Atuagagdliutit - 13.06.1996, Side 8

8
Nr. 45 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Ineqameq tamatta susassaraarput
Inatsisilerituunut attaveqartarnikkut inissialiortiternissamut
aningaasaliissutit siunertanut atorneqartarnissaat qulakkeerneqassaaq
NUUK(LRH) - Pilersaarusi-
ornerlunneq peqqutaalluni
aningaasat 1994-imi Kalaallit
Nunaanni inissialiortiterner-
mut atomeqartut missinger-
suusiaareersunit 87 millioner
kroninik ikinnerupput, kisitsi-
sillu pineqartut 1995-imi 17
millioner kroninut ikiligalu-
artut tamanna akuersaarne-
qarsinnaanngilaq. Aningaasat
inissialiortitemermut immik-
koortinneqartut siunertaasu-
mut atomeqartussaapput. Sa-
paatip akunnerata naanerani
Namminersomerullutik Oqar-
tussat kommunillu kattuffiata
KAKUKOKA-p inissiaqar-
neq pillugu isumasioqatigiin-
neranni tamanna inemiliutitut
oqaatigineqarpoq.
Inissiaqarneq pillugu isu-
masioqatigiinneq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
KANUKOKA-llut missinger-
suusioqatigiittalernissamik i-
sumaqatigiissutaasa iluatsin-
niarnissaannut misiliinerit si-
ullersaraat. Missingersuusio-
qatigiittalemerup kinguneri-
saanik ilaatigut paasissutissa-
nik, ilisimatitsissutinik kis-
saatinillu illuatungeriit paar-
laateqatigiittalissapput.
Taamaammat isumasioqa-
tigiinnermi Namminersorne-
rullutik Oqartussat KANU-
KOKA-llu akunnerminni
nammagassanik suliassanillu
agguaqatigiittalernissaat pi-
ngaamersaatillugu sammine-
qarpoq.
Tamarmik susassaraat
Ulluni marlunni sakkortuu-
mik ataatsimeeqattaarnerup
oqalliseqattaamerullu kingu-
nerisimasai imaaliallaannar-
lugit inissinneqarsinnaan-
ngikkaluit Namminersorne-
rullutik Oqartussat KANU-
KOKA-lu isumaqatigiipput
inissiaqarneq siunissami illu-
atungeriit susassariuaannarta-
riaqaraat.
1992-imit 1994-imut aggu-
aassisamermi annertunerusu-
mik Namminersomerullutik
Oqartussat inissiat akiisa 80
procentiinut an ingaasaliisar-
poq, kommunit 20 procentii-
nut aningaasaliisartoq, taan-
nattaarlu aamma 80/20-mik
sanaartomermik taaneqartar-
poq. Kisianni 1995-imi sa-
naartoriaaseq taanna 60/40-
unngorpoq, taamaallaalli illo-
qarfiit inissaaleqiffiunerusut
80/20-imik sanaartorfigine-
qarlutik.
- 90-ikkut aallartinneranni
Namminersomerullutik Oqar-
tussat kommuninut aningaa-
satigut ikiorsiinissaminut pe-
riarfissaqalerpoq, assersuuti-
galugu inissialiortitemermut
tapiisalerluni imaluunniit
landskarsimit taarsigassarsi-
sitsisalerluni, aningaasaqar-
nermut naalakkersuisoq Da-
niel Skifte oqarpoq.
- Landskarsip aningaasakil-
liomera pissutigalugu periar-
fissaq taanna Namminersor-
nerullutik Oqartussat atorsin-
naajunnaarpaat, Daniel Skifte
oqarpoq. Erseqqissarpaali
Namminersomerullutik Oqar-
tussat inissialianut an'nertu-
nerpaamik tapiiuassappata
ukiuni tulliuttuni inissiat sa-
naartomeqartut ikilinissaat u-
taqqisunullu allattuiffiit talli-
artomissaat qularinagu.
Allatut tulleriiaarisarneq
- Taamaattoqassanngippat
politikerit ullumikkomit al-
laanerusumik tulleriiaarisari-
aqarput. Paasisariaqarporlu
Namminersomerullutik Oqar-
tussat inissialiortitemermut
tamakkiisumik aningaasalii-
sassappata ullumikkut kom-
munit aningaasaliissutigisar-
tagaat 40 procentiusut Ani-
ngaasanut Inatsisip iluani al-
lamit nassaariniarneqartaria-
qarput, aatsaallu tamanna pi-
sinnaappal ullumikkut sa-
naartugaasartunit amerlaneru-
sunik sanaartortoqarsinnaa-
voq, Daniel Skifte oqarpoq.
- Oqariartuut tamanna isu-
masioqatigiinnermi peqataa-
sut paasigaat isumaqarpunga,
tamannalu tunngavigalugu
isumaqatigiippugut Kalaallit
Nunaanni inissialiortitemerup
aningaasalersorneqarnera
Namminersomerullutik Oqar-
tussat kommunillu ataatsimut
susassarigaat. Taamaallaalli
piffissami aggersumi paasini-
assavarput agguaariaaseq su-
na inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinnissaannut siunnersuu-
tigissanerlugu, Daniel Skifte
oqarpoq.
- Aningaasat inissialiorti-
ternermut immikkoortinne-
qartut tamarluinnarmik ator-
luarniarneqartarnissaat pi-
ngaaruteqarpoq, taamaalilluta
siunissami inissialiat amerla-
nerulersissinnaavagut, sulias-
saqarnerulersitsisinnaavugut,
inissiat akikinnerulersissin-
naavagut utaqqisullu sivikin-
nemsumik utaqqisalersissin-
naavagut, Daniel Skifte isu-
maqarpoq.
Isumassarsiat nutaat
Sapaatip akunnerata naanera-
ni inissiaqarneq pillugu isu-
masioqatigiinnermi qangali
isumassarsiaasimasut kisimik
saqqummiunneqanngillat.
Aammattaaq ilaasortat eqqar-
saasersuutitik nutaat eqqar-
saasersorfissatut saqqummi-
uppaat, taakkulu inatsisartu-
nut innersuussutissanut ilaa-
tinneqammaarput.
- Ullumikkut inissialiorti-
temermut atatillugu aningaa-
sanut inatsit naapertorlugu
ukiut ataasiakkaarlugit inger-
latsivugut. Taamaammat ani-
ngaasanut inatsimmi ukiumut
pineqartumut aningaasanik
immikkoortitsisoqarsimatin-
nagu aningaasat immikkoor-
titaareersut siunertanut alla-
nut atomeqartarput. Isumasi-
oqatigiinnermi isumaqatigiip-
pugut tamanna siunissami al-
lanngortinniarniarlugu, Da-
niel Skifte isumalluarpasillu-
ni oqarpoq.
Sanaartornissamut isuma-
qatigiissusiortamissaq tama-
tumani isumassarsiarineqar-
poq, isumaqatigiillu taanna i-
natsisitigut Namminersome-
mllutik Oqartussanut kom-
muninullu pisussaaffiutinne-
qassaaq, taamaalillunilu sa-
naartukkat ukiut arlerlugit a-
ningaasaliiffigisassat ani-
ngaasanut inatsimmi ukiumut
ataasiinnarmut atuuttussatut
allassimassaassapput.
- Paasineqarpormi isumas-
sarsinermiit inissialiortiternis-
sap tungaanut qaammatit 22-
it sinnerlugit ingerlasartut,
Daniel Skifte oqarpoq. - Taa-
maammat sanaartugassatut
pilersaarutit akulikippallaa-
mik piviusunngunngitsoortar-
put.
Suliffeqarfiit
Isumaliutersuutit saqqummi-
unneqartut allat ilaattut siun-
nersuutigineqarpoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaat, soorlu Royal
Greenland, Royal Arctic Li-
ne, Tele aamma KN1 Nammi-
nersomerullutik Oqartussanik
kommuninillu suleqateqarlu-
tik sulisunut inissialiortiter-
nermut akileeqataasamissaat.
Massakkulli suli aaqqissuus-
sineq taamaattoq ingerlasin-
naanersoq oqaatigissallugu
siusippallaarpoq, Daniel Skif-
te oqarpoq. Isumassarsiarli
taanna soqutiginartuunerar-
paa.
- Kiisalu, Daniel Skifte o-
qarpoq, isumaqatigiissuti-
gaarput inissiat ullumikkut
realkredit-imit taarsigassarsi-
sarfinnit aningaasalersorne-
qartut misissorlugit misiliini-
arluta.
- Ukiut ingerlanerini paasi-
narsisisimavoq inuppassuit
illumik najuinnamissaannut
akissaqarneq ajortut. Taa-
maammat ajornartorsiut qa-
noq annertutiginersoq inuillu
eqqugaasut ikiomiarlugit qa-
noq iliorsinnaanerluta misis-
somiarlugu neriorsuisimavu-
gut. Inuit taakku illuminnii-
ginnarsinnaagunik inissarsi-
omermut sunniuteqartussaan-
ngillat, inissaaleqinerlu an-
nertoreeqimmat tamatumat-
taaq misissuiffiginissaa pisa-
riaqartoq isumaqarpunga, Da-
niel Skifte oqarpoq.
Isumasioqatigiinnermi si-
unnersuutit inerniliissutaasul-
lu nalunaarusiamut allattor-
neqassapput, naggataagullu i-
natsisartut ukiamut ataatsi-
miilerpata nalunaamsiaq saq-
qummiunneqassaaq, inner-
suussutillu tassani nalilersor-
neqassapput.
Pilersaarusiornerlunneq peqqutaalluni inissiat ikinaarlugit
sanaartorneqartarput. 1994-imi atomeqartut pilersaarutaa-
reersunit 87 millioner kroninik ikinnerupput.
Dårlig planlægning betyder færre boliger. 11994 blev der
brugt 87 millioner kroner mindre end planlagt på bolig-
byggeri. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen)
Boligbyggeri er et fælles anliggende
Juridiske kontrakter skal sikre, at bevillinger til boligbyggeri bliver brugt til
formålet
NUUK(LRH) - På grund af
dårlig planlægning blev der i
1994 brugt 87 millioner kro-
ner mindre end budgetteret på
boligbyggeri i Grønland, og
selvom tallet er faldet til 17
millioner i 1995, er det ikke
acceptabelt. Penge afsat til
boligbyggeri skal bruges til
formålet. Det er en af kon-
klussioneme fra weekendens
boligseminar, som blev af-
holdt af hjemmestyret og
kommunernes landsforening,
KANOKUKA.
Boligseminaret er kommet
i stand som det første forsøg
på at få gang i det budgetsam-
arbejde, som KANOKUKA
og hjemmestyret er blevet
enige om at indgå. Budget-
samarbejdet indebærer blandt
andet udveksling af data,
informationer og ønsker fra
begge parter.
Overskriften på boligsemi-
naret var derfor den fremtidi-
ge byrde- og opgavefordeling
mellem hjemmestyret og
KANOKUKA.
Fælles anliggende
Selvom det var lidt svært at få
hold på konklussioneme efter
to dages intense møder og
diskussioner, er både hjem-
mestyret og KANOKUKA
enige om, at boligbyggeriet
fortsat i fremtiden er et fælles
anliggende. Spørgsmålet er
blot, hvordan finansieringen
skal fordeles.
Fra 1992 til 1994 var forde-
lingen generelt sådan, at 80
procent blev finansieret af
hjemmestyret, mens 20 pro-
cent blev finansieret af kom-
munerne, også kaldet 80/20.
Men fra 1995 er det blevet til
60/40 og kun i de byer, hvor
der er størst boligmangel er
fordelingen fortsat 80/20.
- I begyndelsen af 90-erne
havde hjemmestyret økono-
misk mulighed for at kunne
gå ind og hjælpe kommuner,
for eksempel med en del af
deres fiansiering af boligbyg-
geriet eller med lån fra lands-
kassen, siger landsstyremed-
lem for økonomi, Daniel
Skifte.
- Denne mulighed har
hjemmestyret ikke længere på
grund af landskassens økono-
miske ressourcer, siger Da-
niel Skifte. Men han poiente-
rer samtidig, at han er af den
overbevisning, at hvis hjem-
mestyret skal finansiere en
større andel af boligbyggeriet,
så vil der i de kommende år
blive bygget færre boliger og
ventelisterne vil blive længe-
re.
Anden prioritering
- Ellers skal landspolitikeme
til at prioritere på en helt
anden måde, end de gør i dag.
Man må gøre sig klart, at hvis
hjemmestyret skal overtage
hele fiansieringen af bolig-
byggeriet, så skal der først og
fremmest findes de 40 pro-
cent, som kommunerne i dag
fiansierer, på Finansloven, før
man overhovedet kan begyn-
de at lave flere boliger, end
man gør i dag, forklarer Da-
niel Skifte.
- Jeg tror at deltagerne på
boligseminaret forstod den
melding, og det er baggrun-
den for, at vi er enige om, at
finansieringen af boligbygge-
riet i Grønland er et fælles
anliggende mellem hjemme-
styret og kommunerne. I den
kommende tid skal vi blot fin-
de ud af, hvilken fordeling
der skal foreslås til landstin-
gets efterårssamling, siger
Daniel Skifte.
- Det er vigtigt, at de midler
vi hver især har til boligbyg-
geri udnyttes så godt, det
overhovedet er muligt, så vi i
fremtiden kan få mere bolig-
byggeri, mere beskæftigelse,
billigere boliger og kortere
ventelister, mener Daniel
Skifte.
Nye ideer
Det var ikke bare de samme
gamle ideer, der blev taget
frem af mølposen på week-
endens boligseminar. Der
blev faktisk også luftet nye
tanker blandt medlemmerne -
også nye ideer, som blev taget
op til alvorlig overvejelse, og
som bliver taget med i den
kommende indstilling til
Landstinget.
- Vi kører i dag en et-årig
periode i forbindelse med
boligbyggeri og Finansloven.
Det vil sige, at hvis ikke pen-
gene, der er afsat på Finans-
loven bliver benyttet til det
planlagte boligbyggeri det
pågældende år, så forsvinder
pengene og bliver benyttet til
andre formål. Det blev vi eni-
ge om på boligseminaret at
forsøge at ændre på i frem-
tiden, fortæller Daniel Skifte,
som er meget begejstret for
ideen.
Ideen går ud på at lave bin-
dende anlægskontrakter, som
juridisk binder de to parter,
hjemmestyret og kommuner-
ne, op, så et byggeri bliver
finansieret over flere år og
ikke bare det ene år, som en
Fianslov i dag strækker sig
over.
- Det viser sig jo, at der går
22 måneder fra idefasen til
aflevering af et boligbyggeri,
siger Daniel Skifte. - Derfor
kommer man alt for ofte ud
for, at planlagte byggerier
ikke bliver til noget.
Virksomheder
En anden nytænkning blev
bragt på bane, da det blev
foreslået, at det tages op til
overvejelse, hvorvidt de
hjemmestyreejede virksom-
heder som Royal Greenland,
Royal Arctic Line, Tele og
KNI i samarbejde med kom-
munerne og hjemmestyret i
en treparts byggeri skal kunne
bygge personaleboliger til
deres ansatte. Endu er det for
tidligt at udtale sig om, hvor-
dan en sådan ordning kan
køre, siger Daniel Skifte. Han
synes dog tanken er meget
interessant.
- Desuden, siger Daniel
Skifte, så blev vi også enige
om, at vi vil prøve at kigge på
de boliger, der i dag er fian-
sieret med realkredit-midler.
- Med tiden har det vist sig,
at mange ikke har haft råd til
deres huse. Derfor bar vi lovet
at undersøge, hvor stort pro-
blemet er, og hvad der kan
gøres for at hjælpe disse men-
nesker. Hvis de mennesker
ikke boede i disse huse, ville
de jo belaste boligmarkedet,
og da boligproblemet virkelig
er stort, synes jeg vi må se på
dette område også, siger Da-
niel Skifte.
Forslagene og konklussio-
neme fra boligseminaret vil
blive nedskrevet i en rapport,
som i sidste ende vil ende hos
landstingspolitikeme til efter-
årssamlingen. Her vil med-
lemmerne tage stilling til ind-
stillingerne.