Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 8
8 Nr. 33 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Allatsitsisartut kalaallit Danmarkimut akileraartarput Carøe-p allatsitsivissaataasa moms akilersittarpaat NUUK(JB) - Carøe-p uper- naajunerani allatsitsivissaatai pisamermisut takkussuutiler- put. Allatsitsivissat sorpassu- arnik neqeroorutillit, atortunit nalinginnaasuniit naatsiivim- mi atortunut kusanartunut pinnersaatilinnut. Kalaallit Nunaanni inuit 2.000-it allat- sitsivigisarpaat, taamaalillu- tillu 25 procentimik akiliival- laartarlutik. Amerlassusaat AG-p Carøe-p paasissutissaa- taannit pissarsiaraat. Carøe-p allatsitsivissaa- taanni ersarissumik takune- qarsinnaavoq nioqqutissat i- larpassui akikitsuararsuusut, oqaatigiuminaapporli pisiara- lugit imminut akilersinnaa- nersoq. Qularnaarluguli uppemar- sarneqarsinnaavoq kalaallit allatsitsisartut qallunaanit aki- liinerungaatsiartarmata. Ka- laallit Nunaanni momseqan- ngikkaluartoq kalaallit Carøe- mut allatsitsisartut qallunaat momsiannut akiliisinneqar- tarput. Allatsitsisartunut allakkani allatsitsivissanut ilanngunne- qarsimasumi ersarivissumik takuneqarsinnaavoq allatsitsi- vissami akigitinneqartut Ka- laallit Nunaannut tunngasuu- sut, taakkununngalu ilan- ngunneqartussaasut assartor- nermut aningaasartuutit ka- laallinullu akitsuutit. Sooru- nami assartomermut aningaa- sartuutit pinngitsooratik aki- lemeqartussaapput. Carøe-mut allatsitsisartut kalaallit taamaalillutik Carøe- p iluanaarutissai moms-ilu Carøe-p nammineerluni »kaa- sarfimminut« ikisartagai ka- laallinullu akitsuutit akilertar- paat. Imaassinnaavoq allatsitsi- vissani pisiassat akikitsun- nguusut - taamaakkaluartorli akikigisassaanngillat - 25 pro- cent angullugu akisuneruga- mik. Aammattaaq kalaallit pisi- niarfiutaasa akikitsunik nioq- qutillit qallunaat allatsitsivis- saataanni akigititaasut naa- pertorlugit akikilliliisamerat qaqutiguunngilluinnarpoq. Kisianni niuemiartut assartor- nermut aningaasartuutit ima- luunniit kalaallinut aningaa- sartuutissarititaasut allat aki- lemeq ajorpaat. Niuertut o- qartarput aningaasartuutit ta- makku akikilliliinikkut matu- neqartartut. Kisianni Carøe-p allatsitsi- vissaataanni tamanna naam- mattuugassaanngilaq. Allat- sitsisartut kalaallit tamarmik 100 kronimik akiliissagunik akiliutissaat 25 procentimik ilaneqartarput, taamaammallu qaammatialunnguit matuma siomatigut atuisartut aviisiata »Atuisoq«-p kalaallit allatsit- sisartut kajumissaarpai Ca- røe-p akigititaanut akuersaa- ginnaqqunagit. Grønlandske kunder betaler dansk skat Carøes Postordre opkræver moms som sædvanlig NUUK(JB) - Så er en af en af de sikreste forårsbebudere kommet, Carøe’s postordre- katalog. Et magasin og maga- sinformat, et utal af tilbud af alt, ligefra almindelige brugs- ting til eksotiske haveredska- ber og pyntestakitter. To tusinde kunder i Grønland af tingel-tangel, som de betaler 25 procent for meget for. Antallet har AG fra Carøe selv. Det fremgår tydeligt af Ca- røes katalog, at mange varer gennemgående er billige, men det er svært at sige, om de repræsenterer et godt køb. Det kan dog med sikkerhed dokumenteres, at de grøn- landske kunder betaler bety- deligt mere end de danske. Selvom der ikke er moms i Grønland, bliver de grønland- ske Carøe-kunder alligevel opkrævet dansk moms. I et kundebrev, der er ved- lagt kataloget til de grønland- ske kunder, står klart og tyde- ligt, at katalogets priser gæl- der i Grønland, med mindre der er fragtomkostninger og grønlandske afgifter. Og frag- ten er der under alle omstæn- digheder. Det vil igen sige, at den grønlandske Carøe-kunde betaler prisen for varen inclu- sive Carøes avance, dansk moms, som Carøe stryger i sin egen lomme, plus fragt og grønlandske afgifter. Det kan godt være, at varer- ne i kataloget er billige, men de er altså for dyre alligevel - helt nøjagtigt 25 procent. Det er ikke ualmindeligt, at også grønlandske lavprisfor- retninger holder udsalg til danske katalogpriser. Men her betaler kunderne til gen- gæld hverken fragt eller andre grønlandske omkostninger. De handlende siger, det går nogenlunde lige op. Det gør det ikke i Carøes Postordrekatalog. Her betaler den grønlandske kunde sim- pelthen 25 ekstra for hver 100-kroner, han bruger i kata- loget, og det fik for nogle måneder siden forbrugerma- gasinet »Atuisoq« til at frarå- de de grønlandske forbrugere at acceptere de carøeske pri- ser. r \ Det gik op i røg NUUK - Alt hvad brandvæsenet så at sige kunne rulle af sted med fredag kort før middags- tid blev sendt til alder- domshjemmet i Nuuk. Heldigvis viste det sig at være stor ståhej for ingen ting. Det kunne konstateres, at en brand- alarm var gået i gang på hjemmet, og selv om det ikke var lamperøg, der havde sat den i gang, så var det i hvert fald cigar- røg, fik vi at vide efter- følgende. Ingen var kommet noget til udover brandalarmen, og brandvæsenet kunne , returnere. Qujassut Ær' Ukiuni 25-ni Nunatta naalakkersugaanerani sule- w \ qataasimanera nuannaaqalunga nalliussisara suli • nuannemerulersillugu eqqaamallunga tutsiunnerit (tutsiunnersi) qujassutigingaarlugu inuulluaqqusi- vunga. Jeg har fejret 25- års dagen for mit politiske virke som en festdag. I forbindelse med dagen har De sendt en hilsen og hermed gjort dagen endnu festligere. Modtag venligst min inderligste tak. ' Landstingimi Folketingimilu ilaasortaq V[ 1 Otto Steenholdt Ikuallatto- qanngilaq NUUK - Tallimanngor- mat ullup qeqqanngitsi- artoq qatserisartut nuki- ngiinnarsuaq Nuummi Utoqqaat Illuannukar- tinneqarput. Qujanartu- mik ikuallattoqanngit- soq paasineqarpoq. U- toqqaat Illuanni ikual- lattoornermut kalerri- saarut appimmat paasi- neqarpoq tamatumun- nga cigaap pujua peqqu- taasoq, taama kingunit- sianngua ilisimatinne- qarpugut. Kalerrisaarut eqqaassanngikkaanni a- joqusertoqanngilaq, qa- terisartullu utiinnarsin- naalerlutik. Atorfinittoq/ Nyt om navne 1. maj aallarnerfigalugu Hendrine Jensen Nuna Bank-imi immikkoor- tortami pisortap tulliatut atorfinissaaq. Hendrine Jensen, 1. september 1980-imili aningaaseri- vimmi atorfeqarsimasoq januarip aallaqqaataani fuldmægtigitut atorfi- nitsinneqarpoq. Immik- koortortami pisortap tul- lissaatut atorfinittussap Jette Peterson, Danmar- kimut utertussaq paar- lassavaa. Nuna Bank har med virkning fra I. maj ud- nævnt Hendrine Jensen til afdelingssouschef. Hendrine Jensen blev ansat i banken I. sep- tember 1980, og blev se- nest forfremmet 1. janu- ar til fuldmægtig. Den nyudnævnte afdelings- souschef afløser Jette Peterson, der vender til- bage til Danmark. V_____________________J Nuup kommuneani isumaginninnermi pisortatut sulinini qimallugu Kjeld Stigsen Isumaginninnermi Suliffissaqartitsi- arnermilu Pisortaqarfimmi pisortatut sulilissaaq. Taarsissa- vaa Nukakkuluk Kreutzmann siorna namminersornerullutik oqartussani atorfunmik qinnuteqarnissaminik itigartitsisoq. Kjeld Stigsen forlader sit arbejde hos Nuup kommunea for at overtage stillingen som direktør i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, hvor han efterfølger Nukak- kuluk Kreutzmann, som i vinter sagde nej tak til at søge sit job i lan dssty retfAss./j'oto: Knud Josef sen). Isumaginninnermi pisortaq nutaaq NUUK (arl-.) - Namminer- somerullutik Oqartussani pi- sortat allaffiisa matui silam- mut taamaallaat ammameqar- sinnaasutut isumaqarfigine- qarsinnaasut, maannakkut na- lunaarutigineqarpoq pisorta- tut aamma atorfinitsitsisoqar- sinnaasoq. Isumaginninnermut Sulif- fissaqartitsiniarnermullu Pi- sortaqarfimmi pisortassatut Naalakkersuisut toqqarsima- vaat Kjeld Stigsen, taamaalil- luni taarserpaa pisortaasima- soq Nukakkuluk Kreutz- mann. Kjeld Stigsen-ip 49-nik u- kioqartup nalussagunanngilaa atorfminnermini suut sulias- sarissanerlugit. Nuup Kom- muneani isumaginninnermi pisortatut pisortallu tullersor- taatut sulisimavoq, 1970-ik- kut qiteqqunnerannili Kalaal- lit Nunaanni sulisimalluni. Den sociale Højskole-mi Odense-miittumi 1974-imi i- linniarnerminik naammassin- nikkami Kjeld Stigsen Nuum- mut tikippoq, Dronning Ingridip Napparsimmavissua- ni isumaginninnermi siunner- sortitut sulilerluni. 1986-imi isumaginninnermi pisortan- ngorpoq, kingomagullu Ine- qarnermut, Isumaginninner- mut Suliffissaqartitsiniamer- mullu Ingerlatsivimmi pisor- tanngorluni. 1990-ip kingoma pisortamut tullersortinngor- poq, aammalu isumaginnin- nermi pisortanngorluni. Atorfimmi siulia Nukakku- luk Kreutzmann »kamalluni soraarpoq«, atorfeqamermik isumaqatigiissut naammat al- lat assigalugit atorfimmut qinnuteqamissani pissutigalu- gu. Isumaginninnermi Sulif- fissaqartitsiniamermilu pisor- taasimasup tamanna ajuallat- sitsinertut isigaa, suliaminillu iluamik isumaginnissiman- nginnertut isumaqarfigalugu. Ny direktør til det sociale NUUK(arl-.) - Mens man kunne få den fornemmelse, at svingdøreme for direktører i landsstyret kun drejede en vej nemlig udad, så kommer der nu en meddelelse om, at man også kan ansætte personer i de stillinger. Landsstyret har netop udnævnt Kjeld Stigsen til ny direktør i Direktoratet for So- ciale Anliggender og Ar- bejdsmarked, han efterfølger Nukakkuluk Kreutzmann. Kjeld Stigsen, der er 49 år, bør i hvert fald vide, hvad det er, han siger ja til. Han kom- mer fra et job hos Nuup kom- munea som socialchef og vicedirektør, men han starte- de i Grønland helt tilbage i midten af 1970-erne. Efter at han i 1974 havde afsluttet sin uddannelse ved Den sociale Højskole i Odense kom Kjeld Stigsen til Nuuk som social- rådgiver ved Dronning Ingrids Hospital. En halvsnes år senere, i 1986, blev han socialchef samt senere chef for Bolig, Social- og Arbejds- markedsforvaltningen. Siden 1990 har han været souschef og kom i øvrigt atter til at beklæde stillingen som soci- alchef. Forgængeren i direktørstil- lingen Nukakkuluk Kreutz- mann »smækkede med svingdøren«, da hun sidste år forlod posten, fordi hun måtte søge stillingen, på lige fod med andre, da hendes kon- trakt udløb. Det betragtede den tidligere direktør for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked som en for- nærmelse og tilsidesættelse af hendes måde at passe sit arbejde på.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.