Atuagagdliutit - 05.03.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 18 ■ 1996
/‘JCct ag'ajt'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Vi har pengene, når opsvinget kommer
Nuna Bank forventer ikke, at Grønland oplever en mærkbar økonomisk vækst i de nærmeste år
NUUK(KK) - Nuna Bank
forventer ikke, at der i de nær-
meste år vil være basis for en
mærkbar økonomisk vækst i
det grønlandske samfund, og
derfor er det bankens for-
håbning blot at fastholde den
nuværende aktivitetel.
Det siger formanden for
Nuna Banks bestyrelse Steen
Aage Bache og bankens
direktør Poul Erik Olsen som
en kommentar til bankens
årsregnskab for 1995.
Til gengæld lover Nuna
Bank at være på banen, når
opsvinget kommer. Banken
har et stort svælg mellem ind-
lån og udlån på hundrede af
millioner kroner, som den er
parat til at låne ud til nye pro-
jekter.
- Men, siger bankdirektør
Poul Erik Olsen til AG, vi
skal også have pengene hjem
igen.
Kurssvingninger
Og der ligger humlen begra-
vet i dag.
Der er simpelthen ikke til-
strækkelig med kvalificerede
låneansøgere til at opsuge
den ledige kapital i Grønland.
I stedet må banken placere
sine penge i danske værdipa-
pirer, og det giver en stor føl-
somhed overfor kurssvingnin-
gerne.
Det fremgår tydeligt af
bankens regnskab, hvor
beholdningen af værdipapi-
rer i 1994 måtte nedskrives
med 21,7 millioner kroner,
mens der i 1995 skete en po-
sitiv kursregulering på 6,7
millioner kroner.
- Vi har en del indflydelse
på disse kurssvingninger, si-
ger Poul Erik Olsen, fordi vi
jo selv bestemmer, hvordan
vi placerer vor overskudska-
pital.
- Vi kunne godt have gjort
det bedre, hvis vi havde en
anden risikoprofil, men vi
vælger at være forsigtige og
sætte pengene i obligationer
med kort løbetid.
- Det giver ikke så store
kursgevinster i de gode'år,
men til gengæld giver det
heller ikke så store kurstab i
dårlige år.
Mindre tab
Nuna Bank havde i 1995 et
overskud på de egentlige
bankforretninger på 22,7 mil-
lioner kroner mod 16,9 milli-
oner kroner i 1994.
Det ser umiddelbart flot ud,
men det er en forklaring på en
del af det gode resultat. Ban-
ken har i løbet af 1990’eme
afsat mange millioner kroner
til afskrivninger og hensættel-
ser på sine aktiviteter, ikke
mindst i fiskeriet.
Banken har med Poul Erik
Olsens ord ført en konserva-
tiv, men realistisk hensættel-
sespolitik. I 1995 viste det sig
så, at en række engagementer,
som banken havde afskrevet,
ikke gik helt så galt som fryg-
tet. Derfor er der i 1995 sket
det helt usædvanligt, at posten
med afskrivninger og hensæt-
telser på kunder er positiv.
I 1995 kom der 3,6 millio-
ner kroner i kassen, som ban-
ken havde vinket farvel til. Til
sammenligning kan nævnes,
at banken i 1994 tabte og hen-
lagde 4,7 millioner kroner. En
forskel på 8,4 millioner kro-
ner, og det kan mærkes på
regnskabet.
REJSESTIPENDIER FOR
UNGE NORDISKE KUNSTNERE
Nordisk ministerråd udlyser rejsestipendier for nordiske kunst-
nere under 36 år for perioden 1. juli til 31. december 1996 fra
rejsestipendieordningen for unge nordiske kunstnere.
Formålet med stipendieordningen er at øge unge kunstneres
mulighed for at komme i kontakt med kunstmiljø og kollegaer
i de øvrige nordiske lande og stimulere til øget kontakt inden-
for og på tværs af de forskellige kunstarter i Norden. Der gives
kun støtte til enkeltpersoner.
Ansøgninger bør skrives på stipendieordningens egen blanket.
Ansøgningsfrist er 1. april 1996
Stipendieordningens adresse er:
SLEIPNIR
Nordisk Ministerråds Sekretariat
Store Strandstræde 18,
DK-1255 København K
Ansøgningsblanketter fås ved henvendelse til:
Nordisk kunst- og kunstindustrikomité Teater og Dans i Norden
NKKK ' Tel.: +45-31 22 45 55 / Fax: +45-31 24 01 57
Tel.: +358-0-668143 / Fax: +358-0-66 85 94
Nordisk litteratur- og bibliotekskomité
Nordisk film- og TV-fond NORDBOK
Tel.: +47-22-560123 / Fax: +47-22-56 12 23 Tel.: +45-33 96 02 00 / Fax: +45-33 93 62 51
Nordisk musikkomite NOMUS
Tel.: +46-8-79 14 680 / Fax: +46-8-21 34 68
Ledig kapital
Poul Erik Olsen kalder sin
bank for velpolstret.
Banken har en solvenspro-
cent på 26,8, hvor bank- og
sparekasselovens mindstekrav
er en solvensprocenst på otte.
Nuna Banks egenkapital steg
fra 170,9 millioner kroner i
1994 til 193,0 millioner kro-
ner i 1995. Egenkapitalen er
fordelt med 150 millioner kro-
ner i aktiekapital og 43 millio-
ner kroner i reserver. De tre
store aktionærere i Nuna Bank
er Bikuben, Nuna Fond og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
og dertil kommer 1.700 min-
dre aktionærere i Grønland.
- Men det er ikke et mål i sig
selv at have så høj en solvens-
procent som muligt, siger Poul
Erik Olsen. Vi bliver så frygte-
lig rentefølsomme, og vi ville
meget hellere have pengene til
at stå i rentestabile udlån. Jo,
vi har penge at låne ud, men
der skal være mening med gal-
skaben.
- Vi prøver at være så reali-
stiske som muligt i vor ud-
lånspolitik, siger Poul Erik
Olsen. Vi vil godt tage en kal-
kuleret risiko, så vi ved, hvor
meget det koster, hvis et pro-
jekt går galt, men vi vil ikke
spille russisk roulette med
aktionærenes penge.
- Vi kan heller ikke være
tjent med, at den familie, der
har lagt penge og sjæl i et pro-
jekt, efter en fiasko vil kunne
bebrejde os, at vi ikke rådgav
den bedre.
Tålmodighed
- Vi står i et vadested i den
grønlandske økonomi, hvor
der er lav aktivitet og derfor
også et lille udlånsbehov. Det
synes vi som bankfolk be-
stemt ikke er sjovt, men ban-
ken kan ikke i sig selv skabe
udvikling. Til gengæld kan vi
sørge for at have det finansiel-
le apparat på plads, så vi er
klædt på til at tage imod op-
svinget.
- Grønland skal i fremtiden
stå på tre ben: Fiskeri, turisme
og råstoffer, men det kræver
tålmodighed, også fra banker-
nes side, at vente på opsvinget
indenfor disse tre områder.
Derfor kan man godt glæde
sig over, at de grønlandske
banker på grund af deres vel-
polstrede økonomi har råd til
at være tålmodige.
- Indenfor råstofferne viser
det sig jo også, at alene efter-
forskningen skaber en stor
omsætning i samfundet. Vi er
ikke sortseere, men tror be-
stemt på, at der et eller andet
sted i Grønland vil være fore-
komster, som er rentable at
udnytte.
- Vi skal til gengæld ikke
bruge vor tålmodighed som en
sovepude, siger Poul Erik
Olsen. Vi skal bruge årene i
denne overgangsfase til at
uddanne os, til at være forbe-
redte på opsvinget. Når der
kommer tryk på kedlerne, kan
vi risikere at falde i den sam-
me grøft som for 10 år siden,
da man hentede folk til Grøn-
land for at løse de mange nye
opgaver. Det gav øgede løn-
ninger og priser, så den stabi-
litet, vi kender i dag, blev for-
styrret.
- Derfor skal vi bruge de
stille år til at komme i position
til de gode år siger bankdirek-
tør Poul Erik Olsen fra Nuna
Bank.
Bankdirektør Poul Erik
Olsen: - Ukiuni qaninnerni
inuiaqatigiit kalaallit
akornanni
aningaasaqarnerup
annertuumik siuariarnissaa
Nuna Bank-ip ilimaginn-
gilaa.
Bankdirektør Poul Erik
Olsen: - Nuna Bank
forventer ikke, at der i de
nærmeste år vil være basis
for en mærkbar økonomisk
vækst i det grønlandske
samfund. (Ass./Foto: Knud
Josef sen ).
Millionoverskud i
Nuna Bank i 1995
Udbytte for første gang i fire år
NUUK(KK) - Når Nuna
Bank holder generalfor-
samling tirsdag den 16.
april, vil formanden for
bestyrelsen Steen Aage
Bache foreslå et udbytte
til aktionærene på fem
procent.
Banken kom efter en
række magre år med store
tab på sine engagementer,
ikke mindst i det grøn-
landske fiskeri, ud med et
overskud på 29,6 millio-
ner kroner i 1995.
Siger generalforsamlin-
gen ja til dette udbytte, vil
det være første gang siden
1991, at aktionærerne
med Sparekassen Biku-
ben, Nuna Fond og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond
i spidsen får udbetalt ud-
bytte.
Kurssvingninger
Nuna Bank har et stort
gab mellem indlån og ud-
lån, og denne ledige kapi-
tal bliver placeret i vær-
dipapirer, først og frem-
mest obligationer for 200
millioner kroner.
Det gør banken følsom
overfor kurssvingninger,
og det sætter så afgjort sit
præg på bankens regn-
skab.
1 1994 måtte obligati-
onsbeholdningen nedskri-
ves med 21,7 millioner
kroner, og banken endte
med et underskud på 2,7
millioner kroner.
I 1995 fik obligations-
beholdningen en positiv
kursregulering på 6,7 mil-
lioner kroner, og banken
endte med et overskud på
29,6 millioner kroner.
På grund af de tidlige-
re års underskud betaler
Nuna Bank ikke skat af
sit overskud i 1995.
Tilfredshed med 1995
- Vi er tilfredse med resul-
tatet for 1995, selv om
den fortsat lave økonomi-
ske aktivitet i samfundet
afspejles i regnskabet, si-
ger formanden for besty-
relsen Steen Aage Bache
og bankdirektør Poul Erik
Olsen.
Nuna Banks samlede
indlån var ved slutningen
af 1995 på 1.040 millio-
ner kroner, og det er en
stigning på 185 millioner
kroner i forhold til års-
skiftet 1994/95.
På trods af et pænt nyt
udlån og en øget tilgang af
kunder, betød virksomhe-
dernes fortsatte tilpasning
og den lave økonomiske
aktivitet i det grønlandske
samfund, at bankens ud-
lån og garantistillelser for-
blev næsten uændret på
677 millioner kroner.
Bankens balance var
ved slutningen af 1995 på
1.297 millioner kroner,
og det er en stigning på 25
millioner kroner i forhold
til årsskiftet 1994/95.
Staben halveret
Nuna Bank har selv været
på slankekur efter de fede
år i 1980’eme. I dag er
bankens medarbejdstab
på 56, og det er mere end
en halvering i forhold til
slutningen af 1980’erne.
Bankens samlede om-
kostninger faldt i 1995 til
41,3 millioner kroner, og
banken søger fortsat at til-
passe sin organisation til
det omkringliggende sam-
fund.