Atuagagdliutit - 04.07.1996, Síða 9

Nr. 51 ■ 1996
9
ap'ag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tuttut 2.600-t
pisassiissutaasut
Aallaaniartussanut akiliisitsisarneq akerlerineqaqisoq
atorunnaarsinneqarpoq
NUUK(KK) - Ukioq manna
tuttunniarnissaq sivikitsuu-
saaq ataatsimullu eqitigaas-
salluni. Ukioq manna tuttut
2.600-innaat pisassiissutigi-
neqarput, aallaaniarnermilu
tuttut pisariaqanngitsumik ui-
vernissaaq pinngitsoortin-
niarlugu aallaaniamissaq au-
gustip 15-iani aallartinneqas-
saaq septemberillu qulingani
naammassereersimassalluni.
Ukiuni marlussunni tuttut
oqallisaaqisumik eqqissisi-
matinneqareernerisa kingoma
siorna ammaanneqaqqipput,
tassani tuttut 2.000-it pisas-
siissutigineqarlutik. Ukioq
manna tuttut pisassiissutigi-
neqartut 2.600-nut amerline-
qarput, Aalisamermut, Piniar-
nermut Nunalerinermullu Pi-
sortaqårfimmit, Peqqinnis-
samut Avatangiisinut Ilisima-
tusamermullu Pisortaqarfim-
mit kiisalu kommunit kattuf-
fiannit aallartitat ataatsimiin-
neranni kommunit ataasiak-
kaat akornanni agguiaanne-
qartunik.
Kattuffik KNAPK tamatu-
munnga akerliuvoq, ataatsi-
miinnermulli tassunga qaaq-
quneqaraluarami allakkat am-
masut aqqutigalugit nalunaa-
ruteqarpoq aalisartut piniar-
tullu kattuffiat peqataatitaqar-
nissaminik kissaateqanngit-
soq. KNAPK-p tuttut amer-
lassusaasa nalilemeqameran-
ni peqataatinneqarsimanngin-
nini arraatigisimavaa, naak
KNAPK-mi ilaasortaq, aali-
sartoq piniartorlu Vittus
Holm Nuummeersoq ukiuni
arlalinni Sisimiuni aallaaniar-
nermi nakkutilliisoq Hans
Mølgaard ilagalugu timmi-
sartumit kisitseqataasarsima-
galaurtoq. KNAPK-lli paasis-
sutissiissutai malillugit kat-
tuffimmit Kitaani tuttut amer-
lassuserpiaanik ilisimasaqan-
nginneraraluarluni tuttuttassi-
issutit 2.600-t naammanngil-
luinnartutut nalilerpai.
Aammattaaq KNAPK-mit
arraatigineqarpoq ukioq man-
na tuttuttassiissutigineqartu-
nit 2.600-nit Pinngortitalerif-
fik 100-nik pisassinneqarmat.
Biologinut pisassiissutigine-
qartut aallaavigalugil tuttut
inooriaasii iisimatuutut nali-
liiffigineqarsuinnaapput, paa-
sisallu siorna aavartitsinermi
alleqqut katersomeqartut pil-
lugit paasisanut assersuunne-
qassapput, taamaalillunilu
tuttut inooriaasiat nungusaa-
taanngitsumillu piniameqar-
sinnaanerat paasinarnerulis-
salluni, tamatumuunattaarlu
aamma piniaqqusaajunnaa-
vinnissaq pinngitsoorneqar-
sinnaassalluni.
Ukioq manna aallaaniat al-
leqqunik Pinngortitaleriffim-
mut nassiussisussaanngillat,
kisiannili immersugassamik
tunineqassapput, tassanilu ul-
loq pisaqarfiusoq sumiiffillu
nalunaarsomeqassapput, ta-
matumalu saniatigut tuttup
suiaanera, utoqqaassusaa, pu-
alassusia immaqalu naartune-
ra immersomeqassalluni.
Nuussuaq ilaavoq
Aalisamermut, piniarnermut
nunalerinermullu naalakker-
suisoq Påviåraq Heilmann tut-
tunik eqqissisimatitsisarneq
aallaaniartamerlu pillugu nal-
unaammmik nutaamik saq-
qummersitseqqammerpoq,
nalunaarullu taanna siomamut
naleqqiullugu aalajangiisuul-
luinnartunik allannguuteqar-
tinneqarpoq.
Sioma aavamermi inuussu-
tissarsiutigalugu aallaaniar-
tartunut 100 kroneertitsineq
saniatigooralugulu aallaani-
artartunut 500 kroneertitsineq
isornartoqartinneqartut ila-
gaat. 2.000-inik tuttuttassii-
soqarneratigut landskarsi
400.000 kroninik isertitaqar-
poq, ukioq mannali Påviåraq
Heilmann aqlajangerpoq aa-
vartussanut akiliisitsisarneq
akerlerineqaqisoq atorunnaar-
sinnarlugu. Taamaammat aa-
vamissaq akeqanngilaq - aku-
NUUK(KK) - Rensdyrjagten
i år bliver kort og koncentre-
ret. For ikke at stresse dyrene
unødigt i en jagt, hvor kvoten
er sat til kun 2.600 rensdyr,
begynder jagtperioden den
15. august og slutter allerede
den 10. september.
Efter et par års meget om-
diskuteret fredning blev rens-
dyrjagten atter åbnet sidste år,
hvor kvoten blev sat til 2.000
dyr. I år er kvoten blevet for-
højet til 2.600 rensdyr, som
efter et møde mellem repræ-
sentanter for direktoratet for
fiskeri, fangst og landbrug,
direktoratet for sundhed, mil-
jø og forskning samt kommu-
nernes landsforening blev
fordelt mellem de enkelte
kommuner.
Protestorganisationen KN-
APK var også indbudt til det-
te møde, men har i et åbent
ersissuteqarnissarli pisaria-
qarpoq.
Sioma tuttuttassiissutigine-
qartut nunami sumiinneri tun-
ngavigalugit agguataarineq
isornartoqartinneqartut ila-
gaat, Kalaallit Nunaata kitaa
sumiiffinnut tallimanut avin-
neqarluni. Tamatuma kingu-
nerisaanik inuit kommunimik
killeqarfii qaangerlugit anga-
lasariaqalersimapput, taman-
nali ukioq manna taamaatine-
nqarpoq.
Tuttut 2.500-t Kalaallit Nu-
naata qeqqani pisarineqarsin-
naapput, tassa Kangaatsiap
kujataani Nassuttuumiit Ivit-
tuut avannaanut Sermili-
gaarsummut. Taamaalillunilu
aallaaniat piniarfinnaaminni
piniarsinnaatitaapput.
Tuttut sinneri 100-uusut
Nuussuarmi pisarineqarsin-
naapput.
Ukiuni pingasuni
najugaqarsimanissaq
Kisiannili Påviåraq Heil-
mann-ip 1995-imi agguaasse-
brev erklæret, at fiskernes og
fangernes organisation ikke
ønskede at deltage. KNAPK
er sur over, at organisationen
angiveligt ikke har været ind-
draget i selve vurderingen af
bestanden, selv om KNAPK-
medlemmet, fisker og fanger
Vittus Holm, Nuuk, sammen
med jagtbetjenten i Sisimiut
Hans Mølgaard har deltaget i
flytællingeme i flere år. Selv
om KNAPK ifølge sine egne
oplysninger således ikke kan
vide, hvor mange rensdyr der
er på Vestkysten, finder orga-
nisationen kvoten på de 2.600
rensdyr for ganske utilstræk-
kelig.
KNAPK er også sur over,
at der i år af den samlede kvo-
te på 2.600 rensdyr er tildelt
en kvote på 100 dyr til Natur-
instituts. Med denne kvote
får biologerne et meget godt
riaaseq allanngortinngilaa,
tassa inuussutissarsiutigalugu
aallaaniartartunut pisassiissu-
tit 75 procentii pisassiissutigi-
neqassapput, sinneri 25 pro-
centit saniatigooralugu aal-
laaniartartunut pisassiissuti-
gineqassallutik.
Kiisalu allanngortinneqan-
ngitsut ilagaat qinnuteqaatip
kommunimut angerlarsimaf-
fimmut nassiunneqamissaa.
Inuussutissarsiutigalugu
aallaaniartartut inuussutis-
sarsiutigalugu aallaaniamiar-
sinnaatitaanermut atuuttumik
allagartaqartussaapput.
Saniatigooralugu aallaani-
artartut saniatigooralugu aal-
laaniarsinnaanermut atuuttu-
mik allagartaqamerup saniati-
gut Kalaallit Nunaanni naju-
gaqavissuusussaapput, ukiu-
nilu kingullerni pingasuni
Kalaallit Nunaanni najuga-
qarsimasuusussaallutik. Sani-
atjgooralugu aallaaniartartu-
nit qinnuteqartut pisassiissuti-
gineqartunit amerlaneruppata
pisortatigoortumik makitsi-
udgangspunkt for en viden-
skabelig vurdering af rens-
dyrbestandens ve og vel, som
sammenholdt med sidste års
indsamling af kæber fra rens-
dyrjagten er med til at tegne
et nuanceret billede af rensdy-
rene og det jagttryk, som be-
standen kan tåle, så vi ikke
igen skal opleve en totalfred-
ning.
1 år skal jægerne ikke ind-
sende kæberne til Naturinsti-
tuttet, men de skal udfylde et
skema, som fortæller om da-
toen og stedet forjagten samt
dyrets køn, alder, fednings-
grad og eventuel drægtighed.
Også Nuussuaq
Landsstyremedlem for fiske-
ri, fangst og landbrug Påviå-
raq Heilmann har netop ud-
sendt en ny bekendtgørelse
om fredning og jagt på rens-
dyr, og denne bekendtgørelse
har på en række afgørende
felter ændret sig i forhold til
sidste år.
Et af kritikpunkterne på
sidste års rensdyrjagt var en
brugerbetaling på 100 kroner
til erhvervsjægeme og 500
kroner til fritidsjægeme. Med
en kvote på 2.000 rensdyr gav
denne brugerbetaling 400.000
kroner i landskassen, men i år
har Påviåraq Heilmann valgt
at droppe den forkætrede bru-
gerbetaling, så det er gratis af
gå på rensdyijagt - når man
altså først har fået en licens.
Et andet kritikpunkt sidste
år var den geografiske forde-
ling, hvor Vestgrønland var
delt op fem områder. Det
medførte en sand folkevan-
dring på tværs af kommune-
grænserne, men det er opgivet
i år.
2.500 af rensdyrene må
skydes i Midtgrønland i det
traditionelle rensdyrområde
fra Nordre Strømljord syd for
Kangaatsiaq til Sermiligaar-
suk nord for Ivittuut. Det be-
tyder, at jægerne har frit slag
til at tage på jagt i deres tradi-
tionelle område.
nikkut pisassiisoqassaaq.
Agguaassineq
Tuttuttassiissutigineqartut
2.600-t imatut agguaanneqar-
put:
Paamiut.................350
Nuuk....................838
Maniitsoq...............456
Kangerlussuaq ............8
Sisimiut................438
Kangaatsiaq.............119
Aasiaat .................88
Qasigiannguit............60
Ilulissat ..............133
Qeqertarsuaq ............70
Uummannaq................40
Paamiuni, Nuumnti, Ma-
niitsumi, Kangerlussuarmi,
Sisimiuni, Kangaatsiami, Aa-
sianni Qasigiannguanilu aal-
laaniartartut tamarmik Ka-
laallit Nunaata Qeqqani tut-
tussinnaatitaapput. Ilulissani, -
Qeqertarsuarmi Uummanna-
milu aallaaniartartut Nuussu-
armi aallaaniarsinnaatitaap-
put.
De resterende 100 dyr må
skydes på Nuussuaq.
Tre år i Grønland
Til gengæld har Påviåraq
Heilmann fastholdt fordelin-
gen fra 1995 af kvoterne mel-
lem erhvervsjægerne og fri-
tidsjægeme, så erhvervsjæ-
geme må skyde 75 procent og
fritidsjægeme 25 procent af
dyrene.
Ligeledes er det fastholdt,
at ansøgning om deltagelse i
jagten skal rettes til hjem-
kommunen.
For erhvervsjægere gælder
det, at de skal have et gyldigt
erhvervsjagtbevis. Udstedel-
sen af licens til erhvervsjæge-
re skal ske i samarbejde med
den lokale fisker- og fanger-
forening.
For fritidsjægere gælder
det, at de foruden et gyldigt
fritidsjagtbevis også skal have
fast bopæl i landet og have
boet i Grønland i de tre sene-
ste år. Er der flere ansøgnin-
ger end kvoten tilsiger, skal
fordelingen blandt fritids-
jægere ske ved en offentlig
tilgængelig lodtrækning.
Fordelingen
Fordelingen af de 2.600 rens-
dyr ser således ud:
Paamiut................350
Nuuk ..................838
Maniitsoq..............456
Kangerlussuaq............8
Sisimiut...............438
Kangaatsiaq............119
Aasiaat ................88
Qasigiannguit...........60
Ilulissat .............133
Qeqertarsuaq ...........70
Uummannaq...............40
Jægerne fra Paamiut, Nuuk,
Maniitsoq, Kangerlussuaq,
Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasi-
aat og Qasigiannguit skal alle
skyde deres dyr i Midtgrøn-
land. Jægerne fra Ilulissat,
Qeqertarsuaq og Uumannaq
har del i jagten på Nuussuaq.
Augustip 15-ianit septemberip qulinganut tuttut 2.600-t Kitaani Nuussuarmilu pisarineqarsinnaapput. Inuussutissarsiutigal-
ugu aallaaniartartut 1.950-inik pisassaqarput, saniatigooralugu aallaaniartartut 650-inik pisassaqartut.
Fra den 15. august til den 10. september må deres skydes 2.600 rensdyr i Vestgrønland og på Nuussuaq. Erhvervsjægerne
må skyde 1.950 dyr, mens fritidsjægeme må skyde 650 dyr. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Hurtig jagt på 2.600 rensdyr
Den forkætrede brugerbetaling opgivet