Atuagagdliutit - 08.02.1996, Síða 4

4
Nr. 11 • 1996
a^'O^'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Isumassarsisoq:
- Takomarissat illuikkiani unnuisassapput
Illussanik titartaasartoq Stig Eriksen illuikkiaq issumik ujaqqanillu qarmalik qangatut sanaaq
piareersarpaa
NUUK(KK) - Akunnittar-
fimmi ineeqqat qaammataa-
siakkut TV-mut atassutilik
imigassalillu takomarissat
sumiluunniit unnuiffigisin-
naavaat. Taamaattumik Ka-
laallit Nunaanni takornaris-
sat allarluinnarnik neqeroor-
figineqartariaqarput, allami-
ut neqerooruterpassuinut u-
nammillemiassagutta.
Taama oqarpoq illussanik
titartaasartoq Stig Eriksen,
Nuummi illussanik titartaa-
sarfittaami Sila Rådgivning-
imi sulisoq, takornarissallu
qanga pissusiusimasunut u-
terlutik takornariarusuttaler-
nerannut, tassa pinngortita-
mut qanillutik feriarusuttar-
nerat, isumassarsiaq piviu-
sunngortinnialersaarpaa.
Stig Eriksen-ip illu issu-
mik ujaqqamillu qarmalik
Nuummi titartalerpaa, ka-
laallit illuikkioriaasiat tun-
ngavigalugu nalitsinnut na-
leqqussakkamik illuaqqamik
sanaassamik.
AG: - Takornarissanut il-
luikkiaq? Ingasappallaa-
laanngila?
Stig Eriksen: - Takornaris-
sat Thailand-imi illuaqqani
palminik sanaani najugaqar-
simallutik nuannisaarner-
minnik oqaluttuartut tusar-
nikuuakka, soormi isumas-
sarsiaq tamanna Kalaallit
Nunaanni atorneqarsinnaas-
sanngila?
- Illuikkiassara ukioq kaa-
jallallugu atorneqarsinnaa-
voq, akunnittarfmnut, takor-
narissat illuaraannut taperta-
asinnaavoq, pisuttuarnerni,
imaatigut angalanerni ima-
luunniit qimussernemi. Taa-
maaiilluni illuaqqat takoma-
rissanut Kalaallit Nunaat ta-
kornariarfittut immikkut sun-
niutilittut sakkortusaataasin-
naavoq.
Ataatsimoortarfilik
AG: - llluaqqiassat qanoq i-
sikkoqarpa ?
Stig Eriksen: - Kalaallit
qanga illulioriaasiannik tun-
ngaveqarpoq, illullu initaani
anginermi makkuninnga i-
maqartippara: illerit, sulliviit
at i s aaj artarfi i 11 u, iggavik, a-
nartarfik, kissarsuut nerisas-
saasivillu.
- Illuaraq nunamut tulluus-
sarneqassaaq, sumiiffimmi
sananeqarsinnaalluni ima-
luunniit ikkussuinnartariaa-
sinnaalluni. Namminneerluni
illuliorusuttut aamma periar-
fissinneqassapput, kommu-
ninilu suliffissaaleqisut illua-
raliortinneqarsinnaassapput.
Illuaraliornermi atortut pin-
ngortitamiissapput, atortullu
atussanngisat sanaartornerni
allani atorneqarsinnaassap-
put.
AG: - Qanoq akeqassava?
Stig Eriksen: - 31 kvadrat-
meteriusumik titartaavunga,
takornarissanik marlunnit
arfmilinnut amerlatigisut un-
nuiffigisinnaasaat, 200.000
aamma 250.000 kronit akor-
nanni akeqartussaq. Alla 39
kvadratmeteriusoq takorna-
rissanik arfineq pingasut
aqqaneq marlunnut amerlati-
gisut unnuiffigisinnaasaat,
300.000 aamma 350.000
kronit akornanni akeqartus-
saq.
Soqutigisat ajugaapput
Stig Eriksen-ip pilersaarutini
soqutigilersinniarlugu ula-
pippoq.
Pilersaarutini pillugu ta-
kornariartitsinermut pisortat
politikerillu oqaloqatigisa-
qattaarpai, isumassarsiamul-
lu qulameerukkaangamik i-
nuit tusarusulersarpaat. Piler-
saarutilli piviusunngortin-
neqarnissaanut suli ungasip-
poq.
Nuummi illussanik titar-
taasartut pilersinneqaqqam-
mersut Sila Rådgivning pi-
lersaarutaanni siulliuvoq.
Stig Eriksen ukiuni 20-ni
A/S Kooperative Arkitekter,
Københavnimi, teknisk di-
rektøriusimavoq, nunarpullu
pillugu arlalinnik suliaqartar-
simavoq.
Namminersomerullutik O-
qartussat unammisitsineranni
illussanik titartaasartut siu-
nissami Kalaallit Nunaanni
illussat 1984-imi ajugaassu-
tigaat, Stig Eriksen-ilu Qa-
qortumi, Paamiuni Maniitsu-
milu illoqarfiit nutarternis-
saannut najugaqartullu oqar-
tussaaqataanerannut siunner-
suutit assigiinngitsut suliari-
sarsimavai.
Pinngortitamut soqutigin-
ninnini aallullualersimavaa.
Stig Eriksen-ip suliffitsiarsu-
ani Københavnimiittoq
1994-imi qimappaa, amaan-
nilu sanaartukkanik ilusiler-
suisartoq Ulla Petersen, Qa-
qortumi inunngorsimasoq al-
liartorsimasorlu ilagalugu
Kalaallit Nunaannut nuullu-
ni. Nuummi illussanik titart-
aasartuni Aluk-TNT-mi suli-
lerpoq, ullumikkulli nammi-
nersortut ingerlaniarsarivoq,
pinngortitamut soqutiginnin-
nini inuussutissarsiutiginiar-
lugu.
Hlussani titartaasartut illu issumik ujaqqanillu qarmalik una pilersaarutigaa. Takomarissat nunatsinniikkaangamik issittu-
miinnerminnik misigisarnissaat siunertaavoq - soorlu qimusserlutik illuaqqami qanga kalaallit sanariaasitoqaattut ittumi
unnuisinnaallutik.
Arkitekt Stig Eriksen har denne jordhytte på tegnebordet. Ideen er, at turisterne i Grønland skal have den ultimative ople-
velse af den arktiske livsform - for eksempel på en tur hundeslæde og overnatninger i jordhytter, opført efter den traditio-
nelle grønlandske byggeform. (Titartaasoq/Tegning:Sila Rådgivning).
Arkitekt får ny idé:
- Turisterne i Grønland skal bo i jordhytter
Arkitekt Stig Eriksen har en jordhytte med rod i den oprindelige grønlandske byggetradition på tegnebordet
NUUK(KK) - Hotelværelser
med satellit-TV og mini-bar
kan turisterne såmænd finde
over hele verden. Derfor må
Grønland tilbyde sine turister
helt andre total-oplevelser,
hvis vi i mylderet af tilbud til
de rejselystne skal kunne
påkalde os interesse hos turi-
sterne.
Det siger arkitekt Stig
Eriksen fra det nye arkitekt-
firmaet Sila Rådgivning i
Nuuk, og han har gjort alvor
af sin påstand om turisternes
lyst til at rejse tilbage til det
oprindelige, til en ferie i pagt
med naturen.
Stig Eriksen har på sif teg-
nebord i Nuuk slået stregerne
til en jordhytte, som med sin
baggrund i den oprindelige
grønlandske byggetradition
er udviklet til en moderne fri-
tids- og turisthytte.
AG: - En jordhytte til turi-
sterne? Er det nu ikke lidt for
meget af det gode?
Stig Eriksen: - Jeg har hørt
begejstrede turister fortælle,
at de i Thaiand har haft en
fed ferie i en palmehytte, og
hvorfor ikke flytte denne idé
om en anderledes oplevelse
til Grønland?
- Min grønlandske jordhyt-
te kan året rundt bruges som
en fritidshytte og et supple-
ment til de eksisterende ho-
teller eller som turisthytter i
forbindelse med vandreture,
sejlture eller hundeslædeture.
På denne måde kan jordhyt-
ten være med til at forstærke
indtrykket af Grønland som
et turistland helt i sin egen
division.
Stort fællesrum
AG: - Hvordan ser din jord-
hytte ud?
Stig Eriksen: - Indretnin-
gen af hytten udspringer af
den traditionelle grønlandske
byggestil, og jeg har omkring
det centrale rum lagt en ræk-
ke funktioner som so vebrik-
se, arbejds- og garderobe-
plads, køkken, toilet, ovn og
forrådskammer.
- Jordhytten skal tilpasse
sig det omkringliggende ter-
ræn, og den skal kunne
udføres på stedet eller
opføres af elementer. Selv-
byggere skal også kunne
være med, og kommuner kan
sætte unge arbejdsløse til at
opføre jordhytteme. Materia-
lerne skal kunne indgå i den
økologiske recirkulation, og
kassable bygningsdele skal
kunne genanvendes i andre
bygninger.
AG: - Hvad vil sådan en
jordhytte koste?
Stig Eriksen: - Jeg har teg-
net en jordhytte på 31 kva-
dratmeter, hvor to til seks
turister kan overnatte, og den
vil koste mellem 200.000 og
250.000 kroner. En jordhytte
på 39 kvadratmeter, hvor otte
til 12 turister kan overnatte,
vil koste mellem 300.000 og
350.000 kroner.
Interesserne vandt
Stig Eriksen er i denne tid i
fuld gang med at skabe inter-
esse for sit projekt.
Han bruger enhver lejlig-
hed til at snakke med turis-
tchefer og politikere om sine
jordhytter, og når den først
skepsis over hans jordhytter
har lagt sig, er folk parat til at
lytte til ham. Jordhytteme har
dog stadig en lang vej at gå
fra tegnebordet til naturen.
Jordhytteme er et af de
første projekter, som det nye
arkitektfirma Sila Rådgiv-
ning i Nuuk har på tegnebor-
det. Stig Eriksen har i en snes
år været teknisk direktør i
A/S Kooperative Arktekter i
København, og han har ar-
bejdet en del med Grønland.
I 1984 vandt tegnestuen en
konkurrence om fremtidens
boliger i Grønland, udskrevet
af Grønlands Hjemmestyre,
og Stig Eriksen har arbejdet
med forskellige projekter
omkring byfornyelse og
beboerdemokrati i Qaqortoq,
Paamiut og Maniitsoq.
Interessen for miljø og
økologi har efterhånden fået
overtaget. Stig Eriksen kvit-
tede i 1994 sit gode job i Kø-
benhavn og rejste til Grøn-
land sammen med kæresten
bygningskonstruktør Ulla
Petersen, født og opvokset i
Qaqortoq. I Nuuk startede
han hos tegnestuen Aluk-
TNT, men i dag forsøger han
på egen hånd at gøre sine
interesser omkring miljø og
økologi til sit levebrød.