmiuni nalaannerluttaasarsimasut qunuller-
narput, ilaatigullu Kalaallit Nunaat angallaffiuner-
paami inissisimannginnami akilersuineq unammil-
lersinnaanerlu ajornartorsiorfigalugit.
Kalaallilli politikeriisa mianersoqqusisut tusaan-
ngitsuusaaginnarpaat. Kingullermillu ataatsimiiti-
taliap 1994-imut nalunaarusiaa naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johansen-ip, Siumut, ilu-
muunnginnerarpaa. Nalunaarusiamimi allassima-
sut naalakkersuisunut siulittaasup Kalaallit Nunaa-
ta ingerlalluamera pillugu oqaaserisartagaanut uni-
uuttorujussuupput. Allaffimmut ingiinnarlutik al-
laaserinnittunit oqaluttuunneqarusunngilaq siunis-
sami Kalaallit Nunaanni aalisarneq, takomariaqar-
neq aatsitassalerinerlu ingerlanissaat pillugit.
Tunngavilersuutaasulli aarlerinartumik saqqum-
miunneqarmata:- Inuit isumaqatiginnginnaminnga
sianeeqaat. Imaluunniit:- Inuit isumaqatigigamin-
nga pikkoreqaat.
SUNAMITAAVAMI ataatsimiititap paatsoorlu-
innarsimassavaa?
Marlussunnik assersuusiulaariarta.
Ataatsimiititaliap aalisarneq mianersuuteqquaa:
Raajat pisarineqartartut ukiuni tulliuttuni ikilissa-
gunarput, isertitaasartullu nunguppata raajat taar-
serlugit allanik aalisalersinnaasatsinnik massak-
kuugallartoq oqaatigisaqarsinnaanngilagut.
Ataatsimiititaliap nalunaarusiaata saqqummer-
nera ilutigalugu Kalaallit Nunaanni Pinngortitaler-
ivik Kalaallit Nunaanni 1996-imi aalisarnissamut
lunngasunik siunnersuuteqarpoq. Aalisarnermik
kattuffissuit marluk ICES-ip NAFO-llu siiunner-
suutaat tunngavigineqarput. Taakku siunnersuip-
put Kalaallit Nunaanni pisaasartut pingaarnerit aa-
lisarneqarneri annikilleqqullugit.
Peder Elkjær-ip ilaasalu isumanerlunnerat asu-
liinnaasinnaanngilaq.
Aammami ataatsimiititaliamiit Kalaallit Nu-
naanni aatsitassarsiornissap isumalluarfigivallaar-
nissaa mianersoqqussutigaa.
Aamma nalunaarusiap saqqummernera ilutiga-
lugu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq pillugu
ataatsimiititaq nalunaaruteqarpoq aasaanerani aat-
sitassanik misissuisoqangaatsiassasoq. Taamanna-
li isumallualersitsinngitsuunngilaq.
Inuilli eqqaamallaqqissut eqqaamasinnaassavaat
1970-ikkut qiteqqunnerani franskit umiarsuaata
Pelican-ip Sisimiut avataanni immap naqqani
misissuilluni qillerilemerani, amerikarmiullu uuli-
asiorfiata ARCO-p Ittoqqortoormiut eqqaanni
Nerierit Inaanni kusanartorsuarmik mittarfiliome-
rani isumalluartoqaleraluarmat. Isumalluarsinnaa-
neq ajunngeqaaq, kikkuli i tamarmik nalunngilaat
nassaartoqarneraniit aatsitassarsiulernissamut uki-
orpassuit ingerlasarmata, tamatumalu pinissaanut
inuussutissaqarnissaq pisariaqartarluni.
Taamaammat Peder Elkjær-ip ilaasalu Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnerata siunissaanik aarleq-
quteqarnerat asuliinnaanngilaq.
Ataatsimiititaliap nalunaarutaa tigulaariffigillat-
taarsinnaagaluarparput. Tassani takomariaqameq
isumanerluffigineqarpoq, Kitaani arfineq marlun-
nik mittarfiliortiternissaq mianersuuteqquneqar-
poq aammalu kalaallit inuussutissarsiornerani
unammillersinnaanerup annikinnerujussua anner-
tunerusumik suliniuteqarusuttunut ajoqutaanera
eqqaaneqarluni.
- PISSUSIVIUSUT tunngavigaavut, ataatsimii-
titaq oqarpoq.
- Isumalluanngitsuuvusi, naalakkersuisunut siu-
littaasoq Lars Emil Johansen oqarpoq.
Ullumikkullu killiffigisatsinniippugut. Atorfillit
ajornartorsiutinik saqqummiussuinerminni pissusi-
viusunik tunngaveqarneramik ingasattajaarinngil-
lat politikerillu pissusiviusunik tunngaveqarnerar-
lutik qinersisartuminnut oqariartuuteqartarput, tas-
sa killiffippul.
Periaatsit taakku kattutsinissaat ajornarsinnaan-
ngikkaluarput. Innuttaasut ersarissumik nalunaar-
figineqarnissartik pisariaqartittarpaat. Kisiannili
ataatsimut sulissagaanni paaseqatigiinnissamut
piumassuseqarnissaq pisariaqartarpoq. Taamaali-
omiarnermili isumaqatigiinnginneq pissutigiinnar-
lugu imminnut ilisimasakinneraqattaarnissaq ator-
sinnaanngilaq.
BALLADEN OM ØKONOMIEN
HVAD ER LIGHEDEN mellem Færøerne og
Grønland?
Jo, statsministeren nedsatte i 1980’erne et rådgi-
vende udvalg i begge randområder i rigsfællesska-
bet. Et udvalg, som hvert år barsler med en beret-
ning omkring den økonomiske udvikling på hen-
holdsvis Færøerne og i Grønland.
Er der andre lighedspunkter?
Ja, de lokale reaktionen på udvalgenes beretnin-
ger!
Op gennem 1980 sendte såvel Det rådgivende
udvalg vedrørende Færøerne som rigsombudsman-
den Bent Klinte meget kritiske rapporter til stats-
minister Poul SchlUter omkring økonomien på de
18 forblæste øer midt i Atlanten.
De færøske politikere kaldet udvalgets medlem-
mer for en flok sortseere, og den konservative Poul
Schltiters interesse for Færøerne var ikke stor.
Derfor fik den færøske økonomi lov til at rende
livet af sig selv, og i dag sidder Færøerne på trods
af en række danske redningsaktioner uhjælpelig
fanget i en gælds- og rentefælde.
Op gennem 1990’erne har Det rådgivende
udvalg vedrørende Grønlands økonomi udsendt
beretninger, som maner til forsigtighed her til
lands. Dels skræmmer sporene fra Færøerne, og
dels ligger Grønland ikke ved alfarvej med alt det
bøvl og besvær, som det nu kan give på prisdan-
nelse og konkurrenceevne.
De grønlandske politikere har også gået let hen
over advarslerne. Senest har landsstyreformand
Lars Emil Johansen, Siumut, fuldstændig under-
kendt udvalgets beretning for 1994. Den passede
jo ikke ind i landsstyreformandens forestilling om,
at det går ufattelig godt i Grønland. Og så skal en
flok skrivebordsgeneraler ikke kommer og fortæl-
le ham, hvordan fremtiden ser ud for Grønlands
fiskeri, turisme og minedrift.
Problemet er blot, at det er en farlig måde at
argumentere på: - Folk er dumme, fordi de ikke er
enige med mig. Og omvendt: - Folk er kloge, for-
di de er enige med mig.
NU ER DET RÅDGIVENDE UDVALG ved-
rørende Grønlands økonomi jo ikke et tilfældigt
sammenrend.
Det blev nedsat af statsminister Poul SchlUter i
august 1988 og har til opgave at følge den økono-
miske udvikling i Grønland og afgive beretninger
om denne udvikling til statsministeren og Grøn-
lands Hjemmestyre.
For at udvalget kan løse sin opgave på en til-
fredsstillende måde, skal den danske stat holde
udvalget underettet om alle foranstaltninger af
betydning for de økonomiske forhold i Grønland.
Til gengæld skal udvalget høres, inden staten
foretager væsentlige ændringer i de retningslinier,
som ligger til grund for ydelse af statstilskud og
andre statslige dispositioner, der har en væsentlig
betydning for Grønlands økonomi.
Udvalget består af en formand og fem medlem-
mer. Formand er Peder Elkjær, der fra sin tid som
direktør i Bikuben og formand for Nuna Banks
bestyrelse har et indgående kendskab til den grøn-
landske økonomi. Menige medlemmer er kontor-
chef i Finansministeriet Mogens Raun Andersen,
direktør i Økonomidirektoratet Peter Beck, kontor-
chef i Nationalbanken Anders Møller Christensen,
kontorchef i Økonomiministeriet Vøgg Løwe
Nielsen og lektor ved Københavns Universitet
Finn Tarp.
Det er altså disse mennesker, som ifølge lands-
styreformand Lars Emil Johansens melding fra det
danske sommerland ikke har forstået en brik af den
grønlandske økonomi.
OG HVAD ER DET SÅ, at udvalget øjensynligt
ikke har forstået en pind af?
Lad os taget blot et par eksempler.
Udvalget maner til forsigtighed i fiskeriet: Reje-
fiskeriet vil sandsynligvis falde i de kommende år,
og der er ingen umiddelbare tegn på, at fiskeri efter
andre arter vil kunne erstatte de svigtende indtæg-
ter fra rejefiskeriet.
Samtidig med udvalgets beretning kom Grøn-
lands Naturinstitut med de biologiske rådgivninger
omkring de grønlandske fiskebestande i 1996. En
rådgivning som kommer fra de to internationale
fiskeriorganisationer ICES og NAFO. En rådgiv-
ning som anbefaler fald i fiskeritrykket på alle vig-
tige fiskearter ved Grønland.
Så Peder Elkjær & Co. har vel næppe grebet
deres bekymringer ud af den blå luft.
Udvalget maner også til forsigtighed omkring
forventningerne til de mineralske råstoffer i den
grønlandske undergrund.
Samtidig med udvalgets beretning kom Fælles-
rådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland
med en melding om en sommer med en usædvan-
lig hektisk aktivitet omkring efterforskning i
undergrunden. Det må da give anledning til opti-
misme.
Men folk med en god hukommelse vil kunne
huske en lignende optimisme, da det franske bore-
skib Pelican i midten af 1970’eme stak snabelen
dybt i havbunden ud for Sisimiut, og da det ameri-
kanske olieselskab ARCO anlagde en flot lufthavn
i Constable Point ved Itoqqortoormiit. Optimisme
er godt, men alle er enige om det lange spand af år
fra fund til mine, og der skal jo brød på bordet i
mellemtiden.
Så Peder Elkjær & Co. har vel næppe grebet
deres bekymringer over udsigterne for den grøn-
landske økonomi i de allernærmeste år ud af den
blå luft.
Og sådan kunne vi blive ved med at citere fra
udvalgets beretning. Bekymringen omkring udvik-
lingen i turismen, advarslen om at gennemføre
hele det ambitiøse lufthavnsprojekt med syv lan-
dingsbaner som perler på en snor ned langs Vest-
kysten, og udvalgets gentagelse af den lave kon-
kurrenceevne som en hæmsko for flere udfoldelser
i det grønlandske erhvervsliv.
- VI ER REALISTER, siger udvalget.
- I er pessimister, siger landsstyremedlem Lars
Emil Johansen.
Er der står vi så i dag. Det er et klassisk dilem-
ma mellem embedsmanden, der nøgtern beskriver
en problemstilling uden selv at have noget i klem-
me, og politikeren, som enten på grund eller på
trods af virkeligheden for enhver pris skal sælge sit
politiske budskab til vælgerne.
Det må være muligt at få de to systemer til at
overlappe hinanden. Samfundet vil være bedst
tjent med klar besked. Men det kræver, at der er en
vilje til at mødes og forstå. Og ikke blot afskrive
modparten som en flok ignoranter, fordi de ikke
mener det samme som mig.