Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 13.07.1995, Síða 2

Atuagagdliutit - 13.07.1995, Síða 2
2 Nr. 54 ■ 1995 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Ualhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsforer) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk) llanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Moller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen Naqiterneqarfla Tryk Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN ANINGAASAQARNEQ 0QALLISAAQIS0Q KALAALLIT NUNAATA Savalimmiullu suna assigiissutigaat? Aap, 1980-ikkut ingerlanerini statsministeri naa- lagaaffeqatigiinnermi ungasinnerut pillugit ataatsi- miititaliamik siunnersuisoqatigiittussanik pilersit- sivoq. Ataatsimiititaliaq taanna ukiut tamaasa Ka- laallit Nunaanni Savalimmiunilu aningaasaqarner- up ineriartornera pillugu nalunaarusiortartussaa- voq. Allanimmi assigiissuteqarpat? Aap, innuttaasut ataatsimiititaliat nalunaarutaat qisuariartarput! 1980-ikkunni ataatsimiititaliaq rigsombuds- mand-ilu Bent Klinte Atlantikup qeqqani qeqertat 18-it anorlerluartartut aningaasaqarnerat pillugu nalunaarusianik isornartorsiuffiungaatsiartunik statsminister Poul Schliiter-imut tunniussipput. Savalimmiuni politikerit ataatsimiititaliami ilaa- sortat isumalluanngitsutut taavaat, Poul Schliiter- illu konservativiusup Savalimmiut soqutigisor- suunngilai. Taamaammat savalimmiormiut aningaasaqarne- rat akuleruffigineqarani ajorsiartorujusaalerpoq, ullumikkullu qallunaat annaasseriaqattaaraluartut Savalimmiut akiitsuminit ernianullu akilersuutimi- nit artukkersimaarneqartualersimallutik. 1990-ikkut aallartinneranni Kalaallit Nunaanni aningaasaqarneq pillugu siunnersuisoqatigiit nalu- naarusiaminni mianersoqqusisalerput. llaatigummi Savalimmiuni nalaannerluttaasarsimasut qunuller- narput, ilaatigullu Kalaallit Nunaat angallaffiuner- paami inissisimannginnami akilersuineq unammil- lersinnaanerlu ajornartorsiorfigalugit. Kalaallilli politikeriisa mianersoqqusisut tusaan- ngitsuusaaginnarpaat. Kingullermillu ataatsimiiti- taliap 1994-imut nalunaarusiaa naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen-ip, Siumut, ilu- muunnginnerarpaa. Nalunaarusiamimi allassima- sut naalakkersuisunut siulittaasup Kalaallit Nunaa- ta ingerlalluamera pillugu oqaaserisartagaanut uni- uuttorujussuupput. Allaffimmut ingiinnarlutik al- laaserinnittunit oqaluttuunneqarusunngilaq siunis- sami Kalaallit Nunaanni aalisarneq, takomariaqar- neq aatsitassalerinerlu ingerlanissaat pillugit. Tunngavilersuutaasulli aarlerinartumik saqqum- miunneqarmata:- Inuit isumaqatiginnginnaminnga sianeeqaat. Imaluunniit:- Inuit isumaqatigigamin- nga pikkoreqaat. SUNAMITAAVAMI ataatsimiititap paatsoorlu- innarsimassavaa? Marlussunnik assersuusiulaariarta. Ataatsimiititaliap aalisarneq mianersuuteqquaa: Raajat pisarineqartartut ukiuni tulliuttuni ikilissa- gunarput, isertitaasartullu nunguppata raajat taar- serlugit allanik aalisalersinnaasatsinnik massak- kuugallartoq oqaatigisaqarsinnaanngilagut. Ataatsimiititaliap nalunaarusiaata saqqummer- nera ilutigalugu Kalaallit Nunaanni Pinngortitaler- ivik Kalaallit Nunaanni 1996-imi aalisarnissamut lunngasunik siunnersuuteqarpoq. Aalisarnermik kattuffissuit marluk ICES-ip NAFO-llu siiunner- suutaat tunngavigineqarput. Taakku siunnersuip- put Kalaallit Nunaanni pisaasartut pingaarnerit aa- lisarneqarneri annikilleqqullugit. Peder Elkjær-ip ilaasalu isumanerlunnerat asu- liinnaasinnaanngilaq. Aammami ataatsimiititaliamiit Kalaallit Nu- naanni aatsitassarsiornissap isumalluarfigivallaar- nissaa mianersoqqussutigaa. Aamma nalunaarusiap saqqummernera ilutiga- lugu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq pillugu ataatsimiititaq nalunaaruteqarpoq aasaanerani aat- sitassanik misissuisoqangaatsiassasoq. Taamanna- li isumallualersitsinngitsuunngilaq. Inuilli eqqaamallaqqissut eqqaamasinnaassavaat 1970-ikkut qiteqqunnerani franskit umiarsuaata Pelican-ip Sisimiut avataanni immap naqqani misissuilluni qillerilemerani, amerikarmiullu uuli- asiorfiata ARCO-p Ittoqqortoormiut eqqaanni Nerierit Inaanni kusanartorsuarmik mittarfiliome- rani isumalluartoqaleraluarmat. Isumalluarsinnaa- neq ajunngeqaaq, kikkuli i tamarmik nalunngilaat nassaartoqarneraniit aatsitassarsiulernissamut uki- orpassuit ingerlasarmata, tamatumalu pinissaanut inuussutissaqarnissaq pisariaqartarluni. Taamaammat Peder Elkjær-ip ilaasalu Kalaallit Nunaata aningaasaqarnerata siunissaanik aarleq- quteqarnerat asuliinnaanngilaq. Ataatsimiititaliap nalunaarutaa tigulaariffigillat- taarsinnaagaluarparput. Tassani takomariaqameq isumanerluffigineqarpoq, Kitaani arfineq marlun- nik mittarfiliortiternissaq mianersuuteqquneqar- poq aammalu kalaallit inuussutissarsiornerani unammillersinnaanerup annikinnerujussua anner- tunerusumik suliniuteqarusuttunut ajoqutaanera eqqaaneqarluni. - PISSUSIVIUSUT tunngavigaavut, ataatsimii- titaq oqarpoq. - Isumalluanngitsuuvusi, naalakkersuisunut siu- littaasoq Lars Emil Johansen oqarpoq. Ullumikkullu killiffigisatsinniippugut. Atorfillit ajornartorsiutinik saqqummiussuinerminni pissusi- viusunik tunngaveqarneramik ingasattajaarinngil- lat politikerillu pissusiviusunik tunngaveqarnerar- lutik qinersisartuminnut oqariartuuteqartarput, tas- sa killiffippul. Periaatsit taakku kattutsinissaat ajornarsinnaan- ngikkaluarput. Innuttaasut ersarissumik nalunaar- figineqarnissartik pisariaqartittarpaat. Kisiannili ataatsimut sulissagaanni paaseqatigiinnissamut piumassuseqarnissaq pisariaqartarpoq. Taamaali- omiarnermili isumaqatigiinnginneq pissutigiinnar- lugu imminnut ilisimasakinneraqattaarnissaq ator- sinnaanngilaq. BALLADEN OM ØKONOMIEN HVAD ER LIGHEDEN mellem Færøerne og Grønland? Jo, statsministeren nedsatte i 1980’erne et rådgi- vende udvalg i begge randområder i rigsfællesska- bet. Et udvalg, som hvert år barsler med en beret- ning omkring den økonomiske udvikling på hen- holdsvis Færøerne og i Grønland. Er der andre lighedspunkter? Ja, de lokale reaktionen på udvalgenes beretnin- ger! Op gennem 1980 sendte såvel Det rådgivende udvalg vedrørende Færøerne som rigsombudsman- den Bent Klinte meget kritiske rapporter til stats- minister Poul SchlUter omkring økonomien på de 18 forblæste øer midt i Atlanten. De færøske politikere kaldet udvalgets medlem- mer for en flok sortseere, og den konservative Poul Schltiters interesse for Færøerne var ikke stor. Derfor fik den færøske økonomi lov til at rende livet af sig selv, og i dag sidder Færøerne på trods af en række danske redningsaktioner uhjælpelig fanget i en gælds- og rentefælde. Op gennem 1990’erne har Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi udsendt beretninger, som maner til forsigtighed her til lands. Dels skræmmer sporene fra Færøerne, og dels ligger Grønland ikke ved alfarvej med alt det bøvl og besvær, som det nu kan give på prisdan- nelse og konkurrenceevne. De grønlandske politikere har også gået let hen over advarslerne. Senest har landsstyreformand Lars Emil Johansen, Siumut, fuldstændig under- kendt udvalgets beretning for 1994. Den passede jo ikke ind i landsstyreformandens forestilling om, at det går ufattelig godt i Grønland. Og så skal en flok skrivebordsgeneraler ikke kommer og fortæl- le ham, hvordan fremtiden ser ud for Grønlands fiskeri, turisme og minedrift. Problemet er blot, at det er en farlig måde at argumentere på: - Folk er dumme, fordi de ikke er enige med mig. Og omvendt: - Folk er kloge, for- di de er enige med mig. NU ER DET RÅDGIVENDE UDVALG ved- rørende Grønlands økonomi jo ikke et tilfældigt sammenrend. Det blev nedsat af statsminister Poul SchlUter i august 1988 og har til opgave at følge den økono- miske udvikling i Grønland og afgive beretninger om denne udvikling til statsministeren og Grøn- lands Hjemmestyre. For at udvalget kan løse sin opgave på en til- fredsstillende måde, skal den danske stat holde udvalget underettet om alle foranstaltninger af betydning for de økonomiske forhold i Grønland. Til gengæld skal udvalget høres, inden staten foretager væsentlige ændringer i de retningslinier, som ligger til grund for ydelse af statstilskud og andre statslige dispositioner, der har en væsentlig betydning for Grønlands økonomi. Udvalget består af en formand og fem medlem- mer. Formand er Peder Elkjær, der fra sin tid som direktør i Bikuben og formand for Nuna Banks bestyrelse har et indgående kendskab til den grøn- landske økonomi. Menige medlemmer er kontor- chef i Finansministeriet Mogens Raun Andersen, direktør i Økonomidirektoratet Peter Beck, kontor- chef i Nationalbanken Anders Møller Christensen, kontorchef i Økonomiministeriet Vøgg Løwe Nielsen og lektor ved Københavns Universitet Finn Tarp. Det er altså disse mennesker, som ifølge lands- styreformand Lars Emil Johansens melding fra det danske sommerland ikke har forstået en brik af den grønlandske økonomi. OG HVAD ER DET SÅ, at udvalget øjensynligt ikke har forstået en pind af? Lad os taget blot et par eksempler. Udvalget maner til forsigtighed i fiskeriet: Reje- fiskeriet vil sandsynligvis falde i de kommende år, og der er ingen umiddelbare tegn på, at fiskeri efter andre arter vil kunne erstatte de svigtende indtæg- ter fra rejefiskeriet. Samtidig med udvalgets beretning kom Grøn- lands Naturinstitut med de biologiske rådgivninger omkring de grønlandske fiskebestande i 1996. En rådgivning som kommer fra de to internationale fiskeriorganisationer ICES og NAFO. En rådgiv- ning som anbefaler fald i fiskeritrykket på alle vig- tige fiskearter ved Grønland. Så Peder Elkjær & Co. har vel næppe grebet deres bekymringer ud af den blå luft. Udvalget maner også til forsigtighed omkring forventningerne til de mineralske råstoffer i den grønlandske undergrund. Samtidig med udvalgets beretning kom Fælles- rådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland med en melding om en sommer med en usædvan- lig hektisk aktivitet omkring efterforskning i undergrunden. Det må da give anledning til opti- misme. Men folk med en god hukommelse vil kunne huske en lignende optimisme, da det franske bore- skib Pelican i midten af 1970’eme stak snabelen dybt i havbunden ud for Sisimiut, og da det ameri- kanske olieselskab ARCO anlagde en flot lufthavn i Constable Point ved Itoqqortoormiit. Optimisme er godt, men alle er enige om det lange spand af år fra fund til mine, og der skal jo brød på bordet i mellemtiden. Så Peder Elkjær & Co. har vel næppe grebet deres bekymringer over udsigterne for den grøn- landske økonomi i de allernærmeste år ud af den blå luft. Og sådan kunne vi blive ved med at citere fra udvalgets beretning. Bekymringen omkring udvik- lingen i turismen, advarslen om at gennemføre hele det ambitiøse lufthavnsprojekt med syv lan- dingsbaner som perler på en snor ned langs Vest- kysten, og udvalgets gentagelse af den lave kon- kurrenceevne som en hæmsko for flere udfoldelser i det grønlandske erhvervsliv. - VI ER REALISTER, siger udvalget. - I er pessimister, siger landsstyremedlem Lars Emil Johansen. Er der står vi så i dag. Det er et klassisk dilem- ma mellem embedsmanden, der nøgtern beskriver en problemstilling uden selv at have noget i klem- me, og politikeren, som enten på grund eller på trods af virkeligheden for enhver pris skal sælge sit politiske budskab til vælgerne. Det må være muligt at få de to systemer til at overlappe hinanden. Samfundet vil være bedst tjent med klar besked. Men det kræver, at der er en vilje til at mødes og forstå. Og ikke blot afskrive modparten som en flok ignoranter, fordi de ikke mener det samme som mig.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.