Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.07.1995, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 13.07.1995, Blaðsíða 6
6 Nr. 54 • 1995 GRØNLANDSPOSTEN Vi troede først, at en bil var kørt ind i barakken Den 53-årige rørlægger i Nuuk Frede W. Jensen arbejdede på Thule Air Base den fatale søndag i januar 1968 -1 dag har han vrøvl med helbredet NUUK(KK) - Den 53-årige rørlægger i Nuuk Frede W. Jensen har vrøvl med helbre- det. Både blodtrykket og blod- procenten er for høj, og han går i dag til ambulant be- handling på den medicinske afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Ved hjælp af den medicin, som lægerne ordinerer, kan han holde blodtrykket så nogenlunde i skak, og Frede Jensen passer sit daglige ar- bejde i firmaet Godthåb Smed & Rør. Frede Jensen kan ikke slip- pe tanken om, at hans syg- dom skyldes et amerikansk bombeflys havari på isen ud for Thule Air Base en januar- dag i 1968. En ulykke, som på grund af B-52’erens last af fire brintbomber, som blev knust mod isen, resulterede i en al- vorlig radioaktiv forurening. En ulykke, som 28 år senere giver anledning til flere spørgsmål end svar. Vrøvl med blodtrykket er ofte en arvelig sygdom, men Frede Jensen er den eneste i sin familie, som har forhøjet bloktryk og blodprocent. Og han fik først disse ska- vanker efter styrtet i Thule i 1968. Netop forhøjet blodtryk er en af de sygdomme, som mange af de 400 medlemmer af »Foreningen for stråle- ramte Thule-arbejdere« kla- ger over i dag. Til Thule Frede W. Jensen er uddannet som blikkenslager og rør- lægger i Århus i 1964. Efter endt soldatertid så han en dag en annonce i avi- sen. Det danske selskab Danish Construction Coope- ration, forkortet GCC, søgte medarbejdere til konsortiets servicekontrakt med det amerikanske militær på Thu- le Air Base. I 1965 kunne en håndvær- ker på Thule tjene 45.000 skattefrie kroner. En stor års- løn dengang. Frede W. Jensen sendte en ansøgning, og den 12. maj 1965 sad han sammen med 57 andre håndværkere i ni stive klokketimer i en DC- 7’er fra SAS, inden maski- nen landede på Thule Air Base. En søndag i Thule I denne sommer bliver Frede W. Jensen dagligt mindet om de seks år fra 1965 til 1971, hvor han arbejde på Thule Air Base. Nye afsløringer af dobbelt- spillet i den danske atom- politik og Thule-arbejdernes utrættelige kamp for erstat- ning har præget nyhederne i juli. Hver gang Thule bliver nævnt i radio eller TV, står søndag den 21. januar 1968 klokken 16.29 på Thule Air Base lyslevende i hans erin- dring. Frede W. Jensen lå denne søndag eftermiddag på sin køje i en af de mange beboel- sesbarakker på den store base, hvor der boede om- kring 5.000 amerikanske mi- litærpersoner og 1.200 dan- ske civilarbejdere. Over radioen Arbejdsugen for de danske håndværkere var på 63 timer: 11 timer på hver af de første fem dage i ugen og 7 timer om lørdagen. Søndag var fri- dag, men i januar med polar- mørket rugende over en bundfrossen Thule var der ikke meget at lave i fritiden. Og slet ikke den 21. janu- ar, hvor det omkring basen blæste op til 200 kilometer i timen. - Pludselig lød der et vold- somt brag, og lufttrykket fik vinduerne til at klirre, fortæl- ler Frede W. Jensen til AG. Først troede vi, at der var kørt en bil ind i barakken. Så tæt på fornemmede vi braget og lufttrykket. Over den interne radio i Thule fik vi hurtigt at vide, at et amerikansk bombefly var styrtet ned og sprængt i stumper og stykker. - Vi gik udenfor barakken, og i polarmørket kunne vi se et vældigt flammehav stige flere hundrede meter til vejrs 10 kilometer ude på isen. Styrtet Fem timer tidligere var den amerikanske bombemaskine, »Hobo 28«, startet fra det amerikanske flyvevåbens base ved Plattsburg, New York, på en forventet 24 timers mission. Flyet deltog i en storstilet beredskabsaktion »Chrome Dorne«, som blev startet den 10. august 1961. Formål var at beskytte amerikanske fly mod et sovjetisk angreb ved at holde flyene i luften med henblik på en øjeblikkelig gengældelse. De amerikanske fly blev tanket i luften, og der var året rundt amerikanske maskiner med atomvåben på vingerne. De fløj i tre fastlagte korri- dorer: Den ene rute gik ind over Alaska, den anden over Middelhavet - og den tredie over Grønland. Der opstod knap 90 sømil syd for Thule Air base brand i den fuldtlastede »Hobo 28«. Kaptajn John M. Haug og hans besætning forsøgte uden held at slukke ilden, og seks af den syv mands store besætning på bombemaski- nen lod sig derefter skyde ud i katapult. De landede alle i rimelig god behold på havisen eller i nærheden af Thule Air Base, men for den syvende, reser- vepiloten, gik det galt. Han blev ulykkens eneste døds- offer. Det mennesketomme bom- befly med den dødbringende last af fire brintbomber blev knust på isen mellem Thule Air Base og Saunders 0. Oprydningen Ulykken betød, at det ameri- kanske specialprogram om- kring nukleare ulykker »Bra- ken Arrow« trådte i kraft. Specialmandskab under le- delse af generalmajor R. O. Hunziker hastede til Thule. 1 mellemtiden var de seks overlevende blevet eftersøgt og fundet i god behold. -1 løbet af søndag aften og mandagen den 22. januar landende 35 amerikanske maskiner på Thule Air Base, husker Frede W. Jensen. Vi kunne af den hektiske ameri- kanske aktivitet forstå, at bombemaskinens styrt var en meget alvorlig ulykke. 130 af de 1.200 danske håndværkere på Thule Air Base deltog i oprydningen efter nedstyrtningen. Frede W. Jensen deltog ikke i selve oprydningen på ulykkesstedet, men han kom alligevel meget tæt på ulyk- ken. - Rørlæggerne og blikken- slagerne fik sammen med andre håndværkere mandag den 22. januar ordre til i en susende fart at ombygge en af basens mange beboelses- barakker, fortæller Frede W. Jensen. - Vi fik fortalt, at barakken skulle ombygges til brug for »Decontamination«. (Dette engelske ord bety- der rensning af for eksempel giftgas eller radioaktivt støv). Too much! De mange skillerum mellem værelserne blev revet ned for at give plads til større loka- ler. Barakken fungerede der- efter som modtagelsesrum for de folk, som havde været ude ved ulykkesstedet for at deltage i oprydningen af vragdele og det radioaktive sne og is. - Vi arbejdede i døgndrift for at gøre barakken klar, fortæller Frede W. Jensen, men allerede inden vi var færdige med ombygningen, kom det første mandskab fra ulykkesstedet tilbage til basen. - Mens vi arbejdede helt ubeskyttet i støv og skidt, kom mandskabet ind i barak- ken med radioaktivt sne på støvlerne og de orangefarve- de kedeldragter. De første hold bestod af amerikanske soldater, danske civile og 6-7 slædehold fra Thule-distriktet, som havde været ude ved ulykkesstedet kort efter nedstyrtningen for at lede efter de overlevende. - Disse mennesker blev i barakken målt med en gei- gertæller, fortæller Frede Jensen. Hvis der var for stort et udslag af radioaktivt stof- fer på mandskabet, blev der givet ordre til at vaske gulvet de steder i den opvarmede barak, hvor der fra sneen og isen på mandskabets tøj og støvler havde dannet sig en sø af vand. - Jeg husker en kort ord- veksling mellem manden med geigertælleren og den vagthavende sergent, da en mand, fyldt med sne og is fra ulykkesstedet, kom ind i barakken og blev målt med geigertælleren: -'How much, spurgt ser- genten. - Too much, svarede ham med geigertælleren. Og så blev gulvet i barak- ken vasket en gang til. Næseprøver Frede W. Jensen og de øvri- ge danske håndværkere, som havde deltaget i ombygnin- gen af barakken, blev også målt med en geigertæller, lige som de fik taget næse- prøver for at se, om de havde indåndet radioaktivt forure- net luft. - Vi fik aldrig resultatet af disse næseprøver, konstate- rer Frede Jensen. - Den almindelig holdning blandt de danske håndværke- re var, at opgaven med at ombygge beboelsesbarakken til »decontamination« selv- følgelig skulle løses, men at amerikanerne godt kunne have ventet med at sende folk til »Decontamination«, indtil vi var færdige med at ombygge barakken, siger Frede W. Jensen. 130 danskere og mange amerikanere deltog i opsam- lingen af forurenet sne og is fra nedstyrtningsstedet. Dette radioaktive stof blev hældt på store brændstoftan- ke, som stod på basen indtil sommeren 1968. Derefter blev tankene sejlet til USA, hvor de blev opbevaret på en atomlodseplads. Den sidste container med radioaktiv sne og is blev fjer- net 13. september 1968. Til Nuuk I 1971 ophørte Danish Con- Ruujorilerisoq Frede IV. Jensen aamma Danish Construc- tion Cooperation-imi suleqatai sapaammi januarip 21-iani timmisartorsuaq sakkutooqarfimmut ungasinngitsumi nak- karmat ajunaarfimmi saleeqataasimasunik misissuisarfim- mik allanngortiterilertortinneqarput. Sanasut suli naammas- sinngitsut misissuisarfik atorneqalerpoq. Sanasut qinngor- nernik ulorianartunik najuussuisimanersut misissorniarlugit sorluinit peersisoqarpoq, misissorneqartulli misissuinerit inernerinik paasitinneqanngillat. Rørlægger Frede W. Jensen og hans kammerater i Danish Construction Cooperation ombyggede i dagene efter flystyr- tet på Thule Air Base søndag den 21. januar en barak, som blev brugt til modtagelse af de folk, som havde været ude ved ulykkesstedet på isen. Disse folk slæbte det radioaktive sne og is med ind i barakken, mens håndværkerne stadig arbejde med ombygningen. Håndværkerne fik taget næse- prøver for at undersøge, om de havde indåndet radioaktivt luft, men de fik aldrig resultatet af prøverne at vide. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen). struction Cooperation sit arbejde på Thule Air Base. Servicekontrakterne med amerikanerne blev overtaget af et andet dansk konsortium Danish Arctic Contractors. Frede W. Jensen fik tilbudt at følge med over i det nye selskab, men takkede af efter seks år på Thule Air Base. Han flyttede til Nuuk, hvor han har arbejdet siden. Efterhånden begyndte pro- blemerne med blodtrykket at melde sig. Samtidig begynd- te »Foreningen af stråleramte Thule-arbejdere« med for- manden Marius Schmidt i spidsen at gøre opmærksom på den store dødelighed blandt de 1.200 danskere, som arbejdede i Thule fra januar til september 1968. I 1990 blev Frede W. Jensen sammen med fire andre i Nuuk, som havde været på Thule Air Base den ulyksalige søndag i januar 1968, opfordret til at deltage i en sundhedsundersøgelse. En arbejdsmediciner kom til Nuuk for at teste gruppen. Frede W. Jensen fik taget en række blodprøver, blev set i øjene og slået på knæet. Det tog et kvarter. Derefter fik han udleveret en tyk bog, som på lægelatin fortalte om de mulige syg- domme, som Thule-arbejder- ne har kunnet pådrage sig. Deriblandt forhøjet blodtryk og blodproeent. Frede W. Jensen er aldrig blevet orienteret om resulta- tet af undersøgelserne. I 1993 konkluderede Can- cerregisteret i en rapport, at der ikke har kunnet konstate- res nogen strålingseffekt i form af kræftsygdomme hos de personer, som deltog i oprydningsarbejdet i Thule. Rapporten påpeger, at der hos Thule-arbejderne gene- relt ses en øget forekomst af kræftformer i forhold til det normale. Det er især kræft i luftveje- ne, lungekræft og lungehin- dekræft, der er tale om. Årsa- gen kan være tobak, alkohol og muligvis asbest, anfører Cancerregisteret. Erstatning AG: - Er Du medlem af »Foreningen af stråle ramte Thule-arbejdere« ? Frede W. Jensen: - Nej, det er jeg ikke. Selvfølgelig har jeg fulgt foreningens arbejde, men det kan være svært at bo i Nuuk og være med i et for- eningsarbejde i Danmark. AG: - Melder Du dig nu ind i foreningen? Frede W. Jensen:- Nej, det har jeg ikke tænkt mig. Jeg synes, at formanden for fore- ningen Marius Schmidt har gjort et stort og flot arbejde. - Jeg har også læst en arti- kel, hvor Marius Schmidt er bitter over, at masser af folk pludselig melder sig ind i foreningen. Der er nu opstået en chance for at få en økono- misk erstatning, men de støt- tede ham ikke, da han havde mest brug for dem. - Jeg kan godt følge den tankegang. AG:- Tror Du, at Du kan få erstatning? Frede W. Jensen:- Det sat- ser jeg ikke min tilværelse på, men kommer der en erstatning, siger jeg ikke »Nej tak«. Jeg spekulerer somme tider på, om mit for- højede blodtryk har noget med Thule-ulykken at gøre. Er det rigtigt, vil jeg hellere have haft et godt helbred end en økonomisk erstatning.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.