Atuagagdliutit - 08.02.1996, Side 24

In vino veritas
NUUK - Det gamle ord om,
at sandheden findes i vinen,
er ikke det værste man har,
når man er til vinsmagning.
Nogen finder den på bunden
af glasset, når der ikke er
mere i det, andre dufter, snu-
ser, skvulper, ryster, ser og
smager på vinen - ikke nød-
vendigvis i den rækkefølge,
men det kan kræve en hvis
fysisk aktivitet at være vin-
smager for at få vinen til at
aflevere sine hemmeligheder
og sandheder. Sådan er det
selvfølgelig ikke altid, der er
vine, som slet ikke kan tie
stille, som må ud med sand-
heden om sig selv sådan en
vin er Hunter’s Sauvignon
Blåne fra 1994, vi mødte den
i tirsdags i Nuuk, og det var
kærlighed ved første kontakt.
Man kan uden at skamme
sig godt tage ord som elegan-
ce, finesse, karakter, styrke
og frugt i munden uden at
have sagt for meget.
Det samme gælder sådan
set Hunter’s Sauvignon
Blåne Oak Aged fra samme
år. For denne vins vedkom-
mende er der tale om, at en
mindre del af vinen behand-
les på franske egefade i nog-
le måneder og vender så til-
bage til stålkarrene sammen
med den øvrige del af vinen.
Sidstnævnte vin kræver lidt
mere tid til at give sine glæ-
der fra sig, men det lønner
sig at åbne flasken i god tid,
nogle timer, før den skal
drikkes og eventuelt at de-
kantere den - hælde den om -
så den bliver hurtigere iltet.
Det var SPARKØB, der
stod bag indkøbene af vine-
ne, og de blev elegant præ-
senteret af den grønlandske
new zealænder Vie McGre-
gor, og det var der en god
grund til, for vinene kommer
netop fra hans fødeøer.
Der er dyrket vin på New
Zealand siden 1819, og det er
de hvide, der tales om, selv-
om der også er en produktion
af røde vine.
Navnlig inden for det
seneste ti-år er det gået frem-
ad for de hvide vine, fra New
Zealand, der i dag tåler sam-
menligning med de største i
verden, vi taler om Frankrig,
Italien, USA og Tyskland
eller Australien.
Ved vinsmagningen blev
der præsenteret en række
hvide vine, der alle kan ka-
rakteriseres som gode drik-
kevine med stor frugt- og
eftersmag samt behagelig
duft.
Vinområderne i New Zea-
land er først og fremmest
Marlborough, som man fin-
der på den nordlige del af
Sydøen samt Hawk’s Bay og
Gisborne på østkysten af
Nordøen. Tilsammen produ-
cerer disse områder 85 pro-
cent vinen på cirka 5000
hektarer. Druesorterne er
Chardonnay, Miiller-Thur-
gau, Sauvignon Blåne og
Cabernet Sauvignon, men
man finder også Pinot Noir,
Merlot, Riesling og Gewiir-
tztraminer. Den seneste
opgørelse, vi kender, er fra
1992, og den fortæller, at der
dette år produceredes 55.000
tons druer. Høstudbyttet er
på vej ned, hævdes det, fordi
man satser på kvalitet frem
for kvantitet, og det lyder jo
smukt.
Foruden de allerede nævn-
te blev vi præsenteret for,
glimrende vine fra Babich,
men jeg kan smage »Hunte-
ren« endnu.
For at gøre det kullinariske
perfekt havde Royal Green-
land sikret sig, at ingen gik
brødflove fra arrangementet,
der var sørget for grønland-
ske produkter i rigeligt mål,
og det understregede i øvrigt,
at de new zealandske vine og
de grønlandske fiske- og
skaldyrsprodukter står per-
fekt til hinanden.
Blandt de røde vine blev
vi præsenteret for produkter
fra Hunter’s og Babich fra
1992 blandt andet en Babish
Irongate Estate fremstillet af
druesorterne Cabernet Sau-
vignon, Merlot og Cabernet
Franc, og Hunter’s Cabernet
Sauvignon begge solide drik-
kevine. De nævnte vine kan
købes i Grønland, og selvom
vinene er hentet på den
anden side af kloden, så kan
de erhverves til overkomme-
lige priser - set gennem det
lokale prisniveaus briller, og
det lønner sig.
ATUAKKIORFIK
Frederik Nielsen
Unikkaartuartoq
Ungaaralak
Piniartup Nunatsiarmiup Johan-
nesip (Ungaaralaap) allagai.
Pissutsinik takunnittup unikkaa
vi. Kalaallit Nunaat 1800-kkut
qiteqqunneranni taamaappoq.
Qupp. 192,
UNGAI.UA QERATASOOQ.
Akia
kr. 172,-
Frederik Nielsen
Livet på de yderste
øer
Beretninger af den grønlandske
fanger Johannes, kaldet Ungaa-
ralak.
Læs en øjenvidenberetning.
Sådan var Grønland i midten af
1800-tallet.
120 SIDER, HELBIND.
Kr. 172,- „
umkkaaituaitoq
Ungaaralak
SPARKØB minnerwmgitsumillu niuertoq Lindy Rasmussen (saamerleq) pisuupput New
Zealand-imiut viinniliaat nunatsinnut tikisinneqarmata, aanunali new zealandimioq
ukiorpassuarni nunatsinniissimasoq Vie McGregor (talerperleq) aamma pisooqataalluin-
narpoq unnuk soqutiginarluinnartumik ingerlammat, new zealandimiut viinniliaannik
ilisimasaminik oqaluttuussinermigut.
Det var SPARKØB og ikke mindst købmand Lindy Rasmussens (til venstre) fortjeneste,
at der var new zealandsk vin på bordene, men også den grønlandske new zealænder
Vie McGregor (til højre) havde sin store andel i, at det blev en særdeles interessant aften,
ved at øse af sin store viden om de new zealandske druer. (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen)
78888
00001
In vino veritas
NUUK - Viinnit mamassusaa-
nnik misiliinermi oqaasitoqaq
- eqqortoq viinnimi nassaas-
saavoq - atugassat pitsaaner-
saraat. Ilaasa aatsaat nunguk-
kaangamikku nassaarisarpaat,
ilaasa tipisiortarpaat, naa-
maartarlugu, aalatertarlugu, i-
sigisarlugu mamassusialu mi-
silittarlugu - naak taamatut
tulleriiaanngikkaluarlugu, ki-
siannili timi atortariaqarpoq
viinnimik mamassusersior-
tuugaanni, viinnip isertugaa-
nik eqqortuinillu nassaamiar-
nermi. Soorunami tamatigut
taamatut pisoqameq ajorpoq,
viinnimmi ilaat ingerlaannaq
qanoq mamartiginersut paasi-
neqartarput, mamassusaat eq-
qortoq nassaarineqartarluni,
viinnillu taamaattut ilagaat
Hunter’s Sauvignon Blåne
1994-imeersoq, marlunngor-
mat Nuummi ooqattaagarput,
ingerlaannarlu mamariligar-
put.
Kanngusuutiginagu inga-
saannagulu viinni pillugu o-
qaatigineqarsinnaapput pi-
tsaalluinnassusia, qanoq ittuu-
nera, sakkortussusaa paama-
sunninneralu.
Aamma taamaappoq Hun-
ter’s Sauvignon Blåne Oak
Aged aamma 1994-imeersoq.
Viinni taanna pillugu oqaati-
gineqassaaq viinnip ilaa anni-
kitsoq nappartarsuamut man-
ngertuminernut qaammatini
arlalinni ikisimaneqartarpoq,
tamatumalu kingoma viinnip
taassuma ilaanut nappartarsu-
arnut sisaasunut akulerun-
neqartarluni. Viinni kingulleq
taaneqartoq sivisunerusumik
uninngatinneqassaaq mamar-
nerulissaguni, iluaqutaasin-
naavorli iminnginnera nal. a-
kunnerinik arlalinnik sioqqul-
lugu ammamissaa, immaqalu
puiaasamut allamut nuullugu -
sukkanerusumik silaannarta-
qaleqqullugu.
Viinninik taamaattunik tiki-
sitsisuuvoq SPARKØB, viin-
ninillu ilisarititsisuuvoq new
zealandimioq ukiorpassuarni
nunatsinni najugaqarsimasoq
Vie McGregor, pissusissami-
soorporlu taassuma viinninik
ilisarititsinissaa, tassami viin-
nit taakku qeqertami inun-
ngorfiani sanaajusimammata.
1819-imili New Zealand-
imi viinniliortoqartalersima-
voq, tamatumanilu viinnit
qaamasut pineqarput, naak
aamma aappaluttunik viinni-
liortoqartaraluartoq.
Pingaartumik ukiuni ki-
ngullemi qulini viinnit qaa-
masut New Zealand-imeersut
soqutigineqarlualersimapput,
ullumikkut viinninut pitsaa-
nemut assersuunneqarsinnaa-
lerlutik, soorlu Frankrig-imi,
Italiami, USA-mi, Tyskland-
imi aamma Australiami sana-
neqartartunut.
Viinninik ooqattaarsitsiner-
mi viinnit qaamasut arlallit
ooqattaartinneqarput, tamar-
mik imigassatut pitsaasutut o-
qaatigineqarsinnaallutik, paar-
nasunnilluarlutik tipigillutillu.
New Zealand-imi viinne-
qarfiit pingaarnerit ilagaat
Marlborough, qeqertap kujal-
liup avannarpasissuaniittoq,
kiisalu Hawk’s Bay aamma
Gisborne, qeqertap avannarli-
up kangia’tungaaniittut. Taa-
neqartuni viinnissat 5000 hek-
tarimi naatinneqartartut 85
procentii naatinneqartarput.
Viinnissat tassaapput Char-
donnay, Miiller-Thurgau, Sau-
vignon Blåne aamma Caber-
net Sauvignon, aammali viin-
nissaapput Pinor Noir, Merlot,
Riesling aamma Gewiirtz-
traminer. Naatsorsuinerit ki-
ngulliit 1992-imeersut takutip-
paat, ukioq taanna viinnissat
55.000 tonsit naatinneqarsi-
masut. Oqaatiginiameqarporli
viinnissat naatinneqartartut
ikiliartortut, anguniameqarmat
amerlasuunut taarsiullugu pi-
tsaasunik naatitsisamissaq, ta-
mannalu tusamerluinnarpoq.
Viinnit taaneqareersut sa-
niatigut aamma ooqattaarpar-
put viinni pitsaalluinnartoq
Babich-imeersoq, kisiannili
»Hunter« suli qaninniippoq,
mamarluinnarami.
Mamartortorneq pitsaane-
ruleqqullugu Royal Green-
land aamma sutugassiisima-
voq, kalaaliminemik naam-
mattorsuarnik. Tamatumalu
takutippaa new zealandimiut
viinniliaat kiisalu aalisakkat
qaleruallillu nunatsinneersut
mamassutsimikkut imminnut
naleqqulluinnartut.
Viinnit aappaluttut ooqat-
taartinneqartut Hunter-imit
aamma Babich-imit pisuupput
1992-imeersut, ilaatigut tas-
saallutik Babich Irongate
Estate, viinnissanit Cabernet
Sauvignon-init, Merlot-init
aamma Cabernet Franc-init
pisut, Hunter’s-imeersullu tas-
saallutik Cabernet Sauvignon-
it, tamarmik imigassaqqissut.
Viinnit taaneqartut tamarmik
nunatsinni pisiarineqarsin-
naapput, naallu nunarsuup
illua’tungaanit aggersuugalu-
arlutik akisugisassaanngillat -
nunatsinni imigassat akii eq-
qarsaatigalugit, pisiarinissaal-
lu imminut akilersinnaavoq.
Marlunngormat Set. Georgsgildet-ip illuutaani viinnit pimoorullugit oqaloqatigiissutigin-
eqarput. Viinnit New Zealand-imeersut viinnisortartut peqatigiiffiannut »Etiketten«-imut
ilaasortat mamarilluinnaraat qularutissaanngilaq.
Der blev talt meget seriøst om vin ved bordene i Set. Georgegildets hus i tirsdags. De new
zealandske vine faldt i medlemmerne af vinklubben »Etiketten« smag, var man ikke i tvivl
om. (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen)
Securitas
Landsdækkende alarmstation
Tlf. 2 14 21, Box 474, 3900 Nuuk
TYVERI-ALARMER
Securitas
Salg og teknik Nuuk
Tlf. 2 34 21, Fax 2 24 21
Salg øvrige Grønland: Tlf. 4 21 95, Fax 4 29 87
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet