Atuagagdliutit - 25.06.1996, Side 8

8
Nr. 48 • 1996
7^1 t^a a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ilinniarnertuunngortut 43-it Nuummi sisamanngormat
allagartartaarput. Nunaqarput tamaat eqqarsaatigalugu
120-it missaat sapaatip akunnerani kingullermi
ilinniarnertuunngorput.
Torsdag i sidste uge modtog 43 studenter deres
eksamensbeviser i Nuuk. Tallet for hele Grønland er
på lige omkring de 120 studenter i år. (AG-foto).
Brug demokratiet som våben
Rektor opfordrer studenterne til at søge efter fornyelse
NUUK(PM) - De 43 nybagte
studenter fra Midtgrønlands
Gymnasiale Kursus i Nuuk
strålede om kap med solen,
der skinnede udenfor fra en
klar himmel. Minihallen, der
var rammen om dimissionen,
var fyldt med festklædte
familiemedlemmer og på-
rørende, der med stolthed vil-
le fejre dagen sammen med
de nye studenter, som har
slidt i det for at nå bedst muli-
ge resultater.
Sliddet har også givet godt
udbytte. Karaktererne der er
uddelt til dette års studenter
taler deres tydelige sprog.
Som rektor Isak Heilmann
sagde i sin dimissionstale, så
har omkring 10 procent af alle
studenterne opnået over 10 i
gennemsnit.
- Det er glædeligt at konsta-
tere, at de elever, der har gode
evner også har lagt et meget
seriøst arbejde i hverdagen.
De gode resultater er en kom-
bination af flid, indsats og
evner. Jeg synes, at hele år-
gangen fortjener en stor ros,
sagde rektor på de gymnasi-
elle uddannelser Isak Heil-
mann.
Demonstration imod
atomsprængninger
At det ikke er blevet til
læsning alt sammmen, men
også til engagement til begi-
venheder i det omgivende
samfund viste eleverne i efter-
året da de protesterede imod
franskmændendes atomprøve-
sprængninger på Mororoa.
- Det er efter min mening
ingen skam at være lidt af en
revolutionær, men det må ske
med demokratiet som våben,
sagde rektor Isak Heilmann.
- Vi har derfor været glade
for, at I gav udtryk for jeres
modstand over for fransk-
mændenes atomprøves-
prængninger sidste efterår,
som verdensopinionen prote-
sterede imod. I har uden
tøven ønsket at tilkendegive,
at mennesket må og skal
beskytte og værdsætte natu-
ren og miljøet. Det franske
folk, der gik på Paris’ boule-
vard hørte jer ikke, men i
plantede synspunkterne på
jeres skoles grund. Med jeres
skole som udgangspunkt har I
tilkendegivet jeres engagere-
de synspunkter om forhold i
ind- og udlandet. Jeg vil øn-
ske, at I fortsætter med at tage
kampen op med argumenter
for at forsvare det, som I tror
på. Miljøorganisationerne er
ikke nogen dårlig forbunds-
fælle i den slags sager.
Godt med fornyelse
Rektor Isak Heilmann under-
stregede også overfor studen-
terne, at de ikke skal være
bange for fornyelser.
- Kommer der nye indtryk
udefra, så får man noget, som
man har godt af, og det er
både fysisk og psykisk. Vi
mennesker er normalt meget
provinsielle, vi har godt af at
blandes med andre. Et folk, et
fællesskab, det er sådan set en
god ting. Men nationalisme
kan udvikle sig til noget
grimt, hvor der bliver territo-
rialkampe. 1 Grønland skal
vor nationale egenart nok leve
videre i os. Men den ændrer
sig hele tiden. Det skal ændre
sig. Forskelligheden styrkes
med venlighed udadtil og
anerkendelse af hinanden.
Den vide verdens grænser
udvider sig for jer.
At der er brug for anerken-
delse af hinanden og hinan-
dens forskelligheder var også
noget af temaet i talen som
Malene Andersen og Naja
Bianco holdt på vegne af stu-
denterne.
Vi vil leve i harmoni
-1 tror nok, det er den mørke,
der skal tale grønlandsk og
den lyse, der skal tale dansk.
Men sådan forholder det sig
ikke i dag, indledte Naja
Bianco sin tale. - Fordi lige-
som dagen i dag er det, er
sproget også en mærkelig sag.
Igennem vores opvækst har vi
ikke spekuleret så meget over
det, men da vi udviklede vo-
res egen personlighed, er
sproget begyndt at spille en
betydelig rolle.
- Nogle af os er blevet op-
draget med det danske sprog
alene, fordi det dengang hav-
de større indflydelse på Grøn-
lands fremtid med henblik på
uddannelser.
- Men nu har udviklingen
taget en brat vending. Det
grønlandske sprog er blevet
vigtigere. Dermed være ikke
sagt, at det danske skal under-
gå den samme skæbne som
det grønlandske har. Vi bliver
nødt til at forene og bibeholde
begge sprog, for at leve i har-
moni. Ikke kun i harmoni
med sproget, men også i har-
moni med hinanden socialt
set.
Karakterlegater,
humørbomber
og fightere
Naja Bianco og Malene An-
dersen afsluttede deres tale
med at takke deres lærerne på
skolen, for som de udtrykker
det, så har samarbejdet mel-
lem lærere og elever igennem
de tre år gjort dem i stand til
at forholde sig kritisk til deres
omgivelser.
- Tak for alt. I har været
med til at give os den frihed,
vi i dag modtager igennem
eksamensbeviset. Frihed til at
erobre den store verden. Fri-
nik tunissutisisut ilagaat.
Nuannaartuunini aasigiinn-
gitsunillu atuaqatigiit akor-
nanni aaqqissuusisarnini
pillugit tunissutisivoq.
Malene Andersen modtog en
boggave for sit gode sociale
sindelag og for at sprede
godt humør blandt studie-
kammeraterne. (AG-foto).
hed til at vælge.
Også i år var der legater fra
Nuna Fonden til de tre elever
med de højeste karakterer. Et
rent 11 tal indbragte Jesper
Brieghel legatet på 10.000
kroner, Jacob Nitter Sørensen
fik 5.000 kroner for et gen-
nemsnit på 10,7 og Kunuk
Holm fik 3.000 kroner for
gennemsnittet på 10,3.
Det er ikke alle, der har de
optimale forhold under deres
studietid. Der er fightere som
ikke lader sig slå ud af mange
forskellige problemer under-
vejs. Malina Pjetturson fik en
boggave for at have gennem-
ført skolegangen med gode
resultater på trods af mange
forskellige hindringer. Male-
ne Andersen fik ligeledes en
boggave for sit smittende go-
de humør og sit sociale enga-
gement blandt sine kammera-
ter, og Naja Kærsgaard An-
dersen fik en anerkendelse for
et fremmøde på over 96 pro-
cent.
Ukioq manna aamma Ilinniamertuunngorniarfimmi atuartut ilaat immikkut nipilersornermik atuartitaapput.
Tusarnerluinnartumik allagartartaarnerminni tusarnaartitsipput.
Gymnasiets musikhold gav et par velklingende numre til dimissionen i Minihallen. (AG-foto).