Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 33 • 1996
7^ap'ap'</é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Avatangiisit minguitsut
illersomeqartariaqarput
Qamuteralannik killilersuineq ajornaanngitsutut
isikkoqartoq pillugu oqallinnermi oqaaserpassuit
NUUK - Kalaallit Nunaanni
qamuteralannik angallanne-
rup killilersomeqamera aaq-
qissuunneqarneralu pillugit
ukiut ingerlaneranni oqaaser-
passuit aninneqartarsimapput.
Tamakkuninnga angalasar-
neq ilaasa oqaatiginiartarpaat
kiffaanngissuseqarluni anga-
lasarnerup nunngutaatut.
Maannakkulli tamanna unit-
sinneqassaaq - qanittukkut -
immaqalumi.
Pisortaqarfiit assigiinngit-
sut peqataaffigisaannik sule-
qatigiissitamik pilersitsiso-
qarsimavoq, ukiarmi inatsi-
sartut ataatsimiinnerata ki-
ngoma suleqatigiissitaq suli-
assinneqarsimalluni. Ilaatigut
ima oqarluni Lars Emil Jo-
hansen nalunaarusiamik saq-
qummiivoq:
- Killilersuineqartillugu i-
sumaginiagassat amerlasoor-
passuusarput:kulturimut tun-
ngassuteqartut, angallanner-
mi isumannaatsuunissaq, pin-
ngortitaq avatangiisillu kiisa-
lu qamuteralannik atuinermi
iluaqutaasinnaasut.
Tamatumanili pineqarput
qamuteralaat nalunaarsorne-
qarnissaat, qamuteralassin-
naanermut allagartaqalernis-
saq, sukkassusissap killiler-
someqamissaa, qamuteralaat
piniarnermut, aalisarnermut
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. køkken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge.....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat...Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge....Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1 -værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekøkken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2-værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM ■
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
nunalerinermullu atorneqar-
sinnaaneri pillugit akitsuusii-
nissaq killilersuinissarlu,
aammalu ilanngunneqarsin-
naalluni avatangiisit eqqar-
saatigalugit nunanik allan-
ngutsaaliuinissaq.
Kulturimut attuumassute-
qamerat aamma isiginiame-
qassaaq, kalaallit qangaanil-
liit qimussertamerata pigiin-
neqamissaa eqqarsaatigalugu
qamuteralannik angalasame-
rup killilersorneqarnissaa i-
maluunniit inerteqqutaalivin-
nissaa pineqarsinnaalluni.
Itigartippaat
Manna oqaatigineqariissaaq:
Suleqatigiissitaq isumaqan-
ngilaq qamuteralannik anga-
lasamerup inerteqqutaalivin-
nissaa pissasoq. Qamuteralaat
angallassissutaapput pitsaal-
luinnarlut. Angallannermut
inatsit 1992-imeersoq malil-
lugu qamuteralaat nassuiame-
qarput inatsimmut ilanngun-
neqarsinnaallutik, qamutera-
lannillu ingerlatsisut aamma
ilaatinneqarlutik. Inatsilli taa-
maallaat atuuppoq nalingin-
naasumik angallaffinni, nu-
naannarmi angallannermut i-
laatinneqarani, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
Suleqatigiissitap itigartit-
sissutigaa akitsuutit qaffanne-
qamissaat aamma eqqussiner-
mi akitsuusiisoqamissaa killi-
lersuinermi atortussatut, ma-
leruagassanili tunngaviusut i-
sumågineqaqqullugit killiler-
suinermi kissaatigineqartut.
Sunngiffimmi aallaaniar-
tartut qamuteralannik atuisar-
nerata killilersomissaanut ul-
lumikkut tunngavissaqanngi-
laq. Taamaalilluni piniamer-
mi aalisarnermilu ataatsi-
moortumik nalunaarusiomis-
saq ajomarsisimavoq.
Suleqatigiissitap aamma
eqqaavaa qimussertarnerup
qamuertalattamerullu immin-
nut akerleriinnerat, ilanngul-
lugit avatangiisinut tunngas-
suteqartut. Qamuteralaat pin-
ngortitamut sunniuteqartame-
rat misissuiffigineqarsiman-
ngilaq; kisianni avatangiisi-
nut inatsimmi allassimasut
tunngavigalugit killilersuinis-
saq periarfissaqarpoq.
Suleqatigiissitap aamma
eqqaavaa takornariat aliikku-
sersomeqarnissamik pisaria-
qartitsinerat. Takomariartitsi-
nermi qamuteralaat aliikku-
sersuutitut angallassissutitul-
lu atorfissaqartinneqarmata.
Taamaalilluni angallanner-
mi inatsit nutaamik aaqqissu-
unneqartariaqarpoq, ilanngul-
Groenlandica-mi
pisortanngortoq
Qamuteralaat qanoq siunissaqarnissaat pillugu qamuteralaat peqatigiiffii qimussertartullu
qanoq isumaqarnersut paasiniameqassaaq, immaqami taakku imminnut
pinngitsoorsinnaanngimmata.
Nu skal både snescooterforeningerne og repræsentanter for hundeslædeføreme spørges om
snescooternes fremtid, for den ene afhænger måske af den anden. (Ass./foto: Knud Josef-
sen).
lugit piniarnermut aalisamer-
mullu inatsit kiisalu avata-
ngiisinut inatsit. Inatsisartuni
qamuteralaat pillugit oqallit-
tamermi annertuumik oqaase-
qaateqartoqartarneranut pis-
sutaavoq suleqatigiissitap o-
qallisissiaa inatsisartunut ilaa-
sortanit tamanit tapersersor-
neqarluinnarmat.
Oqallinnermi akuersaartu-
mik nipaqameq Lars Emil Jo-
hansen-ip qujassutigaa, neri-
orsutigalugulu oqaatsit siun-
nersuutillu pitsaasut suliap
ingerlaqqinnissaani atorne-
qassasut, aammalu tamatu-
munnga attuumassuteqartut,
soorlu qimussit qamuteralaal-
lu pillugit peqatigiiffiit ukiaru
ataatsimiilinnginnermi qanoq
isumaqamerat tusaaniameqa-
rumaartoq.
Det rene miljø skal beskyttes
mod snecooteme
Mange ord om noget der ligner en enkelt sag -
snescooterrestriktioner
NUUK - Der er sagt mange
ord gennem årene om be-
grænsninger og regulering af
snescootertrafikken i landet,
af nogen kaldet den sidste rest
af det uregulerede frie (cow-
boy-)liv. Nu skal det være
slut - snart - sådan da.
Der har været nedsat en
tværdirektoral arbejdsgruppe,
som resultat af efterårets sam-
ling og arbejde med samme
sag. Lars Emil Johansen
fremlagde redegørelsen i Tin-
get med blandt andet disse
bemærkninger:
-Når der er tale om en regu-
lering, er der mange hensyn at
tage: kulturelle forhold, tra-
fiksikkerheden, naturen og
miljøet samt de fordele, som
anvendelsen af snescootere
giver.
Der er tale om registrering
af snescooterne, krav om
kørekort, fartbegrænsninger,
afgifter og regulering for
anvendelse af maskinerne til
jagt, fiskeri og i landbrugs-
sammenhænge, ligesom der
kan blive tale om fredning af
områder af miljøhensyn.
Endelig skal der gøres op
med holdningen til det kultur-
elle aspekt, om man vil be-
grænse eller helt forbyde sne-
scooterkørsel ud fra en inter-
esse i at bevare en grønlandsk
tradition for hundeslædehold.
Nej til totalforbud
Lad det være sagt med det
samme:Arbejdsgruppen tror
ikke på et totalforbud for sne-
scootere. Snescooteren er et
effektivt transportmiddel.
Ifølge færdselsloven af 1992
er snescootere definerede og
kan omfattes af loven således
også førerne af snescootere.
Loven gælder dog kun, hvor
der er almindelig trafik altså
ikke i det åbne land, sagde
Lars Emil Johansen.
Arbejdsgruppen afviser
højere afgifter og indførsels-
afgifter som reguleringsmid-
del.
I dag er der ingen hjemmel
til at regulere fritidsjægeres
anvendelse af snescootere.
Det umuliggør en samlet be-
kendtgørelse på jagt- og
fangstområdet.
Videre kommer arbejds-
gruppen ind på modsætnings-
forholdet mellem hundeslæ-
dekøreme og snescooterfører-
ne, og endelig drejede det sig
om miljømæssige aspekter.
Der er ikke foretaget under-
søgelser af snescooteres ind-
virkning på naturen; men mu-
ligheden i miljøloven for re-
guleringer er til stede.
Endelig kommer arbejds-
gruppen ind på turisternes
behov for underholdning. Der
er brug for snescooteren på
dette område både til for-
nøjelse og til transport.
Det hele munder nu ud i, at
der skal ske en regulering via
færdselsloven, jagt- og
fangstloven samt miljølov-
ningen på et tidspunkt. Når
det kan siges så skråsikkert
efter den ørkenvandring, der
ellers er tale om, når der snak-
kes snescootere i Tinget, så
skyldes det, at der var fuld
opbakning om arbejdsgrup-
pens oplæg fra alle sider i
landstinget.
Lars Emil Johansen takke-
de for den positive modtagel-
se og lovede, at de mange go-
de ord og råd nu vil blive ta-
get ind i det fortsatte arbejde,
ligesom relevante grupper,
som for eksempel hundslæde-
og snescooterforeninger vil
blive hørt, før man vender til-
bage til efteråret.
NUUK(arl-.) - Klaus Georg
Hansen Groenlandica-mi pi-
sortaagallartutut februarimili
atorfeqareerluni atorfeqareer-
luni Henriette Clasen taarser-
lugu pisortatut toqqameqarsi-
manerminik allagartartaar-
P°T .
Klaus Georg Hansen Århus
Universitet-imi ilinniarsima-
voq, 1992-imi inuiaqatigiit
nagguiinik, kalaallit oqaasii-
nik kulturimillu ilinniagaqar-
luni magisterinngorluni. Nu-
nani atlantimup avannaaniit-
tuni ilisimasassarsiortutut År-
husimi sulereerluni 1993-imi
Kalaallit Nunaannut nuuk-
kami Nunatta Atuagaateqarfi-
ani forskningsbibliotekaritut
atorfinippoq, Groenlandica-lu
Nunatta Atuagaateqarfiata i-
lagimmagu massakkut im-
mikkoortumi pisortanngorlu-
ni.
Klaus Georg Hansen arlale-
riarluni allakkatigut oqaatsillu
atorlugit erseqqissaasarsima-
voq nunap namminerisaminik
atuagaateqarfeqalemissaa pi-
ngaaruteqartoq, tassanilu ka-
laallit oqaluttuarisaanerat kii-
salu kulturikkut ilisimatusar-
nikkullu siunissaat toqqortaa-
tigineqartariaqartut.
Piffissap ingerlanerani kultur-
husissami, massakkut Nuummi
sananeqartumi Groenlandica-
mut mikisumik immikkoortor-
taqalemissaq pilersaarutigine-
qarsimagaluarpoq. Kisiannili tit-
artakkanit peemeqarsimalerluni.
Oqaatigineqartut malillugit im-
mikkoortortassaq taanna miki-
vallaarsimavoq naleqqussima-
nanilu, tamannalu Groenlandi-
ca-mut attuumassuteqartut ta-
marmik aliagisarsimavaat.
Klaus Georg Hansen Groem
landica-mi pisortassatut
toqqarneqaqqammerpoq.
Klaus Georg Hansen er net-
op udnævnt som ny leder af
Groenlandica. (Ass./foto:
Vivi Møller-Olsen).
Ny leder af Groenlandica
NUUK(ark) - Efter at have
været konstitueret som leder
af Groenlandica, det grøn-
landske svar på det kongelige
Bibliotek, siden februar, har
Klaus Georg Hansen nwetop
fået papir på, at han efterføl-
ger Henriette Clasen som
leder.
Klaus Georg Hansen er
uddannet fra Århus Universi-
tet, hvor han i 1992 blev
magister i etnografi samt
grønlandsk sprog og kultur.
Efter noget der ligner en
parantes med et forskningssti-
pendium ved Center for nord-
atlantiske Studier i Århus,
kom han i 1993 til Grønland,
hvor han blev ansat ved
Landsbiblioteket som forsk-
ningsbibliotikar og altså nu
som afdelingsleder, idet Gro-
enlandica er en del af Lands-
biblioteket,
Klaus Georg Hansen har
ved flere lejligheder såvel i
skrift som i tale slået til lyd
for nødvndigheden af et
egentligt selvstændigt natio-
nalbibliotek, som en af søjler-
ne omfattende den grønland-
ske historie samt den kulturel-
le og akademiske fremtid for
landet.
På et tidspunkt var der pla-
ceret noget, der lignede en lil-
le Groenlandica-afdeling ved
kulturhuset, som for tiden er
under opførelse i Nuuk, men
dette apendiks, en blindtarm,
er siden blevet strøget af pen-
gemangel fra tegningerne.
Efter sigende har alle, der har
med Groenlandica at gøre,
grædt tørre tårer herover, da
byggeriet var for lille og totalt
uhensigtsmæssigt.