Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 7
Nr. 86 ■ 1995 7 GRØNLANDSPOSTEN 1996-imut aningaasanut inatsit »salloqittaalluni missingersuut« Sinneqartoorutit pissarsiarineqarsimapput »kakkanaarinikkut kontonut ikisinikkut« NUUK (JB) - 1996-imut aningaasanut inatsimmi aku- ersissutigineqaqqammersumi sinneqartoorutit »salloqittaa- taapput«. Tamatumani 300 millioner koruuninik sinne- qartooruteqamissaq pineqan- ngilaq, sinneqartoorutivisalli taamaallaat 150 millioner koruuninik amerlassuseqas- sallutik. Folketingimut ilaasortaq Kirsten Jacobsen Kalaallit Nunaata aningaasarsiomera- ta peqqissaartumik misissuif- figineqamissaanik naviasaa- ruteqarmat naalakkersuisut aningaasanut inatsisissaq nersualaarsimavaat. - 300 millioner koruuninik sin- neqartooruteqarnikkut Ka- laallit Nunaata aningaasarsi- ornera ajunngitsumik inger- lavoq, naalakkersuisut oqar- put, - aningaasaqarnikkullu politiki isumatusaartumik u- kiuni arlalinni ingerlanneqar- simasoq ingerlanneqaannas- saaq. Kisiannili 300 millioner koruuninik sinneqartoorute- qarnissaq aningaasanik ima- qarpoq 1995-imi sinneqar- toorutinik nunanut allanut taarsigassanut atugassanik, taakkuli taarsernissaat qa- ngali taamaatiinnarneqarsi- mavoq. 1996-imut aningaasanut i- natsisissami sinneqartooru- tissanut ilaapput Tele Green- land-ip taarsigassarsiarisima- sai 192 millioner koruuni- usut utertinneqartussat iserti- tatut ilanngunneqarsimasut, tamatumanilu naalakkersui- sut aalajangereersimapput taakkunannga 160 millioner koruunit atorneqassasut nu- nanut allanut akiitsut ilaasa immikkut ittumik taarserne- qarnissaannut. Kisiannili taakkua ingerlatsinermut, sanaartomermut atukkiussa- nullu kontomut aningaasar- tuutissatut ilanngunneqarsi- manngillat, taamaattumik a- taatsimut angusat isikkoqa- lerput angusat 192 millioner koruuninik pitsanngoriarne- rattut. Sinneqartoorutit sinneri a- torneqassapput nunanut alla- nut akiitsut akilerneqarnis- saannut missingersuusior- neqareersunut, taamaattumik sillimmatissanik imaluunniit utoqqalinersiutillit tunissuti- siassaannut aningaasanik im- mikkoortitsisoqarsinnaan- ngilaq. 1995-imi angusat 1995-imut aningaasanut inat- simmi 150 millioner koruu- ninik sinneqartoornissaq a- kuersissutigineqarpoq. Naa- lakkersuisooqatigiit allan- ngomerat aamma qineqqu- saamermi neriorsuutit pissu- tigalugit aningaasat 140 mil- lioner koruuninut ikilineqar- put, kisiannili tamatuma ki- ngoma tamanna taamaatin- neqarluinnarsimalluni. KNI akornusiivoq, taa- maattumik akuersissutigine- qarpoq 2 millioner koruuni- nik sinneqartooruteqarnis- saq. Aasap ingerlanerani KNI- p qassiiliutaalernissaa tikillu- gu isumaqartoqarsimavoq 140 millioner koruunit nuna- nut allanut akiitsunut taartis- satut atorneqassasut. Kisian- nili KNI-p landskarsimit ani- ngaasaliiffigineqarnissaa pis- sutigalugu aningaasat ami- gaataalerput, taamaattumik namminersomerullutik oqar- tussani naatsorsuuserisut pikkorissut allatut iliuusissa- nik nassaarniartariaqalerput. Naatsorsuuserisulli toqqis- sisinnaapput Tele Greenland nammineerluni aalajanger- mat taarsigassarsiani utertik- kumallugit, allanit aningaa- saliiffigineqarnissani ilaqu- taanerusussaq anguniarlugu. Aningaasallu tassa taak- kuupput- nunanut allanut a- kiitsut taarsernissaannut »immikkut atorneqartussat«, taarserneqartussaagaluit 140 millioner koruuninik sinne- qartoorutissatut naatsorsuuti- gisanit - maannakkulli an- naaneqarsimasut. Aningaasat Tele Green- land-imit pisut pissaaleqiler- nerup nalaani takkupput, ki- siannili taartissat tiguneqar- nerat taamaallaat tamatuma- ni pineqarmat, sinneqartoo- ruteqavinnissamut iluaqutaa- sinnaanngillat. Taamaaliornerlu uagut al- lat taasarparput »kakkanaari- nikkut naatsorsuutinut ilan- ngussat« - imaluunniit maan- nakkut pinerat pissutigalugu oqaatigineqarnerusinnaasut kontomut ikisat. LANDSTINGS FINANSLOV for 1996 GRØNLANDS HJEMMESTYRE Finansloven for 19% er et »snydebudget « Overskuddet er et resultat af »kreativ kontering« NUUK(JB) - Overskuddet i den netop vedtagne finanslov for 1996 er »snyd«. Der er ikke tale om et overskud på godt 300 millioner kroner, men reelt kun 150. Landsstyret har selv rost finansloven i forbindelse med folketingsmedlem Kir- sten Jacobsens trusler om en kulegravning af Grønlands økonomi. - Med et overskud på 300 millioner kroner har den grønlandske økonomi det godt, siger landsstyret, - og den fornuftige økonomi- ske politik, som har været ført i snart en årrække, fast- holdes. Der er bare det ved det, at overskuddet på 300 millioner kroner indeholder et beløb, der skulle have været an- vendt til afvikling af ud- landsgæld fra et 1995-over- skud, som for længst er opgi- vet. I finanslovens 1996-over- skud optræder nemlig Tele Greenlands tilbagebetaling af et lån på 192 millioner kroner som en indtægt, hvor- af landsstyret allerede har besluttet, at de 160 millioner kroner bliver brugt til ekstra- ordinær indfrielse af ud- landsgæld. Dette udgiftsføres imidlertid ikke på DAU- saldoen (drift, anlæg og ud- lån), så netto-resultatet kom- mer til at se ud som en ren resultatforbedring på 192 millioner kroner. Resten af overskuddet skal bruges til budgetteret indfri- else af udlandsgæld, og der ikke noget tilbage til hensæt- telser eller gaver til pensioni- ster. 1995-resultatet I finansloven for 1995 ved- tog man et overskud på 150 millioner kroner. På grund af den nye landsstyrekoalision og de mange valgløfter neds- kår man beløbet til 140 milli- oner, men har siden måtte opgive dette totalt. KNI kom i vejen, og resul- tatet er et nu vedtaget over- skud på små to (i tal 2) milli- oner kroner. Overskuddet på 140 milli- oner kroner, som man stadig troede på indtil en gang i sommer, da KNI-lavinen rul- lede, skulle have været an- vendt til tilbagebetaling af udlandsgæld. Det er der ikke penge til, efter at landskas- sens måttet puste nyt liv i KNI, og hjemmestyret krea- tive hjerner blev mobliseret. De kunne imidlertid ånde lettet op, da Tele Greenland af egen drift(!) besluttede at tilbagebetale et lån for at opnå mere fordelagtig finan- siering fra anden side. Det er disse penge, der nu anvendes til den »ekstraordi- nære« indfrielse af udlands- lån, som alligevel skulle ha- ve fundet sted af det forven- tede - men nu tabte - over- skud på 140 millioner kro- ner. Tele-pengene kommer alt- så på et gunstigt tidspunkt, men da der blot er tale om indfrielse af et tilgodehaven- de, fremkalder det ikke noget reelt overskud. Det er noget i retning af det, vi andre kalder »kreativ bogføring« - eller skal vi sige kontering på dette stadie. ATUAKKIORFIK OG PÅ NUUSSUAQ: 2-2202 JØRGEN F. NISSEN NAGGUAATSOQ TAKUSSAANNGITSOQ Aalakoornartoq, ajornartorsiutiruigortarnera ? aniguiffissallu. Qttpp. 146 Akitt kr. ....132,-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.