Atuagagdliutit - 30.04.1996, Blaðsíða 13

Nr. 33 • 1996
13

GRØNLANDSPOSTEN
Kulturimut, iliimiartitaanermut ilageeqamermullu
naalakkersuisuni ilaasortamut allakkat ammasut
All. Edvard Møllen KANUKOKA-p siulittaasua
Asasara Konrad Steenholdt.
Sapaatit akunnerata kingul-
liup ingerlanerata missaani
arlalissuamik oqaaseqarputit
nassuiaateqarlutillu sooq suli
meeqqat atuarfianni atugassa-
nik nunatsinni amerlasoor-
passuami ininik atuartitsivis-
sanik amigaateqameq taama
angitiginersoq. Tusagassiuu-
titigut pingaartumik Nuuk
Tasiilarlu taagomeqarput.
Siumut naatsorsuisuima-
nemik ininik atuartitsivissa-
nik amigaateqamermut pisuu-
titsinnginninni pissusissami-
suussaaq innuttaasut paasis-
sutississallugit, ininik atuar-
titsivissanik amigaateqamer-
mut peqqutaanerpaaq tassaa-
soq, Namminersomerullutik
Oqartussat ukiorpassuami ki-
ngullemi suliassartik naam-
massisimanngimmassuk, isu-
maqatigiissutaasimasoq nam-
mineq akisussaaffimmittut,
tassalu meeqqat atuarfiannik
sanaartomissamut pisussaaf-
tuartitsivissanik pisariaqarti-
tsinermut allisaataasumik.
Meeqqanut amerliartuin-
nartunut faginullu sammisas-
sanullu nutaanut eqqunneqar-
tunut nutaanik sanaartomissat
saniatigut paasineqareerpoq
meeqqat atuarfiisa illutaat
sannarlutat iluarsaanneqartari-
aqartut 750 millioner kroner
missaannik akilimmik. Missi-
ngersorneqarpoq nutaaliorti-
ternissanut iluarsartuussinis-
samullu ukiumut pisariaqar-
tinneqartut minnerpaamik 100
millioner kr. angumagaat.
Tamakkuupput pissutsit i-
lumoortut Namminersorne-
rullutik Oqartussat piareer-
saaffigisariaqagaat. Tamanna
aamma suliassaavoq erloqi-
nartoq oqaluuserineqartaria-
qartoq kommunit meeqqat a-
tuarfiinut atasumik sanaartor-
nermut pisussaatitaanermik
tigusinissaannut atatillugu.
Pisariaqartitsinerujussuit
piviusut aallaavigalugit soo-
naavoq isumalluameq, aam-
mali ajornakusoortorsiorneq
siumut naatsorsuiniassalluni
kommunini inukitsuni kiisalu
tamakkua suliarineranni sak-
kuutissanik pinngitsoorneqar-
sinnaanngitsunik amigaate-
qameq.
Namminersomerullutik O-
qartussalli siumut naatsorsui-
nermi kisitsisit angusimasaat
aamma ukiuni kingullerni
mikivallaarujussuarsimam-
mata paasineq ajomavippoq.
Assersuutigalugu taaneqas-
saaq Nuup Kommuneata
Nuup illoqarfianut siumut
naatsorsuinermini kisitsisit
angusimasai, Kultureqamer-
mut, Ilinniartitaanermut Ila-
geeqamermullu Pisortaqarfi-
up atuartut qassiunissaannik
kisitsisaataanut sanilliukka-
anni 1995-imi aamma 1996-
imi atuartut qasserpiaasima-
nerannut kisitsisit imaassap-
put:
sinnillit.
Paasissutissat taamaattut,
namminersomerusunut aam-
ma ingerlatinneqarsimasut, i-
lanngukkaanni namminersor-
nemsut piumasaqaataannut i-
laatigut atuaqatigiissitsinermi
immikkut klassinik pilersit-
sisoqamissaanik, taava nam-
minersomemsuni siamit aar-
lerisaamtit sianersimasariaqa-
raluarput.
Maannakkut inatsisartut
meeqqat atuarfiata siunissami
aqunneqamissaa pillugu oqal-
linnerisigut paasivara, partiini
naalakkersuisunilu nassueru-
tigineqartoq, meeqqat atuarfi-
at aningaasalersugaanikkut
katataamjussuarsimasoq, pi-
ngaartumillu ininut atuartitsi-
vinnut tunngatillugu. Aamma
paasivara maannakkut nuna-
fik. runami siumut naatsorsuisi-
Namminersomerullutik O- manerit kisitsisitaat pingaaru- Ukioq Kommune Pisortaqarfik Atuartut qassiorpiartut
qartussat meeqqat atuarfianni teqannginnerupput. Kisianni 1995 2190 1866 2157
sanaartugassanut akuersissu- atortussaapput allatut ajor- 1996 2286 1888 2200
tigisartagaat ukiuni kinguller- nartumik pinngitsoorani ator- 1997 2383 1907 -
ni qulini ikiligaluttuinnarsi- tariaqakkat, kommunit akor- 1998 2480 1914 -
mapput maannakkullu ukiu- nanni agguaassisoqarlunilu
mut 10 millioner kr. missaan- tulleriiaarisoqassappat.
niillutik. Taamaappoq naak Ilumoorpoq kommunit ilar-
meeqqat amerliartoraluartut
atuartitsinermillu inatsisit pi-
umasarisaat alliartoraluartut,
meeqqat atuarfianni ininik a-
passuisa siumut naatsorsui-
nerminni kisitsisit angusima-
saat qaffasippallaalaartut. Ta-
matumunnga peqqutaasin-
Kommunep nikittoomtigai
5% inorlugit namminersor-
nerasut siumut naatsorsugaa-
sa nikingassutigigaat 15%
mut tamarmut politikerit piu-
massuseqartut qanoq iliuuse-
qamissamut.
Tamatumani soorunami ua-
Åbent brev til landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse og Kirke
Af Edvard Møller, formand for KANUKOKA
Kære Konrad Steenholdt.
Du har den sidste uges tid
fremsat en række udsagn og
forklaringer på, at der fortsat
er stor mangel på undervis-
ningslokaler til folkeskole-
brug mange steder her i lan-
det. I medierne og i landstin-
get har især Nuuk og Tasiilaq
været nævnt.
Før du giver prognoserne
skylden for de manglende
undervisningslokaler, er det
på sin plads at oplyse begolk-
ningen om, at mangeln på
undervisningslokaler først og
fremmest skyldes, at hjemme-
styret gennem de sidste man-
ge år ikke har levet op til den
opgave, der er aftalt som
deres ansvar, nemlig anlægs-
forpligtelsen over for folke-
skolen.
Hjemmestyrets bevillinger
til folkeskolenyanlæg er fal-
det støt de sidste 10 år og lig-
ger nu på ca. 10 millioner kro-
ner om året. Og det er på trods
af stigende børnetal og lov-
krav til undervisningen, der
stærkt øger behovet for
undervisningslokaler i folke-
skolen.
Ud over nyanlæg til det sti-
gende børnetal og indførelsen
af nye fag og emner er der et
konstateret behov for renove-
ring af dårligt opførte folke-
skolebygninger på omkring
750 millioner kroner.
Et skønnet årligt behov for
midler til nyanlæg og renove-
ring ligger derfor på mindst
100 millioner kroner om året
de næste 10 år.
Det er fakta, som hjemme-
styret må indrette sig på og en
alvorlig sag, der skal tages op
i forbindelse med drøftelserne
om kommunernes overtagelse
af anlægsforpligtelsen for fol-
keskoleområdet.
Ud fra disse store reelle
behov kan prognosetallene
selvfølgelig virke mindre
betydningsfulde. Men de er
det materiale, man må og skal
anvende, når der skal fordeles
og prioriteres mellem kom-
munerne.
Det er korrekt, at mange
kommuners prognosetal har
været lidt for høje. Dette kan
skyldes en vis optimisme;
men også vanskeligheden ved
at lave prognoser på små
befolkningsgrupper samt
mangel på de nødvendige
værktøjer til udarbejdelsen.
Men at hjemmestyrets pro-
gnosetal har været alt for lave
også gennem de sidste år er
uforståeligt. Som eksempel
anføres Nuup Kommuneas
prognosetal for Nuuk by,
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirkes tal
sammenholdt med tallet for
de elever, der rent faktisk var
til stede i 1995 og 1996:
År Kommunen direktoratet Faktiske elevtal
1995 2190 1866 2157
1996 2286 1888 2200
1997 383 1907 -
1998 2480 1914
En kommunal afvigelse på
under 5% og en afvigelse på
hjemmestyrets prognose på
over 15%.
Sådanne oplysninger, der
også er tilgået hjemmestyret,
sammenlagt med hjemmesty-
rekrav om ekstra hold til bl.a.
integreret undervisning, bur-
de have fået alarmklokkerne
til at ringe i hjemmestyret.
Men bedre sent end aldrig.
Jeg har nu forstået på lands-
tingsdebatten om folkesko-
lens fremtidige styrelse, at der
gut kommuniniit peqataaru-
suppugut. Aallaqqaasiullugu
siumut naatosrsuinermi kisit-
sisit angusassat isumaqati-
giissutigigallartigit, piviusor-
siornerusut namminersorne-
rusut maannakkut aalajangii-
niamermi tunngavigisaannit.
Pissutsit pingaaruteqarpallaa-
qaat namminersomerusut a-
tortussanik pisoqalisoortunik
atuinissaannut.
Allakkat ukua ammasutut
nassiuppakka, peqqutigalugu
suliaq tusagassiuutit samme-
reermassuk innuttaasullu piu-
masaralugu suliamik tamar-
miusumik taassumalu ataqati-
giiaarneranik paasitinneqar-
nissartik.
hos alle partier og i landssty-
ret er en erkendelse af, at fol-
keskolen har et stort økono-
misk efterslæb, og særligt på
lokaleområdet. Jeg forstod
også, at der nu er landspoli-
tisk vilje til at gøre noget ved
sagen. Her vil vi i kommuner-
ne selvfølgelig være med. Så
lad og starte med at blive eni-
ge om nogle prognosetal, der
er mere virkelighedstro end
hjemmestyrets nuværende
beslutningsgrundlag. Situati-
onen er for vigtig til, at hjem-
mestyret anvender forældet
materiale.
Jeg sender dette som et
åbent brev, da sagen har
været fremme i medierne, og
befolkningen har krav om
indsigt i hele sagen og dens
sammenhæng.
AT0RFIK INUTTASSARSIUGAQ
NING1U
Utoqqaat paarisariaqartullu illuannut
Kommunimi utoqqaat paarisariaqartullu illuanni »Ajarsi-
vasik«-mi ningiutut atorfik 1. august 96-imiit inuttassar-
siorneqarpoq.
Illu ukiunik tallimanik pisoqaassusilik inunnit imminnut
ikiorluarsinnaanerusunit najugaqarfissatut aaqqissuus-
saavoq, immikkoortunut marlunnut tamarmik inunnit qu-
linit najorneqarsinnaasunut avinneqarsimasoq.. Ineriart-
ornerulli kingunerisaanik najugaqartut amerlanerujartuin-
nartut annertunerujartuinnartumik paarisariaqalersimap-
put. Taamaattumik immikkoortortassaa nutaaq suli inun-
nut qulinut inissalik paaqqinniffittut suliarineqassaaq.
Taamatut ineriartornerup kingunerisaanik peqatigitillugu
aqutsinermuttunngasut nukittorsarneqarnissaannik kis-
saatigisaq tunngavigalugu illumi ningiuusup suliassaanut
piumasaqaatinullu tunngasut allassimaffiat allanngortin-
neqassasoq kommunalbestyrelsi aalajangiisimavoq, ta-
mannalu aqutsinermi allanngortiterinernik allanik malitse-
qassangatinneqarpoq.
Taamaattumik napparsimasunik paarsisutut ilinniagaqar-
simasoq sulisimasorlu ningiussatut pissarsiariniarneqar-
poq. Pineqartup utoqqarnik sullissineq piginnaaneqarfi-
galugulu soqutigisarissagaa naatsorsuutigineqarpoq
aammalu takussaasunik aqutsinermut piginnaassuseqas-
salluni, ajornanngippat siusinnerusukkut misilittagarisi-
masanik uppernarsaasikkanik. Ningiu inussiarnersoq pit-
saasumillu aqutsisinnaasoq piumaneqarpoq, sulisut pi-
sortaasullu suleqatigalugit illumi sulinermi pissutsinik
pitsaasunik najugaqartunut iluaqutaasunik qulakkeerisin-
naasoq. Ningiu qallunaatut oqalussinnaassasoq naatsor-
suutigineqarpoq.
Illumi sulisut aalajangiiffigineqaqqammersut tunngaviga-
lugit 22-nik sulisoqarsinnaalerpoq, taakkununnga ilan-
ngullugit napparsimasunik paarsisoq 1, isumaginninner-
mi ningiu 1, peqqinnissamut ikiortit 4, isumaginninnermi
ikiortit allat 8, ullup affaani sulisartussaq aammalu error-
sisarfimmi, eqqiaanermi igaffimmi il.il. sulisussat. Siunis-
sami qaninnerpaami annertuumik pikkorissartitsinerit
ilinniaqqitsitsinerillu aallartinneqassapput, ningiumit pe-
qataaffigineqassangatinneqartut.
Atorfik tjenestemanditut atorfimmut inissitaavoq akissaa-
teqarfiit 23-anni, akissarsiat qaffakkiartorfissaanni 29-mi,
31-mi, 33-mi aamma 35-mi. Atorfimmi piareersimasus-
saanermut tapisiat qaammammut 5.000 kr. ilanngunne-
qarput. Ukiut marluk misilitsiffittut suliffigineqassapput.
Avataaneersumik atorfinitsitsinermi sulisumut inissaqar-
titsisoqassaaq, malittarisassat atuuttut malillugit akilerne-
qartartussaq.
Atorfik »Ajarsivasik«-llu pillugit paasissutissat erseqqin-
nerusut isumaginninnermi pisortamit Kisea Bruun-imit,
oqarasuaat 3 82 77, lokal 301 imalt. sulisoqarnermut pi-
sortamit Heidi Rosing-imit, lokal 121 atorlugit pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilanngussanik, oqaaseqaatinik allanillu ilalik
kingusinnerpaamik tallimanngornermi 24. maj 96 kom-
munimi tiguneqareersimassaaq, qinnuteqaatit junip ullui-
sa tallimaanni kommunalbestyrelsimit isummerfigineqar-
nissaat ilimagineqarmat. Qinnuteqaat uunga nassiunne-
qassaaq:
Qaqortup Kommunia
Sulisoqarnermut immikkoortoqarfik
Box 514.3920 Qaqortoq