Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 86 ■ 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavlk: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringstrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skatte > Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
-----^--------
GRØNLANDSPOSTEN
ANINGAASAAT PINNGUSSAT
TUPINNANNGILAQ NUNATSINNI innuttaasut
inuiaqatigiinni aningaasanik atuineq paasiuminaa-
tsippassuk. llluatungaaniipput politikerit piviusu-
nik toqqorteriniat, illuatungaanilu tusagassiuutit
malartaallutik paasititsiniaasut, oqarlutik kukkus-
sutit ajornerit ukiorpassuarni aningaasaqarnitsin-
nik eqquinerlussasut.
Ajornaatsuunngilarlumi, paatsiveerutissallunilu
assigiinngitsut iluarsartuussiniarmata - imaluunnit
paasisinnaanngiinnarlugu - aningaasat amerlassu-
saat imaluunniit akiitsullit akiligassaasa erniaallu
isertitassat nalingi pillugit.
Sapaatiummat qallunaatut radiokkut oqallinner-
mi Anders Nilsson-ip namminersornerullutik oqar-
tussat KNI-mut aningaasat tapiissutigisai aningaa-
saasanik taavai, tusagassiortullu arlaata arlaleriar-
luni oqaatigaa KNI-mik annaassiniarneq landskar-
simut million kronit affaannik akeqartoq.
Kingulleq soorunami oqqarliomeruvoq, millio-
nilli affai milliardillu affai assigiinngissuteqangaa-
tsiarput. Kisitsit siulleq qaangeruminarpoq, aap-
paali naamik. Milliardit affaat aningaasarpassuup-
put.
Pinnguaatiniluunniit aningaasaasat taamak a-
merlatiginngillat, tupinnartumillu Anders Nilsson-
ip landskarsip KNI-mut tapiissutai amerlavallaan-
nginnerarmagit - imaluunniit taamaannginneraam-
mat - ilumoortunik allanngortitsineruvoq.
LANDSKARSIP KNI-p akiitsuinik nalikilliliinera
aningaasatut pinngussatut naleqanngitsutut eqqar-
saatersuutigissagaanni, Tele Greenland-ip lands-
karsimut akiitsuminik taarsiinera aamma taamatut
nalilertariaqarpoq. Taamaaliorneq 1996-imut ani-
ngaasanut inatsisini ilaatinneqarpoq sinneqartoo-
rutitut inissillugu.
Namminersornerullutik oqartussat ingerlatseqa-
tigiiffiisa ilaanni amigartoorutit aningaasaasatut
nalilissagaanni, taavami ilaasa sinneqartoorutaat
aamma taamatut nalilertariaqarput. Taavami soqu-
taassanngilaq. Suut tamarmik soqutaanngippata,
soormi KNI pitsanngorsassava? Amigartoorutit
soqutaanngippata, sooq sulisunik soraarsitsiortor-
toqassava? Sooruna Royal Greenland-ip, nunanik
allanik niueqateqartartup sinneqartoornissamik
anguniagaqarluni ingerlatinnera taamak pingaarti-
gisoq, namminersornerullutik oqartussat ingerla-
tseqatigiiffiini amigartoorutit soqutaanngippata?
Taamatut paatsiveqanngitsunik eqqartuiinnarut-
ta sianiitsorpalukkiartuinnassaagut? Soorunami
Anders Nilsson-ip tamanna paasisinnaavaa. Alla-
nilli oqaluinnarpoq.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUS-
SAT Tele Greenland-ip atukkaminik taarsiinera
tanngassimaarutigissagunikku, killormoortui aki-
sussaaffittut isigisariaqarpaat, pisariaqartunillu ili-
uuseqarlutik, piffissaagallartiliugu iliuuseqartoqar-
simannginneranut inuit akisussaasut soraarsiortor-
lugit.
Killormoortuanilli pisoqarpoq. Naalakkersuisut
qinersisartunut nassuiaaniarsaripput KNI-p ami-
gartooruteqarnera Kalaallit Nunaannut iluaqutaasi-
maqisoq, annaassiniarnerlu nuannersumik iller-
sartornerinnaasoq.
Politikkikkut siulittaasuutitaq ataaseq soraarsi-
taavoq, allat marluk qaffatsitaallutik.
Akisussaaffik pil lugu apeqqut radioaviisip Dan-
markimi aaqqissuussisoqarfiata tusarnaartunut
nassuiaatiginiarsimagaluarpaa, ilaatigut nammi-
nersornerullutik oqartussanut aktieselskabiliorner-
nut siunnersortaasimasoq, professor Erik Johnsen
oqaloqatigineratigut. Taanna, allalluunniit ajomar-
torsiutinik soqutigisaqartut, qularuteqanngilaq ak-
tieselskabini politikerinik siulittaasoqartameq pi-
tsaanngitsuusoq, kiisalu aktieselskabit pillugit ina-
tsimmi akisussaanermut aalajangersakkat aamma
politikerinut tunngasut.
Taamani taanna oqaaseqarpallaaqigami suliffini
annaavaa.
NERIUUTAAGINNALISSAAQ QINERSISAR-
TUT tulliani aalajangiissasut, qinikkat piffissaa-
gallartillugu qisuariarsimanngitsut - imaluunniit
mianersoqqusisimanngitsut - qininngitsoornis-
saannut, iliuuseqarsimagaluarpatami KNI taama-
torsuaq nakkaassimassanngikkaluarpoq.
KNI-mi kanngunartuliorneq aviisimi allaaseri-
neqartarnera ajoraluartumik atuartartunit isomar-
torsiorneqanngilaq, Radioaviisillu tusarnaartuni
aamma aalassatsissinnaasimanngilai. Imaassinnaa-
voq oqariartuutigut pikkorluffigigigut, imaassin-
naavorli politikerit kanngusunngivillutik piviusu-
nik toqqorterillaqqeruttormata upperineqaannaler-
simasut. Akileraartartulluunniit soqutigisaqan-
ngiinnarnerpat.
Tassa eqqumiitsua. Eqqarsaatigeriartigu nunani
allani - soorlu Danmarkimi - akileraartartut akilik-
kamik aningaasanut inatsimmi 12,5 procentii
sumut pineqarsimanersut paatsiveerullugit saq-
qummiussiffigineqaraluarunik. Naalakkersuisut
tuniartitaassagaluarput, allallu naalakkersuisun-
ngorlutik.
Danskilli politikeriisa pinnguaatini aningaasaa-
sat pinnguarinissaat nalugunarpaat.
RADIOMI OQALLINNERMI Anders Nilsson
sapaatiummat oqarpoq, AG-p pingaarnerusutut
allaaserisami ilaanni allassimasoq, KNI-gooq
amigartooruteqartoq, sulisut ilaasa aningaasanik
Svejsimut nuussisimammata. Paatsoortoqaqqu-
nagu erseqqissassavarput salloqittaataammat -
eqqumiiginartumik politikerit ilaannit saqqummi-
unneqarsimasoqq, taannalu politikeri aviisini sak-
kortulaartumik allaaserisanut ajuallajasorujussuu-
soq. Upernaap ingerlanerani taassuma Sermitsiaq
politinut unnerluutigaa ajuallannartunik mamarlii-
niutinilluunniit allaaserisaqarsimanerarlugu.
OM MATADORPENGE
BORGERNE I GRØNLAND har af gode grunde
svært ved at forstå omfanget af de økonomiske dis-
positioner i samfundet. På den ene side er der de
udglattende politikere og på den anden side en
stædig presse, der hårdnakket påstår, at konse-
kvenserne af de værste fadæser rammer os alle på
pengepungen i mange år fremover.
Det er heller ikke nemt, og det bliver helt uover-
skueligt, når de forskellige parters manipulerer
med - eller bare ikke forstår - noget så konkret som
beløbsstørrelser eller værdien af tilgodehavender
og renteindtægter.
I den danske version af en radiodiskussion i søn-
dags kaldte Anders Nilsson hjemmestyrets støtte
til KNI for matadorpenge, og en af journalisterne
talte flere gange om, at redningsaktionen for KNI
havde kostet landskassen en halv million kroner.
Det sidste var naturligvis en fortalelse, men der
er pokker til forskel på en halv million kroner og
en halv milliard. Det første er til at overskue, men
det er det sidste ikke. En halv milliard er en for-
færdelig masse penge.
Så mange penge er der ikke engang i kassen i en
matador-bank, og Anders Nilssons overraskende
bagatelisering - eller afvisning - af landskasse-til-
skuddet til KNI er en direkte omgåelse af sandhe-
den.
HVIS MAN overhovedet skal ind på den tanke, at
landskassens nedskrivning af KNI-gælden er vær-
diløse legetøjspenge, så må det samme gælde for
Tele Greenlands afvikling af gæld til landskassen.
Og den optræder ellers på 1996-finansloven som et
overskud.
Og hvis underskud i nogle hjemmestyrevirk-
somheder er matadpr-værdier, så er andre hjem-
mestyrevirksomheders overskud det vel også. Så
er alting jo ligemeget. Hvis ingenting betyder
noget, hvorfor skal KNI så overhovedet effektivi-
seres? Hvorfor skal der fyres et større antal medar-
bejdere, hvis underskuddet er ligegyldigt? Hvorfor
er det så vigtigt, at en eksportvirksomhed som
Royal Greenland drives efter resultatorienterede
målsætninger, når underskud i hjemmestyrevirk-
somhederne er ligegyldige?
Jo længere, vi væver på den ende, jo mere tåbe-
ligt lyder det? Og det kan Anders Nilsson naturlig-
vis forstå. Han siger bare noget andet.
NÅR LANDSSTYRET vil tage kegler på Tele
Greenlands indfrielse af lån, så må man også tage
ansvaret for det modsatte og drage de konsekven-
ser, der er nødvendige og fjerne de mennesker, der
har ansvaret for, at der ikke blev grebet ind noget
før.
Men det modsatte sker. Landsstyret prøver at
forklare vælgerne, at Grønland har haft store for-
dele af KNI’s underskud, og at redningsaktionen i
virkeligheden er et fornøjeligt brætspil.
En enkelte polistisk formand bliver knaldet,
mens to andre bliver forfremmet.
Radioavisens Danmarks-redaktion har forgæves
søgt at skære spørgsmålet om ansvar ud i pap for
lytterne, blandt andet i et interview med professor
Erik Johnsen, der tidligere har været hjemmesty-
rets rådgiver ved dannelsen af aktieselskaber.
Hverken han eller nogen anden, der interesserer
sig for problematikken, er i tvivl om, at politiske
formandsskaber i aktieselskaber er en dårlig idé,
og at aktieselskabslovens bestemmelser om ansvar
også gælder for politikere.
Men han mistede sit job dengang, fordi han
fremturede.
DER ER KUN HÅBET tilbage om, at vælgerne
ved næste valg tager sagen i egen hånd og fravæl-
ger de mennesker, der kunne have sagt fra i tide -
eller slået alarm - så vi ikke kom så langt ud som i
tilfældet med KNI.
Tidligere forsøg på her i avisen at beskrive KNI-
skandalens omfang har desværre ikke fremkaldt
bemærkelsesværdi kritik fra læserne, ligesom
Radioavisen heller ikke har kunnet få lytterne op af
stolen. Enten er vi ikke gode nok, eller også er
politikernes hæmningsløse manupulationer så dyg-
tigt udført, at man tror dem. Eller også er skattey-
derne bare ligeglade.
Det er det, der er det underlige. Hvis man fore-
stiller sig, hvad der ville ske, hvis skatteyderne
andre steder - for eksempel i Danmark - pludselig
skulle udrede 12,5 procent af et års finanslov. Så
ville regeringen falde og en ny komme til.
Men de danske politikere kender nok ikke fidu-
sen med matadorpengene.
I RADIODISKUSSIONEN i søndags sagde
Anders Nilsson i øvrigt, at AG i en leder havde
påstået, at KNI-underskuddet var opstået ved, at
nogle havde anbragt pengene på svejtserkonti. For
en ordens skyld skal vi her gøre opmærksom på, at
det var en løgnehistorie - mærkværdigt nok frem-
sat af en politiker, der selv er meget følsom for
hårdhændet avisomtale. I foråret anmeldte han
Sermitsiaq til politiet for injuer eller bagvaskelse.