Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 10
10 Nr. 33 • 1996 7^ap'ap'</é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Avatangiisit minguitsut illersomeqartariaqarput Qamuteralannik killilersuineq ajornaanngitsutut isikkoqartoq pillugu oqallinnermi oqaaserpassuit NUUK - Kalaallit Nunaanni qamuteralannik angallanne- rup killilersomeqamera aaq- qissuunneqarneralu pillugit ukiut ingerlaneranni oqaaser- passuit aninneqartarsimapput. Tamakkuninnga angalasar- neq ilaasa oqaatiginiartarpaat kiffaanngissuseqarluni anga- lasarnerup nunngutaatut. Maannakkulli tamanna unit- sinneqassaaq - qanittukkut - immaqalumi. Pisortaqarfiit assigiinngit- sut peqataaffigisaannik sule- qatigiissitamik pilersitsiso- qarsimavoq, ukiarmi inatsi- sartut ataatsimiinnerata ki- ngoma suleqatigiissitaq suli- assinneqarsimalluni. Ilaatigut ima oqarluni Lars Emil Jo- hansen nalunaarusiamik saq- qummiivoq: - Killilersuineqartillugu i- sumaginiagassat amerlasoor- passuusarput:kulturimut tun- ngassuteqartut, angallanner- mi isumannaatsuunissaq, pin- ngortitaq avatangiisillu kiisa- lu qamuteralannik atuinermi iluaqutaasinnaasut. Tamatumanili pineqarput qamuteralaat nalunaarsorne- qarnissaat, qamuteralassin- naanermut allagartaqalernis- saq, sukkassusissap killiler- someqamissaa, qamuteralaat piniarnermut, aalisarnermut HOTEL 9 SMÅ HJEM En uge i København med eget bad og toilet, TV, bar, køle- skab, telefon og morgenmad, fælles mod. køkken og vaske- ri. Alt indrettet i herskabsejen- dom. Bo luksus til lavpris ved Østerport st. Vi er baseret på langtidsudlejning. Kontoret er åbent hverdag 9- 17. Priser på værelser: Enkelt pr. uge.....Kr. 2.058,- Enkelt for 1 nat...Kr. 385.- Dobbelt pr. uge....Kr. 2.765,- Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,- Alle priser er incl. morgenmad. Hotel-lejligheder: Med eget køkken, bad og toilet med adgang til maskin- vaskeri. 1 -værelses beregnet for 1 per- son, pr uge Kr. 2.058,- 1 -værelses beregnet for 2 per- soner, pr uge Kr. 2.765,- Spisekøkken beregnet for 2 personer pr. uge Kr. 2.989,- 2-værelses pr uge Kr. 3.486,- Hotel-lejlighed beregnet for 4 personer, pr. uge Kr. 3.990,- Alle priser er excl. morgen- mad. I vort annex: Tagensvej 43, Thorsgade 99-103, 2200 København N. 2- værelses hotel-lejlighed beregnet for 3 personer med brusekabiner......Kr. 2.198,- 3- værelses.......Kr. 3.990,- Brochure tilsendes. HOTEL 9 SMÅ HJEM ■ Classensgade 40 DK-2100 København 0 Tlf. 35 26 16 47 Fax 35 43 17 84 nunalerinermullu atorneqar- sinnaaneri pillugit akitsuusii- nissaq killilersuinissarlu, aammalu ilanngunneqarsin- naalluni avatangiisit eqqar- saatigalugit nunanik allan- ngutsaaliuinissaq. Kulturimut attuumassute- qamerat aamma isiginiame- qassaaq, kalaallit qangaanil- liit qimussertamerata pigiin- neqamissaa eqqarsaatigalugu qamuteralannik angalasame- rup killilersorneqarnissaa i- maluunniit inerteqqutaalivin- nissaa pineqarsinnaalluni. Itigartippaat Manna oqaatigineqariissaaq: Suleqatigiissitaq isumaqan- ngilaq qamuteralannik anga- lasamerup inerteqqutaalivin- nissaa pissasoq. Qamuteralaat angallassissutaapput pitsaal- luinnarlut. Angallannermut inatsit 1992-imeersoq malil- lugu qamuteralaat nassuiame- qarput inatsimmut ilanngun- neqarsinnaallutik, qamutera- lannillu ingerlatsisut aamma ilaatinneqarlutik. Inatsilli taa- maallaat atuuppoq nalingin- naasumik angallaffinni, nu- naannarmi angallannermut i- laatinneqarani, Lars Emil Jo- hansen oqarpoq. Suleqatigiissitap itigartit- sissutigaa akitsuutit qaffanne- qamissaat aamma eqqussiner- mi akitsuusiisoqamissaa killi- lersuinermi atortussatut, ma- leruagassanili tunngaviusut i- sumågineqaqqullugit killiler- suinermi kissaatigineqartut. Sunngiffimmi aallaaniar- tartut qamuteralannik atuisar- nerata killilersomissaanut ul- lumikkut tunngavissaqanngi- laq. Taamaalilluni piniamer- mi aalisarnermilu ataatsi- moortumik nalunaarusiomis- saq ajomarsisimavoq. Suleqatigiissitap aamma eqqaavaa qimussertarnerup qamuertalattamerullu immin- nut akerleriinnerat, ilanngul- lugit avatangiisinut tunngas- suteqartut. Qamuteralaat pin- ngortitamut sunniuteqartame- rat misissuiffigineqarsiman- ngilaq; kisianni avatangiisi- nut inatsimmi allassimasut tunngavigalugit killilersuinis- saq periarfissaqarpoq. Suleqatigiissitap aamma eqqaavaa takornariat aliikku- sersomeqarnissamik pisaria- qartitsinerat. Takomariartitsi- nermi qamuteralaat aliikku- sersuutitut angallassissutitul- lu atorfissaqartinneqarmata. Taamaalilluni angallanner- mi inatsit nutaamik aaqqissu- unneqartariaqarpoq, ilanngul- Groenlandica-mi pisortanngortoq Qamuteralaat qanoq siunissaqarnissaat pillugu qamuteralaat peqatigiiffii qimussertartullu qanoq isumaqarnersut paasiniameqassaaq, immaqami taakku imminnut pinngitsoorsinnaanngimmata. Nu skal både snescooterforeningerne og repræsentanter for hundeslædeføreme spørges om snescooternes fremtid, for den ene afhænger måske af den anden. (Ass./foto: Knud Josef- sen). lugit piniarnermut aalisamer- mullu inatsit kiisalu avata- ngiisinut inatsit. Inatsisartuni qamuteralaat pillugit oqallit- tamermi annertuumik oqaase- qaateqartoqartarneranut pis- sutaavoq suleqatigiissitap o- qallisissiaa inatsisartunut ilaa- sortanit tamanit tapersersor- neqarluinnarmat. Oqallinnermi akuersaartu- mik nipaqameq Lars Emil Jo- hansen-ip qujassutigaa, neri- orsutigalugulu oqaatsit siun- nersuutillu pitsaasut suliap ingerlaqqinnissaani atorne- qassasut, aammalu tamatu- munnga attuumassuteqartut, soorlu qimussit qamuteralaal- lu pillugit peqatigiiffiit ukiaru ataatsimiilinnginnermi qanoq isumaqamerat tusaaniameqa- rumaartoq. Det rene miljø skal beskyttes mod snecooteme Mange ord om noget der ligner en enkelt sag - snescooterrestriktioner NUUK - Der er sagt mange ord gennem årene om be- grænsninger og regulering af snescootertrafikken i landet, af nogen kaldet den sidste rest af det uregulerede frie (cow- boy-)liv. Nu skal det være slut - snart - sådan da. Der har været nedsat en tværdirektoral arbejdsgruppe, som resultat af efterårets sam- ling og arbejde med samme sag. Lars Emil Johansen fremlagde redegørelsen i Tin- get med blandt andet disse bemærkninger: -Når der er tale om en regu- lering, er der mange hensyn at tage: kulturelle forhold, tra- fiksikkerheden, naturen og miljøet samt de fordele, som anvendelsen af snescootere giver. Der er tale om registrering af snescooterne, krav om kørekort, fartbegrænsninger, afgifter og regulering for anvendelse af maskinerne til jagt, fiskeri og i landbrugs- sammenhænge, ligesom der kan blive tale om fredning af områder af miljøhensyn. Endelig skal der gøres op med holdningen til det kultur- elle aspekt, om man vil be- grænse eller helt forbyde sne- scooterkørsel ud fra en inter- esse i at bevare en grønlandsk tradition for hundeslædehold. Nej til totalforbud Lad det være sagt med det samme:Arbejdsgruppen tror ikke på et totalforbud for sne- scootere. Snescooteren er et effektivt transportmiddel. Ifølge færdselsloven af 1992 er snescootere definerede og kan omfattes af loven således også førerne af snescootere. Loven gælder dog kun, hvor der er almindelig trafik altså ikke i det åbne land, sagde Lars Emil Johansen. Arbejdsgruppen afviser højere afgifter og indførsels- afgifter som reguleringsmid- del. I dag er der ingen hjemmel til at regulere fritidsjægeres anvendelse af snescootere. Det umuliggør en samlet be- kendtgørelse på jagt- og fangstområdet. Videre kommer arbejds- gruppen ind på modsætnings- forholdet mellem hundeslæ- dekøreme og snescooterfører- ne, og endelig drejede det sig om miljømæssige aspekter. Der er ikke foretaget under- søgelser af snescooteres ind- virkning på naturen; men mu- ligheden i miljøloven for re- guleringer er til stede. Endelig kommer arbejds- gruppen ind på turisternes behov for underholdning. Der er brug for snescooteren på dette område både til for- nøjelse og til transport. Det hele munder nu ud i, at der skal ske en regulering via færdselsloven, jagt- og fangstloven samt miljølov- ningen på et tidspunkt. Når det kan siges så skråsikkert efter den ørkenvandring, der ellers er tale om, når der snak- kes snescootere i Tinget, så skyldes det, at der var fuld opbakning om arbejdsgrup- pens oplæg fra alle sider i landstinget. Lars Emil Johansen takke- de for den positive modtagel- se og lovede, at de mange go- de ord og råd nu vil blive ta- get ind i det fortsatte arbejde, ligesom relevante grupper, som for eksempel hundslæde- og snescooterforeninger vil blive hørt, før man vender til- bage til efteråret. NUUK(arl-.) - Klaus Georg Hansen Groenlandica-mi pi- sortaagallartutut februarimili atorfeqareerluni atorfeqareer- luni Henriette Clasen taarser- lugu pisortatut toqqameqarsi- manerminik allagartartaar- P°T . Klaus Georg Hansen Århus Universitet-imi ilinniarsima- voq, 1992-imi inuiaqatigiit nagguiinik, kalaallit oqaasii- nik kulturimillu ilinniagaqar- luni magisterinngorluni. Nu- nani atlantimup avannaaniit- tuni ilisimasassarsiortutut År- husimi sulereerluni 1993-imi Kalaallit Nunaannut nuuk- kami Nunatta Atuagaateqarfi- ani forskningsbibliotekaritut atorfinippoq, Groenlandica-lu Nunatta Atuagaateqarfiata i- lagimmagu massakkut im- mikkoortumi pisortanngorlu- ni. Klaus Georg Hansen arlale- riarluni allakkatigut oqaatsillu atorlugit erseqqissaasarsima- voq nunap namminerisaminik atuagaateqarfeqalemissaa pi- ngaaruteqartoq, tassanilu ka- laallit oqaluttuarisaanerat kii- salu kulturikkut ilisimatusar- nikkullu siunissaat toqqortaa- tigineqartariaqartut. Piffissap ingerlanerani kultur- husissami, massakkut Nuummi sananeqartumi Groenlandica- mut mikisumik immikkoortor- taqalemissaq pilersaarutigine- qarsimagaluarpoq. Kisiannili tit- artakkanit peemeqarsimalerluni. Oqaatigineqartut malillugit im- mikkoortortassaq taanna miki- vallaarsimavoq naleqqussima- nanilu, tamannalu Groenlandi- ca-mut attuumassuteqartut ta- marmik aliagisarsimavaat. Klaus Georg Hansen Groem landica-mi pisortassatut toqqarneqaqqammerpoq. Klaus Georg Hansen er net- op udnævnt som ny leder af Groenlandica. (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen). Ny leder af Groenlandica NUUK(ark) - Efter at have været konstitueret som leder af Groenlandica, det grøn- landske svar på det kongelige Bibliotek, siden februar, har Klaus Georg Hansen nwetop fået papir på, at han efterføl- ger Henriette Clasen som leder. Klaus Georg Hansen er uddannet fra Århus Universi- tet, hvor han i 1992 blev magister i etnografi samt grønlandsk sprog og kultur. Efter noget der ligner en parantes med et forskningssti- pendium ved Center for nord- atlantiske Studier i Århus, kom han i 1993 til Grønland, hvor han blev ansat ved Landsbiblioteket som forsk- ningsbibliotikar og altså nu som afdelingsleder, idet Gro- enlandica er en del af Lands- biblioteket, Klaus Georg Hansen har ved flere lejligheder såvel i skrift som i tale slået til lyd for nødvndigheden af et egentligt selvstændigt natio- nalbibliotek, som en af søjler- ne omfattende den grønland- ske historie samt den kulturel- le og akademiske fremtid for landet. På et tidspunkt var der pla- ceret noget, der lignede en lil- le Groenlandica-afdeling ved kulturhuset, som for tiden er under opførelse i Nuuk, men dette apendiks, en blindtarm, er siden blevet strøget af pen- gemangel fra tegningerne. Efter sigende har alle, der har med Groenlandica at gøre, grædt tørre tårer herover, da byggeriet var for lille og totalt uhensigtsmæssigt.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.