Atuagagdliutit - 08.02.1996, Page 3

Nr. 11 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Pinerluttup pinerlisani
naapissinnaasariaqarpaa
Taamatut naapeqatigiittarneq inuiaqatigiit akornanni kamannermut
annikillisaataasinnaavoq
KØBENHAVN (KK) - Ka-
laallit Nunaanni Eqqartuussi-
veqameq pillugu Ataatsimii-
titaliarsuaq marlunngormat
unnukkut Kalaallit Illuutaan-
ni København-imi Løvstræ-
de-miittumi suliami inger-
lateqqinnissaanut isumassar-
sianik nutaanik ujaasilluni a-
taatsimiititsimmat kiisami
pinerlineqarsimasut pingaar-
nerutillugit eqqartorneqar-
piit.
Århus Universitet-imi Nu-
nat Atlantikup avannaaniittut
pillugit Ilisimatusarfimmeer-
soq Finn Breinholdt Larsen -
åtaatsimiititaliami inuiaqati-
giinnut pissutsinik ilisima-
tusartoq - Kalaallit Nunaanni
pinerluuteqarsimasunut ina-
tsit eqqartomeqartuartoq pil-
lugu aallarniivoq:
Inuusuttunnguaq persut-
taasartoq annertuumik piner-
luuteqarnermi kingorna pine-
qaatissinneqarsimasunut i-
nissiisarfimmut inissinneqar-
simavoq, suliffittaarluni, ani-
ngaasarsiulerluni, ukiullu ar-
laqanngitsut qaangiummata
iperagaalluni inooqataaqqi-
lerluni, aningaasanik ulik-
kaarluni umiatsiaararsilluni-
lu, kisiannili pinerlineqarsi-
masoq ilaqutaalu kimilluun-
niit ikiorneqarnatik.
Taamatut arlalippassuar-
nik pisoqartarpoq, tamannalu
pissutigalugu Kalaallit Nu-
naanni inatsiliorneq tatigine-
qarpallaarunnaartarpoq, pi-
ngaarnerutinneqartarmat pi-
nerluuteqarsimasoq, piner-
luutigisimasaq soqutigine-
qarpallaassanani.
Misigisaq tupannartoq
Taamaattumik ataatsimiitita-
liap pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliinermut pineqaatis-
siisarnermullu suleqatigiis-
sitaa, siulittaasoqartoq Piner-
luuteqarsimasunik Nakkutil-
liisoqarfiup Pisortaqarfiani
vicedirektør William Rentz-
mann-imik, inuiaqatigiit a-
kornanni kamannermik pi-
nerlunnerup pilersitaanut
aaqqissutissamik oqaloqati-
giissuteqarsimavoq. Piner-
luffigineqameq misigisaavoq
tupannarluinnartoq, apeqqu-
taatinnagu inuusuttunnguaq
susinnaajunnaarlugu persut-
tarneqarsimappat, imaluun-
niit arnap utoqqaap inigisaa
tillinniarnikkut aserorteriffi-
gineqarsimappat. Taamatut
pinerluffigineqarsimasut iki-
orneqarnissamik pisariaqar-
titsipput, tamannalu ataatsi-
miititap Sjælland-ip avan-
naani tallimassaanik ataatsi-
miinnermini oqallisigisima-
vaa.
- Pinerlineqarsimasumut
kanngunarsinnaasarpoq inui-
aqatigiinni pinerlussimasu-
mik inooqateqarneq, Finn
Breinholdt Larsen oqarpoq.
- Pinngitsoornatik taakku
imminnut naapittassapput,
kamannerlu toqqortaq peer-
navianngilaq. Taamaattumik
taakku isumakkeerfigeqati-
giinnerat kamannerup peer-
neqarnissaanut aaqqiissutaa-
sinnaavoq, imminnullu naa-
peqatigiinnerat, pinerluttup
pinerlineqartullu pisumik o-
qaloqatigiiffigisaat, pisima-
sup puigorniarnissaanut ilu-
aqutaasinnaavoq, taamaalil-
lutik illua’tungeriit inooqati-
giissinnaaleqqullugit.
- Inuiaqatigiinni eqqissi-
saasumik nassaartoqarnissaa
pisariaqarpoq, pinerluuteqar-
simasup pinerlineqarsima-
sullu naapeqatigiinnissaan-
nik isumaginninnissamik su-
liaqarusuttumik. Aamma pi-
sariaqarpoq pinerluuteqarsi-
masup taamatut naapeqati-
giinnissamut piumassuseqar-
nissaa, taamatullu aaqqiiner-
mik misiliinermi allani pi-
neri i neqarsimasup isumaqa-
taalernissaa ajornanngineru-
simavoq. Pineqaatissiinerup
qanoq annertutiginissaanik
naliliiniarnermi pinerluute-
qarsimasup pinerlineqarsi-
masumik naapitsiumanngin-
nera »annertusaataasinnaa-
voq«, kisiannili suleqatigiis-
sitaq suliamini suli taamatut
angusaqarsimanngilaq.
»Nakkutilliisoq«
Suleqatigiissitaq aamma isu-
maqarpoq politiit pinerlun-
nermik paasiniaasussat qa-
noq ikiorserneqarsinnaaner-
mik pinerlineqarsimasumut
ikiuullutillu siunnersuisin-
naasut. Suleqatigiissitap kis-
saatigaa kalaallit politiit ilin-
niartinneqameranni taamatut
pinerlirieqarsimasumut iki-
orsiisinnaaneq annertuneru-
sumik ilinniartitsissutaasari-
aqartoq.
Suleqatigiissitaq aamma
isumaqarpoq pinerlineqarsi-
masoq politiinit killisiorne-
qarnermini tapersersortissa-
minik ilaqarsinnaasariaqar-
toq, pinerlineqarsimanermi-
mi paatsiveerunneq atome-
qartarmat. Taamaattumik ta-
persersuisumik ilaqarnissaq
ajunngitsuussaaq, pinerluffi-
gineqarsimanermi pissutsi-
nik kingunerisaanillu siun-
nersuisinnaasumik.
Pinerlineqarsimasunut mi-
sigisatik pillugit naalliuute-
qartunut tapersiisarneq an-
nertusineqarsinnaavoq piner-
lineqarsimasunut nakkutillii-
soqarnikkut, ajornartorsiorfi-
up nalaani ikiuisinnaasumik
siunnersuisinnaasumillu. Pi-
nerlineqarsimasumut nakku-
tilliisoq inuiaqatigiit akor-
nanni nassaarineqassaaq tati-
gineqartoq, taamatut ajornar-
torsiutit qaangerniarneqarne-
rannik ilinniagaqarsimasoq.
Suleqatigiissitap aamma
pingaartippaa imminnut ikio-
qatigiinnik pilersitsinissaq, i-
nuit assigiimmik misigisa-
qarsimasut imminnut taper-
sersoqatigiiffigisinnaasaan-
nik.
Qanoq pisoqartarpa
Suleqatigiissitaq isumaqar-
poq pinerlineqarsimasup pi-
nerluffigisaanerminik qaa-
ngiiniarnerani iluaqutaassa-
soq pinerlineqarsimasoq pit-
saanerusumik paasissutissin-
neqartartuuppat pinerlunne-
rup kingorna eqqartuussi-
vimmi qanoq pisoqarsimane-
ranik.
Taamaattumik pinerluu-te-
qarsimasoq kisimi pinnani,
aammali pinerlineqarsima-
soq eqqartuussivimmut ag-
gersarneqarsinnaasariaqar-
poq, pinerlineqarsimasullu
nammineq aalajangissavaa
eqqartuussinerup nalaani na-
juukkumanerluni.
Tamanna Kalaallit Nu-
Gerningsmanden skal
En konfrontation kan være med til at løse op for vreden i
KØBENHAVN(KK) - For
en gang skyld var offeret i
centrum, da Den grønlandske
Retsvæsenskommission på
en debataften tirsdag i Grøn-
lændernes Hus i Løvstræde i
København efterlyste gode
ideer til sit videre arbejde.
Finn Breinholdt Larsen fra
Center for nordatlantiske stu-
dier på Århus Universitet,
der er samfundsforskeren i
kommissionen, lagde ud med
en af de talrige myter om-
kring den grønlandske krimi-
nallov:
Myten om den unge volds-
forbryder, der efter en grov
forbrydelse bliver sendt til
en anstalt, får arbejde, tjener
penge og efter få år vender
tilbage til lokalsamfundet
med lommen fuld af penge
og køber sig en jolle, mens
ingen tager sig af offeret eller
dets pårørende.
Myten skal såmænd nok
være virkelighed i en række
tilfælde, og den er med til at
rokke ved tilliden til den nu-
værende grønlandske lovgiv-
ning, der sætter gernings-
manden og ikke selve ger-
ningen i centrum.
Chokerende oplevelse
Derfor har kommissionens
arbejdegruppe omkring kri-
minalforsorg og foranstalt-
ninger, der har videdirektør
William Rentzmann fra Di-
rektoratet for Kriminalfor-
sorg som formand, drøftet
muligheden for at løse op for
den vrede og frustration i lo-
kalsamfundet, som en for-
brydelse kan være årsag til.
Det er en chokerende ople-
velse af være offer for en for-
brydelse, uanset om det en
ung mand, som bliver slået
til lirekassemand, eller en
ældre kvinde, som får sit
hjem raseret under et ind-
brud. Begge disse ofre for
hver sin forbrydelse har be-
hov for hjælp, og det har ar-
bejdsgruppen drøftet på sit
femte møde, der foregår i
denne uge i Nordsjælland.
- Det kan være pinagtigt
for offeret at skulle leve i lo-
kalsamfundet sammen med
forbryderen, som har kræn-
ket offeret, siger Finn Brein-
holdt Larsen.
- De to vil uvægerligt mø-
des, og den uforløste vrede
vil leve videre. Derfor vil en
mægling mellem de to parter
være en løsning på disse fru-
strationer, og en direkte kon-
frontation, hvor gernings-
manden og offeret får drøftet
hændelsen igennem, kan væ-
re med til at afdramatisere
begivenheden, så begge par-
ter kan leve videre med den.
- Det kræver, at der i lokal-
samfundet findes en mægler,
som er villig til at sætte de to
parter i en forbrydelse stæv-
ne. Det kræver også, at for-
byderen er parat til denne
konfrontation, men det andre
steder, hvor denne ordning
har været forsøgt, er lettere at
få offeret med til en mæg-
ling. En løsning på gernings-
mandens modvilje mod at se
sit offer i øjnene kan være en
»rabat« ved udmålingen af
foranstaltningen, men så
langt er arbejdsgruppen end-
nu ikke nået.
»Offervagt«
Arbejdsgruppen mener, at
politiet, som skal opklare
forbrydelsen, også skal kun-
ne hjælpe og rådgive offeret
omkring mulighederne for
hjælp. Arbejdsgruppen ser
gerne, at denne hjælp til offe-
ret kommer til at fylde mere i
uddannelsen af den grøn-
landske politibetjent.
Arbejdsgruppen mener
også, at offeret skal kunne ta-
ge en støtteperson med til af-
høringerne hos politiet, fordi
det kan være en meget forvir-
rende oplevelse af være ud-
sat for en forbrydelse. Derfor
vil det være godt at have en
person at støtte sig til og råd-
give offeret omkring de
praktiske ting i forbindelse
med forbrydelsen og dens
konsekvensen.
Pinerlineqarsimasup pinerlussimasumik naapitsinissaa
kanngunartuusinnaasarpoq. Isumaqatigiissiniartartup
ikiuunneragut pinerlineqarsimasup pinerlussimasullu naa-
peqatigiinneratigut kamanneq annikillisinneqarsinnaavoq,
pisimasullu sakkortussusaa annikillisinneqarsinnaalluni.
Det kan være pinagtigt for offeret at møde gerningsmanden.
En konfrontation mellem offeret og gerningsmanden vil ved
en mæglingsmands hjælp kunne være med til at løse opfor
vreden og afdramatisere hændelsen. (Foto: LIL-FOTO).
naanni pinerluuteqarsimasu-
nut inatsisip eqqunngitsumik
oqallisigineqartarneranut an-
nikillisaataassagaluarpoq.
Naak eqqartuussinerit amer-
lanersaat tamanut ammasuu-
saraluartut, taamaattoq qaqu-
tigiuinnaq eqqartuussinerni
najuuttoqartarpoq tusarnaari-
anik. Inuit amerlasoorpassuit
nalusarpaat eqqartuussivinni
qanoq pisoqartarnera.
Kalaallit Illuutaanni ataa-
tsimiinnermi Eqqartuussive-
qarneq pillugu Ataatsimiiti-
taliap siulittaasua højeste-
retsdommer Per Walsøe o-
qarpoq, ataatsimiititaliami
ilaasortat isumassarsianik o-
qaaseqaatinillu sunnerneqar-
sinnaasut, marlunngormallu
ataatsimiinnermi oqallinner-
mut ilanngussat ataatsimiiti-
tap sulinerata ingerlaqqinne-
ranut ilanngunneqassasut.
møde sit offer
lokalsamfundet
Denne støtte til ofre, der er
helt slået ud af oplevelsen,
kan udvides til at omfatte en
offer-vagt, som står parat
med hjælp og råd midt i kri-
sen. Denne offer-vagt kan
bestå af folk i lokalsamfun-
det, som der står tillid om-
kring, og som har fået en ud-
dannelse til at håndtere disse
kriser.
Arbejdsgruppen finder det
også vigtigt, at der bliver
dannet selvhjælpsgrupper,
hvor folk, der har haft de
samme oplevelser som ofre,
kan støtte hinanden.
Hvad sker det i retten
Arbejdsgruppen mener, at
det vil lette offerets bear-
bejdning af forbrydelsen,
hvis offeret bliver bedre in-
formeret om de begivenhe-
der, der efter forbrydelsen vil
finde sted i selve kredsretten.
Derfor skal ikke alene ger-
ningsmanden, men også
offeret indkaldes til retsmø-
det, og så kan offeret selv
afgøre, om vedkommende
har lyst til at møde op i
kredsretten og se sin sag bli-
ve behandlet.
Det vil være med til at af-
dramatisere mange myter
omkring den grønlandske
kriminallov. Selv om langt
de fleste retsmøder er åbne,
er det alligevel meget sjæl-
dent at se tilhørere i en grøn-
landsk kredsret. Mange men-
nesker ved rent faktisk ikke,
hvad der foregår i en kreds-
ret.
På mødet i Grønlændernes
Hus understregede forman-
den for Den grønlandske
Retsvæsenskommission, hø-
jesteretsdommer Per Walsøe
endnu en gang, at kommissi-
onens medlemmer er påvir-
kelig for gode ideer og argu-
menter, og de bidrag til de-
batten, som kom frem på de-
batmødet tirsdag i Køben-
havn vil blive taget med i det
videre arbejde i kommissio-
nen.
Alt i glas og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
Tlf. 2 13 93 • Fax 2 23 93