Atuagagdliutit - 22.02.1996, Qupperneq 10

10
Nr. 15 • 1996
/tfCaajpa&'e/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Fødevareproducent slap 10.000 kroner
billigere i Grønlands Landsret
Regler er m for at blive overholdt
NUUK(PM) - Grønlands
Landsret har idømt en føde-
vareproducent i Nuuk en
bøde på 15.000 kroner. Han
fik bøden for at have produ-
ceret fisk i ni måneder til
detailhandlen i Nuuk uden at
have de nødvendige godken-
delser fra myndighederne.
Sagen blev første gang be-
handlet i Nuuk kredsret i be-
gyndelsen af januar, hvor
manden blev dømt til at beta-
le en bøde på 25.000 kroner.
Han ankede straks dommen
til Grønlands Landsret, for at
få sat bødestørrelsen ned.
Landsretten nedsætte bø-
den til 15.000 kroner blandt
andet fordi produktionen
havde fundet sted i så kort
tid, men begrundede dom-
1951-imi illersoqatigiinnis-
samik Kalaallit Nunaat pillu-
gu amerikarmiut Kalaallit
Nunaanni sakkutooqarfeqar-
nerannik isumaqatigiissut i-
summiussanik pisortallu sal-
luliornerinik ima imaqarti-
gaaq, allaat pissutsit iluamik
paasineqarsinnaanatik. Taa-
maattumik kalaallinut inuia-
qatigiinnut ajornakusoorsi-
mavoq kalaallit soqutigisaa-
sa isumaginissaat - pingaar-
tumik ajornakusoorsimalluni
inunnut eqqorneqarnerpaa-
nut - Avanersuarmiunut - pi-
ginnaatitaaffiit piniarfiillu
illersornissaannut. Ukiunili
kingullerni isertuussat saq-
qummiukkiartuaarneqarsi-
mapput, ilisimasallu nutaat
pigineqalersimallutik. Pissu-
tsit tamakku Kalaallit Nu-
naannut pingaaruteqarnerat
eqqarsaatigalugu assorsuaq
ajuusaarnassaaq isummiussat
nutaanngitsut isummiussanik
nutaanik taarserneqassappata
- ilisimasariaqakkanut tun-
ngavissalinnut pissusiviusu-
nullu taarsiullugit.
AG nr. 5-imi aamma 6-imi
(1996) marlunnik allaaseri-
saqarpoq, ajuusaarnartumillu
sakkutooqarfiit pillugit taak-
ku paatsuunganermik isum-
miussanillu nutaanik pilersi-
tsipput. Chr. Schultz-Lorent-
zen 11. januar 1996-imi Det
grønlandske Selskab-imi Bo
Lidegaard-ip oqalugiamera-
nit issuaavoq, ilanngullugilli
oqaatigalugit isummernerit
imaluunniit aalajangiussat
Chr. Schultz-Lorentzen-ip
nammineerluni isummiutigi-
simagunakkani. Aasakkut
1995-imi ilisimasat nutaat
pillugit atortussat paasissu-
men med nødvendigheden af
objektive regler.
Det pågældende produkti-
onssted er af de første ejere
brugt udelukkende til forar-
bejdning af fisk, men da fø-
devareproducenten overtog
stedet var han mere interes-
seret i produktion af kødva-
rer, og det indhentede han til-
ladelse til.
Søgte om autorisation
På et tidspunkt fik han allige-
vel lyst til at røge fisk, og
søgte om autorisation til den-
ne produktion. Der stilles
imidlertid skrappe krav til
produktionstedet, hvis der på
samme tid skal være produk-
tion af kød- og fiskevarer, og
producenten opgav at ind-
tissiissutiginissaannut taarsi-
ullugu allaaserisaqartoq pi-
sooqatavoq kalaallit inuiaqa-
tigiit kukkusumik paasissu-
tissinnissaannut, qallunaat
marloqiusamik iliuuseqarsi-
manerat H.C. Hansen-ip
1957-imi allagaa pillugu i-
summiussanut nutaanut tun-
ngassuteqartuni.
Bo Lidegaard-ip oqalugia-
atigaa Grønland i ameri-
kansk perspektiv 1941-1951,
tassani tunngavigalugu qal-
lunaat aallartitaat Henrik
Kauffmann-ip pillugu atuak-
kiortup nassuiaasiaa. Oqalu-
giaammi pingaarnerutillugu
eqqartorneqarpoq illersoqati-
giinnissaq pillugu isumaqati-
giissut nutaanngitsoq 1941-
meersoq aamma sorsunner-
suup kingulliup kingorna a-
merikarmiut Kalaallit Nu-
naanni sakkutooqarfeqassa-
nersut imaluunniit sakkutoo-
qarfeqarunnaassanersut pil-
lugit aalajangerniarnerit.
Sorsunnersuup kingorna qa-
noq inissisimanissamik sor-
suuteqarneq naluneqanngi-
tsutut taarsemeqarpoq 1951-
imi nutaamik isumaqatigiis-
suteqarnermik - tassungalu
Bo Lidegaard-ip saqqummi-
ussinera killeqarpoq.
Sorsunnersuup nalaani ki-
ngornalu pissutsit saqqum-
miunneqarnerat tamatigut
eqqortuunngimmat Schultz-
Lorentzen-ip allaaserisaani
pissutsit ullumikkumut pi-
ngaaruteqartut pinerullugit
eqqartussavakka. Allaaseri-
sami tassani Schultz-Lorent-
zen pingaarnertut oqarniar-
poq, illersoqatigiinnissamik
isumaqatigiinnermi pilersaa-
rusiorneqartoq isertortumik
hente tilladelsen. Han forsat-
te imidlertid sin produktion
af røget fisk, og har under det
første retsmøde forklaret,
han mente autorisationen
udelukkende skulle bruges
ved produktion af varer der
skulle eksporteres.
En autorisation til produk-
tion koster penge, og fødeva-
reproducenten skulle med en
tilladelse i hånden betale
22.960 kroner til myndighe-
derne, for den tid han nåede
at tilberede fisk i sin virk-
somhed.
Anklagemyndigheden
henviste til dansk retspraksis,
hvor der blev nævnt eksem-
pler på domme, der var af-
sagt i lignende sager. Det fik
mandens bisidder til at ind-
politikikkut atortussarsiorto-
qarnissaa, tassanilu tunnga-
viusoq H.C. Hansen-ip 1957-
imi sakkussiat atomitortut
pillugit politikeqarnera.
Allaaserisat pingaartunik
pingasunik qitiusumik ima-
qarput:
1. Kauffmann-ip nammi-
neq inissisimanini sunniute-
qarninilu qularnaarumallugit
1941-imi isumaqatigiissut i-
laqartissimammagu atorun-
naarsinnissaanut ajornaku-
soortumik oqaasertalerlugu,
allaat atorunnaarsinnissaa a-
jomarsisillugu. Tassunga i-
lanngunneqarpoq sorsunner-
suup kingorna Kauffmann-ip
akuersinermi ilanngullugu
naammassisassaatitap paasi-
uminaallisamissaa peqataaf-
figisimammagu, naalakker-
suisunit paasineqarnissaa a-
jornakusoorsisillugu. Tama-
tumunnga akerliulluinnartu-
mik kingusinnerusukkut o-
qaatiginiarneqarpoq 1941-mi
isumaqatigiissut qaqugorsu-
armut ingerlasinnaanngitsoq.
2. 1951-imi illersornissa-
mut isumaqatigiissummi i-
lanngunneqarpoq naalakker-
suisut isumaqatigiissutaat i-
sertuussaq, kinguneqartoq si-
unissami sakkutooqarfiit pil-
lugit isumaqatigiissutit allan-
ngortinnissaanni amerikar-
miut atussanngikkaat nuna-
nut allanut politikeqarnermi
nalinginnaasumik aqqutigi-
neqartartut, taarsiulluguli
naalakkersuisuni oqartussat
pingaarnerpaat saaffigine-
qartassasut.
3. Danmark-ip pisortati-
goortumik politikeqarnera u-
nioqqutillugu H.C. Hansen
politikikkut atortussamik
vende, at landsretten ikke er
bundet i forhold til de danske
bødestørrelser. Han nævnte
som eksempel, at bødestør-
SISIMIUT(arl-.) - Sisimiut
rystedes torsdag af en ulyk-
ke, der kostede den 15-årige
Michael Stubbe Jensen, søn
af Kent og Helene Stubbe
Jensen, livet.
Den 15-årige havde været
ude at køre på sin snescooter
ved Kællingehætten, syd for
stedets skilift. Han var alene,
taamaattumik atuivoq, Dan-
mark-ip pisortatigoortumik
politikeqarnerata unioqqutin-
neratigut folketingilu avaqu-
tiinnarlugu amerikarmiut a-
kuerigamiagit sakkussianik
atomitortunik Kalaallit Nu-
naannut inissiisinnaasut.
1941-imi isumaqatigiissu-
tip atorunnaarsinnissaani i-
natsisinut inuiannut tamanut
tunngasuni piumasaqaatini
artikel X-imi erseqqissumik
allassimasumik aalajanger-
sarneqarsimavoq »isumaqa-
tigiissut atuutiinnarallassaaq
Amerikap nunavittaani eq-
qissinermut isumannaatsuu-
nissamullu tunngasut maan-
nakkut navianartorsiutaasut
taamaatinnissaasa tungaan-
nut«. Taamaattumik isuma-
qatigiissummik atorunnaar-
sitsinissaq qallunaat naalak-
kersuisuinut erseqqippoq, a-
kerlianilli tupaallaatigineqar-
poq sorsunnersuup taamaa-
tinnerata kingorna amerikar-
miut naalakkersuisuisa Ka-
laallit Nunaannik qimatsiu-
mannginnerat, isumaqarto-
qarmat navianartorsiorneq
suli qaangiussimanngitsoq.
Isumaqatigiissutip aallarniu-
taani erseqqissarneqarpoq,
pissutsit maannakkut taa-
maatsillugit Danmark-ip o-
qartussaanini isumagisin-
naanngikkaa - tamannalu up-
pernarsarneqarpoq - navia-
nartutullu oqaatigineqarluni
europamiut Amerikami nu-
nasiaataat atorneqarsinnaasut
Amerikap nunavittaanut
saassussinissami saassussi-
vissatut naleqquttutut. Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaatalu
akomanni atassuteqaatit nal-
inginnaasut pilersinneqaq-
relseme i sager om overtræ-
delse af færdselsloven er vidt
forskellige i Danmark og i
Grønland.
da ulykken indtraf, oplyser
politiet i Sisimiut. Under-
søgelser viser, at drengen er
kørt op ad en stejl skrænt, og
da han på et tidspunkt har
forsøgt at vende snescoote-
ren for at køre nedad, vælter
den, og han kommer ind un-
der den omkring 200 kilo-
gram tunge snescooter.
qimmata navianartorsiulil
pissutsillu taaneqartut ato-
runnaarput.
Artikel X-imi aalajanger-
sarneqarpoq isumaqatigiissu-
tip allanngortinnissaanut ato-
runnarsinnissaanulluunniit
periaasissaq, tamatumani
naatsorsuutigineqarmat illua-
’tungeriit akomanni tamanna
pillugu ataatsimeersuarto-
qassasoq, tamatumalu ki-
ngoma illua’tungerit pisus-
saatitaasut ukiumik ataatsi-
mik periarfissaqarlutik isu-
maqatigiissummik atorun-
naarsitsisinnaallutik.
Soorunami aalajangersak-
kat taakku illua’tungeriit a-
jortumik siunertaqaratik ma-
linnissaat pisussaaffigaat,
»navianartorsiutillu maan-
nakkut atuuttut« atorunnaar-
nerat isumaqatigiissutigine-
qarsinnaangippat apeqqut ta-
rtianna pillugu nassuiaaneq
imaluunniit isumaqatigiinni-
arluni ataatsimeersuarnissa-
mik pisussaatitaaneq sulias-
sanngortinneqarsinnaapput
Nunat Assigiinngitsut Eqqar-
tuussiviannut. Akerleriissu-
tilli aaqqinnissaannut male-
ruagassanik isumaqatigiissut
imaqanngikkaluarpoq, kisi-
annili 26. august 1946-mi
USA-p akuersissutigaa Eq-
qartuussiviup oqartussaane-
ra, taamaattumik apeqqut ta-
manna Danmark-ip eqqar-
tuussivimmut suliassanngor-
tissimasinnaagaluarpaa.
1941-mi isumaqatigiissutip
atorunnaarsinnissaa ajomar-
simanngikkaluarpoq, ima-
luunniit tamatuma pisortati-
goortumik atortussamillu aa-
lajangiiffiginissaa angune-
qarsinnaagaluarluni. Qallu-
Bisidderen henviste til en
landsretsdom afsagt af Grøn-
lands Landsret, hvor en traw-
ler havde fisket ulovligt i
området omkring Paamiut.
Rederiet havde fået en bøde
på 15.000 kroner for denne
overtrædelse og for ikke at
have stuvet fisken godt nok
sammen i lasten.
Fødevareproducenten op-
nåede på denne måde en ned-
sættelse på 10.000 kroner i
bøde ved at anke sagen til
Grønlands Landsret.
Den 15-årige var dræbt på
stedet, oplyser politiet. Han
blev fundet og indbragt til
sygehuset i Sisimiut ved
21.40-tiden, oplyser politiet i
Sisimiut.

naalli naalakkersuisuisa poli-
tikeriisalu politikikkut pissu-
tsit allat eqqarsaatigalugit i-
sumaqatigiissummik atorun-
naarsitsinissaq toqqanngim-
massuk amerikarmiut Ka-
laallit Nunaanni sakkutoo-
qarfeqaannarsinnaapput.
Tamatumunnga atatillugu
oqaatigineqassaaq 1951 -imi
isumaqatigiissut aamma ima-
qanngimmat illua’tungerit a-
kerleriinneranni aaqqissutis-
sat Nunat Assigiinngitsut
Eqqartuussiviannut sulias-
sanngortinneqarsinnaaneran-
nik. Isumaqatigiissutip taa-
matut amigaateqarnera ajuu-
saamartutut oqaatigisariaqar-
poq, tassami USA Kalaallit
Nunaanniinnissaminut an-
nertoorujussuarmik pisus-
saaffilerneqarmat. Taamaat-
tumik isumaqatigiissutip isu-
maqatigiinniutigeqqinnissaa-
nik misissorneqarnissaanillu
Namminersornerullutik O-
qartussat aasakkut 1995-imi
piumasaqaataat tunngavissa-
qarluarpoq. Tamatumani a-
peqqutaanngilaq isumaqati-
giissutip 1951-imeersup isor-
nartorsiorneqarnera, eqqar-
tuussiviup oqartussaaneranik
USA-p akuersissuteqarnera
suli taamani atuummat, pis-
sutsilli allanngorujussuarput
Nicaragua-mi pisimasoq pis-
sutigalugu 7. oktober 1985-
imi USA-p akuersisimanini
atorunnaarsimmagu. Taama-
tut pisoqariataarsinnaanera
1951-imi qallunaat isumaqa-
tigiinniartuisa oqartussaasut
siumut isigereersimasinnaa-
galuarpaat, pissutsillu allan-
ngornerat nammineq tunnga-
vissaasinnaavoq isumaqati-
giissutip artikeliani allassi-
masup 13-ip imm. 3-p isu-
maqatigiinniutigeqqinnissaa-
ta piumasaqaatiginissaanut.
1951-imi illersoqatigiin-
nissamut isumaqatigiissum-
mut ilanngunneqarput ilassu-
tit isertuussat pingasut, taak-
kulu tamakkerlugit aasakkut
1995-imi saqqummiuppak-
ka, qallunaatuf kalaallisut
nutserlugit (Takuuk Sermit-
siaq nr. 28, d.14.7, s. 21-30.).
Sakkutooqarfiit pillugit nunatta isumaqa-
tigiissutaa pillugu isummiussat nutaat
Allattoq, forskningslektor Jens Brøsted
15-årig dræbt af snescooter