Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 86 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Inuussutissarsiutit pillugit
isumasioqatigiinnissaq
Inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq siunertaralugu
Aasianni isumasioqatigiissitsisoqarniarpoq
(FL) - Aasianni inuussutis-
sarsiutitigut siuarsaasoqar-
nissaa siunertaralgu ukiup
nikinnerata kingorna isuma-
sioqatigiissitsisoqamissaa si-
unniunneqarpoq.
Isumasioqatiginnissaq pe-
reerpat inuussutissarsiutit si-
uarsarneqarnissaannut atu-
gassanik aningaasaliisoqas-
sanersoq naliliiffigineqaru-
maartoq Aasianni borgme-
steri Gerth Geisler oqarpoq.
Siumut tunuliaqutaralugu
kommunalbestyrelsemi ilaa-
sortat siunnersuutigigaluar-
paat inuussutissarsiutinik si-
uarsaanissamut aningaasate-
qarfiliortoqassasoq, aningaa-
saateqarfillu taanna 300 tu-
sind koruuninik immikkoor-
titsivigineqassasoq.
Gerth Geisler-ip oqaatigaa
aningaasaliisoqarnissaanik
siunnersuut kommunalbesty-
relsemit isumaqatigineqar-
toq, taamaattorli aatsaat isu-
masioqatigiissitsinerup ki-
ngoma aningaasaliisoqarnis-
saannik isummertoqarnissaa
aalajangiunneqarsimasoq. A-
ningaasaliinissap kingusin-
neruskkut aalajangiiffigine-
qarnissaannik isummerner-
mut pissutaavoq Aasiaat
Kommuneani suliffissaqar-
titsiniarnermut Ataatsimiiti-
taliap taamaaliortoqamissaa-
nik innersuussinera.
Gerth Geisler oqarpoq isu-
masioqatigiinnermi siunni-
unneqartussat aningaasaliis-
suteqarnissamut tunngavilii-
suujumaartut. Aningaasalii-
nissaq siunniunneqassappat
Kommunenik nakkutilliiso-
qarfik ilanngullugu isumasi-
oqqaarneqartariaqartoq,
Gerth Geisler-ip erseqqissar-
paa.
Inuusutissarsiutinik siuar-
saanissamik aningaasaliiso-
qarnissaanik aalajangerto-
qassappat aningaasaliissuti-
gineqartussat aningaasaliis-
sutaareersunut tapiliunneqa-
rumaartut Gerth Gesler oqar-
poq.
Isumasioqatigiinneq
Aasiaat Kommuneani inuus-
sutissarsiutitigut qanoq siu-
arsaasoqarsinnaaneranik isu-
masioqatigiissitsinissaq uki-
up nikinnerani pissaaq.
Isumasioqatigiinnermi i-
nuussutissarsiutinik pioreer-
sunik ingerlatsisut peqataa-
tinneqarnissaat siunertarine-
qarpoq. Namminersornerui-
lutik Oqartussaniit Piniarner-
mut Aalisarnermut Nunaler-
nermullu Pisortaqarfiimmit
peqataasoqarnissaata saniati-
gut Sulisoqarnermut Pisorta-
qarfiup peqataatitaqarnissaa
siunertarineqarpoq. Royal
Greenland-ip suliffissuini pi-
sortat peqataatinniarneqar-
put, Aalisartut Piniartullu Pe-
qatigiiffiata sinniisaanik pe-
qataasoqartitsiniarpoq. Nam-
minnersortullu peqataanis-
saat ilanngullug siunniusi-
maneqarpoq.
Siorna Narsami inuussutissariutinik siuarsaanissaq pillugu isumasioqatigiissitsisoqarpoq,
ukiup nikinnerata kingorna Aasianni taamatut isumasioqatigiissitsisoqarnissaa aalajangiun-
neqarpoq.(Ass./foto: AG-p assinik toqqorsivia.)
Sidste år var der erhvervskonference i Narsaq. (Foto:AG’s arkiv).
Konference om erhvervslivet
For at fremme erhvervslivet holdes der en konference i
Aasiaat
AASIAAT (FL) - For at
fremme erhvervslivet i Aasi-
aat er der planer om at holde
en konference om emnet
efter årsskiftet.
Efter konferencen skal det
vurderes, om der skal afsæt-
tes penge til erhvervslivet,
oplyser borgmester i Aasiaat,
Gerth Geisler.
Kommunalbestyrelsesmed
lemmer for Siumut havde
foreslået, at der etableres en
erhvervsfond, og at der af-
sættes 300.000 kroner i den-
ne fond.
Gerth Geisler fortæller, at
kommunalbestyrelsen er
enig i dette, men siger, at det-
te først, efter forslag fra
Arbejdsmarkedsudvalget,
vurderes efter konferencen,
om der skal afsættes penge.
Forslag fra konferencen
skal danne grundlag for be-
slutningerne om afsættelsen
af pengene. Såfremt dette be-
sluttes, skal kommunernes
tilsynsråd først tages med på
råd, understreger Gerth Geis-
ler.
Konferencen
I konferencen skal deltage
allerede eksisterende er-
hvervsvirksomheder. Udover
deltagelse fra Direktoratet
for Fiskeri, Fangst og Land-
brug er det memningen, at
Personaledirektoratet også
deltager samt ledere fra Roy-
al Greenlands fiskefabrikker,
ligesom der kommer repræ-
sentanter fra KNAPK. De
private næringsdrivende er
også inviteret.
Titartakkat pinaveersaartitsiniutit
Tupa, naamaartarneq, imigassartorneq naartuersittarnerlu titartakkatigut unammissutigineqarput
NUUK(LS) - Naamaarneq
toqussutaasarpoq, ikiaroor-
neq ulorianartuuvoq, tas-
saapput titartakkat unammi-
sitsinermut nassiunneqarsi-
masut oqariartuutaasa ilaat.
Nunatsinni 6. klassinit 12.
klassinut atuartut pinaveer-
saartitsinermik oqariartuuti-
talinnik aasaq Siumut Inu-
usuttunut Suleqatigiiffiannit
titartaaqquneqarlutik kaju-
missaarneqarsimapput.
Taakkulu maanna Nunatta
Atuagaateqarfiani takuneqar-
sinnaapput.
Ataasinngormat oktobarip
30-ani saqqummersinneqaq-
qaarput. - Meerarpassuit ti-
tartaanermik unammeqataal-
lutik nassiussimasaat eqqar-
salersitsipput. Kusanarluin-
nartunik, erseqqilluinnartu-
nillu oqaasertalersukkanik
titartaasimapput, Siumut I-
nuusuttunut Suleqatigiiffian-
ni unammisitsinermik aaq-
qissueqataasut ilaat Karen
Banke Petersen saqqummer-
sitsinermik ammaanerminut
atatillugu ilaatigut oqarpoq.
Titartakkat pineqarsimasut
80-nik ikinnerunngillat.
Klassit piumaffigineqarsi-
mapput titartakkanik amerla-
nerpaamik sisamanik nassi-
ussissasut, ukuninngalu titar-
takkat oqariartuuteqassasut.
- Tupa, imigassaq, ikia-
roorneq/naamaartarneq naar-
tuersittarnerlu.
Qaammarsaaneq
- Atuartut pinaveersaartitsi-
nermik qaammaasaqartinni-
arnerullugit titartakkatigut
unammisitsivugut, Karen
Banke Petersen oqarpoq.
- Soorlu assersuutigalugu
naartuersittarneq. Ullumik-
kut inuusuttuaqqat naartuer-
sittarneq naartunaversaatitut
amerlavallaaluatsiartut ator-
tarpaat. Naamaartarnerlu i-
nuusuttuaqqat akornanni atu-
gaasorujussuulluni. Allaam-
mi meeqqat 10-t missaanni
ukioqarlutik ullumikkut naa-
maarniartarput.
- Nunatsinnilu pujortartar-
tut amerlasorujusuupput, o-
qaatigineqartarpormi nunatta
inuttaasa amerlanerpaartaat
pujortartartut.
- Neriuutigaarput atuartut
titartaanermikkut pinaveer-
saartitsineq pillugu oqaluu-
serisarsimassagaat. Usser-
nartunillu atuiniarnissartik
pinaveersaarlersimassagaat,
Karen Banke Petersen oqar-
poq.
Karen Banke Petersenip
neriuutigaa aamma meeqqat
atuarfianni pinaveersartitsi-
neq immikkut qulequtsiullu-
NUUK(LS) - Snifning med-
fører død, euforiserende stof-
fer er farlige, det er nogle af
budskaberne i de indsendte
tegninger til en konkurrence,
som Siumut Inuusuttunut
Suleqatigiiffiat (Siumut
Ungdom) har arrangeret i
løbet af sommeren for 6. -
12. klasserne i de grønland-
ske skoler. Eleverne blev op-
fordret til at tegne over em-
net forebyggelse.
Resultaterne kan nu ses i
Landsbiblioteket.
Mandag den 30. oktober
åbnedes udstillingen.
- De mange indsendte bør-
netegninger til konkurrencen
får en til at fundere. Tegnin-
gerne er flotte med tydelige
budskaber, sagde en af initia-
tivtagerne til tegnekonkur-
rencen, Karen Banke Peter-
sen, i sin åbningstale.
Der er ikke færre end 80
tegninger sendt ind til kon-
kurrencen.
gu siunissami atuartitsissu-
taalerumaassasoq.
Akissarsissasut
Qulequtsiunneqarsimasut si-
samat tunngavigalugit klassit
titartaallaqqinnerpaat nalili-
isunit ajugaatinneqassapput.
Naliliisussallu ilagaat Peq-
qinnissamut Naalakkersui-
Klasseme var blevet bedt
om at tegne mindst fire teg-
ninger hver, og indholdet
skulle være emner som:
- Tobak, alkohol, narkoti-
ka/snifning og abort.
Oplysning
- Hovedformålet med tegne-
konkunencen er, at skoleele-
verne skal være mere bevid-
ste om forebyggelse, siger
Karen Banke Petersen.
- Som eksempel kan vi
tage abort. Mange unge bru-
ger i lidt for høj grad abort
som forebyggelse. Snifning
er meget udbredt blandt un-
ge. Der er endda børn i 10 års
alderen, der sniffer.
- Der er mange rygere i
Grønland. Det siges, at fler-
tallet af befolkningen ryger.
- Vi håber, at børnene har
haft lejlighed til at tale om
forebyggelse i forbindelse
med deres tegninger. Så de
på den måde kan blive bevid-
soq Marianne Jensen Atuar-
titaanermullu Naalakkersui-
soq Konrad Steenholdt.
Taakku tallimanngorpat no-
vembarip pingajuani nalilii-
sussaapput.
Klassi titartaallaqqinner-
paaq 5.000 kroninik akissar-
sitinneqassaaq.
Ukioq naatinnagu titartaal-
laqqinnerpaat ajugaassutaat
AG-kut saqqummersinne-
qassapput, titartakkat plaka-
tinngorlugit AG-p sisamari-
arluni saqqummerneratigut
ilanngunneqassallutik.
ste om fristelserne, fortæller
Karen Banke Petersen.
Karen Banke Petersen hå-
ber ligeledes, at skolerne i
fremtiden vil tage emner om
forebyggelse op i undervis-
ningen.
Præmierne
På baggrund af klassernes
tegninger, vil en dommer-
kommite udvælge de bedste
tegninger. Med i dommerpa-
nelet er landsstyremedlem
for sundhed Marianne Jensen
og landsstyremedlem for un-
dervisning Konrad Steen-
holdt. Tegningerne vil blive
bedømt i morgen fredag.
Den klasse, der har tegnet
den bedste tegning vil blive
honoreret med 5.000 kroner.
Inden årets udgang vil AG
gengive den bedste tegning.
Vindertegningen vil blive
indlagt i AG som plakat.
Siumut Inuusuttunut Suleqatigiiffiat nunatsinni 6. klassinit 12. klassinut atuartut pinaveersa-
artitsinermik titartaatitsillutik unammisitsipput. Qulequtaralugit tupa, naamaartarneq, imig-
assaq naartuersittarnerlu. Aaqqissueqataasut ilaat Karen Banke Petersen titartakkanik nas-
siunneqarsimasunik tunuliaquteqarluni assimiippoq.
Overskrifterne for temaet er tobak, snifning, alkohol og abort. På billedet ses en af initiativ-
tagerne til tegnekonkurrencen, Karen Banke Petersen.
Tegninger om forebyggelse
Tobak, snifning, alkohol og abort har været emnerne i
en tegnekonkurrence, hvis resultat udstilles i disse dage