Atuagagdliutit - 13.07.1995, Síða 8

8
Nr. 54 ■ 1995
7^tgjfrap'c/é/'a. C/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat paasissutissiisarfittut:
Nunatta IT-kkut anguniagai
NUUK(KGH) - Allaaserisat
siuliini Kalaallit Nunaata
paasissutissiisarfittut ilisar-
naatai pingaartuunnginneru-
sut allaaserineqarput. Oqari-
artuutitut pingaarnertut taa-
sariaqarput ammanerulluni
oqartussaaqataanerullunilu
pingaartinnerutitat tassaasut,
Kalaallit Nunaanni attaveqa-
qatigiinnermi atortut naleq-
quttut, ilinniartitaanerillu
naammattut qulakkeerneqar-
nissaat. Inuunitsinnili-una
paasissutissiisarnermi tekno-
logi (IT) sumut atorniarip-
put? IT-mik atuinitsinni suna
pingaartinnerutissavarput?
Akissutissaq tassaassaaq
paasissutissiisarneq. Tassani
eqqarsaatigineqarput paasis-
sutissanik pissarsineq aam-
malu paasissutissanik siaru-
arterineq. Inuiaqatigiinni im-
mikkoortut assigiinngitsut
IT-p tungaatigut assigiinngit-
sunik anguniagaqassapput.
Uani immikkoortut pingasut
sammineqassapput: Ani-
ngaasarsiornikkut ingerlatsi-
viit, pisortat allaffissornikkut
aqutsisoqarfii kiisalu tama-
nut paasissutissanik siam-
marterinerat.
Aningaasarsiornikkut
ingerlatsiviit
Piffissaq ungasinngitsoq
qaangiuppat IT Kalaallit Nu-
naanni namminersorlutik i-
ngerlataqartunut pingaartun-
ngortussaavoq - uani inger-
latsiviit anginerinnaat eqqar-
saatiginngilakka, aammali
suliffeqarfiit mikinerusut a-
merlaqisut eqqarsaatigaakka.
Namminersorlutik ingerlata-
qartut IT tunngavigalugu
aaqqissuussisariaqarput, Ka-
laallit Nunaanni nunanullu
allanut attaveqaqateqarnias-
sagunik. Tamanna immikkut
pingaaruteqarpoq, qallunaat
nunallu allamiut suliffeqar-

Qeqertarsuup
Kommunea
søger
TEKNIKER
(bygningskonstruktør, ingeniør,
byggetekniker eller teknisk assistent).
Til vort nyoprettede tekniske kontor søger vi pr.
l. 8.1995 eller snarest derefter en tekniker til vare-
tagelse af opgaverne i kontoret.
Arbejdet består primært i at forestå det daglige til-
syn med og styring af kommunenes bygge- og
anlægsarbejder, sørge for vedligeholdelse af kom-
munens ejendomme (boligerne administreres af
boligselsskabet INI A/S) og varetage bygge- og
miljøsagsbehandlingen.
Dag- og natrenovation samt kommunens losse-
plads administreres i det tekniske kontor. En
ansøger med håndværksmæssig baggrund vil bli-
be foretrukket.
Kontoret består af dig og en tosproget assistent,
samt entreprenørafdelingen med p.t. 3 ansatte.
Vores nye tekniker referer direkte til kommunaldi-
rektøren.
En så lille afdeling med et så stort arbejdsområde
kræver en flexibel og selvstændig medarbejder
med et godt humør og stort engagement.
Til gengæld kan vi love et meget afvekslende
arbejdsliv i et af de skønneste områder i Grønland.
Diskoøen, som er hundeslædeområde, er med sin
pragtfulde natur og særegne flora noget helt spe-
cielt.
Ansættelse og aflønning i henhold til relevant over-
enskomst eller på personlig kontrakt.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
husleje m.v. efter gældende regler. Der ydes fri til-
trædelsesrejse og bohavetransport, og efter 3 års
ansættelse betales tilsvarende udgifter ved hjem-
rejse.
Evt. yderligere oplysninger kan fås hos kommunal-
direktør Elli Glasdam, telefon 4 72 77.
Ansøgning med eksamenspapirer, personlige data
m. v. kan fremsendes pr. telefax 4 75 34 og skal
være kommunekontoret i hænde senest den
26.7.1995.
Qeqertarsuup Kommunea
Box 113 • 3953 Qeqertarsuaq
fiinut ingerlatsinikkut ani-
ngaasartuuteqannginnerusu-
nut unammillerniassagunik.
Paasissutissanik piaartumillu
attaveqaatinik atuisinnaane-
rit pingaarluinnartussaapput,
suliariumannittusarsiuussi-
nemi ajugaaniassagunik, pi-
lersorneqarnerit pitsaanerit
akikinnerillu anguneqassap-
pata, kiisalu suliffeqarfik pit-
saanerpaamik aqunneqarni-
assappat.
Kalaallit Nunaanni suliffe-
qarfiit paasissutissanik siam-
marterinerit IT aqqutigalugu
atorluarsinnaavaat. Royal
Greenland-ip - nunarsuarmi
raajanik tunisassiortut anner-
saattut - raajat avatangiisaal-
lu pillugit paasissutissat tu-
ngaasigut siuttuunissani pi-
sariaqartippaa. Royal Green-
land-ip avatangiisit pillugit
suliniudssamini paasissutis-
sanik siaruarterinermi Inter-
net ilannguttariaqarpaa.
"Home shopping” nuna-
mut Kalaallit Nunaattut ittu-
mut piukkunnarpoq. ”Home
shopping” tassaavoq qara-
saasiaq atorlugu angerlarsi-
maffimmit pisiniarneq. KNI-
mut Brugsen-imullu tulluus-
sagaluarpoq, suliffeqarfiilli
mikinerit atuisinnaapput. As-
sersuutigalugu atuagaarniar-
fik Atuagkat, atuakkat tuni-
niakkatik taamatut nunatsin-
ni qarasaasiakkut kikkunnul-
luunniit takusassiarisinnaa-
vaat. Takorluuisinnaaneq ki-
simi killiliisuuvoq.
Pisortat aqutsisoqarfii
Pisortat allaffissornikkut a-
qutsisoqarfiinut IT-p atornis-
saa piukkunnarluinnarpoq.
Immikkoortut angisuut pi-
ngasut tassaapput qitiusumik
aqutsisoqarfiit, kommunit
peqqinnissaqarfillu. Ullu-
mikkut taakku pingasut ta-
marmik IT-mik atuisuupput,
periarfissalli arlaqaqaat suli
atorneqanngitsut.
Maannakkut Namminer-
sornerusut suliffiup iluani
EDI-mik aluinissamut pikko-
rissartitsisarpoq. EDI naali-
sagaavoq Electronic Docu-
ment Interchange. Kalaalli-
sut isumaqarpoq qarasaasi-
akkut paasissutissanik paar-
laasseqatigiittarneq. Tamatu-
ma kingunerissavaa pisorta-
qarfimmit pisortaqarfimmut
pappilissanik nassiussuisa-
qattaarnerit atorunnaarnis-
saat. Paasissutissanik nassi-
ussuinerit tamarmik elektro-
niskiusutigut ingerlalissap-
put.
Qanittukkut namminersor-
nerusuni atorfillit EU-mi a-
torfillit qarasaasiat aqqutiga-
lugit ataatsimiipput. Tassa i-
maappoq, Nuummi ”aalla-
kaatitsivimmi” nikinnatik
EU-mi atorfillit Bruxelles-
imiittut ataatsimeeqatigaat.
Tamarmik imminnut taku-
sinnaapput, Nuup Bruxelles-
illu akornanni assilissanik ni-
pinillu aallakaatitsinikkut.
Ullut suliffiusussat maa-
ngaannartinnagit, angalaner-
mullu akissaajartoqarnani.
Qarasaasiat iluaqutigalugit a-
taatsimiinnerit siunissami or-
niginarluinnarput.
Kommunit IT-kkut atorto-
rissaarluinnarput. KANU-
KOKA-p suliniutaa kingul-
leq tassaavoq nunaqarfiit
kommuninut ataasiakkaanut
qarasaasiakkut attavilerne-
qarnissaat. Taamatut qara-
saasiakkut attavilersorneril
immaqa siunissami naatsor-
suutaannarnut atorneqarun-
naassapput. Soormi nunaqar-
finni tamani qarasaasianik
ikkussisoqarnianngila kik-
kunnit tamanit atorneqarsin-
naasunik?
Peqqinnissaqarfiup qanga-
lili ilaatigut ungasianit nap-
paatinik paasiniaasameq mi-
silittalersimavaa. Tassani pi-
neqarpoq SANA-p illoqar-
fiillu akornini qinnguartaal-
luni assilisat nassiuttarneri
misilerarneqarneri. Taamaa-
lilluni napparsimasumik a-
ngallassineq ataasiinnarluun-
niit pinngitsoorsinnaagaanni
aningaasarpassuit asaarne-
qarsinnaapput. IT peqqinnis-
saqarfiup aallulluartariaqar-
paa.
Tamanik
paasissutissiineq
Tamanik paasissutissanik si-
ammarterineq innuttaasugut
IT-p atulerneranik malugin-
ninnerpaasussaagunarpugut.
Ukioq kingullerli politikkik-
kut isumassarsiat saqqummi-
unneqarput, qarasaasiat ator-
Grønland som informationssamfund:
Grønlands mål med H
NUUK(KGH) - I de foregå-
ende artikler er de basale
træk ved Grønland som in-
formationssamfund blevet
beskrevet. Hovedbudskabet
er, at der på grundlag af
overordnede værdier som
åbenhed og medindflydelse
skal sikres et passende fysisk
kommunikationsnet og til-
strækkelig uddannelse af alle
i Grønland. Men hvad skal
denne informationsteknologi
(IT) egentligt bruges til i
vores dagligdag? Hvad er det
overordnede mål med at bru-
ge IT? Svaret må være infor-
mationsformidling. Det gæl-
der både informations-ind-
hentning og informations-
spredning. Samfundets for-
skellige sektorer vil have for-
skellige mål med IT. Her
skal kort diskuteres tre sekto-
rer: Den kommercielle sek-
tor, den offentlige admini-
stration samt den offentlige
informationsformidling.
Den kommercielle sektor
Adgangen til IT vil inden
længe blive essentiel for den
private sektor i Grønland -
her tænker jeg ikke kun på de
største men også på de man-
ge mindre virksomheder.
Den private sektor er nød til
at organisere sig omkring IT
for at kunne kommunikere
både internt i Grønland og
med udlandet. Dette er spe-
cielt en vigtig faktor, når der
skal konkurreres med danske
og andre udenlandske virk-
somheder, som opererer fra
områder med lavere omkost-
ninger. Adgang til informa-
tion og behovet for omgåen-
de telekommunikation vil
være afgørende faktorer, hvis
fremtidige kontrakter skal
vindes, hvis leveringer skal
kunne ske bedst og billigst
samt hvis organisationer skal
ledes effektivt.
Grønlandske firmaer vil
kunne gøre god brug af IT til
informations-spredning. Ro-
yal Greenland må naturligvis
- som verdens største reje-
producent - også være med
forrest, når det gælder infor-
mation om rejer og deres
miljø. Informationsformid-
ling på Internet bør indgå i
Royal Greenland’s kommen-
de miljø politiske strategi.
"Home shopping” er ideel
for et land som Grønland.
"Home shopping” er en be-
tegnelse for, at man kan købe
varer fra sin hjemlige com-
puter. Det vil være oplagt for
KNI og Brugsen, men også
mindre virksomheder kan
være med. Atuagkat kunne
eksempelvis gøre sit salgska-
talog tilgængelig på et grøn-
landsk net. Kun fantasien
sætter en begrænsning.
Offentlig administration
Det er oplagt for den offent-
lige administration at udnytte
IT. Tre store områder er cen-
traladministrationen, kom-
munerne og sundhedsvæsnet.
Alle disse bruger allerede i
dag IT, men der er endnu
mange muligheder, som er
uudnyttet.
Hjemmestyret udbyder nu
interne kurser, hvor EDI ind-
drages. EDI er en forkortelse
for Electronic Document In-
terchange. Det vil på dansk
sige elektronisk dokument-
udveksling. Ideelt vil det
kunne resultere i, at der ikke
længere sendes papirer fra
det ene direktorat til det an-
det. Al informationsudveks-
ling skal foregå elektronisk.
Hjemmestyrets embeds-
folk har netop gennemført
det første interaktive møde
med EU-embedsfolk. Det vil
sige, at man sad i et "studie”
her i Nuuk og holdt møde
med EU-embedsfolk, der sad
i Bruxelles. Alle kunne se
hinanden, for der blev sendt
både lyd og billeder mellem
Nuuk og Bruxelles. Ingen
spildte arbejdsdage og udgif-
ter til transport. Interaktive
møder er oplagte at udnytte
meget mere i fremtiden.
Kommunerne har et vel-
fungerende IT-net. Ét af
KANUKOKA’s seneste til-
tag er, at få koblet bygderne
på de enkelte kommuners
interne net. Måske kan denne
netadgang med tiden bruges
til andet end blot interne bog-
føringer. Hvorfor ikke koble
en offentlig tilgængelig PC
på i hver bygd?
Sundhedsvæsenet har nu i
nogen tid eksperimenteret
med bl.a. fjerndiagnostice-
lugit pisortat innuttanik kif-
fartuussinerat innuttanut ilu-
aqutissanngorlugu nuna ta-
makkerlugu siammameqassa-
soq. Assersuutigalugu Nam-
minersomerusut pisortat su-
liffeqarfiinut qarasaasiakkut
paasissutissat piorsarsinnaa-
vaat, taamatullu inatsisit, i-
leqqoreqqusat il.il. qarasaa-
siakkut kikkunnilluunniit
pissarsiarineqarsinnaapput.
Paasissutissatut neqerooru-
taasinnaasut, soorlu nunanit
tamanit soqutigineqarsinnaa-
sut taaneqarsinnaapput assit
atorlugit qarasaasiatigut paa-
sissutissat, qarasaasiat ator-
lugit allaaserisatigut paasis-
sutissat kiisalu qarasaasiati-
gut paasissutissat tamanut
tunngasut. Taamatut qarasaa-
siatigut paasissutissat Inter-
net aqqutigalugu kikkunnil-
luunniit pissarsiarineqarsin-
naassapput, ataatsimoortuk-
kuutaarlugillu imatut immik-
koortinneqarsinnaallutik:
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
titsinikkut paasissutissat, Ka-
laallit Nunaanni kultureqar-
nikkut paasissutissat kiisalu
Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiutitgigut paasissutis-
sat. Allaaserisassani tullerni
tamanik paasissutissiisarneq
aamma IT sammineqaru-
maarput.

ring. Helt konkret har man
gjort forsøg på at sende rønt-
genbilleder mellem SANA
og byer på kysten. Hvis man
på denne måde kan undgå
blot én evakuering, så er der
virkelig mange penge at spa-
re. IT er et område, som
sundhedsvæsnet bør satse
meget kraftigt på.
Offentlig information
Offentlig information bliver
nok det område, hvor vi
almindelige borgere vil kom-
me til at mærke indførsel af
IT mest. Allerede sidste år
var der politiske ideer frem-
me om at lægge dele af den
offentlige forvaltning ud på
et nationalt net til gavn for
borgerne. Eksempelvis kan
Hjemmestyret opbygge en
elektronisk vejviser til alle
offentlige institutioner, lige-
som love, forordninger, m.m.
skal være tilgængelige i elek-
tronisk form. Af informati-
onsudbud, som tillige har
international interesse, kan
peges på billeddatabaser,
fuldtekstdatabaser samt ge-
nerelle informationsdataba-
ser. Alle disse informations-
databaser skal tilgængelig-
gøres på Internet, og kunne
så samles i et Uddannelses-
NetGrønland, et KulturNet-
Grønland og et ErhvervsNet-
Grønland. Offentlig informa-
tion og IT vil være emnet for
nogle af de følgende artikler.