Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 86 • 1995
ag'a&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Taamatut ineriartorneq namminersorlutik
inuussutissarsiutillit kommunellu ernumassutigaat
NUUK (JB) - 1996-imut
aningaasanut inatsisissaq a-
kuersissutigineqaqqammer-
soq ukiuni kingullerni ani-
ngaasanut inatsisisiusartunit
pingaarutilimmik ataasiin-
narmik allaassuteqarpoq. Sa-
naartornermut atugassat 130
millioner koruunit missaan-
nik ikilineqarsimapput - naak
inatsimmul ilanngunneqarsi-
magaluartut mittarfiliortiter-
nerit. Taamaattumik sanaar-
torneqartartut allat eqqarsaa-
tigalugit sanaartugassanut a-
ningaasat atugassanngortin-
neqartartut annertuumik iki-
lineqarsimapput.
Atugassat ikililerneqarne-
risa aningaasatigut kinguner-
iinnassanngilaat entreprenø-
rit kalaallillu sulisartut sulia-
kinnerulernerat, aammali u-
kiunut tulliuttunut amerla-
suunut aningaasaliissutaasar-
tut annikillilerneqarnerat
sunniuteqassalluni ilinniarti-
taanemut inuussutissarsiutil-
lu siusararnissaannut sulini-
uteqarnernut aningaasaliissu-
tissat annikillisinneqarnerat.
Kangunartuliaq
Annertuumik sipaarniuteqar-
nerit sanaartornermik eqqui-
nerpaat - nunaqarfiit ilan-
ngunnagit - pissuteqarnerpa-
apput KNI pillugu kanngu-
nartuliamik, landskarsip ani-
ngaasarsiorneranut artukki-
isumik, ukiuni missingersuu-
siorfinni tamani taartissanik
ernianillu annertuunik taarsi-
inngitsoornerit pissutigalu-
git-
Sanaartornerup annikilli-
sinneqamera pillugu nammi-
nersorlutik inuussutissarsi-
ortut ernumallutik oqartare-
ersimapput, tamatumanimi
siunissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu siumukarneq
pilersinneqartarmat. Nammi-
nersortut akornanni ikililii-
nerit isumaqarfigineqarput,
soorlu orpiup avalequtaa
nammineq issiavigisaq pilat-
torneqaannartoq.
Allat oqaatiginiarpaat Ka-
laallit Nunaata aningaasarsi-
ornerata nakkaattoorujussu-
arfissaatut.
Suliassaqameq
Aappaagumut aningaasanut
inatsisissami sanaartorner-
mut atugassat sipaarniutaa-
nerat immikkut malunnaate-
qartussaavoq, tassami mittar-
filiortitemermi Kalaallit Nu-
naanni sulisartut sulisorine-
qaraluartut, taamaattoq mit-
tarfiliortiternermi tikisitat a-
merlanerit sulisorineqarma-
ta.
Tamatumunnga atatillugu
sakkortunermik ingerlatsiier-
nissaq pissutigalugu KNI su-
lisuminik soraarsitsiortomia-
lerpoq. Taamaattumik suiif-
fissaaleqisut amerlerjassap-
put sanaartornermik annikil-
lisaanerit suliffissaqartitsi-
nermut sunniutilerpata.
Ukiumut aggersumut ani-
ngaasanut inatsisissami sin-
neqartoorutissatut missinger-
suusiap takutippaa suut ta-
marmik ajunngitsumik inger-
lanngitsut, takussutissaallu-
nili siunissami aningaasa-
liissutissat annertuumik si-
paarniarfiunerisigut pisar-
nertut suut tamarmik oqi-
maaqatigiingajattumik aam-
ma ingerlaqqikkumaartut.
Immaqa tupigusuutigine-
qarsinnaavoq nunaqarfinni
sanaartorneq illoqarfinni sa-
naartornertulli sipaarniarfiu-
tiginngimmat. Namminer-
sorlutik inuussutissarsiortut
isumaqarput, pitsaanerussa-
galuartoq ajunnginnerusu-
mik sunniuteqarfiusinnaasu-
nut aningaasaliisoqarsima-
suuppat, inuit ikittuinnaat na-
jugaqarfigisaannut illuinnaa-
siortumik sanaartornissap aa-
lajangiusimaneqaannarnera-
nut taarsiullugu.
Kommunet
Sanaartornerup ikilileriffigi-
neqarnera aamma kommune-
nit ernumassutigineqarpoq,
aningaasanullu inatsisissap
KANUKOKA-mit naliliiffi-
gineqarnerani toqqaannartu-
mik oqaatigineqarpoq, tama-
tuma kingunerissagaa sulias-
saqartitsiniarnerup annikilli-
nera.
Aammali kommunenit qu-
larutigineqanngilaq ukiuni
tulliuttuni namminersorne-
rullutik oqartussat aningaa-
satigut aqutsinerminnik sak-
kortusisitsinerat pissuteqar-
toq »namminersornerusut a-
ningaasatigut annertuumik
piumaffigineqarnerannik
namminersornerusut inger-
latsiviinit KNI-mit aamma
Royal Arctic Line-mit«.
Naak naalakkersuisut ani-
ngaasanut politikiat amerla-
nertigut aningaasartuutit kil-
lilersimaarnissaannut nam-
minersortullu aningaasaliis-
suteqarnissaannut piumas-
suseqalersitsissagaluartoq,
taamaattoq KANUKOKA-p
naatsorsuutigaa assigiinngit-
sutigut akit qaffanneqarnis-
saat, KNI-mi RAL-imilu ani-
ngaasatigut ajornartorsior-
nerit pissutigalugit.
Taamaakkaluartoq kom-
munet kattuffiat isumaqar-
poq Kalaallit Nunaata ani-
ngaasarsiornera pitsanngori-
artortoq. Kattuffiup taamatut
isumaqarnerminut pissutaa-
soraa, nunanut allanut tunini-
aasarneq annertusiartulaassa-
soq, taamalu inuiaqatigiinni
suliassarineqartut ajunngi-
tsumut aallartillugit.
Kisiannili nunanut allanut
tuniniaasarneq annertusis-
sanngippat pissutsit pitsaa-
junnaassapput, sunniutaallu
kommunenut eqquissapput.
Tamatuma kingunerisaanik
kommunet utoqqalinersiuti-
linnut aningaasartuutaasa an-
nertusinerisa saniatigut pi-
Kraftige nedskæringer
på anlægsaktiviteter
Erhvervsliv og kommuner er bekymrede over udviklingen
NUUK(JB) - Den netop ved-
tagne finanslov for 1996
adskiller sig kun væsentligt
fra de seneste års finanslove
på et område. Anlægsaktivi-
teterne er beskåret med no-
get, der ligner 130 millioner
kroner - og det selvom luft-
havnsaktiviteterne er med-
regnet, Det vil sige, at an-
lægsaktiviteterne på de tradi-
tionelle områder er kraftigt
beskåret.
Den økonomiske konse-
kvens af nedskæringerne be-
tyder ikke bare mindre be-
skæftigelse for de lokale en-
treprenører og den grønland-
ske arbejdskraft, men er sam-
tidig en opbremsning på de
langsigtede investeringer in-
denfor uddannelse og er-
hvervsfremmende aktivite-
ter.
KNI-skandalen
De kraftige besparelser, der
hovedsageligt rammer an-
lægsområdet - dog ikke i
bygderne - skyldes i alt væs-
entligt KNI-skandalen, der
belaster landskassens ind-
tægtsside med de manglende
store afdrag og renter for
hvert år i samtlige budgetår.
Erhvervslivet har tidligere
udtrykt bekymring over ned-
skæringerne på anlægssiden,
fordi det for en stor del er
her, væksten på længere sig
skabes. I de kredse opfattes
nedskæringerne på samme
måde, som når man saver
den gren over, man selv sid-
der på.
Andre kalder det en tik-
kende bombe under Grøn-
lands økonomi.
Den lokale beskæftigelse
Nedskæringerne på anlægs-
siden af næste års finanslov
vil blive særligt mærkbare,
fordi en væsentlig del af luft-
havnsbyggerierne trods en
vis brug af lokale entrepre-
nører i høj grad bliver udført
af tilkaldt arbejdskraft.
Samtidig sender KNI i
konsekvens af den nødvendi-
ge opstramning et stort antal
arbejdsløse på gaden. Så her
bliver der trængsel, når ned-
skæringerne på anlægsområ-
det samtidig begynder at slå
igennem på beskæftigelsen.
Overskudsbudgettet i det
kommende års finanslov er
ikke et tegn på, at det går
ufattelig godt, men er et ud-
tryk for, at man gennem al-
vorlige besparelser på frem-
tidsinvesteringer får det til at
løbe nogenlunde rundt som
det plejer.
Det kan måske undre, at
anlæg i bygderne ikke ned-
skæres på samme måde som
i byerne. Erhvervslivet me-
ner, det havde været bedre at
foretage investeringerne,
hvor de har størst gennem-
slagskraft i stedet for ensi-
digt at fastholde aktivitetsni-
veauet i de tyndest befolkede
områder.
Kommunerne
Også kommunerne vånder
sig over nedskæringerne på
anlægssiden, og i kommu-
nernes landsforening KA-
NUKOKA’s analyse af fi-
nanslovsforslaget siger de
rent ud, at det vil betyde fær-
re beskæftigelsesmuligheder.
Og heller ikke kommuner-
ne er i tvivl om, at hjemme-
styrets stramme finanspolitik
i de næste år skyldes »bety-
delige økonomiske krav til
hjemmestyret fra hjemme-
styreselskabeme KNI og Ro-
yal Arctic Line.
Selvom landsstyrets øko-
nomiske politik på mange
måder virker omkostnings-
dæmpende og stimulerende
for private investeringer,
venter KANUKOKA allige-
vel, at vi kan forvente pris-
stigninger indenfor visse om-
råder på grund af de økono-
miske problemer, KNI og
RAL befinder sig i.
Alligevel konludererer
kommunernes landsforening,
at den grønlandske økonomi
generelt er inde i en bedring.
Foreningen bygger sit skøn
på en antagelse om, at eks-
porten stiger svagt og der-
med påvirker aktivitetsni-
veauet i samfundet i positiv
retning.
Men hvis eksportstignin-
gen udebliver ser det knap så
godt ud, og virkningerne vil
ramme kommunerne. Det be-
tyder, at der i kommunerne
ud over de forøgede udgifter
til ældre også kommer et pres
på udgifterne til offentlig
hjælp.
Kommunerne lægger kraf-
tigt op til, at landsstyrets
økonomiske politik ikke
strammes yderligere. Beg-
rænsninger i beskæftigelsen
vil ikke bare betyde øgede
omkostninger til den afledte
arbejdsløshed, men samtidig
en nedgang i skatteindtæg-
terne, som er kommunernes
væsentligste indtægtskilde.
sortat ikiuutaat aamma an-
nertusineqassapput.
Kommunet kissaatigaat
naalakkersuisut aningaasanut
politikiat sakkortuseqqinne-
qassanngitsoq. Suliassaqar-
titsinerup killilerneqarnera
kinguneqaannassanngilaq
suliffissaaleqinerup nassata-
risaanik aningaasartuutit an-
nertuseriarnerannik, aamma-
li akileraarutitigut isertinne-
qartartut annikilleriassallu-
tik. Akileraarutillu tassaap-
put kommunet isertittagaasa
annertunersaat.
Sanaartornerup annikilline-
ratigut suliffissaaleqineq
annertuseriassaaq.
Manglende anlægsaktivitet'
betyder mindre beskæftigel-
se (Ass./foto:AG-arkiv).