Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 33 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Allatsitsisartut kalaallit
Danmarkimut akileraartarput
Carøe-p allatsitsivissaataasa moms akilersittarpaat
NUUK(JB) - Carøe-p uper-
naajunerani allatsitsivissaatai
pisamermisut takkussuutiler-
put. Allatsitsivissat sorpassu-
arnik neqeroorutillit, atortunit
nalinginnaasuniit naatsiivim-
mi atortunut kusanartunut
pinnersaatilinnut. Kalaallit
Nunaanni inuit 2.000-it allat-
sitsivigisarpaat, taamaalillu-
tillu 25 procentimik akiliival-
laartarlutik. Amerlassusaat
AG-p Carøe-p paasissutissaa-
taannit pissarsiaraat.
Carøe-p allatsitsivissaa-
taanni ersarissumik takune-
qarsinnaavoq nioqqutissat i-
larpassui akikitsuararsuusut,
oqaatigiuminaapporli pisiara-
lugit imminut akilersinnaa-
nersoq.
Qularnaarluguli uppemar-
sarneqarsinnaavoq kalaallit
allatsitsisartut qallunaanit aki-
liinerungaatsiartarmata. Ka-
laallit Nunaanni momseqan-
ngikkaluartoq kalaallit Carøe-
mut allatsitsisartut qallunaat
momsiannut akiliisinneqar-
tarput.
Allatsitsisartunut allakkani
allatsitsivissanut ilanngunne-
qarsimasumi ersarivissumik
takuneqarsinnaavoq allatsitsi-
vissami akigitinneqartut Ka-
laallit Nunaannut tunngasuu-
sut, taakkununngalu ilan-
ngunneqartussaasut assartor-
nermut aningaasartuutit ka-
laallinullu akitsuutit. Sooru-
nami assartomermut aningaa-
sartuutit pinngitsooratik aki-
lemeqartussaapput.
Carøe-mut allatsitsisartut
kalaallit taamaalillutik Carøe-
p iluanaarutissai moms-ilu
Carøe-p nammineerluni »kaa-
sarfimminut« ikisartagai ka-
laallinullu akitsuutit akilertar-
paat.
Imaassinnaavoq allatsitsi-
vissani pisiassat akikitsun-
nguusut - taamaakkaluartorli
akikigisassaanngillat - 25 pro-
cent angullugu akisuneruga-
mik.
Aammattaaq kalaallit pisi-
niarfiutaasa akikitsunik nioq-
qutillit qallunaat allatsitsivis-
saataanni akigititaasut naa-
pertorlugit akikilliliisamerat
qaqutiguunngilluinnarpoq.
Kisianni niuemiartut assartor-
nermut aningaasartuutit ima-
luunniit kalaallinut aningaa-
sartuutissarititaasut allat aki-
lemeq ajorpaat. Niuertut o-
qartarput aningaasartuutit ta-
makku akikilliliinikkut matu-
neqartartut.
Kisianni Carøe-p allatsitsi-
vissaataanni tamanna naam-
mattuugassaanngilaq. Allat-
sitsisartut kalaallit tamarmik
100 kronimik akiliissagunik
akiliutissaat 25 procentimik
ilaneqartarput, taamaammallu
qaammatialunnguit matuma
siomatigut atuisartut aviisiata
»Atuisoq«-p kalaallit allatsit-
sisartut kajumissaarpai Ca-
røe-p akigititaanut akuersaa-
ginnaqqunagit.
Grønlandske kunder
betaler dansk skat
Carøes Postordre opkræver moms som sædvanlig
NUUK(JB) - Så er en af en af
de sikreste forårsbebudere
kommet, Carøe’s postordre-
katalog. Et magasin og maga-
sinformat, et utal af tilbud af
alt, ligefra almindelige brugs-
ting til eksotiske haveredska-
ber og pyntestakitter. To
tusinde kunder i Grønland af
tingel-tangel, som de betaler
25 procent for meget for.
Antallet har AG fra Carøe
selv.
Det fremgår tydeligt af Ca-
røes katalog, at mange varer
gennemgående er billige, men
det er svært at sige, om de
repræsenterer et godt køb.
Det kan dog med sikkerhed
dokumenteres, at de grøn-
landske kunder betaler bety-
deligt mere end de danske.
Selvom der ikke er moms i
Grønland, bliver de grønland-
ske Carøe-kunder alligevel
opkrævet dansk moms.
I et kundebrev, der er ved-
lagt kataloget til de grønland-
ske kunder, står klart og tyde-
ligt, at katalogets priser gæl-
der i Grønland, med mindre
der er fragtomkostninger og
grønlandske afgifter. Og frag-
ten er der under alle omstæn-
digheder.
Det vil igen sige, at den
grønlandske Carøe-kunde
betaler prisen for varen inclu-
sive Carøes avance, dansk
moms, som Carøe stryger i
sin egen lomme, plus fragt og
grønlandske afgifter.
Det kan godt være, at varer-
ne i kataloget er billige, men
de er altså for dyre alligevel -
helt nøjagtigt 25 procent.
Det er ikke ualmindeligt, at
også grønlandske lavprisfor-
retninger holder udsalg til
danske katalogpriser. Men
her betaler kunderne til gen-
gæld hverken fragt eller andre
grønlandske omkostninger.
De handlende siger, det går
nogenlunde lige op.
Det gør det ikke i Carøes
Postordrekatalog. Her betaler
den grønlandske kunde sim-
pelthen 25 ekstra for hver
100-kroner, han bruger i kata-
loget, og det fik for nogle
måneder siden forbrugerma-
gasinet »Atuisoq« til at frarå-
de de grønlandske forbrugere
at acceptere de carøeske pri-
ser.
r \
Det gik op i røg
NUUK - Alt hvad
brandvæsenet så at sige
kunne rulle af sted med
fredag kort før middags-
tid blev sendt til alder-
domshjemmet i Nuuk.
Heldigvis viste det sig at
være stor ståhej for
ingen ting. Det kunne
konstateres, at en brand-
alarm var gået i gang på
hjemmet, og selv om det
ikke var lamperøg, der
havde sat den i gang, så
var det i hvert fald cigar-
røg, fik vi at vide efter-
følgende. Ingen var
kommet noget til udover
brandalarmen, og
brandvæsenet kunne
, returnere.
Qujassut
Ær' Ukiuni 25-ni Nunatta naalakkersugaanerani sule-
w \ qataasimanera nuannaaqalunga nalliussisara suli
• nuannemerulersillugu eqqaamallunga tutsiunnerit
(tutsiunnersi) qujassutigingaarlugu inuulluaqqusi-
vunga.
Jeg har fejret 25- års dagen for mit politiske virke
som en festdag. I forbindelse med dagen har De
sendt en hilsen og hermed gjort dagen endnu
festligere. Modtag venligst min inderligste tak.
' Landstingimi Folketingimilu ilaasortaq
V[ 1 Otto Steenholdt
Ikuallatto-
qanngilaq
NUUK - Tallimanngor-
mat ullup qeqqanngitsi-
artoq qatserisartut nuki-
ngiinnarsuaq Nuummi
Utoqqaat Illuannukar-
tinneqarput. Qujanartu-
mik ikuallattoqanngit-
soq paasineqarpoq. U-
toqqaat Illuanni ikual-
lattoornermut kalerri-
saarut appimmat paasi-
neqarpoq tamatumun-
nga cigaap pujua peqqu-
taasoq, taama kingunit-
sianngua ilisimatinne-
qarpugut. Kalerrisaarut
eqqaassanngikkaanni a-
joqusertoqanngilaq, qa-
terisartullu utiinnarsin-
naalerlutik.
Atorfinittoq/
Nyt om navne
1. maj aallarnerfigalugu
Hendrine Jensen Nuna
Bank-imi immikkoor-
tortami pisortap tulliatut
atorfinissaaq. Hendrine
Jensen, 1. september
1980-imili aningaaseri-
vimmi atorfeqarsimasoq
januarip aallaqqaataani
fuldmægtigitut atorfi-
nitsinneqarpoq. Immik-
koortortami pisortap tul-
lissaatut atorfinittussap
Jette Peterson, Danmar-
kimut utertussaq paar-
lassavaa.
Nuna Bank har med
virkning fra I. maj ud-
nævnt Hendrine Jensen
til afdelingssouschef.
Hendrine Jensen blev
ansat i banken I. sep-
tember 1980, og blev se-
nest forfremmet 1. janu-
ar til fuldmægtig. Den
nyudnævnte afdelings-
souschef afløser Jette
Peterson, der vender til-
bage til Danmark.
V_____________________J
Nuup kommuneani isumaginninnermi pisortatut sulinini
qimallugu Kjeld Stigsen Isumaginninnermi Suliffissaqartitsi-
arnermilu Pisortaqarfimmi pisortatut sulilissaaq. Taarsissa-
vaa Nukakkuluk Kreutzmann siorna namminersornerullutik
oqartussani atorfunmik qinnuteqarnissaminik itigartitsisoq.
Kjeld Stigsen forlader sit arbejde hos Nuup kommunea for
at overtage stillingen som direktør i Direktoratet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, hvor han efterfølger Nukak-
kuluk Kreutzmann, som i vinter sagde nej tak til at søge sit
job i lan dssty retfAss./j'oto: Knud Josef sen).
Isumaginninnermi
pisortaq nutaaq
NUUK (arl-.) - Namminer-
somerullutik Oqartussani pi-
sortat allaffiisa matui silam-
mut taamaallaat ammameqar-
sinnaasutut isumaqarfigine-
qarsinnaasut, maannakkut na-
lunaarutigineqarpoq pisorta-
tut aamma atorfinitsitsisoqar-
sinnaasoq.
Isumaginninnermut Sulif-
fissaqartitsiniarnermullu Pi-
sortaqarfimmi pisortassatut
Naalakkersuisut toqqarsima-
vaat Kjeld Stigsen, taamaalil-
luni taarserpaa pisortaasima-
soq Nukakkuluk Kreutz-
mann.
Kjeld Stigsen-ip 49-nik u-
kioqartup nalussagunanngilaa
atorfminnermini suut sulias-
sarissanerlugit. Nuup Kom-
muneani isumaginninnermi
pisortatut pisortallu tullersor-
taatut sulisimavoq, 1970-ik-
kut qiteqqunnerannili Kalaal-
lit Nunaanni sulisimalluni.
Den sociale Højskole-mi
Odense-miittumi 1974-imi i-
linniarnerminik naammassin-
nikkami Kjeld Stigsen Nuum-
mut tikippoq, Dronning
Ingridip Napparsimmavissua-
ni isumaginninnermi siunner-
sortitut sulilerluni. 1986-imi
isumaginninnermi pisortan-
ngorpoq, kingomagullu Ine-
qarnermut, Isumaginninner-
mut Suliffissaqartitsiniamer-
mullu Ingerlatsivimmi pisor-
tanngorluni. 1990-ip kingoma
pisortamut tullersortinngor-
poq, aammalu isumaginnin-
nermi pisortanngorluni.
Atorfimmi siulia Nukakku-
luk Kreutzmann »kamalluni
soraarpoq«, atorfeqamermik
isumaqatigiissut naammat al-
lat assigalugit atorfimmut
qinnuteqamissani pissutigalu-
gu. Isumaginninnermi Sulif-
fissaqartitsiniamermilu pisor-
taasimasup tamanna ajuallat-
sitsinertut isigaa, suliaminillu
iluamik isumaginnissiman-
nginnertut isumaqarfigalugu.
Ny direktør til det sociale
NUUK(arl-.) - Mens man
kunne få den fornemmelse, at
svingdøreme for direktører i
landsstyret kun drejede en vej
nemlig udad, så kommer der
nu en meddelelse om, at man
også kan ansætte personer i
de stillinger.
Landsstyret har netop
udnævnt Kjeld Stigsen til ny
direktør i Direktoratet for So-
ciale Anliggender og Ar-
bejdsmarked, han efterfølger
Nukakkuluk Kreutzmann.
Kjeld Stigsen, der er 49 år,
bør i hvert fald vide, hvad det
er, han siger ja til. Han kom-
mer fra et job hos Nuup kom-
munea som socialchef og
vicedirektør, men han starte-
de i Grønland helt tilbage i
midten af 1970-erne. Efter at
han i 1974 havde afsluttet sin
uddannelse ved Den sociale
Højskole i Odense kom Kjeld
Stigsen til Nuuk som social-
rådgiver ved Dronning
Ingrids Hospital. En halvsnes
år senere, i 1986, blev han
socialchef samt senere chef
for Bolig, Social- og Arbejds-
markedsforvaltningen. Siden
1990 har han været souschef
og kom i øvrigt atter til at
beklæde stillingen som soci-
alchef.
Forgængeren i direktørstil-
lingen Nukakkuluk Kreutz-
mann »smækkede med
svingdøren«, da hun sidste år
forlod posten, fordi hun måtte
søge stillingen, på lige fod
med andre, da hendes kon-
trakt udløb. Det betragtede
den tidligere direktør for
Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked som en for-
nærmelse og tilsidesættelse af
hendes måde at passe sit
arbejde på.