Atuagagdliutit - 25.06.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 48 • 1996
1NUIAQATIGI1TTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
_
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
J
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration

1
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Utertoq Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
im*
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
J
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
TIf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimubPingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqameq
Abonnement

J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
J
Naqiterneqarfia
Tryk
mml
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen ,
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
7^1CLg'ag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
INUIATTUT ULL0RSI0RNERUP
ANERSAAVA
ATAATSIMOORUTEQARTARIAQARATTA
inuiattut ullorsioraangatta sunniuttaraaq qullilinaan-
nangajattumik. Soorunami nuannaamerup pianik,
ullormimi tassani eqqarsaatit misigissutsillu ataatsi-
moorussatsinnut saattarput - Kalaallit Nunaat. Ka-
laallit Nunaat, tassa uagut. Uagut pineqartarpugut,
immitsinnullu nalliuttorsiutigisarluta.
Ullaamanit inussiameqaluta naapisimaarrattarpu-
gut. Kikkut tamarmik qungujulasut inussiamerluin-
nartullu, ullut suugaluarpataluunniit taamaattussaa-
galuarluta, suut peqqutaanerlutik erfalasugut aqqar-
aangatsigik tammartartut.
Illoqarfinni anginerusuni inuit amerlanerit im-
minnut ilisarisimannginnamik malunnamerusaru-
narpoq. Ulloq sunaaluunniit immitsinnut qanor-
luunniit ilisarisimanngitsigigaluarutta, ulloq taanna
naallugu immitsinnut assammittaraagut pilluaqqu-
saqattaalluta, nuannivissumillu qiimasaqaluta.
Inoroorsaarumassuseq killeqanngilaq. Qaqqami
illoqarfimmiluunniit iga perlilerluni qimanneqartan-
ngilaq. Isikkileertitsisoqanngilaq, kamaattoqanngi-
laq. Ullormi nalliuttorsiorfiusumi nillianeq, illarneq
aamma »nipiliomeq« nuannaamermut uppemarsaa-
taapput tamatta akuerisagut.
UKIOQ NAALLUGU ullut allat allaapput. Ataatsi-
moorutissatsitut anguniakkatsinni taamatut eqqaa-
nalaartumik paaseqatigiittoqanngilaq, ataatsimoor-
toqanngilaq taamatullu isumaqatigiittoqarnani.
Akerlianik iliuutsinut oqaatsinulluunniit pasipilu-
isoqartuarpoq - immaqa patsisissaqarluartumik.
Qallunaat angerlaqquneqartarput, kalaallillu tutsui-
ginannginnerarneqarlutillu eqiasunneraneqartarput.
Pilerigisat anguniarlugit sakkortuumik nuanniit-
sumillu saqitsaattoqartarpoq. Saqitsaannermi ilu-
ngersortoqartarpoq, sivisuumillu aaqqiagiinngin-
nerit kinguneqanngitsoorsinnaasarput, angusaqan-
ngitsoomerillu siunissami suleqatigiilluarsinnaan-
nginnermik pilersitsisarlutik.
Sakkortuumik saqitsaatereernermi ajugaasoqartil-
lugu, ajugaaneq ilungersornermut nallersuunneqar-
sinnaanngingajattarpoq, assingusumillu angusaqar-
toqarsinnaasaraluarluni inussiamersumik akaariin-
nermillu ingerlatsinikkut.
Inuiattut ullorsiomerit amerlanerusariaqaraluar-
put. Imaanngilaq ilumoomeq, ileqqurinneq anguni-
arlugu saqitsaattamerit taamaatitsinniarlugit ima-
luunniit isumaqatigiinngittamerit unitsinniarlugit.
Tamakkumi ineriartomermut aallaaviupput pingaa-
rutillit ilaat. Akaareqatigiinnermilli isumaqatigiinni-
arnemut tunngaveqamissat anguniarlugit, soorlu
1996-imi taamaattoqarpallaarsimanngitsoq, taa-
maakkaaluarpammi tamanut angusarissaarfiunerus-
sagaluarpoq.
Qaquguluunniimmi tamanut tunngaviusussat suu-
galuilluunniit apeqqutaapput Kalaallit Nunaat ani-
ngaasatigut qanoq inissinneripput. Tassa tamatta a-
nguniagassatsitut aallaavissarput, soorlu inuiattut
ullorsiornitsinni eqqarsaatit misigissutsillu pitsaasut
immitsinnut nittarsaakkigut.
INUIATTUT ULLORSIORNEQ ullorpassuarni
ingerlanneqarsinnaanera inuiannut kikkunnulluun-
niit takorluuinerinnaassaaq piviusunngorsinnaan-
ngitsoq. Ilumoorunarpormi. Aammami ukioq naal-
lugu ullut tamaasa sulinngiffeqartoqarsinnaan-
ngilaq.
Akomutiginavianngilarpulli akulikitsumik eqqar-
saatigisarutsigu, Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu
anguniagarput tamatsinnut atuummat, taamaattumik
aaqqiagiinngissutigiuartakkatsinnik aaqqeeqatigiin-
niarutta tamanna aallaaviusariaqarpoq, imaanngit-
soq malartaasiinnarluni anguniagaqamani isuma-
qatigiinniartuusaamerit arlallit takoriikkavut - asser-
suutigalugu nunatsinni inuussutissarsiorfiup pi-
ngaamersaani taamaattoqartartoq.
Soorunami aaqqiagiinnginnerit qaangemiameri
tamaasa immitsinnut maneruutiinnarluta aqaannar-
sinnaanngilagut. Taamaattoqartanngilarlumi, siuari-
amerujussuussagaluarporli tunngavissaqanngitsu-
mik inoqatinut ajuallatsitsiniamerit qaangemeqara-
luarpata, tamakkumi innuttaasut eqqarsaatigilluaru-
nikku soqutigisarinngilaat, inuilli ataasiakkaat puf-
fajasut ataqqeqquinnarlutik kisimik taamaaliortar-
nerat peqqutaasarpoq.
SUNNIUTEQARTARIAQARALUARPOQ inuiat-
tut ullorsiomerup anersaavata qanilaartup allanut
iliuuserisartakkatsinnut ileqquliunnissaa, inuillu
ataasiakkaat soqutigisaasa Idlleqamerat uungaan-
nannguaq isiginermit qaangertariaqarput.
Ukioq eqqaamasassaqqissuunersoq soorunami
kinaanerluni apeqqutaavoq, suullu pingaartinneqar-
nersut. Ataatsimut isigalugu siuariamerujussuussa-
galuarpoq, inuiattut ullorsiomerup ataatsimoortitsi-
nera suleqatigiinnitsinnut, ataatsimoomssilluta suli-
atsinnut anguniakkatsinnullu sunniuteqaraluarpat.
Inuiattut ullorsiomerup anersaava ingerlattuarta-
riaqarparput. Juunip 21-ata kingoma ullualunnguani
ingerlatiinnamissaa aallamiutigisinnaavarput, uki-
ullu tulleriiaat ingerlanerini taamatut ingerlatsisar-
neq sivitsoriartuaartillugu inuiattut ataqatigiinnerput
annertusiartuinnartillugu.
ÅNDEN FRA NATIONALDAGEN
VI MÅ HAVE et eller andet til fælles allesammen,
og det kommer i den grad til udtryk på national-
dagen, at det næsten er til at tude over. Men af glæ-
de naturligvis, for det er en dag, hvor alle gode tan-
ker og følelser rettes imod det, vi er fælles om -
Grønland. Og Grønland, det er jo os. Det er os, det
handler om, det er os vi fejrer.
Overalt i landet møder vi fra morgenstunden hin-
anden med udtalt venlighed. Der er smil hos alle og
en hjertevarme, der jo må være der til daglig, men
som af en eller anden grund ikke kommer frem, når
flagene er taget ned.
Kontrasten er måske størst i de større byer, hvor
der trods alt er mange, der ikke kender hinanden.
Men uanset hvor ukendte og fremmede, vi er over-
for hinanden, når vi mødes under gængse hverdags-
forhold, så er det frem med næven og en hjertelig og
personlig lykønskning, som igangsætter den vidun-
derlige stemning, der varer dagen igennem.
Og gæstfriheden overskrider alle grænser. På
denne dag går ingen sultne forbi en madgryde i fjel-
det eller på festpladserne i byen. Alle deler, ingen
slås. Dagen er en festdag, hvor skrig, latter og
»larm« er et livsbekræftende indslag, vi alle går ind
for.
TREHUNDREDE OG FEMOGTRES andre dage i
år er det anderledes. Der har ikke være tilnærmel-
sesvis den samme forståelse, det samme fællesskab,
og den samme enighed om den fælles opgave.
Der hersker tvært imod ofte en grim mistro om
andres hensigter med det, de gør eller siger - og
måske med god grund. Danskerne får besked om at
rejse hjem, og grønlænderne om, at de er ustabile og
dovne.
Der sættes hårdt mod hårdt og fremsættes krav,
som man på forhånd kan sige ikke bliver imøde-
kommet. Der forberedes forhandlingsrunder, og der
forhandles. Man sviner hinanden til i pressen og
undergraver modstanderens troværdighed.
Der kæmpes en hård og ofte bitter kamp for at
opnå, hvad man vil. Der bruges mange kræfter på
kampen, som efter lang strid kan munde ud i ufor-
løste konflikter, der skaber elendige samarbejdsvil-
kår for fremtiden.
Når de kæmpende i den benhårde kamp sejrer,
står sejren sjældent mål med indsatsen, og lignende
resultater kunne ligeså godt være opnået i en atmos-
fære af venlighed og fordragelighed.
Vi bør have nogle flere nationaldage. Men ikke
for at afskaffe kampen for ret og anstændighed eller
for at komme uenigheden til livs. Det er jo i virke-
ligheden grundlaget for en væsentlig del af udvik-
lingen. Men et mere forsonende forhandlingsgrund-
lag, end vi ofte har set det i 1996, vil befordre bed-
re resultater for alle.
Grundlaget for alt vil jo til hver en tid være den
økonomiske tilstand vi bringer Grønland i. Det er en
fælles opgave, der skal tage sit udgangspunkt i alle
de gode tanker og følelser, vi bestråler hinanden
med på nationaldagen.
NATIONALDAGE én masse forekommer måske
mange at være en lalleglad drøm om en irrationel,
umulig virkelighed for enhver befolkning. Det er
nok rigtigt. I alt fald kan det ikke gå at holde fri hver
dag i året.
Men det skader ikke, at vi så ofte som muligt tæn-
ker på, at målet med Grønland i virkeligheden er
fælles for os alle, og derfor er det fælles udgangs-
punkt for løsningen af vore uundgåelige konflikter
mere rigtigt end det skyttegravsgraveri, vi har set så
meget af - for eksempel indenfor landets ubestridte
hovederhverv.
Naturligvis er det også naivt at tro, at vi kan sid-
de og stryge hinanden med håret, hver gang vi skal
have klaret en konflikt. Sådan foregår det jo ikke,
men det ville være et langt skridt frem at undgå den
strukturløse og personlige mudderkastning, som
offentligheden i virkeligheden ikke interesserer sig
for, om som skyldes nogle enkelte hidsigproppes
personlige forfængelighed.
Nationaldagens venlige ånd bør påvirke vor
almindelige omgangsform, og grænsen for det per-
sonlige interesseområde bør skubbes uden for den
enkeltes næsetip.
OM ÅRET i år bliver værd at huske afhænger natur-
ligvis af, hvem man er, og hvad man lægger vægt
på. Set med det store overblik ville det været et
fremskridt, hvis nationaldagens sammenhold kom
til at præge vort samarbejde og vore fælles opgaver
og mål.
Vi bør holde liv i ånden fra nationaldagen. Vi
kunne begynde med at holde den gående nogle dage
efter den 21. juni og år efter år gabe over større og
større perioder med nationalt sammenhold.