Atuagagdliutit - 09.07.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 52 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siuiersuisut
JJestyrelse^
_j
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siuiittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontorlid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
■mm

Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass,/foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslllaq:
Ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagassilvikÆsklmo Prasi
Ulla Arlbjørn (bureauchef) (
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
PINIARNERMI
IMMIKK00RTITSINEQ
TUPINNARLUINNARPOQ inatsisitigut tunnga-
vissaqanngitsunik politikikkut aalajangiisoqartuar-
nera. Imaluunniit ajornerusumik:inatsisinik uni-
oqqutitsisunik.
Kingullermik pineqarpoq tuttunniartarnermut
ileqqoreqqusaq, piniartut ataasiakkaat inatsisilior-
nermi immikkoortitsinnginnissamik qulamaarinis-
sami inatsisinik unioqqutitsisumik piumaffigineqar-
mata. Kalaaleq akileraartartoq qinerisisartorlu tuttu-
tassinneqassaguni nunami maani ukiuni pingasuni
najugaqaqqaarsimasariaqarpoq.
Inuit pineqartut taama sivisutigisumik suli Ka-
laallit Nunaanni najugaqarsimanngitsut, imaluunniit
ukiup affaani allamiissimasut, inuiaqatitut naligisa-
tut naatsorsuutigineqarunnaarput. Tunniussinnaa-
saat kisimik naatsorsuutigineqarlutik. Inuit allat as-
sigalugit pisussaaffigaat akileraamissaq. Kisiannili
suna pinerlugu tassa tuttunniarsinnaanngillat.
Nalunaarummi nutaami immikkoortitsineq inga-
salluinnartoq pineqarpoq, takussutissaasoq iluamik
eqqarsarluarsimannginnermut. Immaqalu aamma
takussutissaavoq politikerit inunnut nalinginnaasu-
mik isiginnittarnerannut. Pingaartumik inunnut
sivikitsuinnarmik nunatsinniittussanut. Piniamer-
mut aalisamermullu naalakkersuisoqarfmp piniartut
aalisartullu kattuffiat KNAPK ajomartorsiutigiuar-
paa, kattuffimmiillu sakkortuumik piumasaqaati-
gineqartuarpoq piniartut sapinngisamik amerlaner-
paanik pisassinneqartamissaat. Ilaatigut kattuffiup
uumasunik ilisimatuut qanoq tuttoqartigineranik
naliliinerat illaatigisassanngortinniarsimavaa, oqar-
niarluni uumasunik ilisimatuut naliliinerannit tuttut
marloriaammik amerlanerusut.
KNAPK-mit piumasaqaatit ilaannikkut ilalemar-
tanngikkaluartut ilimanarpoq naalakkersuisoqarfik
ilaannikkut misigisimasartoq »akuersiinnaamissa-
mut«, taamaalilluni maannakkut inuit ukiuni pinga-
suni Kalaallit Nunaanni najugaqarsimanngitsut
eqqomeqarput.
Taamaattoq piniartut tuttutassaat amerlineqan-
ngillat, tapertaraluguli pinialuttartut makitsinermi
makinneqamissaminnut annertunerusunik periarfis-
sinneqarput.
UNIOQQUTITSISUMIK tuttunniameq pillugu na-
lunaarusiomeq ajomartorsiutinik siomagomit amer-
lanerusunik pilersitsiinnarpoq, tupigusuutigineqar-
sinnaavorlu naalakkersuisut sooq tamatumani taama
iliuuseqarsimanersut. Tikisitat kalaallillu nunani al-
lani sivikitsumik najugaqarsimasut - assersuutigalu-
git inuusuttut ilinniagaqareerlutik nunatsinnut uter-
tut - immikkoortinneqamertik pillugu maalaarute-
qartut ajomartorsiutinik pilersitsiinnameq ajorput.
Tamanna piumasaqaatinik nutaanik pilersitseqqit-
tarpoq, tullianillu qanoq pisoqarumaarpa? Soorlu
tapertaralugu pinialuttartut tullianik tuttunniaqqu-
saajunnaassappat?
Qularutissaanngilaq tamatumani tikisitat tuttunni-
arnissamut peqataatikkumaneqarsimannginnerat,
siomagut tuttunniartamermik misilittagaqanngitsut.
Immaqalu tamanna misigissutsinut assigiinngitsuti-
gut tunngassuteqartoq, kisiannili taamatut immik-
koortitsineq eqqortumik tunngavissaqanngilaq, ta-
mannami eqqortumik iliomermut nalunngisatsinnut
akerliummat. Kisiannili nalunaarusiami nutaami
Kalaallit Nunaata emeri paniilu aamma eqqomeqar-
mata pissusilersomeq suli sianiilliomerorpaluler-
poq. Kalaallit inuusuttut Danmark-imi nunaniluun-
niit allani ilinniagaqamiarlutik najugaqarsimasut -
ilinniagaqamissaammi tamatta kissaatigigatsigu -
pisussaaffnnik arsaarsinnaanngilagut.
NALUNAARUSIAQ nr. 15 tuttunik eqqissisimatit-
sinermut tuttunniamermullu tunngassuteqartoq a-
torlugu sioma akiliilluni tuttunniartitsineq akerleri-
neqaqisoq atomnnaarsinneqarpoq, kisianni inuussu-
tissarsiutigalugu piniartunut tapertaralugulu pinia-
luttartunut 75-25-mik agguaassisameq atomeqaan-
narluni.
Taamaalilluni erserpoq tuttunniameq inuussutis-
sarsiutitut isigineqartoq, tamatumani pingaartinne-
qamemllutik inuussutissarsiutigalugu piniartut na-
lunaarsomeqarsimasut.
Kisiannili suli apeqqutaavoq tamanna eqqortuli-
omemnersoq. Kalaallit Nunaanni inunnut amerla-
nernut tuttunniartameq misigisat pingaamersaraat,
kinguaariit ingerlaneranni inuunermut pingaarute-
qartunik nuannersunillu misigisaqarfiusartoq, ukiup
ingerlanerani nuannersumik eqqartomeqartartunik.
Tuttunniartameq ilaqutariippassuamut pingaarute-
qartomjussuuvoq - qanga kulturiusimasumut atas-
suteqartitsisoq suullu tamaasa qimallugit qasuer-
saamissamut periarfissiisoq, inuit inuunerannut toq-
qissisimanissaannullu pingaamteqartoq.
Kisiannili ullumikkut piniartut politikerillu isu-
maqalersimapput piniartut kisimik tuttunniarsinnaa-
sasiaqartut. Tamanna nutaamik eqqarsartalemeru-
voq, oqamiartamermit inuussutissarsiomermut an-
nikinnemjussuarmik tunngassuteqartoq. Tuttunniar-
nermi aningaasartuutit piffissarlu atomeqartartoq
inuussutissarsiutaaneranik qulamartunngortitsipput,
piniartullu salliutinneqartamerat taamaallaat kingu-
neqarpoq piniamermi nuannersunik misigisaqamis-
samut periarfissaqamemnerat.
Tamannalumi soorunami iluarinanngilaq.
Nutaamik eqqarsartoqartariaqalerpoq - aammat-
taaq tamatuma tungaatigut. Piniartut salliutinneqar-
tamerat apeqqusemeqartariaqarpoq. Tuttunniame-
rup inuussutissarsiomermut tunngavigisaata anni-
kippallaamera pissutigalugu nunami maani innut-
taasut allat tunulliunneqartamerat pissutissaqan-
ngilaq.
DISKRIMINERENDE JAGT
DET ER forbavsende, at der gang på gang tages
politiske beslutninger, som ikke har noget grundlag
i lovgivningen. Eller endnu værreisom er i konflikt
med loven.
Nu sidst er det vedtægten om rensdyrjagt, hvor
den enkelte jæger stilles overfor betingelser, der er i
strid med den lovgivning, der skal sikre imod for-
skelsbehandling. For at komme i betragtning ved til-
deling af et rensdyr, skal en grønlandsk skatteyder
og vælger have boet tre år i landet.
Disse mennesker, der endnu ikke har boet så læn-
ge i Grønland, eller som har været borte et halvt års
tid, regnes hermed ikke for lige samfundsborgere.
Kun hvad ydelser angår. De har nemlig samme for-
pligtelser og skal betale skat som alle andre. Af en
eller anden grund må de bare ikke skyde rensdyr.
Der er med den nye bekendtgørelse tale om grov
diskrimination, som vidner om andet end alminde-
lig ubetænksomhed. Den er nok ligeså meget et ud-
tryk for, hvordan politikerne forholder sig til men-
nesker i almindelighed. Og især dem, der kommer
udefra for en kortere bemærkning.
Landsstyreområdet for fangst og fiskeri har
ustandseligt problemer med fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK, og her presses der kraftigt på for
at sikre fangerne så stor en kvote som muligt. Orga-
nisationen har blandt andet forsøgt at latterliggøre
biologernes bestandsvurderinger og har hævdet, at
bestanden er dobbelt så stor, som biologerne mener.
Hvor urimelige KNAPK-folkenes krav underti-
den kan forekomme, føler landsstyremedlemmet
alligevel efter al sandsynlighed, at det er nødvendigt
at »give køb«, og det har så i denne omgang ramt
folk, der ikke har boet i Grønland i tre år.
Det skaffer imidlertid ikke flere dyr til fangerne,
men giver fritidsjægeme en lidt større chance for at
vinde lodtrækningen.
EN ULOVLIG bekendtgørelse om rensdyrjagt ska-
ber blot endnu flere problemer, end man har i for-
vejen, og det kan undre, hvorfor landsstyret indlader
sig på sådanne projekter. Ikke bare skaber det pro-
blemer, når den diskriminerede gruppe af tilkaldte
og af grønlændere, der for en kort tid har haft bopæl
et andet sted - for eksempel de mange unge, der
kommer hjem fra uddannelse - klager. Men det fører
til stadigt nye krav, og hvad bliver de ikke næste
gang? Skal fritidsjægeme for eksempel helt afvises
ved rensdyijagt?
Der er ingen tvivl om, at det har været hensigten
at udelukke tilkaldte, som ikke har traditionen med
rensdyrjagt liggende under huden. Og det kan man
vel forklare med nogle følelsesmæssige nuancer,
som blot ikke i mindste måde retfærdiggør en for-
skelsbehandling, der strider mod alt, hvad vi nor-
malt opfatter som rigtigt.
At man så desuden med den nye bekendtgørelse
rammer landets egne sønner og døtre er med til at
gøre det hele endnu mere tåbeligt. Vi kan da ikke
tage nogle rettigheder fra unge grønlændere, der har
været i Danmark eller udlandet for at dygtiggøre sig,
sådan som vi jo alle gerne vil have det.
BEKENDTGØRELSE nr. 15 om fredning af og jagt
på rensdyr fjerner den forhadte licensbetaling fra
sidste år, mens fordelingen mellem erhvervsjægere
og fritidsjægere på 75-25 er fastholdt.
Det betyder, at man fortsat opfatter rensdyijagten
som et erhverv, der først og fremmest skal tilgodese
de registrerede erhvervsjægere.
Men spørgsmålet er forsat, om dette er rigtigt. 1
Grønland er rensdyijagten for de fleste mennesker
et højdepunkt, der gennem generationer har været
med til at tilføre livet gode og værdifulde oplevel-
ser, som lever videre gennem vinteren. Rensdyrjag-
ten er et væsentligt element for mange, mange fami-
lier - et kulturelt bindeled til fortiden og en nødven-
dig rekreativ oplevelser, som er af stor betydning for
menneskers liv og velbefindende.
Nu om stunder bilder fangere og politikere sig
imidlertid ind, at kun fangerne har krav på jagten.
Det er en ny tankegang, som i øvrigt har meget min-
dre med erhverv at gøre end påstået. Omkostninger-
ne ved en rensdyrjagt sammenholdt med den tid, der
bruges til den, gør den til en tvivlsom forretning, og
resultatet af fangernes fortrinsstilling er såmænd
blot, at det er fangerne, der har bedst adgang til de
oplevelser, jagten giver, og de værdier, den med-
fører.
Det er naturligvis ikke rimeligt.
Der skal nytænkning til - også indenfor dette
område. Der skal stilles spørgsmålstegn ved fanger-
nes fortrinsstilling. Erhvervsgrundlaget ved rens-
dyrjagten er simpelthen for ringe til at udelukke alle
andre gode borgere i dette land.