Atuagagdliutit - 02.11.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 86 • 1995
Ca gp^apyc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
ICC marloriaammik
sipaamiarfiusoq
ICC isumaqarpoq Nunap Inoqqaavi pillugit FN-ip
ukiorititai qulit Naalakkersuisunit soqutigineqanngitsut
- Sipaamiuteqarneq inatsisårtut aalajangiusimaannassappassuk, tamatuma kingunerisinna-
avaa Nunap Inoqqaavinut FN-ip ukiorititaanut qulinut atatillugu suliniuteqarnerup unitsin-
neqarnera, Aqqaluk Lynge oqarpoq.
- Hvis landstinget fastholder besparelserne, vil det resultere i, at arbejdet med FN’s tiår for
Oprindelige Befolkninger må stoppes, siger Aqqaluk Lynge.(Ass./foto:Knud Josef sen).
NUUK (KLE) - 24. oktober
Naalagaaffiit Peqatigiit (FN)
50-iliillutik nalliuttorsiorne-
rat Inuit Circumpolar Confe-
rence-mit (ICC) aamma mal-
unnartinniarneqarpoq, taan-
na FN-imi nunat naalagaaffi-
unngitsut (NGO) siunnersui-
soqatigiivinut ECOSOC-i-
mut (Det Økonomiske og
Sociale Samarbejdsorgan) i-
laammat.
Kisiannili Naalagaaffiit
Peqatigiit nalliuttorsiorne-
rannut atatillugu ICC-mi nu-
annaarneq killeqartinneqar-
poq.
- Nunap Inoqqaavisa inut-
tut pisinnaatitaaffii pillugit
FN-ip suleqatigiissitaani su-
linermi pingaarutilimmi ICC
malunaateqarluarsimavoq,
Aqqaluk Lynge oqarpoq,
ICC-mi siulittaasup tuller-
sortaa.
- Tassani ICC-p suleqataa-
nera annertuumik pingaartin-
neqarpoq, tassami nunat ua-
tsinnut ilaasortaasut misilit-
tagaqarmata ilisimasaqarlu-
tillu nunap inoqqaavisa allat
ilisimanngisaannik misilitta-
garinngisaannillu. Apeq-
qummi tamatumani Kalaallil
Nunaata namminersorneru-
nera soorunami aamma an-
nertuumik pingaaruteqarpoq.
ICC-p oqarnera malillugu
FN ingerlatsinermini anner-
tuunik ajomartorsiuteqaralu-
arluni suliassarpassuaqaralu-
arlunilu - immikkut iliornik-
kut aaqqinniarneqartussanik
- tassaalersimavoq annertusi-
artortumik kattuffinnik naa-
lakkersuisutiguunngitsunik -
NGO - tusaanialersimasoq.
Kattuffiit taamaattut annertu-
siartortumik peqataaffigisa-
lersimavaat suliassanik aaq-
qiiniarneq, minnerunngitsu-
mik avatangiisinut, inuit pi-
sinnaatitaaffiinut nunarsuar-
milu eqqissisimanissamut
tunngassuteqartuni.
- ICC-p ilaasortaqartup
Inunnik USA-meersunik,
Canadameersunik, Rusland-
imeersunik aamma Danmark
/Kalaallit Nunaanneersunik
taamatut suliniutinik aaqqii-
sinnaaneranut pisariaqarpoq
naalakkersuisut namminer-
sorneruffiusullu ataqqissa-
gaat FN-imut attuumassute-
qarneq, Aqqaluk Lynge o-
qarpoq.
Marloriaammik
ICC Namminersornerullutik
Oqartussanit 5 procentimik
sipaarniarfigineqarnermi sa-
niatigut, aamma tapiiffigine-
qartarnermini suli 400.000
koruuninik sipaarniarfigine-
qarsimavoq.
- Sipaarniutit naalakker-
suisunit aalajangiusimaneqa-
annassappata - ilaatigut pi-
lersaarutit 100 procentimik
eqqorneqarfigisaanni - tama-
tuma kingunerisinnaavaa
Nunap Inoqqaavinut FN-ip
ukiorititai qulit pillugit suli-
niutit unitsinneqarnerannik,
Aqqaluk Lynge oqarpoq. -
Tamatumanimi pineqarput
ukiut qulit malunnartinniar-
nissaannut aningaasat Naa-
lakkersuisunit atugassan-
ngortinneqarsimasut ataatsi-
miititap sulinerani atorneqar-
tussat.
ICC-mut tapiissutit Inatsi-
sartut ombudsmandilu sule-
qatigalugit isumagineqartar-
tut allaffitsigut ingerlanne-
qartarput Inatsisartut allatto-
qarfiannit.
- 1996-imut aningaasanut
inatsisissap suliarineqarnera-
ni kikkut tamarmik piumaffi-
gineqarsimapput ingerlatsi-
nermi 5 procentinik sipaaru-
teqaqqullugit, Inatsisartut si-
ulittaasuat Knud Sørensen
oqarpoq. - Ombudsmande-
qarfimmi sipaarniutissat 5
procentit nassaarinissaat an-
nertuumik ajomartorsiutaasi-
mavoq. Taassuma aallarter-
laajunera pissutigalugu si-
paarniarfigiuminaatsissima-
varput. Aamma Inatsisartut
kontoi sipaarniarfiginngi-
tsoorsimavavut, taamaattu-
mik 5 procentit pineqartut
saniatigut ICC suli sipaarni-
arfigineqarsimavoq.
Aningaasatigut tapiissute-
qarnissami aningaasanut ina-
tsimmi piumasarineqarpoq,
namminersornerullutik oqar-
tussat ICC-mut aningaasali-
issutaasa pingajorarterum-
mik sinnersimassanngikkaat
nunat allat ilaasortaasut ta-
makkiisumik tapiissutigisar-
tagaat.
- Nunat ilaasortaasut ta-
piissutigisartagaat pillugit
pappiarat paasissutissat ICC-
mit pissarsiarisimavavut.
Nunat ilaasortaasut allat pi-
ngajorarterummik akiliisi-
matillugit soorunami aamma
uagut aningaasanut inatsit
malillugu taama amerlatigi-
sunik tapiissuteqassaagut.
Tamatumunnga atatillugu o-
qaatigiumavara, aningaasa-
qarnermut ataatsimiititap
Inatsisartut siulittaasoqarfiat
piumaffigisimagaa, ICC-p
tapiiffigineqarnissaanut ani-
ngaasanik amerlanerusunik
nassaamiaqqullugu. Taman-
na tusaatissatut tigusimavar-
put, ICC-li naatsorsuutinik
saqqummiussisinnaappat -
takutitsisunik ICC aningaa-
sanik amerlanernik atorfissa-
qartitsisoq - soorunami ani-
ngaasat nassaariniassavavut,
Knud Sørensen naggasiivoq.
Peqqinnissamut Avatangiisinullu Pisortaqarfik
Peqqissaasunut ikiortit 6-t
Paamiut Napparsimmavianni piaartumik imaluunniit
isumaqatigiissuteqamikkut sulilertussanik pissarsior-
poq.
Ikiortit paarlakaajaallutik uninngasuniittarput, kingua-
assiuutitigullu nappaatilerisarlutik.
Ataasiakkaat kissaatigisaat eqqarsaatigineqassapput.
Suliffimmi nuannersumi sulilluartuuvugut aallussi-
suullutalu. Napparsimmavipput 18-inik uninngasoqar-
sinnaasoq nutaajuvoq ingerlalluarlunilu.
Inissaqartitsisoqarpoq, malittarisassat atuuttut malillu-
git akilemeqartartussaq.
Atorfiit pillugit erseqqinnerusumik ukununnga paasi-
niaasoqarsinnaavoq: Peqqissaasut Ikiortaannut ima-
luunniit Peqqissaasuuneq Vibeke Friborg, tlf. 1 72 11.
ILLU TUNINIAGAQ
Matumuuna A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p illu B
1035, Kalistorfip aqqutaani, Nanortalimmiittoq tuni-
niarpaa
B 1035 type 67/12 E2-voq 80 m2-tut angissusilik.
Illu 1974-imi sanaajuvoq aserfallatsaaligassaalluni-
lu.
B 1035 pissusia allanngortinnagu tuniniarneqar-
poq tuniniaasumullu akisussaaffigitinnagu.
Illu akisunerpaamik neqerooruteqartussamut tuni-
niarneqarpoq.
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI imminut pisinnaatip-
poq piffissamik tuniniaaffiusumik sivitsuisinnaanis-
samut aammalu pisiariumannittut tamarmik akueri-
umanngissinnaanissaannut.
Illu pisiarineqareeruni pisisumit qanorluunniit
iliuuseqarfigineqarsinnaalissaaq.
Nanortalimmi A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p im-
mikkoortortaqarfianut, Mathiesenip Avqutaa B423,
3922 Nanortalik, isumaqatigiissuteqamikkut taku-
niameqarsinnaavoq.
Allakkatigut pisiumalluni neqeroorut, B.nr. kommu-
nilu allallugit, kingusinnerpaamik decemberip
aallaqqaataani 1995 uunga nassiuteqquneqar-
poq: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Postbox 1020,
3911 Sisimiut, (telefax 1 57 00).
A/S BOLIGSELSKABET INI
Hovedkontoret Sisimiut
Box 1020 • 3911 Sisimiut
mi
Dobbeltbespaielser på ICC
ICC mener, at Landsstyret tilsidesætter FN's tiår for oprindelige befolkninger
NUUK(KLE) - FN’s 50-års
jubilæum den 24. oktober
fejres også af Inuit Circum-
polar Conference, ICC, der
er tilknyttet FN’s organisati-
on som rådgivende NGO-
medlem af organisationen
ECOSOC, Det Økonomiske
og Sociale Samarbejdsorgan.
Der er dog fra ICC’s side
et skår i glæden omkring fej-
ringen af FN’s jubilæum.
- ICC har gjort sig gælden-
de i det meget vigtige arbej-
de som medlem af FN’s
arbejdsgruppe for oprindeli-
ge befolkningers menneske-
rettigheder, siger Aqqaluk
Lynge, næstformand for
ICC.
- Her tillægges ICC’s del-
tagelse væsentlig betydning,
idet vore medlemslande har
erfaring og indsigt, som an-
dre oprindelige befolknings-
grupper ikke har. I dette
spørgsmål indtager Grøn-
lands hjemmestyreordning
naturligvis en betydelig rolle.
Ifølge ICC har FN, trods
store problemer i selve orga-
nisationen og umådeligt sto-
re opgaver, der hver især
kræver særlige løsninger, ud-
viklet sig til, i større og stør-
re grad, at lytte til ikke-rege-
ringsorganer, NGO’er. Så-
danne organer har i høj grad
været med til at løse opgaver,
ikke mindst hvad angår mil-
jø, menneskerettigheder og
verdensfreden.
- Forudsætningen for at
ICC, som er en organisation
af Inuit fra USA, Canada,
Rusland og Danmark/Grøn-
land, kan udføre den slags
opgaver, er først og frem-
mest, at regeringerne og
hjemmestyreområderne re-
spekterer organisationerne
og deres samhørighed med
FN-systemet, siger Aqqaluk
Lynge.
Nedsætter dobbelt
Udover at ICC er ramt af
besparelser på de 5% i Grøn-
lands Hjemmestyre, beskæ-
res ICC’s økonomiske til-
skud med yderligere 400.000
kroner.
- Hvis landstinget fasthol-
der besparelserne, som
blandt andet rammer nogle
projekter 100%, vil det kun-
ne resultere i, at arbejdet
omkring FN’s tiår for Oprin-
delige Befolkninger nu må
stoppes, siger Aqqaluk Lyn-
ge. - Det drejer sig nemlig
om midler, der var afsat af
Landsstyret til brug for ko-
miteen for »Tiåret«.
ICC’s tilskud administre-
res sammen med Landstinget
og ombudsmandsområdet af
Landstingets sekretariat.
- Ved udarbejdelsen af
finansloven for 1996 er alle
som bekendt pålagt at spare
5% af sine driftsomkostnin-
ger, siger formand for Lands-
tinget, Knud Sørensen. - Vi
har haft store besværligheder
med at finde de 5%, som
skulle spares inden for om-
budsmandsområdet. Vi har
ikke villet spare på dette om-
råde, da det er nystartet. Det
er heller ikke lykkes os at
finde besparelser fra Lands-
tingets konti, derfor rammes
ICC af besparelser udover de
obligatoriske fem procent.
Finansloven betinger det
økonomiske tilskud med, at
hjemmestyrets bidrag til ICC
ikke overstiger 1/3 af de an-
dre medlemslandes samlede
bidrag.
- Vi har papirer fra ICC på
de andre medlemslande til-
skud. Det er klart, at når de
andre medlemslande har be-
talt 1/3, så skal vi ifølge fi-
nansloven give det samme
beløb. Jeg vil i den forbindel-
se nævne, at finansudvalget
har pålagt Landstingets for-
mandsskab at finde flere
penge til ICC. Det har vi ta-
get til efterretning, og hvis
ICC kan komme med et
regnskab, der viser, at ICC
har brug for flere penge, så
vil vi naturligvis prøve at fin-
de de penge, slutter Knud
Sørensen.