Atuagagdliutit - 04.07.1996, Page 7

Nr. 51 • 1996
7
7^1tfa a.jZ'ag'c/é/a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Ilisimasassarsiomeq
nalliuttorsiutaasoq
Kiinaaleeraq 1972-imili ilisimasassarsiorfigineqartoq
ulorianartorsiorpoq
KANGERLUSSUAQ (KKL)
- Amerikarmiut kiinaaleeq-
qanik ilisimasassarsiornerat
Greenland Peregrine Galeon
Survey-imik taaneqartoq uki-
oq manna amerikarmiu ilisi-
masassarsiortoq Bill Mattox
suleqataalu Kangerlussuar-
mut tikippata ukiut 25-in-
ngorlugit nalliuttorsiutigine-
qassaaq.
Nunani issittuni kiinaaleeq-
qat piaqqiorfiisa pitsaanersaat
Kalaallit Nunaata kitaani Ka-
ngerlussuup eqqaani nuna-
vimmiippoq.
Nunarujussuarmi ilisima-
tusarfiusumi 2600 kvadratki-
Iometerinik annertussusilim-
mi ulloqarfiit 124-it nassaa-
rineqarsimapput, tamannalu
amerikarmiut ilisimatusartut
tupinnartutut isigaat.
1972-imiit aasat amerlaqi-
sut ingerlaneranni ilisimatu-
sartut kiinaaleeqqap ullui
katillugit 623-it nassaarisima-
vaat, piaqqallu katillugit
1866-it takusimallugit. Amer-
lagaluaqisulli kiinaaleeraq
ulorianartorsiorpoq.
Kiinaaleeraq nunarsuatsin-
ni timmissat sukkanersaraat,
ukiumullu qaammatini quli-
ngiluani Kalaallit Nunaata
avataaniittarluni, kiisalu i-
ngerlaamerminni ukiuunera-
nilu uninngaamerminni tim-
miaaqqat inuussutissatut pin-
ngitsoorsinnaanagit.
Seqqitsaatit
toqunartortallit
Ajoraluartumilli seqitsaatit
toqunartortallit avatangiisinut
ajoqutaasut assigiinngitsut
suli atomeqarput, toqunartu-
alu timmiaaqqat nerisaminnut
ilanngullugu iiorartarpaat.
Toqunartoq naggataagut kii-
naaleeqqamut tuttarpoq, tim-
missatut qaasuttutut nerisa-
qaqatigiinnermi qullerpaatut
inissisimagami.
Seqqitsaatit toqunartortallit
qangalili atorunnaameqarsi-
magaluartut suli toqunartup
sinnerinik kiinaaleeqqat ti-
maanni nassaartoqartarpoq,
pingaartumik kinguaassior-
sinnaanerinut ajoqutaasartu-
nik.
Ilisimatusartut suliniutitik
aqqutigalugit kiinaaleeqqat
pillugit nutaanik annertu-
ngaatsiartunillu ilisimasaqa-
lersimapput, taakkulu pin-
ngortitami uumåssusillit im-
minnut sunniuteqartarnerat
pillugu paasissutissanik a-
merlasuunik takussutissarta-
qarput.
- Kalaallit Nunaanni naasut
uumassusillillu imminnut
sunniuteqartarnerat pillugu
ilisimatusamermi Bill Mat-
tox-ip Kangerlussuup eqqaani
kissaviarsunnik misissuiniar-
luni aalajangersimanera iluat-
sitsineruvoq, Dansk Polarcen-
ter tusagassiutinut nalunaa-
rummini allappoq.
- Ilisimatuut qallunaat a-
taatsimoortut ataatsit nam-
minneq kajumissutsiminnik
ukiuni arlaqalersuni Kalaallit
Nunaata kujasinnerusortaani
kiinaaleeqqanik misissuisi-
magaluarput, ukiulli untriti-
likkaat ataatsit sisamararteru-
taasa ingerlaneranni kisiar-
taallutik misissuisimasut tas-
saapput amerikarmiut sulia-
minnik nuannarinnillutik i-
ngerlassisimasut.
Ilisimatusarnerup imaqa-
ngaatsiamerata saniatigut pif-
fissap ingerlanerani allaase-
rineqartartut takisuut pin-
ngortitami uumåssusillit im-
minnut sunniuteqartarnerat
pillugu paasissutissartaqame-
ra pissutaalluni, ilisimatusar-
neq taanna nunami issittumi
avatangiisit piffissaq sivisooq
eqqarsaatigalugu nakkutigi-
neqamerinisa ikeqisut ilaattut
taaneqarsinnaavoq. Tamatu-
malu kingunerisaanik kalaal-
lit qallunaallu siunissami su-
liffeqarfiit pinngortitaq pillu-
gu suliaqartut aqqutigalugit
sulinermut peqataanerulerta-
riaqaraluartut kaammattuine-
rusariaqaraluartullu Dansk
Polarcenter isumaqarpoq.
Saqqartniortaartut
Naalakkersuisuni saqqarmiullit sisamanngorput
NUUK(KK) - Aasaanerani su-
linngiffeqangajalemerani naa-
lakkersuisunut ilaasortat mar-
luk saqqarmiulemeqarput rid-
derkorset af Dannebrogsorde-
nen-imik.
Tassaapput naalakkersuisut
siulittaasuata tullia, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Daniel
Iver Saul Boas Skifte aamma
naalakkerusisunut ilaasortaq
Marianne Benedikte Sofie
Johanne Jensen. (Kunngik-
kormiut nalunaarutaanni aqqi
tamakkerlugit allassimapput).
Daniel Skifte naalakkersui-
nermik suliaqartutut nutaaju-
laarpoq. Partiip Atassutip siu-
littaasuatut upemaaq kingul-
leq Inatsisartunut qinigaavoq,
partiillu Siumut aamma Atas-
sut naalakkersuisooqatigiiler-
Daniel Skifte -
saqqanniortaartoq.
Daniel Skifte - ny ridder.
nerisigut naalakkersuisut siu-
littaasuata tulliatut aamma a-
ningaasaqamermut ineqamer-
mullu naalakkersuisutut toq-
qameqarluni.
Marianne Jensen 1989-imi
Ilulissani borgmesterinngor-
poq, 1991-imilu Lars Emil
Johansen Siumut aamma
Inuit Ataqatigiit suleqatigiis-
sillugit naalakkersuisunngor-
titsimmat Nuummukartin-
neqarpoq kultureqarnermut,
ilinniartitaanermut, ilageeqar-
nermut ilisimatusamermullu
naalakkersuisunngortillugu.
1995-imi qinersereemerup ki-
ngorna peqqinnissaqarner-
mut, avatangiisinut ilisima-
tusamermullu naalakkersui-
sunngorpoq.
Jonathan
saqqarmioqamersaavoq
Saqqarmiulerneqaqqammer-
sut marluk saniatigut naalak-
kersuisuni allat marluk saq-
qarmioqarput.
Naalakkersuisut siulittaa-
q suat Lars Emil Johansen, Siu-
I mut, saqqarmioqarpoq ridder-
£ korset af 1. grad af Danne-
1 brogsordenen-imik, kiisalu
kultureqarnermut, ilinniarti-
taanermut ilageeqamermullu
naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt, Atassut, saqqar-
mioqarpoq ridderkorset af
Dannebrogsordenen-imik.
Nunatsinni Inatsisartunut i-
laasortani saqqarmioqarner-
saavoq Jonathan Motzfeldt,
Siumut, 1979-imit 1991-imut
naalakkersuisunut siulittaa-
suusoq. Jonathan Motzfeldt
saqqarmioqarpoq komman-
dør af Dannebrogsordenen-
imik, nunanilu arlalippaalun-
ni aamma saqqarmiulemeqar-
simalluni.
Otto Steenholdt, Atassut,
Lars Emil Johansen-itut aam-
ma Jonathan Motzfeldt-itullu
upemaaq Landsråd-imi Inat-
sisartunilu ilaasortaanermini
ukiunik 25-inngortorsiortoq,
saqqarmioqarpoq ridder af 1.
grad af Dannebrogsordenen-
imik.
Marianne Jensen -
saqqanniortaartoq.
Marianne Jensen -
ny ridder.
Nunani issittuni
kiinaaleeqqat
piaqqiorfiisa
pitsaanersaat
Kalaallit Nunaa-
ta kitaani
Kangerlussuup
eqqaani nuna-
vimmiippoq.
Vandrefalken
har i det vest-
grønlandske
indland ved
Kangerlussuaq-
området et af
sine bedste
yngleomårder i
Arktis.
(Ass. Grønlands
Fauna-mit tigus-
aavoq/Ill. hentet
fra Grønlands
Fauna).
Falkeprojekt fejres
Vandrefalken, der siden 1972 er blevet forsket, er truet
KANGERLUSSUAQ (KKL)
- Et amerikansk forsknings-
projekt om vandrefalken,
Greenland Peregrine Falcon
Survey, kan i år fejre 25 års
jubilæum, når den amerikan-
ske forsker Bill Mattox og
hans medarbejdere ankom-
mer til Kangerlussuaq.
Vandrefalken, som også
kaldes pilgrimsfalken, har i
det vestgrønlandske indland
ved Kangerlussuaq-området
et af sine bedste yngleområ-
der i Arktis.
1 det 2600 kvadratkilometer
store forskerområde er der
fundet i alt 124 forskellige
redepladser, hvilket de ameri-
kanske forskere finder impo-
nerende.
Gennem den massive
forskning ved Kangerlussuaq
i de mange somre siden 1972,
har forskerne haft personlig
kontakt med i alt 623 reder,
hvori der var i alt 1866 unger.
Til trods for de store tal er
vandrefalken truet.
Vandrefuglen, som er ver-
dens hurtigste fugl, tilbringer
ni måneder af året i områder
uden for Grønland og er i høj
grad afhængig af småfugle,
som de de lever af under
trækket og i vinterkvarterer-
ne.
Sprøjtegifte
rammer fugle
Desværre anvendes der sta-
digvæk forskellige miljøska-
delige sprøjtegifte som opta-
ges af småfugle. Giften til
sidst vil ende i for eksempel
en vandrefalk, der som rov-
fugl befinder sig øverst i
fødepyramiden.
Selv længe efter, at anven-
delsen af visse sprøjtegifte er
ophørt, findes giftige rester i
vandrefalkens organer, som
belaster især deres forplant-
ningsevne.
Gennem projektet har for-
skerne skaffet megen ny
viden om vandrefalken, der
på mange måder kan vise det
økologiske systems velbefin-
dende og funktion.
- Det er heldigt for udforsk-
ningen af Grønlands fauna og
økosystemer, at Bill Mattox i
sin tid valgte at satse på Ka-
ngerlussuaqs falke, skriver
Dansk Polarcenter i en pres-
semeddelelse.
- En enkelt gruppe danske
forskere har gennem en år-
række på privat basis foreta-
get lignende vandrefalkstu-
dier i det sydligste Grønland,
men det store projekt med nu
et 1/4 århundrede på bagen
har hidtil været baseret alene
på en gruppe entusiastiske
amerikanere. Udover at være
lødig forskning har projektet
nu også, på grund af sine lan-
ge tidsserier af relevante in-
formationer om økosystemet,
en status af at være et af de
meget fåtallige, langsigtede
biologiske miljøovervåg-
ningsprojekter i det arktiske
område. Dette burde udløse
en mere synlig grønlandsk og
dansk faglig deltagelse frem-
over sammen med en øget
opbakning fra de relevante
faglige institutioner, mener
Dansk Polarcenter.
Kaldt til orden
Landsstyret rummer nu fire riddere
NUUK(KK) - Lige før som-
merferien blev to medlemmer
af landsstyret tildelt ridder-
korset af Dannebrogsorde-
nen.
Det drejer sig om vice-
landsstyreformand, landssty-
remedlem Daniel Iver Saul
Boas Skifte og landsstyre-
medlem Marianne Benedikte
Sofie Johanne Jensen. (Jo,
alle navnene er med i den
officielle meddelelse fra hof-
fet).
Daniel Skifte er forholdsvis
grøn på den politiske arena.
Han blev som formand for
partiet Atassut valgt til
Landstinget sidste forår, og
han blev efter dannelsen af
koalitionen mellem partierne
Siumut og Atassut udpeget til
en helt ny post som vicelands-
styreformand og som lands-
styremedlem for økonomiske
anliggender og boliger.
Marianne Jensen blev i
1989 valgt til borgmester i
Ilulissat, og da Lars Emil
Johansen dannede landsstyre
i et samarbejde mellem Siu-
mut og Inuit Ataqatigiit i
1991, blev hun hentet til
Nuuk som landsstyremedlem
for kultur, uddannelse, kirke
og forskning. Efter valget i
1995 blev hun landsstyre-
medlem for sundhed, miljø og
forskning.
Jonathan mest dekoreret
Foruden de nye riddere er der
i landsstyret endnu to riddere.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen, Siumut, er til-
delt ridderkorset af 1. grad af
Dannebrogsordenen, mens
landsstyremedlem for kultur,
uddannelse og kirke Konrad
Steenholdt, Atassut, er tildelt
ridderkorset af Dannebrogs-
ordenen.
I Grønlands Landsting er
den mest dekorede politiker
så absolut Jonathan Motz-
feldt, Siumut, der var lands-
styreformand fra 1979 til
1991. Jonathan Motzfeldt er
kommandør af Dannebrogs-
ordenen, lige som han har
modtaget en række udenland-
ske ordener.
Otto Steenholdt, Atassut,
der lige som Lars Emil Johan-
sen og Jonathan Motzfeldt i
foråret rundede sit 25 års jubi-
læum som medlem af Grøn-
lands Landsråd og Landsting,
er ridder af 1. grad af Danne-
brogsordenen.