Atuagagdliutit - 11.06.1996, Side 10

10
Nr. 44 • 1996
7^^cLap'Cip'(/é/'a Éft
GRØNLANDSPOSTEN
Golf i døgndrift
Golfklubben i Nuuk vil investere op til tre millioner i
international golfbane tæt ved naturinstituttet - færdig
om to år
NUUK(arl-.) - Nogen taler
om, at golf blot er de riges
havekrocket, sådan skal det
ikke være, og sådan bliver det
ikke, når golfklubben i Nuuk i
maj eller juni 1998 vel har
rigsfællesskabets nordligste
golfbane på plads - en nihul-
lers bane indrettet efter inter-
nationale regler, fortæller for-
manden for golfklubben. Pre-
ben Hilfling, som vi under
vor samtale har mistænkt for
at have julelyseskær i øjnene,
når han fortæller om den golf-
mæssige fremtid for Nuuk.
Det hele startede tilbage i
1991, hvor en flok mennesker
på de her kanter gik rundt og
drømte om »teesteder« og
»greens«, og hvad det ellers
hedder i det sprog. Det blev,
som mange ved, til Nuuk
golfklub af 1993, hvor banen
er en elektronisk indretning,
men nu rykker man ud i natu-
ren.
Nuup kommunea har netop
meddelt klubben »arealtilde-
lingsreservation«, så hvis
ellers klubben kan besinde sig
på at komme i gang, så har
man nu chancen for at realise-
re drømmen, og det skal ikke
blive til et mareridt.
Pengeudvalg klar til
september
Et udvalg er i gang med at
finde de økonomiske midler.
Der skal skaffes mellem 2,5
og tre millioner kroner. Teg-
ningerne, man er vel arkitekt,
er tegnet til projekteringen, så
i september forventer man, at
være så langt, at de sidste af-
taler med kommunen kan væ-
re på plads, og klubben kan
udbyde arbejdet i licitation.
Naturen skal »friseres«,
den skal plejes, ikke forsvin-
de, men fastholdes. Der skal
ikke bortsprænges noget; men
graves væk eller fyldes på.
Eksisterende søer skal udbyg-
ges eller fastholdes, og på et
tidspunkt skal der nok også
bygges et klubhus.
-Hvor vil I få det broder-
sakseklippede greengræs fra?
-Der er flere muligheder.
Der er en løsning med særlig
fint sand; men der er også en
mulighed, som vi for tiden
undersøger, med kunstigt
græs. Et produkt som frem-
stilles i Amerika i samarbejde
med et dansk firma, men
spørgsmålet er endnu ikke af-
klaret.
- Hvem skal betale dette
projekt?
- Jorden koster jo ikke
noget, men der er anlægsud-
gifterne og driftudgifterne.
Der er beskæftigelse til
mindst en person, som skal en
tur omkring Danmark på kur-
sus for at lære at pleje og ved-
ligeholde arealet.
Ikke »de riges legeplads«
- Vi er i dag 70 medlemmer af
golfklubben; men vi skal
være mindst 200 inden 1998.
Jeg tror, at udgiften for et
medlemskab vil blive om-
kring 2000 kroner om året,
eller som det er Danmark. Vi
skal ikke have lavet en »de
riges legeplads«. Vi skal have
et sportsanlæg, som henven-
der sig til de mange, både
yngre og de, der er kommet
op i årene. Det er målet, og
det skal nok blive nået, siger
Preben Hilfling.
Det er endnu ikke besluttet,
om det er klubben, der skal
eje anlægget eller for eksem-
pel et selskab, som klubben så
lejer sig ind hos, der er flere
muligheder, fortæller Preben
Hilfling.
Arealet er cirka 800 meter
langt og 500 meter bredt. Ba-
nen bliver med sine ni huller
på 220.000 kvadratmeter. Det
vil tage mellem halvanden
time og to timer, at gå banen
rundt to gange, som det kræ-
ves for en 18 hullers bane.
Banen er cirka 2,7 kilometer
lang for ni huller, og to gange
rundt bliver turen cirka 4,5
kilometer.
- Hvad med sæsonen?
- Den bliver fra maj til sep-
tember-oktober. Den kan sy-
nes kort; men man skal ikke
glemme, at vi her til lands har
mange timer med lys. Skyg-
gerne kan vel blive lidt lange
i et par nattetimer, men til
gengæld er der en meget lang
aften og en meget lang mor-
gen foruden dagen. Jeg tror,
at tæller vi timer, så bliver der
ikke stor forskel på mulighe-
derne for at spille her og læn-
gere mod syd, slutter Preben
Hilfling.
■■■■

Alaskamiut arfivmmartamerat
nunatsinniit paasiniaavigalugu
All: Piniarnermut naalakkersuisoq Paaviaaraq Heilmann
Siorna Inuit Circumpolar
Conference Nome-mi ukiu-
moortumik ataatsimeersuar-
nerata nalaani Alaskamiit a-
taatsimeeqataasut ilaata
naalakkersuisunut ilaasortaq
Paaviaarq Heilamnn Bar-
row-imut aggersarsimavaa.
Tamannalu iluatsillugu siu-
sinnerusukkut pisortaqarfiup
tungaaniit eqqartomeqartar-
simasut afivinniamermi ator-
tut alaatsinaaffigineqarnis-
saat aalajangiunneqarluni.
Angalaqataapput inatsisartut
aalisamennut ataatsimiitita-
liami ilaasortaq Lars Karl
Jensen aamma qullersaqar-
fimmi allaffimmi pisortaq
Amalie Jessen.
Apeqqutit uteqattaartuar-
tut ilagaat Alaskamiut arfi-
vinniarnermi aallaasit atu-
gaat nunatsinni umiatsiaar-
arsorlutik tikaagullinniar-
tartut atorsinnaaneraat.
Inuk avataaneersoq arfanniar-
nermi sakkunik ilisimatooq
Alaskami arfivinniarnermi
atortut Kalaallit Nunaanni ti-
kaagullinniamermut piukkun-
nagit oqaaseqartarsimavoq.
Taamaattumik Alaskamiut ar-
fivinniamermi sakkui, angal-
lataat allallu piniamerminni
atugaat nunatsinneersunit
qanimut takunnittunit siuller-
paamik naliliiffigineqarsin-
naanngorsimapput nunatsinni
umiatsiaararsorluni tikaagul-
linniamermi atomeqarsinnaa-
nersut.
Alaskamiut piniutaat
Sikup sinaavaniit umiaq a-
nguartuinnartagaq atorpaat,
inuit tallimat arfinillit missaat
inuttarisarlugit, tamarmik im-
mikkut aalajangersimasunik
atorfeqartarput apeqqutaallu-
ni avalannermi umiap suanut
inissinneq. Umiaq ussuup a-
miinik arfinilinnik ameme-
qarsimavoq.
Avalattariaannanngorlugu
piareersimatittarpaat, atortui
tamaasa allunaasaaqqamik pi-
tullugit. Umiaq upemaakkut
atortarpaat. Ukiakkut umiatsi-
aq nutaaliaq. Taanna aamma
sillimmatitut upemaakkut a-
torneqarsinnaavoq. Taannali
periarfissatut kingullertut a-
tortarunarpaat. Tassannga
aamma unaarsuaq tuukkarta-
lik qaartartortalillu atugaraat.
Kisianni qaartartortaa assor-
suaq mianersuuppaat ajutoor-
toqartarsimammat, assaajar-
lutik imaluunniit allatut aju-
naarutaasarsimalluni.
Sikup sinaavani katillugit
unaat pingasut puttaqutillit
(avatallit) nanngaatissatut pi-
areersimasuutigaat, tamaasa
immmikkut inissillugit, aam-
ma Darting gun-imik sillim-
mateqarlutik, taanna unaarsu-
aq tuukkartaqarpoq qaartar-
tortaqarlunilu (eksploderende
projektil). Avataq naalinner-
mi siullermi atomeqartoq nu-
taaliamik radiokkut aallakaa-
titsissuteqarpoq. Arfivik kapi-
saq sarfaq sikulluunniit pee-
qutigalugit tammaaneqalissa-
galuarpat avataq radiomik
aallakaatitsissutilik atorlugu
sumiiffissarsisarpaat.
Shoulder-gun
Darting-gun-ip saniatigut
Shoulder-gun atortarpaat,
nanngaatitut. Taanna aappaa-
tulli paassanik qernertunik
paassaqarpoq. Paassat qer-
nertut ikummjasuummata mi-
anersorluinnartumik sakkutik
pisarpaat. Sillimmatigisarpaat
nanngaatissatut qoorortuut
assigiinngitsut, taakku aam-
ma immikkut inissillugit tigu-
sariaannanngorlugit sikup
qaavani.
Qaartartoq Alaskami ator-
neqartoq nunatsinni umiatsia-
aqqamiit atomiameqarsinnaa-
nera aatsaat eqqarsaatigineqa-
lersinnaavoq Darting-gun an-
nertuumik isumannaallisar-
neqamera pitsanngorsaqqaar-
lugu, tamannalu aningaasar-
passuarnik naleqartussaas-
saaq. Apeqqut aamma una pi-
ngaartuuvoq naliliinermi ilaa-
tissallugu: ilumut sakkut al-
lanngorteqqissallugit tunnga-
vissaqamersoq tulluartuuner-
sorlu? Naliliinermi pingaar-
nerutinneqartariqarpoq nunat-
sinni qoorortuut atomeqareer-
sut ilisimaneqareersullu ineri-
artortinneqarsinnaannginner-
sut.
Ineriartortitsineq
Qaartartoq atomeqartoq Alas-
kami suli misilerameqarpoq
ineriartortikkiartuaarneqar-
luni, taamaallaallu Barrow-
imi taassuminnga atuisoqar-
luni. Siunissami taanna ator-
neqassanersoq suli aalaja-
ngiiffigineqanngilaq suli ator-
nerani isumannaatsuunngin-
nera pillugu anlornisoqarmat.
Misileraaneq naalagaaffim-
miit aningaasalersorneqar-
poq. Ajornartorsiutaavorlu
Darting-gun-it Alaskami pigi-
neqartut standard-tiunnginne-
ri nutaanngitsuunerilu, ilaqu-
tariinniit ilaqutariinnut ki-
ngornuttagaasimallutik, taa-
maattumi qaartartoq stan-
dard-tiusoq tamaginnut ator-
tinneqarsinnaanngikkallar-
poq.
Avataq radio-signalimik a-
tortuligaq soqutiginaateqar-
sinnaavoq, piniartunit nam-
minermit aqqutigineqarpat.
Aleq atugaasoq malugini-
arparput nunatsinni atugaasut
naligalugit silissuseqartoq,
taamaattorli allunaasaq asiu-
sinnaasuuvoq nylonimik nu-
kittoqusigaq.
Takusat allat
Uumasunik misissuinermi
institut ilaatigut arfivinnik
misissuinermik ingerlataqar-
toq pulaarneqarpoq, nassuia-
affigineqarlutalu misissukkat
pillugit. Ilaatigut paasisinne-
qarpugut arfiviit ukiut 122-it
angullugit akioqalersartut, i-
laatigut oqaluttuaraat 1991-
imi arfivik ujaraannarmik
sakkoqarallarnerup nalaani
sakkut atorlugit pissataq pi-
saasimasoq. Arfeq pissanne-
qarsimavoq tuukkarmik uja-
raannarmik, taassumalu ila-