Atuagagdliutit - 05.03.1996, Qupperneq 3

Nr. 18 • 1996
3
7^1£cl a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni siullemieersumik politiinik pisortassanik
ilinniartitsisoqarpoq 1995-ip ingerlanerani.
Pisortassatut ilinniartut quliupput
naatsorsuutigineqarporlu amma ukioq manna
taama ilinniartitsisoqaqqissasoq.
I løbet af 1995 gennemførtes for første gang politiets
forberende lederkursus i Grønland, med deltagelse
af ti politifolk. Efter planen skal et tilsvarende
kursus holdes i løbet af i år.
(Ass./Foto: Louise Inger Kordon).
Politimi
aqutsisurmgomiat
Politiit qulit 1995-imi
piareersaataasumik aqutsisutut
pikkorissartinneqarput
Toqutsisamerit ikiligaluartut
persuttaasamerit amerlipput
Innuttaasut isummertarnerisa allanngornissaa pisariaqarpoq
NUUK(PM) - Politime-
sterip 1995-imi ukiu-
moortumik nalunaarutaa-
ni allassimavoq politiit
qulit piareersaataasumik
aqutsisutut pikkorissartin-
neqarsimasut. Taamatut
pikkorissartitsineq, Ka-
laallit Nunaanni siuller-
meerutaasoq allakkatigut
pikkorissartitsinertut i-
ngerlanneqarpoq, peqa-
taasut politiit suliassaan-
nik pappiararsornermut
sulisunillu aqutsinermut
tunngasunik suliassinne-
qarlutik. Tamatuma malit-
sigisaanik sapaatip akun-
nerini sisamani ataatsi-
moortillugit pikkorissar-
tinneqarput, Nuummi sep-
temberip sisamaaniit 29-
ianut ingerlanneqartumik.
Ataatsimoorlutik pik-
korissartinneqamerminni
suliassanik allaffissomer-
mut, misissueqqissaar-
nermut unnerluussisuu-
nermullu kiisalu suliassa-
nik aqutsinermut tunnga-
NUUK(PM) - 10 politi-
folk gennemgik politiets
forberedende lederkursus
i 1995, fremgår det af
politimesterens årsberet-
ning for 1995. Det er
første kursus af sin art i
Grønland og består af et
brevkursus, hvor delta-
gerne løser forskellige
politiopgaver indenfor
sagsbehandling og ar-
bejdsledelse. Derefter føl-
ger et internatkursus på
fire uger, og det blev af-
viklet fra den 4. til den 29.
september i Nuuk.
På internatkurset blev
der undervist i admini-
strative opgaver, opgaver
ved efterforskning og
anklager samt i arbejdsle-
sunik ilinniartinneqarput.
Ilaatigut attaveqaqatigiin-
neq, nassuiaasinnaaneq,
pissusilersortarneq, pi-
moorussilluni suleqati-
giinneq, aqutsisinnaaneq
isummertarnerlu ilinniar-
titsissutigineqarput oqal-
lisigineqarlutillu, pine-
qarlullu pikkorissaqataa-
sunit soqutigineqarluartut
malunnarpoq.
Pikkorissarneq allatta-
riarsorluni misilitsinner-
mik naggaserneqarpoq,
tamatumalu malitsigisaa-
nik pikkorissaqataasut
suliatik misilitsitsisunut
marlunnut naliliisartu-
nullu marlunnut saqqum-
miullugillu illersorpaat.
1996-ip ingerlanerani
pikkorissartitsinerup as-
sipajaavanik ingerlatsi-
soqarnissaa ilimagine-
qarpoq, taannalu 1997-ip
ingerlanerani aqutsisut
annertusisamik ilinniar-
titaanerannik kingune-
qartussaavoq.
delse. Det var blandt
andet begreber som kom-
munikation, motivation,
kropssprog, ægte samar-
bejde, ledertyper og hold-
ninger, der blev undervist
i og diskuteret, og som
viste sig at være af særlig
interesse for kursisterne.
Kurset blev afsluttet
med en skriftlig eksamen,
hvor kursisterne efterføl-
gende fremlagde og for-
svarede deres opgaver for
to eksaminatorer og to
censorer.
Det forventes at der
afholdes et tilsvarende
kursus i løbet af 1996,
som skal følges op af en
overordnet ledelsesud-
dannelse i løbet af 1997.
NUUK(PM) - 1995-imi to-
qutsinerit ukiup siuliani aq-
qaneq marlooriarlutik, talli-
manut ikilisimapput. Politi-
mester Ole Gaard isumaqar-
poq tamanna isumalluarfigi-
sariaqanngitsoq.
- Iluarisassaasoq malugisa-
riaqarpoq, ingerlaavartumilli
ikiliartornerat maannakkor-
piaq pissutsit tunngavigalu-
git ersiuteqanngilaq. Ukiu-
mut qulit aqqanillit toqunne-
qartarput, allanngornissaan-
nilli ersiutinik suli naammat-
toorsinngilagut.
Taamak isummernermut
tunngaviuvoq persuttaasut
unnerluutigisaasut ilaatigut
amerliartorneri. 1995-imi po-
liteeqarfinnut 602-t nalunaa-
rutigineqarsimapput, ukiup
siuliani 593-iullutik.
- Persuttaasarneq ajornar-
torsiutaaqaaq, inuillu arlaati-
gut sapileraangamik persut-
taanermik kinguneqartittar-
nerat isummemeruvoq eqqu-
miitsoq.
Tamanna tunngavigalugu
Namminersornerullutik O-
qartussat politiit ikiorsiullu-
git 1994-imi paasiniaalersi-
NUUK(PM) - Drabstallet for
1995 er faldet til fem fra 12
året før. Men det mener poli-
timester Ole Gaard ikke, man
skal lægge for meget i.
- Man kan notere sig at det
er meget glædeligt, men her
og nu er der ikke noget der
tyder på, at der er tale om et
varigt fald. Der er desværre
omkring 10 til 12 drab på års-
basis, og vi har ikke set tegn
på, at det vil ændre sig.
Denne fornemmelse skyl-
des blandt andet sammenlig-
ningen med antallet af an-
meldte voldstilæfælde. I 1995
blev der i alt i de forskellige
politikredse anmeldt 602
voldsforhold mod 593 året
før.
- Volden er et meget stort
problem, og det er et tegn på
en underlig holdning, når man
griber til vold, blot fordi man
ikke kan klare sig på andre
måder.
På denne baggrund gik
Grønlands Hjemmestyre i
samarbejde med politiet i 1994
og iværksatte en undersøgelse,
der skulle samle oplysninger
om årsagerne til og baggrun-
den for de mange tilfælde af
vold og sædelighedsforbrydel-
ser.
Delrapport
En arbejdsgruppe med re-
mapput, tassani paasiniarne-
qassaaq persuttaanernut ki-
nguaassiuutitigullu pinerluu-
teqartarnernut peqqutaasut
tunngaviusullu.
Nalunaarutaagallartoq
Suleqatigiit inunnik isuma-
ginnittoqarfimmi, pinerluu-
teqarsimasunik nakkutilliisu-
ni, politimestereqarfimmit
kiisalu kultureqarnermut,
ilinniartitaanermut ilisima-
tusarnermillut ilaasortaaffi-
gineqartoq nalunaarutaagal-
lartumik decembarimi saq-
qummiipput, politeeqarfinni
pingasuni nalunaarutit tun-
ngavigalugit.
Assigiinngitsuni nalunaa-
rutit assersuutissagaanni per-
suttaasartoq imaluunniit ki-
nguaassiuutitigut pinerlut-
tuukkajuppoq angut 26-t 50-
illu akornanni ukioqartoq,
ilinniagaqarnani aningaasar-
siakitsuullunilu. Pinerluute-
qartut affaat imigassamik a-
jornartorsiuteqarput. Paasi-
neqarportaaq affaat tamatu-
munnga assingusumik sior-
natigut unnerluutigineqartar-
simasut.
præsentanter fra socialdirek-
toratet, kriminalforsorgen,
politimesterembedet og di-
rektoratet for kultur, under-
visning og forskning udgav i
december en delrapport om
emnet, baseret på 117 sager
fra tre politidistrikter.
Når man sammeholder
oplysningerne fra de forskelli-
ge sager er voldsmanden eller
sædelighedsforbryderen ty-
pisk beskrevet til at være mel-
lem 26 og 50 år, han er ufag-
lært og hører til i den lavere
indkomstgruppe. Halvdelen af
gemingsmændene har et spiri-
tusproblem. Det har også vist
sig, at omkring 50 procent tid-
ligere har været anmeldt for
lignende kriminalitet.
Ud fra samme rapport er
offeret beskrevet til at være
mellem 26 og 50 år, men en
fjerdedel af alle ofre er opgjort
til at være børn og unge til og
med 18 år. Der er ligelig for-
deling på mænd og kvinder,
og der er generelt tale om
ufaglærte, som ofte er spiri-
tusmisbrugere.
Rapporten har også set på,
under hvilke omstændigheder
kriminaliteten begås, og det
har typisk vist sig at være sket
i nattens løb under private
sammenkomster og ofte i ger-
ningsmandens eller offerets
hjem. I langt de fleste tilfælde
Nalunaarusiaq tunngavi-
galugu pinerluffigisaasoq 26-
t 50-illu akornanni ukioqar-
poq, sisamararterutaalli mee-
raapput inuusuttuullutillu 18-
it tikillugit ukiullit. Angutit
amallu amerlaqatigiipput, a-
taatsimulli isigalugit ilinniar-
simanngitsuupput, imigassa-
millu ajomartorsiortuusarlu-
tik.
Nalunaarusiami misissor-
neqarpoq qanoq pisoqarnera-
ni pinerluttoqartarnersoq,
paasinarsivorlu unnuakkut
angerlarsimaffinni qaaqqusi-
nerni pisartut, pinerluuteqar-
tup pinerluffigisaasulluunniit
angerlarsimaffiani. Pinerluu-
teqartoq amerlanertigut imi-
gassartorsimasarpoq, piner-
luffigitittullu affaat sinnerlu-
git imigassartorsimasarlutik.
Inunnik ikiuineq aamma
isummertamemik
sunniiniarneq
Nalunaarusiaagallartup mali-
tsissaa pilersaarutaasoq ani-
ngaasat peqqutaallutik ajo-
raluartumik taamaatiinnar-
neqarpoq, politimester Ole
Gaard-ili isumaqarpoq piner-
har gerningsmanden og i over
halvdelen af tilfældende har
offeret været påvirket af spiri-
tus.
Socialt arbejde og
holdningsbearbej delse
En planlagt opfølgning af
delrapporten har desværre
måtte opgives af økonomiske
årsager, men politimester Ole
Gaard mener, at det nu et tid
til, at repræsentanter fra kri-
minalforsorgen, politiet og
hjemmestyret bør snakke om
og lægge planer for, hvad der
bør gøres i det fremtidige
forebyggelsesarbejde.
Rapporten fra politimester-
embedet peger på, at man
som indsats mod den person-
farlige kriminalitet kunne
overveje et målrettet, socialt
arbejde med spiritusmisbru-
gende miljøer, samt en hold-
ningspåvirkende behandling
af især gengangerne i vold-
skriminaliteten.
Politimesteren mener også,
at omtalen af voldssager og
sædelighedsforbydelser i me-
dierne er med til, at der bliver
en mere åben holdning til det
i befolkningen. Han mener,
det kan være en medvirkende
årsag til, at der bliver anmeldt
flere forhold end tidligere.
lussimasunik nakkutilliisut,
politiit namminersornerullu-
tillu oqartussat oqaloqatigiit-
tariaqalersut pilersaarusior-
lutillu pinerluttaalisitsineq
qanoq ingerlanneqassaner-
soq.
Politimestereqarfimmit na-
lunaarummi eqqaaneqarpoq,
inunnik ajoqusiilluni pinerli-
isarnerit iliuuseqarfigineqar-
tariaqalersut, anguniagaqar-
luni inunnik ikiuisarneq imi-
gassanik ajornartorsiorfiusu-
ni, kiisalu persuttaaqqittartut
isummertarnerat sunnemiar-
lugu iliuuseqarneq.
Politimester aamma isu-
maqarpoq, persuttaasamerit
kingaassiuutitigullu piner-
luuteqartarnerit tusagassiuu-
tini eqqartortarneri inuiaqati-
giinni ammanerusumik i-
summerfigineqariartuinnar-
toq. Isumaqarpoq siullermer-
mut naleqqiullugu unner-
luussinerusarnernut peqqu-
taaqataasoq.
Nutaarsiassaq
kingulleq
NUUK(JB) - Aviisimik
aaqqissuineq naammas-
singajalersoq nalunaa-
rut takkuppoq, peqqis-
saasunngooq Nammi-
nersornerullutik Oqar-
tussanik isumaqatigiin-
ninniaqqinnissamut a-
kuersaarsimasut.
Namminersornerullu
tik Oqartussat aamma
Peqqisaasut Kattuffiata
akornanni isumaqati-
giinniarnerit sapaatit a-
kunnerisa kingulianni
uniinnarpoq, illuatu-
ngeriit sulinngeffeqar-
luni angalasarnerit pil-
lugit arlaannaalluunniit
nakkaannarusunngim-
mat. Maannalu misi-
leeqqinnissaq aalaja-
ngiunneqarpoq.
Sidste nyt
NUUK(JB) - Lige før
redaktionens slutning
kom der meddelelse
om, at sygeplejerskerne
har accepteret endnu en
forhandlingsrunde med
Grønlands Hjemmesty-
re.
Overenskomstfor-
handlingerne mellem
hjemmestyret og syge-
plejerskernes organisa-
tion, Peqqissaasut Kat-
tuffiat, brød ellers sam-
men i sidste uge, da
ingen af parterne ønske-
de at give sig på spørgs-
målet om feriefrirejser.
Nu er det så besluttet at
gøre endnu et forsøg.
Politiets lederkursus
10 politifolk til forberedende
lederkursus i 1995
Selvom drabstallet faldt
stiger voldskriminaliteten
En holdningsbearbejdning i befolkningen en nødvendighed