Atuagagdliutit - 20.06.1996, Side 5

Nr. 47 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Tuttunik kisitsinerit tutsuiginamerit
Tuttut marloriaammik amerlanerunngillat
Pinngortitaleriffimmi imrnik-
koortortami pisortaq biolog
Peter Nielsen AG-mut oqar-
poq ukioq manna Qeqertar-
suatsiaat aamma Pammiut
eqqaat tuttunik kisitsiffiun-
ngitsut upernajaarnera pis-
sutigalugu.
Afdelingschef i Naturinsti-
tuttet biolog, Peter Nielsen,
siger til AG, at der i år ikke
er foretaget flytællinger af
rener ved Qeqertarsuatsiaat
Og ved Paamiut. Foråret
kom for tidligt, og vanske-
liggjorde tællingerne.
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
NUUK(PM) - Ukioq manna
tuttut qanoq amerlatigisut pi-
niarneqarsinnaasut saqqum-
miunneqaannartoq aalisartut
piniartullu kattuffiat, KNA-
PK, amerlanemik pisaqarsin-
naanermik piumasaqarpoq.
Naalakkersuisut tuttut
2.600-t pisarineqarsinnaanerat
aalajangerpaat, KNAPK-lli i-
kigai. Tusagassiuutinut nalu-
naarummi kattuffik allappoq,
ullumikkut tuttut ima amerla-
tigisut allaat 4.000-it piniar-
neqarsinnaallutik. Aalisartut
piniartullu kattuffiat isuma-
qarpoq Pinngortitaleriffiup u-
kioq manna tuttunik kisitsi-
nerminik amerlassusiliinera
eqqoriaanerinnaasoq. Pin-
ngortitaleriffiup naatsorsorpaa
tuttut 20.000-it missaanniittut,
KNAPK-lli tuttut 35.000-it
missaaniinnerarlugit.
Pinngortitaleriffimmit as-
sortorneqanngilaq kisitsisut
kisitsiffimminni tuttut marlo-
riaammik amerlanerit takusi-
massagaat, tassa ukiunut siu-
liinut naleqqiullugu.
- Tuttoqarfiulluartuni kisit-
sisit tutsuiginarnerusut saq-
qummiussinnaaniarlugit uki-
oq manna marloriaammik i-
sorartunerusumut timmisar-
torpugut. Tamannalu piniar-
nermik nakkutilliisup Hans
Mølgaard-ip aamma piniartup
Vittus Holm-ip KNAPK-mit
kisitsisussatut toqqakkap, tut-
tunik marloriaammik amerla-
nerusunik takunnissimane-
rannut peqqutaavoq, ukiunut
siuliinut kisitsinemut naleqqi-
ullugu, Pinngortitaleriffimmi
immikkoortortaqarfimmi pi-
sortaq Peter Nielsen AG-mut
nassuiaavoq.
Upemaakkut
kisitsisarput
Tuttunik timmisartumik kisit-
sisoqaqqaarpoq 1993-imi, u-
kiullu tamaasa kisitsisoqartar-
luni 25. marts-imit 20. april
tungaanut. Tamatuma nalaani
suli aputeqartarpoq, tuttullu
ersarinnerusarlutik taamalu
kisikkuminamerusarlutik. Aa-
siaat eqqaanni Natemamit ku-
jataanut Paamiunut tuttoqarfi-
usut agguataameqartarput, aa-
lajangersimasumillu periuse-
qarluni nuna timmisartumik
qulaanneqaqattaartarluni.
- Kisitsiffiusussami nunap
assinga titartorneqartarpoq,
Peter Nielsen nassuiaavoq, -
titamerit tamarmik 10 kilo-
meterimik akunneqartarput,
kisitsisullu timmisartumi illu-
atungeriillutik issiasut atitus-
sutsip 700 meteriusup iluani
tuttut takusinnaasarpaat kisil-
lugillu. Taamaalillutik atitus-
suseq katillugu 1400 meteriu-
soq timmisartumit takuneqar-
sinnaasarluni.
Titameq siulleq naallugu i-
ngerlavigineqareeraangat tim-
misartoq titamermut 10 kilo-
meterisut ungasitsigisumut
nuuttarpoq, taannalu atuar-
lugu timmisarluni, taamalu
nuuttaqattaarluni timmisar-
poq, nuna misissuiffissaq ta-
maat qulaatserlugu.
- Kisitsisut tuttut takusatik
qassiunersut immiussissum-
mut oqaatigisarpaat, inerissi-
masuunersoq piaraanersul-
luunniit. Timmisartumiippoq
sumiissusersiut, GPS, sumiin-
nermik nalunaarsuisartoq, na-
lunaaqutarlu qassinngomera-
nik nalunaarsuiuartoq pigine-
qarlunittaaq, nalunaarsuutit
taakku aamma immiunneqar-
tarput.
Naatsorsuineq
- Tuttut 1400 meterip iluaniit-
tut kisinneqartarmata, isorar-
tussuserlu 10 kilometerisut
atitussuseqarluni, naatsorsor-
neqassaaq 1400 meterikkaat
qasseriarluni sanileriissinne-
qarsinnaanersut. Arfineq mar-
luk sinnilaarlugit amerlas-
suseqarput, tuttullu timmisar-
tumit takuneqartut kisitsimmit
tassannga amerleriarneqas-
sapput (gange), tuttoqarfiu-
sumi tuttut qanoq amerlatigi-
nerat paasiniarlugu, Pinngorti-
taleriffimmi immikkoortorta-
qarfiup pisortaa, uumasunik i-
lisimatooq Peter Nielsen AG-
mut nassuiaavoq.
- Ukioq manna imaaliorpu-
gut, tuttoqarfiusuni tuttut qas-
siuneri tutsuiginarnerusumik
kisitsisilemiarlugit, titarnerit
timmisartorfigisagut marlori-
aammik akulikinninngortissi-
mallutigit. Tassa immaappoq,
titamerit kilometerinik talli-
maannarnik akuttussusillit
timmisartorfigaagut, taamaat-
tumillu kisitsisut tuttut marlo-
riaammik amerlanerit takusi-
mavaat. Soorunami ima isu-
maqanngilaq tuttut marlori-
aammik amerlanerusut.
Område A
Angujartorfiup
Nunaa
Antal dyr pr km:
0.9 til 1
0.6 til 0.7
0.2 til 0.3
0.1 til 0.2
0.05 til 0.1
0 til 0.05
Maniitsoq
Ujarassuit Nunaat
Uttoqqarmiut
Nunap immikkoortui tuttunik kisitsiffiit. Tuttoqarnerit taar-
nerupput taakkuuppullu ukioq manna sukumiinerusumik
misissuiffigineqartut.
Hvor der er størst koncentration af rener, er områderne
skraveret mørke. Jo lysere kortet er, jo færre dyr.
Mere præcise rensdyrtællinger
Der er ikke dobbelt så mange rensdyr
NUUK(PM) - Ikke så snart
tallet for det antal rensdyr, der
må skydes i år, blev offentlig-
gjort, var fisker- og fangeror-
ganisationen, KNAPK, frem-
me med krav om, at få lov til
at skyde langt flere dyr.
Landsstyret fastsatte en
kvote på 2.600 rensdyr for
årets jagt, og det mener KNA-
PK er for få. I en pressemed-
delelse fra organisationen
hedder det, at rensdyrbestan-
den i dag er så stor, at det kan
klare et jagttryk på 4.000 re-
ner. Fisker- og fangerorgani-
sationen mener nemlig, at det
resultat, som Naturinstituttet
er nået frem til ved årets rens-
dyrtællinger, er helt hen i vej-
ret. Naturinstituttet har regnet
ud, at bestanden er på lige
omkring 20.000 rener, mens
KNAPK er nået frem til, at
der må være omkring 35.000
rensdyr.
Det bestrides ikke fra Na-
turinstituttet, at de to tællere i
nogen af områderne har set
dobbelt så mange dyr i for-
hold til tællingerne de forrige
år.
- I områderne med mange
rener har vi for at nå frem til
mere præcise tal i år fløjet
dobbelt så langt. Det er grun-
den til, at fangstbetjent Hans
Mølgaard og fanger Vittus
Holm, der er udpeget af
KNAPK til disse tællinger,
har set langt flere dyr i for-
hold til rensdyrtællingeme de
forrige år, forklarer afdelings-
chef i Naturinstituttet Peter
Nielsen til AG.
Tæller om foråret
De første rensdyrtællinger fra
fly blev foretaget i 1993 og
gentages hvert år i perioden
25. marts til 20. april. Nemlig
i den tid, hvor der stadig er
sne, og det er nemmest at få
øje på renerne. Fra Natemaq
ved Aasiaat til Paamiut i syd
inddeles de områder, hvor
renerne holder til, og man
overflyver landet efter et fast
mønster
- Man tegner linier ind på et
kort over området, hvor tæl-
lingen skal foregå, forklarer
Peter Nielsen, - der er 10 kilo-
meter mellem linierne, og de
to, der sidder på hver sin side
i flyet og tæller, kan se rener
indenfor et område, der er
700 meter bredt. De kan altså
tilsammen se et 1400 meter
bredt område fra flyet.
Når man har fløjet til enden
af den første linie, flytter flyet
sig 10 kilometer fra denne li-
nie og flyver i en parallel
linie, og det bliver den ved
med, til hele området er o ver-
fløjet.
- De to tællere indtaler på
en båndoptager, hver gang de
observerer dyr, hvor mange
de ser, og om det er voksne
rener eller, om det er kalve.
Samtidig har vi ombord i fly-
et pejleudstyr, GPS, der opgi-
ver den nøjagtige position, og
et ur der afgiver et tidssignal.
Udregningen
- Fordi de dyr, der tælles, er
indenfor et område på 1400
meter, og det samlede område
er 10 kilometer bredt, skal
man regne ud, hvor mange
gange, man kan lægge 1400
meter ved siden af hinanden.
Det bliver noget med lidt over
7 gange, og det antal dyr, der
er set fra flyet, skal ganges
med dette tal for at nå frem til
bestanden i området, forklarer
afdelingschef i Naturistituttet
biolog Peter Nielsen til AG.
- Det, der er sket i år, er, at
vi for at komme til mere nøj-
agtige tal i områder med man-
ge dyr, har valgt at lægge li-
nierne, som vi flyver efter,
dobbelt så tæt. Det vil sige, at
der er fløjet på linier med kun
fem kilometers mellemrum,
og derfor har tællerne obser-
veret dobbelt så mange rens-
dyr. Men det betyder naturlig-
vis ikke, at bestanden er dob-
belt så stor.
Ilulissat Kommuneat sulisussarsiorpoq/
Inuttassarsiuteqqitaq
Fuldmægtigimik/
pisortap tullianik
Akileraaruseriffimmut
Ilulissat Kommuneata akileraaruseriffiani
pisortap tulliatut/fuldmægtigitut atorfik
piaartumik imaluunniit isumaqatigiissute-
qarneq malillugu sulilersussamik inuttassar-
siuunneqarpoq.
Suliassat makkuupput:
• akileraartarnermi inspektørimut
taartaasarneq
• naatsorsuutinik suliaqartussaatitaasut
nammineq nalunaarutaasa naatsorsuu-
taasalu akileraaruserneqarnerat
• ingerlatseqatigiiffiit akileraaruserne-
qarnerat
• naatsorsuutit kukkunersiorneqarneranni
peqataaneq
• immikkoortortaqarfimmi allaffissornikkut
naatsorsuuserinikkullu suliaqarnermi
peqataaneq.
Ima piginnaasaqassaatit:
• akileraartarnermi inatsisini, naatsorsuu-
tinik kukkunersiuinermillu paasinninneq
• akileraaruseriffimmi, kukkunersiuisar-
fimmi imaluunniit aningaaserivimmi
sulinermik misilittagaqarneq
• allatut tunuliaqutaqarneq imaluunniit
ilinniagaqarsimaneq.
Atorfik tjenestemanditutatorfiuvoq akis-
saateqarfimmi 23-mi inissisimasoq, aammali
Namminersornerullutik Oqartussat isuma-
qatigiissutaat atuuttut malillugit atorfinit-
sitsisoqarsinnaavoq.
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsisoqas-
saaq, ineqarnermut akiliutaagallartut akiliu-
taasartullu akilerneqartassallutik malerua-
gassat sukkulluunniit atuuttut malillugit.
Atorfinikkiartorluni soraarluniluunniit anga-
lasoqassappat, pequtit nassiunneqasappata
kiisalu sulinngiffeqarluniangalanermi akili-
ussisoqassappat, tamakku pissapput male-
ruagassat sukkulluunniit atuuttut malillugit.
Paasissutissat sukumiinerusut atorfimmut
tunngasut pissarsiarineqarsinnaapput
akileraartarnermi inspektørimut
Henrik M. Andersen-imut tlf. 4 32 77
lokal 350-imut saaffiginninnikkut.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siusin-
nerusukkullu suliffigisimasamit paasissu-
tissartalik, sulisitsisumit oqaaseqaataasinaa
sunik ilallugu Ilulissat kommuneanni sulisu-
nut allaffeqarfimmit kingusinnerpaamik
tiguneqarsimassaaq 22. juli 1996.
ILULISSAT KOMMUNE
Akileraaruseriffik
Box 520
3952 Ilulissat