Atuagagdliutit - 20.06.1996, Side 8

8
Nr. 47 • 1996
7rf£aajpa.#'</$eL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Illersuisut periarfissaat
pitsaanerulissapput
Siunissami killisiuinerit isiginnaarutikkut atortulersuutit
atorlugit ingerlanneqarsinnaalissapput
QAQORTOQ(PM) - Eqqar-
tuussiveqameq pillugu ataat-
simiititaliarsuup arfinilissaan-
neerluni Qaqortumi ataatsi-
miinnerani pinerluuteqarsi-
mallutik unnerluutigisaasut
illersuisuisa unnerluutigisaa-
sumik ikiuussinnaanerisa pit-
saanerulersinneqarsinnaanera
oqallisigineqarpoq. Illersuisut
sapinngisamik siusissukkut
suliap allaaserineqameri pis-
sarsiarisassavaat, taamaalillu-
tillu eqqartuussineq pitinnagu
piareersamissamut unnerluu-
tigisaasumillu naapeqateqar-
nissamut periarfissaqarneru-
lissallutik.
Landsdommer Hans Chr.
Raffnsøe ataatsimiititaliarsu-
armut ilisimatitsivoq piaar-
nerpaamik tamanna pillugu
kaajallaasitamik nassiussini-
arluni. Siunissami eqqartuus-
siviit pisussaalissapput qaqu-
gukkut suliat allaserineqame-
ri illersuisunut tunniunneqar-
simanersut aammalu illersui-
soq eqqartuussineq pitinnagu
unnerluutigisamik oqaloqati-
ginninnissaminut periarfissin-
neqarsimanersoq eqqartuus-
sissutit allassimaffiannut al-
lassallugu. Taamatut suliniu-
teqarnikkut illersuisut periar-
fissaasa pitsaanerulernissaat
ataatsimiititaliarsuup naatsor-
suutigaa, tamatumami saniati-
gut Nunatta Eqqartuussiviani
ilitsersuussisarfik illersuisuu-
sartunik pikkorissartitsisarlu-
ni aallartissimammat.
Eqqartuussissuserisumit
ikiorneqartarneq
Aammattaaq illersuisut eq-
qartuussissuserisumit ikior-
neqamissaminnut pisariaqar-
titsiffigisaannik suliaqarto-
qartamersoq oqallisigineqar-
poq. Oqallinnerup taassuma i-
nemerisaanik suliani anner-
toorsuami pisariusunilu iller-
suisut eqqartuussissuserisu-
mik ikiorserneqartarnissaat
landsdommerimit atuutsinne-
qalerpoq. Taamaalilluni eq-
qartuussissuserisoq ilanngul-
lugu suliat allattorsimaffiinik
nassiussivigineqartalissaaq,
allattorsimaffiillu pissarsia-
rereeraangamigit illersuisoq
telefonikkut, faxikkut ataatsi-
meeqatigineratigulluunniit il-
lersuinerup ingerlanissaanik
siunnersorsinnaalissallugu.
EqqartuussisSuserisup iller-
suisuusussallu suleqatigiinne-
rat eqqartuussineq pitinnagu
ingerlanneqartassaaq, eqqar-
tuussinerup nalaani illersui-
soq kisimi unnerluutigisaasoq
sinnerlugu takkuttartussaam-
mat.
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarnermi ajomartor-
siutit annersaraat nunap iso-
rartunerujussua. Tamatuma i-
laatigut nassatarisaanik ilisi-
mannittutut nassuiaanerit a-
kuttunngitsumik illoqarfiit
eqqartuussiviata arlaanni i-
ngerlanneqartarpoq, nassui-
aataasorlu allanneqareeraa-
ngami eqqartuussivimmut pi-
neqaatissiiffiusussamut nassi-
unneqartarluni. Tamatumanili
qularutissaanngilaq pineqaa-
tissiissutaasussap aalajanger-
niameqartarnera sumiiffimmi
ataatsimi ilisimannittutut nas-
suiaasoqartarnissaa uppernar-
nerpaajusarmat.
Killisiuinerit
isiginnaarutikkoorlugit
Aamma tamanna pinerluutaa-
simasunik Nunatta Eqqar-
tuussivianut ingerlatsitseqqit-
toqarsimatillugu ajornartor-
siutaasarpoq, pineqartormi a-
kuttunngitsumik eqqartuussi-
nerup nalaani najuussinnaa-
neq ajormat. Tamannalu mas-
sakkut isiginnaarutikkut a-
taatsimeersuarnermut atortu-
lersuutit atorlugit aaqqinniar-
neqarpoq.
Taamaalilluni eqqartuussi-
vik suliamik ingerlataqarfiu-
soq ilisimannittumik ima-
luunniit unnerluutigisaasima-
sinnaasumik allamiittumik
teknikkikkut atortulersuutit a-
torlugit killisiuisinnaalissap-
put. Killisiuinermi pineqartut
isigalugillu tusaaneqarsinnaa-
lissapput. Misiliilluni inger-
latsinissamut tassunga ataat-
simiititaliarsuaq isumalluaa-
teqarluarpoq, Kalaallit Nu-
naanni eqqartuussisaatsim-
mut pitsannguutaalluarsin-
naasoq ilimanarmat.
Politiit pillugit
maalaarutit
Eqqartuussiveqameq pillugu
ataatsimiititaliarsuarmi poli-
tiit sinnerlugit suleqataasut
politiit sulisillutik pissusiler-
Ester Brohus Nunatsinnut uterpoq: Qallunaaq coorborpalaartunik erinarsortartoq Ester
Brohus poorskikkunni Nunatsinni angalaarami iluatsitsilluarpoq. Taamani nipilersortartut
marluk ilagai tumerparpaarlu maskiina nassarlugu. Massakkut uteqqilereerpoq - nipilerso-
qatigisartakkani katillugit arfiniliusut ilagissavai.
Ester Brohus & Band inuiattut ullorsiomitsinni Hotel Sisimiuni tusarnaartitsissapput,
arfininngornermilu junip 22-iani Kangerlussuarmi klubbimi tusamaartitsissallutik. Sapaa-
tiuppat Ester Brohus & Band Kangerlussuarmi Roklubben-imi tusamaartitseqqissapput.
Ester Brohus nipilersoqatinilu poorskimi Hotel Sisimiuni tusarnaartitsisut assimi taku-
neqarsinnaapput.
Ester Brohus tilbage i Grønland: I påsken havde den danske country-sangerinde Ester
Brohus succes med en turné i Grønland. Dengang havde hun et lille band på to musikere
og en trommemaskine med sig. Nbu vender hun tilbage - denne gang med et hele sit band,
som ialt består af seks personer.
Ester Brohus & Band optræder på Grønlands Nationaldag på Hotel Sisimiut, mens hun
på lørdag, den 22. juni, optræder i klubben i Kangerlussuaq. På søndag, Set. Hans aften,
optræder Ester Brohus & Band i Roklubben i Kangerlussuaq. På billedet ses Ester Brohus
med sit lille band på scenen på Hotel Sisimiut i påsken. (Ass./Foto: John Jakobsen).
Politiit pillugit maalaarutit iluamik suliarineqartamissat qularnaarniarlugu ataatsimiitita-
mik pilersitsisoqassaaq.
Der skal oprettes et politiankenævn, der skal holde øje med, om politimesteren, der modta-
ger klagerne, behandler sagerne tilfredsstillende. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
somerat pillugu maalaarute-
qartarnermut tunngasumik
siunnersuuteqarput. Siunner-
suut ataatsimiititaliarsuarmit
taperserneqarpoq, tassan-
ngaanniillu politikikkut oqar-
tussaasunut, Danmarkimi ju-
stitsministeriamut aamma
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut maalaaruteqartamer-
mut aaqqissuussinermik in-
nersuussuteqartoqassaaq.
Aaqqissuussinermi tassani
politimesterip politiit pillugit
maalaarutit katersorlugillu
misissortassavai, maalaarutil-
li suliarineqartarneri politiit
pillugit maalaaruteqartarfim-
mit nakkutigineqartassapput.
Maalaaruteqartarfik Kalaallit
Nunaanni eqqartuussissuse-
risumik siulittaasoqassaaq i-
nuinnamillu naalakkersuisut
qinigaannik marlunnik ilaa-
sortaqassalluni. Politiit pillu-
git maalaaruteqartarfik sulia-
mik misissueqqinnissamik
politimesterimut piumasaqar-
sinnaassaaq, politimesterillu
maalaarummut aalajangiinera
Danmarkimi rigsadvokatimut
ingerlateqqissinnaassallugu.
Ataatsimiititaliarsuup oqal-
lisissiortumi piffissami ki-
ngullermi ilaatigut tv-kkut o-
qallisissiorlutik aallartipput,
taannalu aasaanerani sulin-
ngiffeqareernerup kingorna
aallakaatinneqassaaq. Aalla-
kaatitassiami eqqartuussineq
ataaseq takutinneqassaaq, ta-
matumalu kingorna oqallitsit-
sisoqassaaq, innuttaasut sia-
nerlutik isummaminnik anit-
siffigisinnaasaannik.
Oqallisissiortut ataatsimiiti-
taliarsuup eqqartuussiveqar-
nermut ilisimatitsissutitut o-
qallisissiatullu aviisiliaa 1996-
imi ukiakkut saqqummersit-
tussaavaat.
Bisidderne skal have
bedre muligheder
Retsvæsenskommission foreslår brug af video-udstyr
under retssager
QAQORTOQ(PM) - Rets-
væsenskommissionen har på
sit sjette møde i Qaqortoq
drøftet, hvordan man kan for-
bedre bisiddernes muligheder
for at hjælpe den tiltalte i kri-
minalsager. Bisidderen skal
have sagens akter tidligst
muligt, så det bliver muligt at
forberede sig før retssagen og
holde møde med den tiltalte.
Landsdommer Hans Chr.
Raffnsøe har oplyst overfor
kommissionen, at han snarest-
vil udsende et cirkulære om
denne sag. Kredsretterne vil i
fremtiden blive pålagt at note-
re i retsbogen, hvornår bisid-
deren har fået sagens akter, og
om bisidderen har haft mulig-
hed for at tale med den tiltalte
inden retssagen. Kommissio-
nen regner med, at initiativet
fra landsdommeren kan med-
virke til at forbedre bisidde-
rens muligheder, når man
samtidig tager i betragtning,
at landsrettens vejlednings-
afdeling har påbegyndt kur-
susvirksomhed for bisiddere.
Advokathjælp
Kommissionen har også drøf-
tet, om der er sager, hvor bi-
sidderen skal have hjælp af en
advokat. Denne drøftelse er
resulteret i, at landsdomme-
ren er begyndt at praktisere, at
der til meget alvorlige eller
komplicerede sager kan
beskikkes en advokat til at
hjælpe bisidderen. Det bety-
der, at advokaten også skal
have sagens akter, så han tele-
fonisk, pr. fax eller ved et
møde kan rådgive bisidderen
med hensyn til, hvordan for-
svaret skal tilrettelægges.
Dette samarbejde mellem ad-
vokaten og bisidderen foregår
inden retssagen, så det kun er
bisidderen, der møder op på
den tiltaltes vegne under
domsforhandlingen.
Et af de store problemer i
det grønlandske retsvæsen er,
at afstandende er så store. Det
har blandt andet betydet, at
vidneforklaringer ofte er afgi-
vet i én kredsret, og herefter
er forklaringen blevet skrevet
ned og sendt videre til den
kredsret, hvor domsforhand-
lingen foregår. Der er dog in-
gen tvivl om, at enhver doms-
forhandling er mest pålidelig,
hvis vidneforklaringer afgi-
ves til selve den dømmende
ret.
Videoudstyr til afhøringer
Det samme problem findes
med hensyn til anke af krimi-
nalsager til landsretten, hvor
den tiltalte ofte ikke har været
til stede under-domsforhand-
lingen. Det søges nu udbedret
gennem et forsøg med video-
konferenceudstyr.
Det betyder at den døm-
mende ret kan afhøre vidnet
eller eventuelt den tiltalte,
som befinder sig et andet
sted, ved hjælp af teknisk ud-
styr. Det bliver således muligt
at se og høre hinanden under
afhøringen. Kommissionen
har store forventninger til det-
te forsøg, som meget muligt
kan forbedre retsplejen bety-
deligt i Grønland.
Klager over politiet
Politigruppen under retsvæ-
senskommissionen har frem-
sat et detaljeret forslag over
for kommissionen angående
klager over politiets adfærd i
tjenesten. Dette forslag er til-
trådt af kommissionen, som
vil anbefale de politiske in-
stanser, justitsministeren i
Danmark og hjemmestyret, at
der etableres en klageordning.
I følge ordningen skal poli-
timesteren modtage og under-
søge klagerne over politiet,
men sagsbehandlingen vil bli-
ve overvåget af et politianke-
nævn. Nævnet skal være sam-
mensat af en advokat fra
Grønland som formand og to
lægfolk udpeget af landssty-
ret. Dette politiankenævn kan
stille krav til politimesteren
om yderligere undersøgelser i
sagen og kan anke politime-
sterens afgørelse i klagesagen
til rigsadvokaten i Danmark.
Kommissionens debatgrup-
pe har på det seneste blandt
andet været igangsætter for en
tv-debatudsendelse, der vil
blive sendt efter sommer-
ferien. I udsendelsen vil der
blive gennemført en kreds-
retssag, og derefter vil der bli-
ve debatteret, hvor befolknin-
gen har mulighed for at ringe
ind og bidrage med deres
synspunkter.
Debatgruppen udsender
kommissionens anden infor-
mations- og debatavis om
retsvæsenet i efteråret 1996.