Atuagagdliutit - 01.02.1996, Page 9

Nr. 9-1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
TiOinniaq savap quttoranngersoq
Arnap kontoni matuneqarsimammat akunnittarfik aningaaseriviliullugu
NUUK - Marlunngomermi
Nuup eqqartuussiviani eq-
qartuusseqataasut tupigusu-
tsineqarput, angut 39-nik
ukiulik KNI-mit savaaqqat
quttoraanik tillinniartamer-
nik aallutaqarsimammat,
nassuiaatigineqarporli ma-
mareqigamigit taamaaliortar-
simasoq. Eqqartuussivimmi
ulloq eqqissisimanarpoq, taa-
maallaat KNI-mi sulisut ilaa-
ta 39-nik ukiulik savat qut-
toraannik akiliinani tigooq-
qaaginnartarneri paasisi-
mammat, 39-nik ukiullip
arnaq taanna kamaassima-
vaa. Pisiniarfimmiup nassui-
aanera naapertorlugu 39-nik
ukiullip persuttarnissaanik
sioorasaarsimavaa.
Unnerluutigineqartoq isu-
maqarpoq aalakoomerup ki-
nguneranik oqariaataannaa-
Allattoq Mogens Kleist
Sisimiut
Nalaatsornikkut pisoqartar-
poq taamatut qulequtalim-
mik ilanngussigama qallu-
naat immaqalu qallunaagin-
naanngitsut upperisapalaavat
(imaluunniit upperisaat) tun-
ngavigaara. Imarsiortut up-
perisaat imaani pisumik tun-
ngavilik oqaluttuariniarpara,
amerlasuutigut eqquuttarsi-
magunarmat.
Imaapporlu:qallunaat aali-
sartuisa aalisartillutik suna-
luunniit inummut tunngasoq
soorlu atisaq qalugunikku,
skojusinnaavoq allaasinnaal-
luniluunniit, imaanut iginn-
gisaannarpaat. Kisianni nu-
namut eqqaavimmut igillu-
gu-
Immamunngooq igeqqin-
neqaraangami angallammut
ajortumik kinguneqartarpoq,
ilaatigut aalisamerlunnermut
kinguneqartarsimalluni. Ki-
siannigooq nunamut igik-
kaanni aalisarluamermik ki-
nguneqartarpoq. Danmarki-
mi aalisarallarama taama
naalakkama oqaluttuullunga-
Af Mogens Kleist Sisimiut
Mit indlæg har baggrund i
danske søfolks overtro eller
tro, hvad angår ting der sker
på havet, og hvilke retnings-
linier søfolk holder sig til,
ved bestemte begivenheder.
Når danske fiskere får en
beklædningsgenstand op i
trawlet, det kan være sko
eller noget andet tøj, har de
den regel, at de aldrig smider
det tilbage i havet. De tager
det med i land, og sørger for
at smide det i en skralde-
spand.
De tror på, at det kan få
uheldige konsekvenser for
skibet, hvis de smider gen-
standen tilbage i havet. For
eksempel kan det betyde
dårligere fangst, men sørger
sut, eqqartuussivillu aamma
taama isumaqarpoq, taama-
tullu unnerluutigisaanermi-
nik pinngitsuutinneqarpoq.
Savap quttoraanik sisama-
nik tillissimanermi saniatigut
atisanik ilaatigut iluatigut
atisanik tillissimavoq. 1.500
kroninik akiliisussanngortin-
neqarpoq, ukiumilu ataatsimi
pinerloqqikkaluaruni pine-
qaatissinneqarsinnaavoq, qa-
norli pineqaatissinneqassa-
nersoq aalajangerneqanngi-
laq. Angutit eqqartuussut a-
kueraa.
Aningaaserivik
pisoorusunngilaq
Arnaq 30-nik ukiulik ani-
ngaasanik aqutsisinnaan-
nginnami, peqquserluuteqar-
simasutut unnerluunneqar-
poq. Arlaleriarluni aningaa-
lu ilitsersortarpaanga. Aali-
sartut misilittagartoorsuuga-
mik ilumoomerartarpaat.
Allamulli tunngasoq aam-
ma eqqartulaassavara, tassa
angallatit atortuinik qaqitsi-
gaangamik allarluinnarmik
kinguneqartarsimapput. Nu-
namut ingerlanneqaraanga-
mik ajunaarnerujussuarmik
kinguneqartarsimapput, soo-
runami immaqa nalaatsorne-
rinnakkut taama pisoqartara-
luartoq, kisianni nalunngilara
upperigaat.
Qanittumiuna sinerissap i-
laaninngaanniit sianerfigitik-
kama meeqqani umiarsuaaq-
qat kisarsuanik kitsaminnik
naatisimasumik qaqitsisima-
sut. Qaqitartik qanoq pissa-
nerlugu apersormanga navia-
saarnianngikkaluarlugu, qal-
lunaat umiartortut upperisaat
eqqaariarakku qanoq piso-
qartarsimanera ilumoorunar-
mat taamatut ilanngussilaar-
punga, nalaatsortumik pisar-
tut eqqaallugit. Taamaattu-
mik kikkuugaluartut tamaasa
kajumissaarusullugit taama-
tut pisoqarsuamik naammat-
tuuigaangamik kiviseqqiin-
man for at følge regelen om
at skaffe sig af med genstan-
den på land, vil fangsten bli-
ve god.
Det lærte jeg af min skip-
per, da jeg en tid fiskede i
Danmark. Han indprentede
mig, at efterleve denne regel,
og fiskerne der jo har megen
erfaring, er ikke i tvivl om, at
det forholder sig på denne
måde.
Det forholder sig anderle-
des, når det gælder ting, der
stammer fra andre fartøjer.
Her er det lige omvendt, og
det betyder ulykke at bringe
disse genstande på land. Selv
om ulykkerne kan komme
tilfældigt i forbindelse med
et sådant fund, tror søfolk
alligevel på efterlevelse af
disse uskrevne regler.
sassaaleqilluni illoqarfimmi
akunnittarfik aningaaserivili-
ussimavaa. Arnap dankort-ia
matuneqarsimavoq, atorsin-
naasani sinnertarsimavallaar-
lugit akilersinnaanngimma-
git, akunnittarfimmili pisiari-
sartakkaminut akiliutit ator-
tarsimavaa, taamaalilluni a-
kiligassai 5.100 kroninngor-
simallutik, pisinernut upper-
narsaatit akunnittafiup ani-
ngaaserivimmut nassiussi-
mavai, akunnittarfilli ani-
ngaasanik tunerusunneqan-
ngilaq, uppernarsaatillu a-
kunnittarfimmut utertinne-
qarput. Akunnittarfiup arnaq
30-nik ukiulik politiinut un-
nerluutigaat peqquserlussi-
masutut. Amap tamanna nas-
suerutigaa, toqqissiallaqaarlu
5.100 kronit akunnittarfim-
mut taarsiinnartussanngora-
nartaqqullugit.
Uloriasaarinianngikkaluar-
lunga qanoq pisoqartarsima-
neranik ilisimasakka tunnga-
vigalugit taama isumaqar-
punga.
Allat qanormitaava uunga
ilanngussamut assingusunik
ilisimasarpat?
T aamaattorpassuaqassaga-
luarpoq aamma nalaatsornik-
kut pisartunik upperisaqartut.
Qaa, tamakkua kingullianut
oqaluttuariniartigit. Siulivut
misilittagartoorsuugamik ili-
simatuunilluunniit pikkorin-
nerupput.
Assersuutinnguaq una eq-
qaalaariarlara. Sisimiormiut
siulivut oqartarsimapput Si-
simiuni qaqqarsuup Nasaa-
saap kitaatungaani aput aaju-
itsungajassuaq aasanngooq
ilaani aakkaangat ukiorlut-
tartoq, aammami taamanik-
kut ukiorluttarallarmat qa-
jaannannguamik angalasara-
mik. Maannakkut imaatigut
angallatiginnermik uagut ki-
ngulliarsuit ukiorluk sunaa-
sorluunniit nalulerparput.
For kort tid siden, fik jeg
en opringning fra kysten, og
vedkommende fortalte, at
hans børn havde halet et
gammelt anker op, der havde
sat sig fast på skibets eget
anker. Da han spurgte mig,
hvad de skulle gøre af anke-
ret, kom jeg til at tænke på de
danske søfolks overtro og
deres handlemåder i sådanne
situationer. Jeg vil også
opfordre alle andre, der haler
gamle genstande op om at
droppe det i havet igen.
Er der mon andre der har
lignende eksempler at fortæl-
le om?
Det må der være, og det er
vigtigt at vi fortæller vore
efterkommere om disse for-
hold.
migit, saniatigullu eqqartuus-
sinertaqanngitsumik 3.000
kroninik akiliisitaaginnartus-
sanngorluni. Pinerluuteqarsi-
masunut inissiisarfimmut ar-
nap inissinneqarnissani eq-
qarsaatigisimagunaraluarlu-
gu taamaattoqanngilaq.
NUUK - Det vakte en del for-
undring blandt medlemmerne
af kredsretten i Nuuk i tirs-
dags, at en 39-årig mand hav-
de specialiseret sig i at stjæle
lammekøller fra KNI, men
den enkle forklaring var, at
han godt kunne lide det spæ-
de kød. Ellers var det en »fre-
delig dag« i retten kun kryd-
ret af, at den 39-årig havde set
sig så vred på en formastelig
blandt det KNI-ske butiksper-
sonale, som ikke fandt, at det
var rigtigt, at den 39-årige
forsynede sig fra køledisken
med lammekød uden at betale
for det. Det førte ifølge funk-
tionæren til en trussel om
vold fra den 39-årige.
Den tiltalte mente, at det
var fuldemandssnak, og det
gjorde retten også, hvorefter
han blev frifundet for denne
del af anklageskriftet.
Det blev han imidlertid
ikke for tyveri af fire lamme-
køller samt noget trikotage
blandt andet undertøj. Det
takserede retten til en bøde
på 1.500 kroner samt en be-
tinget dom med et års prøve-
tid uden strafansættelse.
Manden modtog dommen.
Banken sendte
Sorte Per videre
En 30-årig kvinde havde rod
i sit regnskab, og stod tiltalt
for do9kumentfalsk. Hun
havde ved flere lejligheder
fået ført sin økonomi ajour
ved at benytte et herværende
hotel som »bankforbindel-
se«. Hun havde, selvom hen-
des dankort hos banken var
spærret, fordi der manglede
et ret betydelig beløb på
kvindens konto, fået hotellet
til at anvende sin »fluesmæk-
ker«, når hun ved flere lejlig-
heder betalte for sit forbrug
på hotellet, det blev efter-
hånden til 5.100 kroner,
hvorefter hotellet sendte
kvindens kvitteringer videre
til banken, der imidlertid
totalt manglede lyst til at til-
godese hotellet med penge
for de beløb, som fluesmæk-
keren viste og returnerede
kvitteringerne til Hotellet.
Det fik Hotellet til overveje
situationen og anmeldte den
30-årige kvinde til politiet
for bedrageri og dokument-
falsk. Det erkendte kvinden,
at der var tale om og var
mere end lettet, da det viste
sig, at hun kunne slippe med
at betale de 5.100 kroner til-
bage til hotellet samt vedtage
en indenretslig bøde på 3.000
kroner. Der blev ikke talt om
anstaltsophold, som lurede
Eqqartuussivimmi eqqaa-
neqarpoq akunnittarfiup ani-
ngaaseriviit nassiussuutta-
gaaq misissorsimassagalua-
raat, tassani allassimasarput
aningaasanik tigooraassutit
sorliit qanga qaqugumullu
matuneqarsimanersut. Akun-
nittarfik taamaaliunngilaq,
taamaaliortoqarsimagaluar-
pat arnap akiliiniarnera iti-
gartinneqarsimassagaluar-
poq.
Checkimik tillittoq
Arnaq 35-nik ukiulik 1.500
som en risiko i hvindens bag-
hoved.
Det blev i retten nævnt, at
hotellet burde have kontrol-
leret de hæfter, som fremsen-
des fra pengeinstitutterne
med oplysninger om, hvilke
kort der er spærrede hvornår.
Det havde hotellet ikke gjort,
havde man det, ville man
kunne have afvist kvinden.
Stjal check fra bekendt
Endelig vedtog en 35-årig
kroninik akiliisitaasussan-
ngorlugu eqqartuunneqar-
poq, kioskit ilaanni akiitsuni
check-imi tillitaminik akile-
riaraluarsimagamigit, nam-
mineerluni immersorsinnar-
lugu namminerlu atiminik
atsiorluni 3.260 kroninik aki-
leeriaraluarsimavoq. Check
ilisarisimasaminit tillissima-
vaa. Peqquserloriaraluarneq
aningaasanngortitsinnginner-
mi paasineqarpoq, arnarlu a-
kiliisitaaginnartussanngorlu-
ni. Taassumattaaq eqqartuus-
sut akueraa.
kvinde en bøde på 1.500 kro-
ner fordi hun havde prøvet at
betale en købmandsregning i
en kiosk med en stjålet
check, som hun havde
udfyldt med sin underskrift
og et beløb på 3.260 kroner.
Cheken var stjålet fra en
bekendt. Dokumentfalsket
blev opdaget, inden der blev
udbetalt nogen penge, hvor-
for kvinden kunne nøjes med
bøden. Også hun modtog
dommen.
Meeraaqqanik paaqqinittarfimmi
”VIVI”-mi perorsaasutut atorflit
pingasut inuttassarsiorneqarput
Narsami meeraaqqanik paaqqinnittarfimmi
”VIVI”-mi perorsaasutut atorfiit pingasut pr.
01.04.1996 imaluunniit isumaqatigiissuteqamikkut
inuttassarsiorneqarput.
Perorsaasutut atorfik ataaseq aamma pisortamut
tullersortitut atorfiuvoq. Taanna inimi aalajangersi-
masumi perorsaasutut atorfeqarnermi saniatigut
pisortap sulinngiffiini pisortaagallartassalluni aam-
ma ulluinnarni ingerlatsinermut pisortaq peqatiga-
lugu akisussaaffinnik aalajangersimasumik sulias-
saqassalluni.
Perorsaasut marluk inini aalajangersimasuni atorfi-
nitinneqassapput.
Paaqqinnittarfik ataasinngomermit tallimanngor-
neq ilanngullugu ammasarpoq nal. 6.45-miit nal.
17.00-mut taamaammat atorfinittussap naatsorsuu-
tigissavaa nikerartumik sulisamissaq sap. ak.-nut
akunnerit 40-ut.
Paaqqinnittarfik katillugit 5-nik perorsaasoqarpoq,
perorsaanermut ikiortit 6-it, meeqqat inaanilu talli-
manngortussani ikiortit kiisalu iggavimmi eqqiaa-
nermi errorsisarfimmilu ikiortit, ilinniartullu.
Paaqqinnittarfik nutarteqqammerpoq allilemeqar-
luni. 68-nik inissaqalissaaq ininut tallimanut aggu-
amikunut.
Atorfinitsikkumaneqarnerusarput perorsaasutut
ilinniarsimasut taamatullu sulisimanermik misilit-
tagallit.
Akissarsiaqartitsisoqassaaq PIP pisortallu isumaqa-
tigiissutai naapertorlugit.
Narsap avataanit atorfinitsitsisoqassappat kommu-
uni inissarsiuussinissamut ikiuussinnaavoq aam-
malu nutsemermut akissaajaatinut siumut isumaqa-
tigiissuteqamikkut ikiuussinnaalluni.
Atorfiit pillugit annertunerusumik paasiniaavigine-
qarsinnaavoq paaqqinnittarfiup pisortaa Kisat P.
Isaksen, oqarasuaat 3 11 54.
Qinnuteqaat suliffigisimasanik oqaaseqaatinik kii-
salu ilinniarsimanermut uppemarsaatimik, ilalik
uunga nassiunneqassaaq.
$
Narsap Kommunia
Paaqqinnittarfiit ataatsimiititaliaat
Box 37, 3921 Narsaq
Kingusinnerpaamik 8. februar 1996.
Nalaatsornikkut pisoqartarpoq
Tro eller overtro blandt søfolk
Kølletyv var til lammekød
Kvinde anvendte hotel som bankforbindelse,
fordi banken havde lukket hendes konto