Atuagagdliutit - 11.06.1996, Side 3

Nr. 44 • 1996
3

GRØNLANDSPOSTEN
Takomariat takullerlugit
uumasumik naalliutsitsisut
Nuup eqqaani arfanniat inatsinik unioqqutitsinngikkaluarlutik
takornarianut illoqarfimmilu innuttaasunut amiilaarsimaartitsisut
NUUK(ARLALLIT) - Pinga-
sunngormat ualikkut umiatsi-
aararsortorpaaluit Nuup Ka-
ngerluani tikaagullipput. Aal-
laqqaammut umiatsiaaqqat
ikittuinnaagaluarlutik kingu-
sinnerusukkut amerlaneruler-
put. Tikaagulliup aallaarsari-
neqarnera ilaatigut nunamit
100-200 meterinik ungasis-
susilimmit pivoq, taamaam-
mallu innuttaasut takornarial-
lu pisunut malinnaalluarnis-
samut periarfissaqarlutik.
Ukiut tamaasa tikaagullit-
tassarititaasartut ilaat umiatsi-
aararsortunut, kutteriuteqan-
ngitsunut qamutileqanngitsu-
nullu pisassiissutigineqartar-
put. Tikaagullittassiissutillu
ilaat sapaatip akunnerata siu-
liani pingasunngormat Cafe
Rudolf-imit, Tuapannguanit
Sana-llu ataanit ersariinnartu-
mi naalliutsinneqarluni to-
qunneqarpoq, naak tamatu-
mani inatsisit unioqqutinne-
qanngikkaluartut.
Pisut nunamit isigalugit i-
ngasattajaagaanngitsumik i-
matut oqaluttuarilaassavagut:
Arfermik isiginnaameq
Umiatsiaararsortut aalaja-
ngersimapput tikaagullippas-
suit piffissami matumani A-
vannarliit Nuunnguanit nuun-
nguamut anartarfilerisut i-
maarsisarfiata tungaanut sar-
farinnersaaniittartut ilaannik
pisaqarniarniarlutik. Arferit
tamaaniittartut tarkomarissa-
nit alutorineqarlualersimap-
put, ukiullu tamaasa takoma-
riat oqaluttuartarput Cafe Ru-
dolf-imit illoqarfiullu piso-
qartaanit majip naalernerani
arfemik takunissaminnut pe-
riarfissaqarluartarlutik. Taa-
maalernerneranimi tikaagul-
liit nunamut qaninngoorlutik
ammassannik, putooruttunik
tappiorannartunillu allanik
nerisassarsiorlutik kanger-
luup ulittamerani tinittamera-
nilu sarfaq malillugu inger-
laalertarput.
Aallaqqaammut umiatsiat
tallimat-arfiniliupput kingu-
sinnerusukkullu amerlaneru-
lerlutik. Nunamit takusinnaa-
sarput malillugu tikaagulliup
malersomeqamera ullup qeq-
qata kingunitsianngua aallar-
tippoq, piniameqaminilu ta-
makkivillugu aallaarsarine-
qaaq - untritilippassuariarluni
issunneqarluni - aatsaallu ua-
lilluinnaraa tallimat missaan-
ni arfeq nukillaarluinnarmat
avatsersorneqarpoq kalluser-
sorneqarlunilu. Tamatuma
kingoma piniartut arfeq Qe-
qertakasinnut pilakkiartorlu-
gu kalilerpaat.
Kalinneqarnermini
anersaartarpoq
Arfeq kalinneqarnermini i-
laanneeriarluni niaqqi imaanit
nuiimisillugu sakkortuumik
anersaartarpoq. Taamaaleri-
araangamilu piniartunit ingi-
allortaasunit aallarsarineqa-
lersarpoq, kisiannilj inissianit
isiginnaarfiusunit piniartunit
Tikaagullik umiatsiaararsortunut kalaalimineemiarfinni aningaasarsiutissatut iluaqutaalluarpoq.
Fire-fem timers dyrplageri
for øjnene af turisterne
Fuldt lovlig hvalfangst ved Nuuk chokerede både turister
lokalbeholdning
NUUK(FLERE) - Onsdag
eftermiddag jagede en gruppe
jollefangere en sildepisker i
fjorden udfor Nuuk. I begyn-
delsen var der kun en hånd-
fuldjoller, senere blev der fle-
re. En del af skydningen fandt
sted 100-200 meter fra land,
og både fastboende og turister
havde den bedste udsigt til
begivenheden.
En del af sildepiskerkvoten
afsættes hvert år til såkaldte
jollefangere, der ikke råder
over kutter og harpunkanon.
Det var en af disse hvaler, der
onsdag i sidste uge på lovlig
vis blev pint ihjel på »lang-
siden« ved Cafe Rudolf, Tua-
pannguit og Sanadalen.
Her er en nøgtern beretning
fra begivenheden, som det så
ud fra land:
Hvaludsigt
Nogle joller havde bestemt
sig for at skyde en af de man-
ge sildepiskere, der for tiden
svømmer rundt i strømlinien
mellem radiofyret på Vild-
mandsnæsset og pynten ved
natrenovationen. Disse hvaler
er efterhånden blevet et aktiv
for det lokale turisterhverv,
der fra år til år fortæller turi-
sterne, at de fra Cafe Rudolf
og de hyggelige promenader i
den gamle bydel har fine
chancer for at se hvaler fra
slutningen af maj. På den tid
begynder hvalerne nemlig af
dukke op tæt ved land, hvor
de i jagten på ammassat, kril
og andet plankton følger
strømskel let fra fjordens tide-
vandsskifte.
I begyndelsen var 5-6 joller
impliceret, men senere kom
flere til. Under hele jagten,
der fra land så ud til at starte
først på eftermiddagen, blev
der skudt meget - mange hun-
drede skud - og først ved 17-
tiden var hvalen så afkræftet,
at det lykkedes at få anbragt
bøjer og bugserline på den.
Efter at det var gjort, begynd-
te fangerne at slæbe afsted
mod Admiralitetsøeme, hvor
hvalflænsningeme foregår.
°g
Blåst under bugsering
Under bugseringen kom hva-
len sommetider ud af vandet
med det øverste af hovedet,
og hver gang sendte den en
kraftig blåst i vejret. Det
affødte en sand gevær-»ka-
nonade« fra de eskorterende
fangere, men ikke desto min-
dre gentog blåsten sig adskil-
lige gange, inden fangstlauget
forsvandt fra byens alminde-
lige synsvinkler.
Flere steder langs stranden
eller ved udsigtspunkter hav-
de tilskuere taget opstilling i
grupper, og flere steder -
blandt både danske og grøn-
landske tilskuere - blev der
givet udtryk for stærkt mishag
overfor den dyremishandlen-
de jagtform.
Et enkelt øjenvidne blev så
opbragt over jagten, at han
ringede til politiet og anmeld-
te fangsten som ulovlig. Poli-
tiet i Nuuk har kigget på
sagen og har konstateret, at
alle regler for jollejagt på sil-
depisker er overholdt. Jagt-
holdet var fuldt lovligt, og de
anvendte jagtvåben opfyldte
de krævede specifikationer.
Ingen af de påtalte forhold var
ulovlige.
Sildepisker-fangsten er en
væsentlig indtægtskilde for
jollefangerne. Bådelauget
kan, hvis sildepiskeren er
stor, opnå en indtægt på et par
hundrede tusinde kroner.
(Se Paviaaraq Heilmann’s
kronik på siderne 10-13 om
Alaska-inuits hvalfangst med
joller.)
tarrissunneqarnissami lungaa-
nut anersaaqattaartuarpoq.
Sissami nasiffiusinnaasuni-
lu arlalinni inuit eqimattak-
kaarlutik isiginnaarrapput,
isiginnaartullu ilaasa - qallu-
naat kalaallillu akulerullutik -
piniakkamik naalliutsitsilluni
aallaaniameq iluarinngilluin-
narpaat.
Isiginnaartut ilaata piniar-
neq narrujuummissutigisi-
mangaaramiuk politiinut sia-
nerluni aallaaniameq inatsisi-
nik unioqqutitsinertut nalu-
naarutigigaluarpaa. Nuum-
mili politiit pisunut malinnaa-
simapput, paasisimallugulu u-
miatsiaararsortut tikaagullin-
niarnerminni maleruagassat
tamaasa malissimagaat. Pini-
aqatigiit inissisimanerat uni-
oqqutitsinerunngilaq, aallaa-
sillu atorneqartut piumasari-
neqartunik akuersissuteqa-
reerlutik. Unnerluussutitut o-
qaatigineqartut arlaannaal-
luunniit inatsisinik unioqqu-
titsiffiusimanngillat. Tikaa-
gullik angisimappat umiatsi-
aaqqat pisartik 100 tusinde
kroninik marlussunnik isertit-
sissutigisinnaavaat.
(Paaviaaraq Heilmann-ip
Alaskami inuit umiatsiaaqqa-
mit arfanniariaasiat pillugu
oqallisissiaa qupp. 10-13-i-
miittoq atuaruk)
Tinittarnera ulittarneralu iluatsinniartariaapput. Aajuku
tininnginnerani pillasereerput.
Det gælder om at udnytte tidevandet. Her starter flænsnin-
gen længe før lavvande (Ass./foto: AG-arkiv).
En sildepisker er et kærkomment tilskud til jollefiskernes hårdt fortjente salgsindtægter på Brættet
(Ass./foto: Louise-Inger Kordon).