Atuagagdliutit - 01.02.1996, Síða 19

Nr. 9-1996
19
Du tror, at løsningen kan
være at niveaudele danskfa-
get på samme måde som
grønlandsk er for tiden...
Det ville selvfølgelig hjæl-
pe på problemerne i dette
fag, hvis man kunne stilles
overfor nogle mindre krav.
Men hvordan vil du løse
problemerne i de andre fag?
Hvordan skal eleverne for-
stå, hvad der siges i historie,
fysik, religion, samfundsfag,
biologi og i de mange andre
fag, der skal gennemføres før
man er færdig med GU-eksa-
men?
Du glemmer i den forbin-
delse også den vigtige kends-
gerning, at GU-eksamen nu
er ligestillet med en dansk
HF-eksamen og dermed ad-
gangsgivende til højere ud-
dannelser i Danmark. Hvis
man ændrer på dansk, vil
dette ikke mere være tilfæl-
det. Det vil sige at en GU-
eksamen skulle kunne fås i
forskellige udgaver. Det vil
indebære endnu flere prakti-
ske problemer, hvor de grøn-
landske elever, der vælger at
fortsætte en uddannelse i
Danmark, end de har i forve-
jen. Det er trods alt ikke alle
uddannelser Grønland kan
tilbyde - alene på grund af
befolkningsgrundlaget.
Der er kun en ting at gøre
ved ovennævnte problema-
tik:Dansk må opprioriteres
kraftigt i folkeskolen, hvor
upopulært det end er. Hvis
eleverne kommer til os med
gode danskkundskaber, kan
de klare sig bedre på GU.
Der vil være flere, som kan
klare et universitetsstudium i
Danmark, og der vil efter-
hånden komme grønlandske
gymnasielærere på GU, men
det vil tage mange år endnu.
Grønland er et ungt land med
hensyn til uddannelser og vil
være det mange år endnu.
Grønland har desuden et alt
for lille befolkningsgrundlag
til nogensinde at kunne dæk-
ke et rimeligt uddannelsessy-
stem selv. Man er derfor nødt
til at koble sig til et befolk-
ningsmæssigt større land
med et højere uddannelsesni-
veau. Historisk og integrati-
onsmæssigt er Danmark det
naturlige valg, og derfor er
der ingen vej uden om en for-
bedring af danskkundskaber-
/---'N. MITTARFEQARFIIT
sulisussarsiorput
/ - ' \ Grønlands Lufthavnsvæsen
w
TELETEKNIKERIMIK
Kangerlussuup Mittarfiani
Mittarfeqarfiit teleteknikerimik, Kangerlussuarmi
sulisussamik piaartumik kingusinnerpaamillu I. april
1996-imi atorfinissinnaasumik pissarsiorput.
Mittarfeqarfiit elektronik- imaluunniit teleteknikeritut
misilittagaqarluartumik, pingaartumik suliassaqarfinni
makkunani misilittagaqareersumik pissarsiorput:
Pingaarnerutillugit suliassarai ingerlatsineq, aserfalla-
tsaaliineq atortunillu makkuninnga malinnaaneq:
• ILS/DME-mik atortut
• Localiser- aamma NDB radio fyr
• Sekundær Radar/IFF
• VHF-imut atortulersuutit assigiinngitsut
• Angallannermi ilisimatsitsisarnermut atortut
• Kalerrisaarutit
• Antenneqarfiit
• Attaveqaqatigiinnermut interface-mullu
atortut assigiinngitsut
• Radio,TV, EDB, Netværk, allaffimmi atortut
• Kopimaskiinat
• Karsimut atortut
Mittarfeqarfiit I. januar 1996 aallarnerfigalugu suliffe-
qarfiup mittarfinnut atortuisa tamarmik ingerlanneqar-
nerat aserfallatsaalineqarnerallu tiguaat, tamatumalu
kingunerisannik teleteknikerit Mittarfeqarfinni teletek-
nikkimut tunngasunut ilaalerlutik - suliassaqarfimmilu
tassani akisussaaffiit tigummineqalerput, pisortat piu-
masaqaataasa tamarmik malinneqarnissaat ilanngullugu.
Suliassaqarfimmut tassunga isumaqatigiissutit sukkul-
luunniit atuuttut naapertorlugit akissarsiaqartitsisoqas-
saaq atorfinitsitsisoqassallunilu.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut Bjørn S.
Iversen-imut, telefon I 13 00-imut saaffiginninnikkut
pissarsiarineqarsinnaapput.
Allakkatigut qinnuteqaat »Stillingsopslag nr. 9606«-imik
nalunaaqutsigaq paasissutissanik ilallugu uunga nassiun-
neqassaaq:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Postboks 1036
3900 Nuuk
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik 15. februar
1996-imi tigoreersimassavarput.
7^1ajpgg'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
ne. Alt andet er lappeløsnin-
ger, som hverken kommer
vore elever eller Grønland til
gode.
løvrigt kunne man måske
stille spørgsmål ved det
rimelige i at faget grønlandsk
skal have tre niveauer. Jeg
forstår godt, at man ideelt
mener at faget naturligvis
bør indgå i en grønlandsk
studentereksamen. Jeg fors-
tår også godt, at det stort set
er umuligt at undervise de
elever, der ikke har folkesko-
lens udvidede afgangsprøve,
samlet på et hold. Nogle af
dem taler grønlandsk flyden-
de, og nogle af dem er lige
ankommet til Grønland, fordi
deres forældre har fået an-
sættelse heroppe. De forstår
ikke et ord. Spredningen er
altså kolossal - meget, meget
større end i danskfaget! Løs-
ningen har så været at dele
disse elever i niveau B og C,
og det er også fint nok for
lærere og elever. Men det er
en ressourcemæssig dyr løs-
ning. Måske var det mere
rimeligt at lade idealerne fare
og så fritage de elever, der er
svagest i grønlandsk, for det-
te fag - eller lade reglen om,
at der skal være mindst 8 ele-
ver for at oprette et hold,
være gældende også her.
Min konklusion er derfor:
Hjælp os til at hjælpejeres
velbegavede ungdom. Ac-
ceptér at solide danskkund-
skaber er en nødvendighed i
dette land og lad være med at
tro, at de unge af den grund
mister deres grønlandske
sprog, kultur og identitet!
Fortsæt med at styrke det på
andre måder end ved at ned-
prioritere dansk sprogfærdig-
hed i folkeskolen.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Aalisarsinnaanermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik pissarsiorpoq
Aalisarsinnaanermut akuersissutinik
nakkutilliinermi pisortamik
Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfimmut (KANUAANA)
Aalisarnermut Pisortaqarfiup Aalisar-
nerup, Piniamerup Nunalerinerullu
iluani ineriartortitsinermi ingerlatsi-
nermilu suliassaanik isumaginnittuu-
sup, pingaamertut anguniagaraa qul-
liusumik naalakkersuinikkut siunniutat
naapertorlugit inuussutissarsiutinik
taakkuninnga ineriartortitsinerup siu-
arsarneqarnissaa suliassaqarfiullu ilua-
ni malittarisassat Inatsisartunit Naala-
kersuisunillu akuerineqartut ingerlatis-
sallugit.
Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaaner-
mut Akuersissutinik Nakkutilliisoqar-
fiup (KANUAANA), Aalisarnermut,
Piniarnermut Nunalerinermullu Pisor-
taqarfiup ataani immikkoortortaqarfiu-
sup pingaamertut anguniagaraa Nam-
minersomerullutik Oqartussat aalisar-
nermut inatsisaasa malinneqamissaasa
qulakkeemeqarnissaat. Aammattaaq
KANUAANA aalisarneq pillugu ilisi-
masanik katersuinermi peqataassaaq,
aalisamerup iluarsiivigineqartamera-
nut aalisarnermilu periarfissanik bio-
logit siunnersuisarneranni tunngavis-
sanik pitsaanerulersitsisinnaasunik.
KANUAANA-mi sulisut amerlassusi-
lemeqarsimapput qitiusumik qullersa-
qarfimmi arfineq-pingasunut, Nuummi
inissinneqarsimasunut, aalisarsinnaa-
nermullu akuersissutinik nakkutilliisut
50-inut, annerusumik Kalaallit Nu-
naanni illoqarfiit assigiinngitsut sisa-
mat aallaavigalugit angallatinut ilaal-
lutik sulisartunut.
Suliassat:
Aalisarsinnaanermut akuersissutinik
nakkutilliinermi pisortap KANUAA-
NA-p makkuninnga pingaamertut su-
liassaqartup ulluinnami aqunneqamera
isumagisaraa:
- Kalaallit Nunaanni kilisaataatileqati-
giiffiit Kalaallit Nunaata nunallu ta-
mat imartaanni aalisamerinik nunal-
lu allat kilisaataatileqatigiiffiisa Ka-
laallit Nunaata imartaani aalisameri-
nik nakkutilliineq,
- aalisamerit pillugit paasissutissanik
uppernarsaatinillu, inatsisit malillu-
git KANUAANA-mut nassiunneqar-
tussanik, nalunaarsuineq nakkutillii-
nerlu,
- aalisamerup nalaani aalisariutinut
ilaalluni nakkutilliisarneq,
- Namminersomerullutik Oqartussa-
nik Naalagaaffimmilu nakkutilliiso-
qarfinnik allanik suleqateqameq,
- uppernarsaatinik aalisamermi inat-
sisinik unioqqutitsinermi eqqartuus-
sivitsigut inatsiseqamikkulluunniit
allatigut qanoq iliuuseqarnissami
atomeqartussanik pisariaqartinne-
qartunik pissarsisameq,
- aalisamermi inatsisinik unioqqutitsi-
nermik suliarinninnissaq pillugu aa-
lajangiinissami isummernissamut
tunngavissianik suliarinninneq,
- aalisamermik nakkutilliineq pillugu
inatsisiliornermi peqataasameq,
aamma
- nunat tamalaat suliniaqatigiiffiisa
ataatsimiinnerini peqataasameq
Namminersornerullutilluunniit Oqar-
tussanut sinniisuusameq, pingaartu-
mik pissutsit nakkutilliinermi sulia-
nut pingaarutillit eqqarsaatigalugit.
Nakkutilliineq piffissami aggersumi
sakkortusarneqassaaq annertusame-
qassallunilu, aqutsinermi misissueq-
qissaamermilu atortunik nutaanik im-
mikkoortoqarfiup nalunaarsuinerani
nakkutilliineranilu atugassanik ineri-
artortitsinikkut.
Aammattaaq avataasiorluni sinerissa-
mullu qanittumi aalisarnermut malitta-
risassanik nutaanik akuersinermut
atuutitsilemissamullu atatillugu sulias-
sat nutaat suliarineqassapput.
Kiisalu Namminersomerullutik Oqar-
tussat nunat tamalaat aalisamikkut su-
liniaqatigiiffiini ilaasortaanera Nam-
minersomerullutillu Oqartussat nuna-
nik allanik aalisamermi isumaqatigiis-
sutaat nakkutilliinermut malittarisassi-
omermullu piareersaanermi suliani pe-
qataanermut kiisalu nunat tamalaat
akomanni isumaqatigiinniarnernut a-
taatsimiinnemullu piumasaqaatit an-
nertusinerinik kinguneqassapput.
Piginnaassutsitut piumasaqaatit:
Pisortaq makkuninnga piginnaanilik
ujarneqarpoq:
- pisortat namminersortulluunniit su-
liffeqarfiini atorfeqamikkut allaffis-
somermik aqutsinermillu misilitta-
gaqameq, pingaartumik aalisamer-
mut atatillugu,
- aalisamermi inatsisinik ingerlatsi-
nermik misilittagaqameq, tassungalu
ilanngullugu pingaartumik aalisar-
nermik nakkutilliinermi malittarisas-
sanik,
- nunat tamalaat aalisamermi sulinia
qatigiiffiinik nunallu tamalaat aali-
samermi umiartomermilu malittari-
sassaannik ilisimasaqarneq,
- isumaqatigiinniamemi tuluttut oqa-
lussinnaaneq,
- nalunaarsuinermi misissueqqissaar-
nermilu sulianut atatillugu qarasaa-
sianik atuisinnaanermik ilisimasa-
qarneq, aamma
- suleqateqarluarsinnaassuseqameq.
Atorfeqartitaanermi atugassariti-
taasut:
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq
maannakkut Kalaallit Nunaanni akis-
saateqarfiit 36-anni inissisimasoq, im-
mikkut tapisiaqartinneqarluni 49.340
koruuniusunik, kiisalu taassuma qaa-
vatigut aamma immikkut tapisiaqar-
tinneqarluni 45.280 komuniusunik, ta-
pit tamarmik ukiumut akissarsiat tun-
ngavigalugit (1. april 1991-imi akis-
sarsiat naapertorlugit).
Atorfik isumaqatigiissutini atugassari-
titasut malillugit inuttalemeqarsinnaas-
saaq.
Tjenestemanditut atorfinitsitsineq Ka-
laallit Nunaanni Namminersomerullu-
tik Oqartussani kommunenilu tjeneste-
mandit pillugit inatsisartut inatsisaat
nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naaper-
torlugu pissaaq, atorfiniffigisassami
ilaallutik Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersomerullutik Oqartussani kommu-
nenilu tjenestemanditut atorfiit. Ator-
feqarfik maannakkut Nuummiippoq.
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tassu-
nga ilanngullugit akiliunneqarluni
angalasinnaatitaaneq pequtillu nassi-
unneqarnerat, Kalaallit Nunaanni Naa-
lakkersuisut pineqartullu isumaqati-
giinniarsinnaatitaasup akomanni isu-
maqatigiissut/tit atorfininnermi atuut-
toq/tut malillugu/git naapertorlugit
pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malittari-
sassat atuuttut naapertorlugit akiler-
sorneqaitussamik.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik
paasissutissat tlf. 2 30 00 lokal 4803,
pisortamut Bent Buch-imut saaffigin-
ninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat sioma-
tigullu suliarisimasat pillugit paasissu-
tissartalik, soraammmeersimanermut
uppemarsaatit il.il. assilinerinik ilaler-
lugu, erseqqissumik nalunaaqqutserlu-
gu INUTTASSARSIUGAQ NR.
428, uunga nassiunneqassaaq:
AALISARNERMUT, PINIARNERMUT
NUNALERINERMULLU PISORTAQARFIK
Box 269. 3900 Nuuk
Qinnuteqamissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmut
anngutereersimassapput kingusinnerpaamik 15. februar 1996.