Atuagagdliutit - 09.07.1996, Blaðsíða 11

Nr. 52 ■ 1996
11
/‘føgta&ajp</$o(. £/£
Umimmaat 300-t
pisarineqassapput
Umimmaat 18-it tammajuitsussaminnik
aallaaniartartunut akissalinnut pisassiissutigineqarput
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KK) - Umimmaat
300-t pisassiissutigineqartut
ippassigami agguaanneqar-
mata Maniitsoq Sisimiullu a-
merlanerpaanik pisassinne-
qarput. Kommunit marluk
taakku Kangerlussuarmi mit-
tarfimmut ungasinngitsumi
aallaaniarfiusartumut qanin-
nerpaajupput, taakkulu pisas-
siissutigineqartunit 300-nit
240-t pisarisussaavaat.
Kommunit katillugit arfi-
neq pingasut kiisalu Kanger-
lussuaq aallaaniarnissamut,
augustip aallaqqaataani aal-
lartittussamut septemberillu
qulingani naasussamut peqa-
■taasinnaatitaapput.
Taakku saniatigut tamma-
juitsussarsiorlutik aallaaniar-
tartut akissallit 18-inik pisas-
sinneqarput. Europamit Ka-
ngerlussuarmut angalanissaq
taamaattoq 30.000-it 40.000
kronillu akornanni aningaa-
sartorfiusinnaasarpoq, kisian-
nili aamma umimmammik pi-
saqamissaq tamatumani qu-
lakkeereersimasarluni.
Taakku aallaaniarnissaat
Kangerlussuarmi mittarfiup
eqqannguaniippoq. Siorna
aallaaniamermi sumiiffiit aal-
laaniarfissat marlunnut avin-
neqarput, ukiormannali su-
miiffiit taakku marluk ataatsi-
moortinneqarsimallutik.
Agguaassineq
Pisassat imatut agguataame-
qarput:
Nuuk 14
Maniitsoq 165
Kangerlussuauq .. 2
Sisimiut 75
Kangaatsiaq 6
Aasiaat 6
Qasigiannguit .... 6
Ilulissat 4
Qeqertarsuaq 4
Tammajuitsussat . 18
Saniatigooralugu
aallaaniartartut
Aalisamermut, piniarnermut
nunalerinermullu naalakker-
suisoq Påviåraq Heilmann
aalajangersimavoq kommuni- nut ataasiakkaanut pisassiis- sutit agguamerini akuersissu-
tit 75 procentii inuussutis-
sarsiutigalugu aallaaniartartu-
Augustip aallaqqaataanit umimmaat 300-t Kangerlussuarmi pisarineqarsinnaalissapput.
Fra den 1. august må der skydes 300 moskusokser i Kangerlussuaq.
nut agguaanneqassasut.
Tamatuma kingoma kom-
munit pisinnaatitaassapput
pisassiissutigineqartut 25 pro-
centiisa saniatigooralugu aal-
laaniartartunut aammalu i-
nuussutissarsiutigalugu aal-
laaniartartunut agguaassinis-
saminnut.
Kangerlussuarmut pisas-
siissutit marluk saniatigoora-
lugu aallaaniartartunut tunni-
unneqassapput.
300 moskusokser må snart lade livet
18 af dyrene er reserveret trofæjægere med tegnebogen i orden
NUUK(KK) - Det blev
Maniitsoq og Sisimiut, der
tog sig af broderparten af
moskusokserne, da kvoten på
300 dyr forleden blev fordelt.
De to kommuner, som også
ligger tættest på jagtområdet
ved lufthavnen i Kangerlus-
suaq, skal til sammen skyde
240 af de 300 moskusokser.
ASSVFOTOlPETER HAUERBACH
Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jensen-ip
Dansk Blindesamfund-ip tunissutaa tiguaa, aningaasat
nunatsinni isiminnik katsorsartinniarlutik utaqqisorpassuit
ikilisinnissaannut atorneqassapput. AG-mi siomatigut alla-
aserereerparput 2 millioner kroniusut. Namminersornerul-
lutik Oqartussat aamma Dansk Blindesamfund ukiorpaa-
lunni suleqatigiilluartarsimapput, ilaatigut immiussanik
nassinneqamermik, kiisalu suliniutit isimikkut ajoqutillit
kattuffiata ilisimasaqarfii namminersomerullutik oqartussa-
nit atorneqartarlutik. 27. juni aningaasanik tunniussinermi
assilisami takuneqarsinnaapput naalakkersuisunut ilaasor-
taq aamma Svend Jensen, Dansk Blindesamfund-imi
siulittaasoq.
Landsstyremedlem Marianne Jensen, der her ses med det
synlige bevis på den hjælp, som Dansk Blindesamfund har
doneret til nedbringelse af den lange entelisten af menne-
sker i Grønland, som venter på at blive hjulpet af en opera-
tion for grå stær. Som tidligere omtalt i AG er beløbet på to
millioner kroner. Hjemmestyret og Dansk Blindesamfund
har i adskillige år haft et godt virkende samarbejde omfat-
tende blandt andet opsendelse af lydbøger samt ved projek-
ter, hvor hjemmestyret har trukket på ekspertviden hos blin-
desamfundet. Landsstyremedlemmet ses her ved overræk-
kelsen 27. juni sammen med formanden for Dansk Blinde-
samfund, Svend Jensen.
I alt otte kommuner samt
Kangerlussuaq får del i jag-
ten, som begynder den 1.
august og slutter dem 10. sep-
tember.
Desuden får jægere med
tegnebogen i orden mulighed
for at skyde 18 moskusokser i
den såkaldte trofæjagt. Det
løber hurtigt op i 30.000 til
40.000 kroner for en rejse fra
Europa til Kangerlussuaq,
men så er der også garanti på
at få en moskusokse på kor-
net.
Jagten skal foregå i områ-
det omkring lufthavnen i Ka-
ngerlussuuaq. Jagten var sid- Også fritids jægere
ste år fordelt på to områder, Landsstyremedlemmet for
men de er i år slået sammen fiskeri, fangst og landbrug
til et stort område. Påviåraq Heilmann har be-
sluttet, at kvoten i de enkelte
Fordelingen kommuner skal fordeles, så
Fordelingen ser således ud: der på forhånd er afsat 75 pro-
Nuuk.....................14 cent af licenserne til erhvervs-
Maniitsoq..............165 jægere.
Kangerlussuauq.......... 2 Kommunerne er derefter
Sisimiut ...............75 bemyndiget til at fastsætte
Kangaatsiaq...............6 fordelingen af de sidste 25
Aasiaat...................6 procent af kvoten mellem fri-
Qasigiannguit.............6 tidsjægere og erhvervsjægere.
Ilulissat ...............4 I Kangerlussuaq tilfalder
Qeqertarsuaq..............4 begge licenser fritidsjægere.
Trofæjagt................18
Toqusoq
NUUK - Direktøriuneq, civil-
ingeniør Jens Thorsen Dan-
markimit Teheran-imut tike-
raarsimalluni junip 25-iani
toquvoq, 74-inik ukioqarluni.
Jens Thorsen Københavni-
mi inunngorsimavoq, meeraa-
nermilu annersaani Frederi-
ciami najugaqarsimavoq, Ej-
nar Thorsen Lillebæltsbro-
toqqap sananeqamerani pisor-
taammat.
1945-mi civilingeniør-in-
ngorpoq, tamatumalu kingor-
na ilaatigut Sverige-mi su-
lilluni. 1947-mi USA-mut
nuuppoq. Nuunnermini entre-
prenørfirma Peter Kiewit
Sons Co-mi atorfinippoq.
Tassani suliunnaalerluni Thu-
lemi sakkutooqarfissamik pi-
lersaarusioqataavoq. Sulinerat
sakkutuut sulinerattut i-
ngerlanneqarpoq »Operation
Blue Jay«-imik taaguuteqar-
luni. Inuit 4000-it nunnigun-
neqarput, ullullu 100-t inger-
lanerini inunnut 3000-inut
najugaqarfissami atortussat
tamarmik, mittarfissaq ilan-
ngullugu sanaartomeqarput.
USA-mi sulereerami 1955-
imi Sverige aqqusaarlugu
Danmarkimut uterpoq, Mon-
berg & Thorsen AB-mi pisor-
tamut tullinngorluni. Danish
Arctic Contractors-imut sule-
qataalerpoq, Monberg &
Thorsen allattutut atuulluni,
taamaalillunilu Kalaallit Nu-
naanni amerikarmiut sakku-
tooqarfii pillugit amerikar-
miut naalagaaffiannut arlalin-
nik isumaqatigiissuteqarluni.
Jens Thorsen-ip ukiuni
taakkunani Kalaallit Nunaat
nuannarillualerpaa, nuanna-
rinninninilu inuunini naallugu
attatiinnarlugu. Ullumikkut
suliat Greenland Contractors-
imit, Jens Thorsen-ip 1993
tikillugu siulittaasuuffigisaa-
nit ingerlanneqarput.
Monberg & Thorsen-ikkut
Kalaallit Nunaat 1952-imilli
annertuumik suliaqarfigisarsi-
mavaat, siullermik DAC-mik
massakkullu GC-mik taa-
guutillit ineriartorfigilluaga-
annik.
Jens Thorsen-ip pingaartittu-
arsimavaa D AC-p suliaasa inu-
iaqatigiinnut kalaallinut na-
leqqussartuamissaat, sapinngi-
Civilingeniør Jens Thorsen
74-inik ukioqarluni toquvoq.
Civilingeniør Jens Thorsen
er død 74 år.
samillu kalaallit sulisorine-
qamissaat. Takorluukkani
taanna piviusunngortippaa,
massakkullu Namminersome-
rullutik Oqartussat DAC-mut,
ullumikkut Kalaallit Nunaanni
sulisitsisut namminersortut ila-
gisaannut piginneqataavoq,
Greenland Contractors-imik
taagomeqarluni sulisoqamer-
mini kalaallit amerlanerpaatil-
lugit sulisoqartumik.
Dødsfald
NUUK - Administrerende
direktør, civilingeniør Jens
Thorsen, døde fjernt fra Dan-
mark under et besøg i Tehe-
ran 25. juni. 74 år.
Jens Thorsen blev født i
København; men kom til at
leve en del af barneårene ved
Fredericia, hvor hans far,
Ejnar Thorsen, var chef for
opførelsen af den gamle Lille-
bæltsbro.
I 1945 blev han civilinge-
niør, hvorefter han blandt an-
det arbejdede i Sverige. I
1947 tog han til USA. Dette
skifte førte til en ansættelse
hos entreprenørfirmaet Peter
Kiewit Sons Co. Arbejdet her
sluttede ned, at han kom til at
arbejde med på planerne for
Thulebasen. Opgaven var
organiseret som en militær-
operation under kodenavnet
»Operation Blue Jay«. 4000
mand blev landsat, og på 100
dage opførtes alle faciliteter
inklusive startbane for en
base til 3000 personer.
I 1955 kom han via Sveri-
ge, hvor han efter USA-enga-
gementet var blevet souschef
i Monberg og Thorsen AB,
tilbage til Danmark. Her blev
han en del af Danish Arctic
Contractors, hvor Monberg
og Thorsen var pennefører og
opnåede en række kontrakter
med den amerikanske rege-
ring på baserne i Grønland.
Jens Thorsen fik i disse år
en stor kærlighed til Grøn-
land, som varede livet ud. I
dag varetages interesserne af
Greenland Contractors, som
Jens Thorsen var styrelsesfor-
mand for frem til 1993.
Siden 1952 har Grønland
været en væsentlig del af
Monberg og Thorsens virke,
hvor først DAC og nu GC har
gennemgået en meget stor
udvikling.
Det var vigtigt for Jens
Thorsen, at DAC’s virke blev
indarbejdet i det grønlandske
samfund, hvor grønlandsk
arbejdskraft i størst muligt
omfang deltog. Denne vision
omsattes til virkelighed, med
det resultat, at Hjemmestyret
blev partner i DAC, som i dag
er den private arbejdsgiver i
Grønland, der under navnet
Greenland Contractors be-
skæftiger flest grønlændere.