Atuagagdliutit - 05.03.1996, Síða 2

2
Nr. 18 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngaviierneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisltsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiiiaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Lossalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NALIGIISSITAANEO EOUNGASOO
SULINNGIFFEQARNERMI akiliunneqarluni a-
ngalasarnerit paasinanngitsumik oqaluttuassarta-
qarput, tamatumunngalu pingaartumik peqqutaa-
voq oqaluttuat assigiinngitsumik inerneqartinne-
qarlutik oqaluttuarineqartarnerat.
Oqaluttuat ilaanni oqaatigineqarpoq, tikisitat i-
laat ilaquttani ilagalugit namminerisaminillu illo-
qarluni ukiuni qulini nunatsinneereerluni unin-
ngaannassanerluni aallassanerluniluunniit toqqaa-
sussanngortoq. Uninngaannarniarluni aalajanger-
poq, tamatumalu kingunerisaanik tikisitat ajunngi-
tsorsiassaat immikkut ittut, soorlu sulinngiffeqar-
nermi akiliunneqarluni angalasarneq, nunanut alla-
nut pikkorissariakulaarneq, ineqarnermut akilium-
mut tapiiffigineqartarneq, akissarsianut tapeqarti-
taaneq taamanikkullu pissarsiarineqartartut allat
taamaatippai. »Akulerussimasutut« »nunaqavissu-
tullu« taaguuteqalernissani toqqarlugu.
Oqaluttuami allami pineqarpoq, kalaaleq sivisu-
jaamik - ilinniarnini ilanngullugu - Danmarkimee-
reerluni tikisitatut nunatsinni ajunngitsorsiassaqar-
tinneqarluni atorfinittoq, taanna immikkut ajunngi-
tsorsiassaqartinneqarluni sulinngiffeqarnermi aki-
liunneqarluni angalasinnaadtaalerpoq, inissiamik
innersuunneqarluni, pikkorissariartinneqartalerlu-
ni, Danmarkimut angerlarsemermut tapisiaqartin-
neqarluni allarpassuarnillu taamani ajunngitsorsia-
ritinneqartartunik tunineqarluni.
Oqaluttuat marluk taakku ukiualunnguit matuma
siomagut pisimapput, pineqartulli ukiorpassuani
sanileriillutik sulisimapput.
SULINNGIFFEQARNERMI akiliunneqarluni a-
ngalatitsisameq sulisussatut pisariaqartinneqartut
nunatsinnut pilerisutsinniarlugit akissarsianut ilaa-
titaagaluarpoq qaangiinnagassaanngitsoq. Ator-
fimmi sulinngiffeqartitaasarnermik taaneqartartu-
toqaq tamatumunnga aallarniutaavoq, taamani su-
lisoq ukiuni arlalialunni nunatsinneereerluni ukiu-
mi ataatsimi tamakkiisumik akissarsiaqarluni Dan-
markimiitinneqartarluni, inuiaqatigiinngooq aal-
laavini attaveeruffiginnginniassammagit.
Timmisartuussisarneq periarfissaalermat »sulin-
ngiffeqartitaasarnerit« akulikillipput, naggataagul-
lu sulinngiffeqarnermi akiliunneqarluni angalaner-
mik taagorneqalerlutik, tassa siullermik ukiut mar-
luk atorfeqareernermi kingusinnerusukkullu ukioq
ataaseq atorfeqareernermi.
Akulikitsumik angalasinnaatitaanerit pisortanit
akuerineqarnerannut taamani nassuiaatigineqarpoq
tikisitat taamaalillutik sivisunerusumik nunatsin-
niissinnaalernerat. »Suli ukiumi ataatsimi« pisus-
sat paasinarnerulerput, tamatumalu inernerisaanik
sulisut sivisunerusumik pigineqarsinnaalerput.
Naggataagullumi akileraarutinik sipaarfiulerluni.
Kisianni tikisitat angalajuamerat inuiaqatigiinni
kamannermik sinnganermillu pilersitsivoq. Nuna-
qavissuttaaq sulinngiffeqarnermi akiliunneqarlutik
angalasalerusupput, tamannarpiarlu piviusunngor-
tinneqarpoq: Ukioq allortarlugu nunanut allanut
nuannaariamiaritsi.
Taamaattoqarnera neriuuteqarnanngitsumik i-
ngerlalerpoq, aalakoomerup silaatsuliomerulluun-
niit nalaani isumaqatigiissutaasimagunarluni, soor-
lu 1991-imi qinersinerup nalaani. Nunarsuatsinni
nunammita qassit pisortani atorfeqartitaminnik
sulinngiffeqarnerini akiliullugit nunanut allanut
angalatittarpaat - akissarsiaat ilallugit? Immaqa nu-
nat pisoorsuit pissalissuillu kisimik taamaattarput,
kisiannili nunatsinnut assersuussinnaasut taamaali-
orneq ajorput.
PAASINARPOQ nunaqavissut akiliunneqarlutik
angalasinnaatitaalernerat assigiinngisitsinerup
peerniarneqarneranut aammalu akissarsiatigut a-
torfeqartitaanikkullu naligiisitsiniarnermut misili-
gutaasoq.
Tamannali naligiisitsinermut attuumassuteqanngi-
laq. Akerlianimmi pissutsinik equngasunik paasi-
nanngitsunillu pilersitsivoq, suliffeqarfinnilu allani
sulisitsisunut nutaanik eqqumiitsunillu piumasaqa-
ateqarfiulerluni.
Naligiisitsineq »eqqortoq« ukiut 25-it matuma
siornatigut tusagassiortut peqatigiiffiannit pilersin-
neqarpoq, taamanikkut ilaasortat tamarmik - tikisi-
taagunik nunaqavissuugunillu, qallunaajugunik
kalaaliugunillu - assigiimmik atugassaqartinneqa-
lerlutik.
Tikisitat aallartitallu tamarmik sulinngiffeqar-
nermi akiliunneqarlutik angalasinnaatitaalerput, i-
nissiamik innersuunneqartalerlutik, nuunnerat aki-
lerneqartalerluni allanillu pisoqartalerluni. Tusa-
gassiortoq Kalaallit Nunaannit Danmarkimut aal-
lartinneqarsimaguni tusagassiortutut qallunaatut,
Danmarkimit tikisinneqartutut ajunngitsorsiassa-
qartigilerpoq.
Naligiisitaaneq taanna ersarissuuvoq, eqqarsar-
luarnermik tunngaveqarluni paatsuugassaananilu.
TAAMAAKKALUARTOQ apeqqut taanna allaal-
luunniit ikinngutigilluakkanut assortuussutaasin-
naavoq. Misigissutsit amerlasoorsuit akuusarput,
naallu eqqarsarluarnermik tunngaveqaraluartoq
immikkut ilisimasalimmut tikisitamut akissarsias-
satut pisariaqartut pinngitsooratik nunaqavissumut
minnerutinneqartutut misigisimalersitsisarput.
Tamannarpiarlu ajornartorsiutaavoq. Peqqissaa-
soq kalaallisut oqaasilik pikkorissoq Kalaallit Nu-
naanni atorfeqarnermini qallunaamit pitsaaneru-
voq. Sulinermi atugassarititaasut assigiinnginnerat
ajortutut eqqarsaatigineqartuassapput.
Naallu suleqatitta tamarmik akissarsiaasa ator-
feqarnerminnilu atugaasa assinginik kissaateqara-
luarluta tikisitat pisariaqartinneqartuartillugit tun-
niutiinnartariaqarpugut.
Kalaallit Nunaannut suliffissarsiomerminni su-
linngiffeqamermi akiliunneqarlutik angalasinnaa-
titaalerusukkunik akuerisariaqarput. Taamaan-
ngippammi taamaalluni - immaqa - taakku taartis-
saannik ilinniarsimasoqalernissatta tungaanut ator-
fissaqartikkaluarlugit pinngitsoortariaqassavagut.
TAMANNA TUNNGAVIGALUGU Namminer-
somerullutik Oqartussat nunatsinni kattuffinnut i-
sumaqatiginninniarnerminni inuiaqatigiinni sulias-
saqarfinni arlalinni tikisitassatut pisariaqartut aki-
liunneqarlutik angalasarnissaat akissarsiat ilaattut
suli pisariaqartinneqarnera - immaqalu pisariaqar-
tuarnissaat - ersarissartaraluarunikku ajunnginne-
rusimassagaluarpoq.
Taamaattoqarsimasuuppat ullumikkutut paa-
tsuungasoqarani suliassaqarfinni tamaginni sulisut
nunaqavissut tikisitanut akiliutigineqartariaqartu-
nik akuersaarnerusinnaassagaluarput.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissut tikisitallu akis-
sarsiaat assersuutissallugit naleqqutinngilluinnar-
put. Tikisitat imaani uuliasiorluni qillerivissuami
sulisutut atugaqarput. Angerlarsimaffimminnut u-
ngasissorsuarmiittarput. Taamatullu atugaqarner-
tik akilersilluarusuttarpaat.
Taamaattoqarnera uagut nunamiittugut susassa-
rinngilarput!
SKÆV LIGESTILLING
HISTORIEN OM feriefrirejserne er en forvirret
fortælling uden hoved og hale, og det skyldes først
og fremmest, at de forskellige versioner fortælles
med vidt forskellig pointe.
En af versionerne går på, at en tilkaldt kom til
Grønland, hvor han efter ti år med familie og eget
hus fandt, at tiden var inde til at vælge, om han vil-
le blive eller rejse. Han valgte at blive, og i konse-
kvens heraf frasagde han sig den tilkaldtes særlige
goder som feriefrirejse, hyppige kursusophold i
udlandet, huslejetilskud, løntillæg og hvad der el-
lers fandtes på den tid. Han valgte status som
»integreret« og »lokalt ansat«.
En anden version går på, at en grønlænder efter et
længere ophold - med blandt andet uddannelse - i
Danmark lod sig ansætte på tilkaldte vilkår i Grøn-
land med deraf følgende særlige goder, som frirej-
ser, anvist bolig, kursusophold, tillæg for hjemve til
Danmark og meget andet fra den tids frynsesamlin-
ger.
Begge historier går nogle år tilbage, men de to
hovedpersoner arbejdede side om side i mange år.
FERIEFRIREJSEN er oprindeligt ment som en
uundgåelig løndel for at tiltrække den nødvendige
arbejdskraft til Grønland. Det hele begyndte med
den gamle permissionsordning, hvor medarbejdere
efter nogle år i Grønland fik et helt års ophold i
Danmark med fuld løn for ikke at miste kontakten
med det samfund, de kom fra.
Med flyvningen kom muligheden for hyppigere
»permissioner«, og det endte med feriefrirejse, først
efter to års og senere efter et års ansættelse.
Når det offentlige overhovedet gik med til de
hyppige feriefrirejser, så var forklaringen dengang,
at de tilkaldte derved blev længere i Grønland. Det
var lettere at overskue »endnu et år«, og resultatet
blev en større kontinuitet i arbejdskraften. Og det
betød i sidste ende sparede skattekroner.
Men de tilkaldtes uhæmmede rejseri skabte vre-
de og misundelse hos andre befolkningsgrupper.
Også de lokale ville have feriefrirejser, og det var
præcis, hvad der skete: Afsted til et ferieparadis i
udlandet hvert andet år.
Det er en fuldstændig håbløs udvikling, som må
være aftalt i fuldskab eller andet vanvid som for
eksempel valget i 1991. Hvor mange lande i Verden
sender de offentligt ansatte på en feriefrirejse til
udlandet - oven i lønnen? Vel kun dem, der svøm-
mer i rigdom og overflod, og det gør ingen lande,
som Grønland kan sammenligne sig med.
DET ER KLART, at de lokales feriefrirejser var et
forsøg på at afskaffe forskelsbehandling og gen-
nemføre ligestilling i løn- og ansættelsesforhold.
Men det har ikke noget med lighed at gøre. Tvært
imod fører det til nogle forskruede og uindlysende
forhold, der skaber nye og besynderlige krav til
arbejdsgiverne fra den øvrige del af arbejdsmarkedet.
Den »vaskeægte« ligestilling opfandt den grøn-
landske presseforening for 25 år siden, da ansættel-
sesforholdene langt om længe blev fuldstændig ens
for alle medlemmer - tilkaldte og lokale, danske og
grønlandske.
Enhver tilkaldt eller udsendt fik feriefrirejser, an-
vist bolig, flytning betalt med mere fra dengang.
Hvis en journalist fra Grønland blev udsendt til Dan-
mark, så skæppede det lige så godt i kassen, som når
en dansk journalist blev tilkaldt fra Danmark.
Det er ligestilling, indlysende og logisk og ikke
til at misforstå.
ALLIGEVEL ER DET et spørgsmål, man kan
skændes med selv sine bedste venner om. Der er
nemlig en hulens masse følelser i det, og selv en
logisk og nødvendig belønning til en eller anden til-
kaldt ekspert vil uundgåeligt få den lokale ekspert til
at føle sig ringeagtet.
Det er det, der er problemet. En dygtig grønland-
sksproget sygeplejerske er bedre i Grønland end en
dygtig dansk sygeplejerske. Forskel i ansættelses-
forholdene vil altid blive opfattet negativt.
Men selvom vi altså ønsker lige løn og ansættel-
sesforhold for alle kolleger, så bliver vi nødt til at
give os, så længe vi har behov for at tilkalde folk
udefra.
Hvis de vil have sikret en feriefrirejse for at søge
arbejde i Grønland, så må de have den. Eller også
må vi affinde os med at undvære deres arbejdskraft,
indtil vi - måske - en dag selv får uddannet deres
afløser.
PÅ DEN BAGGRUND havde det været bedre, om
hjemmestyret i forhandlingerne med de lokale fag-
organisationer havde fastholdt, at feriefrirejserne er
en belønning eller en løndel, der stadig er nødven-
dig - og formentlig altid vil være det - for at rekrut-
tere det nødvendige antal medarbejdere indenfor en
lang række samfundsområder.
Så havde begreberne ikke været så forvirrede,
som de er i dag, og det havde været lettere for lokalt
ansatte indenfor alle faggrupper at acceptere, at til-
kaldt arbejdskraft betales, hvad den koster.
Der er ingen som helst rimelighed med at sam-
menligne lokale og tilkaldte lønninger i Grønland.
De tilkaldte er som boreriggere på en olieplatform
til havs. De er langt væk hjemmefra. Og det vil de
have godt betalt.
Det er ikke noget, der kommer os ved, inde på
land