Atuagagdliutit - 09.07.1996, Blaðsíða 7

Nr. 52 • 1996
7
a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qimmit qimuttut
aavinik misissuineq
Ajoraluartumik suli qimmerpassuit akiuussutissanik
kaporneqanngillat
NUUK - Qimmit qimuttut
peqqissusaannik misissuiner-
mi pissutsit tamakkiisumik
naammaginanngitsut paasine-
qarpoq.
Sioma misissuineq aallar-
timmat qimmit qimuttut 400-t
distriktinit aqqanilinneersut
aavemeqarput.
Aaviinerit misissuiffigine-
rini akiuussutissatut kapui-
nerit, ukiut tamaasa Peqqin-
nissamut, Avatangiisinut Ili-
simatusarnermullu Pisorta-
qarfiup kommunini ingerlata-
risartagaat qanoq sunniullu-
artartiginersut misissomeqar-
toq, uumasut nakorsaasa pi-
sortaat Erling Hartmann Han-
sen ilisimatitsivoq.
Ukiut tamaasa qimmit
12.000-it perleromermut qim-
millu nappaataannut akiuus-
sutissanik kaporneqartarput.
Perleromeq nappaatit uloria-
namersaraat. Uumasut inuillu
nappaatigisinnaavaat.
Qimmit nappaataat inunnut
tuniluussinnaanngilaq, kisian-
nili qimmit akomanni toqus-
sutaangaatsiartarluni - taman-
nalu ukiualunnguit matuma
siomatigut avannaani malu-
gineqarpoq. Inaarutaasumik
misissuinermi paasineqarpoq
akiuussutissatut kapuineq
sunniuteqarluartartoq, ajoral-
uartumilli qimmerpassuit ka-
pitinngitsoortarsimasut. Qim-
mit sisamat arfmillillu akor-
nanni qaammateqaleraanga-
mik siullermeerlutik kapitit-
tussaapput. Tamannali naam-
manngilaq. Qimmit ukiut pi-
ngasut qaangiukkaangata ka-
piteqqittartussaapput. Qimut-
tunik qimmiutillit kommuni-
minni teknikikkut ingerlatsi-
vimmut saaffiginnillutik qim-
mitik akeqanngitsumik kapi-
tissinnaavaat.
Parvovirus
toqussutaasarpoq
Aammattaaq misissuinerni
paasineqarpoq virusit ilaat
Parvovirus distriktini tamani
qimminik napparsimalersitsi-
sartoq. Ukiut tamaasa qimmi-
aqqat nutaqqallu amerlasuut
toqussutigisaraat Erling Hart-
mann Hansen oqaluttuarpoq.
Tamatumunnga akiuussutis-
samik qimmit kapitinnissaat
pisariitsuararsuuvoq, allaam-
mi qimmiutillit namminneq
qimmitik kaporsinnaavaat.
Parvovirusimut akiuussutis-
saq kommunimi teknikikkut
ingerlatsivimmut imaluunniit
uumasut nakorsaannut piniar-
neqarsinnaasoq Erling Hart-
mann Hansen naggasiivoq.
Slædehunde giver
blod til ny viden
Beklageligt at der fortsat er mange hunde,
som ikke er sikret med vaccinationer
NUUK - Resultatet af en stør-
re undersøgelse af slæde-
hundenes sundhed viser, at
ikke alt er, som det skal være.
Undersøgelsen indledtes
sidste år med udtagelse af
blodprøver fra 400 slædehun-
de fordelt i 11 kommuner.
Med blodprøverne som ud-
gangspunkt undersøgtes ef-
fektiviteten af de vaccinatio-
ner, som hvert år udføres for
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning ude i
kommunerne, oplyser leden-
de dyrlæge Erling Hartmann
Hansen.
Hvert år vaccineres 12.000
slædehunde mod rabies og
hundesyge. Rabies, hundegal-
skab, er en af de farligste
sygdomme, som findes. Den
kan angribe både dyr og men-
nesker.
Qimmit qimuttorpassuit suli akiuussutissamik kapitissimanngitsut uumasut nakorsaat Erling
Hartmann Hansen oqarpoq.
For mange slædehunde er fortsat ikke vaccinerede, mener ledende dyrlæge Erling
Hartmann Hansen.
Hundesyge kan ikke angri-
be mennesker, men den kan
medføre omfattende dødsfald
blandt hundene - som det blev
konstateret i Nordgrønland
for få år siden. Den nu afslut-
tede undersøgelse viser, at
vaccinationerne virker effek-
tivt, men desværre findes der
fortsat en del hunde, som
ikke er blevet vaccineret.
Hundene skal vaccineres før-
ste gang, når de er mellem fire
og seks måneder. Det er imid-
lertid ikke nok. Hundene skal
vaccineres igen, hvis der er
gået mere end tre år siden sid-
fundet af
Golfstream fly
Isen har gjort rejsen lang for 69-årig
fanger pa vej mod Ammassalik
ste vaccination. Ejere af slæ-
dehunde kan få vaccineret
deres hunde gratis ved hen-
vendelse på teknisk forvalt-
ning i deres hjemkommune.
Parvovirus slår ihjel
Undersøgelsen har også vist,
at virussygdommen Parvovi-
rus er vidt udbredt i samtlige
distrikter. Parvovirus er skyld
i omfattende dødsfald blandt
hvalpe og unghunde hvert år,
fortæller Erling Hartmann
Hansen. Det er meget enkelt
og let at vaccinere slædehun-
dene mod denne virussygdom
- enhver hundejer kan selv
gøre det. Man rekvirerer vac-
cinen mod Parvovirus gen-
nem kommunens tekniske
forvaltning eller hos dyr-
lægen, slutter Erling Hart-
mann Hansen.
Fem mennesker
NANORTALIK - De har
været hjemmefra længe, de
fem personer som i fredags
blev fundet ud for Østgrøn-
lands kyst to dages sejlads fra
Tingmiarmiut.
Politiet i Nanortalik mod-
tog 4. juli en henvendelse fra
noget nervøse familie, som
ikke kunne lide, at de ikke
havde hørt fra kutteren, der
ejes af en 69-årig tidligere
storfanger og isbjømejæger
fra Narsamiut i Nanortalik
kommune. Kutteren, en num-
merbåd, var rejst hjemmefra
7. juni, med skipperens datter,
to bøm og en ung mand som
passagerer. Kutterens ejer har
flere gange gjort turen fra
Narsamiut til Ammasalik,
oplyser politiet.
-Det var den lange rejsetid,
som har gjort familien nervøs,
og uden endnu at have talt
med ejeren, mener politiet, at
årsagen til den lange rejse
skyldes store mængder is i
området.
En eftersøgning blev sat i
gang, og kutteren fundet af en
af flyvevåbnets Golfstream-
fly. Bådens ombordværende
er alle i god behold. Ja, man
var ikke klar over, at man var
eftersøgt. Det viser sig, at
båden har haft kontakt med
vejrstationen i Ikerasassuaq
15. juni, hvor der er gjort
ophold.
Politiet oplyser, at kutteren
med ombordværende fortsæt-
ter mod Ammassalik med op-
hold i Tingmiarmiut.
Inuit tallimat timmisartup nassaarai
Piniartup 69-inik ukiullip sikorsuit akornutigalugit Ammassaliliarnini
sivisunaarpaa
NANORTALIK - Inuit talli-
mat tallimanngormat Tunumi
Timmiarmiunit imaatigut ul-
luni marlunni omitassaasumi
nassaarineqartut sivisuumik
mulusimapput.
Julip sisamaani Nanorta-
limmi politiit ilaqutaasunit
isumaaluttunit saaffigineqar-
put, taakkulu isumaalunner-
minnut peqqutigaat Nanortal-
lip Kommuniani Narsarmiuni
piniartorsuusimasup nannun-
niartartorsuusimasullu 69-
inik ukiullip pujortuleraa tus-
arfigisimannginnamikku. Pu-
jortuleeraq junip arfineq aap-
paani aallarsimavoq, pujortu-
leeqqamik piginnittup pania,
meeqqat marluk angullu i-
nuusuttoq ilaasoralugit. Pu-
jortuleeqqap piginnittua aat-
saat Narsarmiuniit Ammassa-
lialinngitsoq politiit nalunaar-
put.
Mulunerisa sivisuallaame-
ra peqqutaalluni ilaqutaasut
isumaalulersimapput, politiil-
lu pujortuleeqqap piginnittua
suli oqaloqatiginngikkaluar-
lugu oqaatigaat mulunerannut
sikorsuit akomutaasimasut.
Ujaasineq aallartinneqar-
poq, pujortuleerarlu sakku-
tuut timmisartuannit Golf-
stream-imit nassaarineqar-
poq. Pujortuleeqqami issima-
sut tamarmik ajunngillat.
Ilami allaalluunniit sianigisi-
manngilaat ujaarineqarlutik.
Junip 15-iani pujortuleeraq
Ikerasaarsunni silasiorfimmi
uninngasimavoq.
Politiillu nalunaarput pu-
jortuleeraq Ammassallup tu-
ngaanut ingerlaqqissasoq,
Timmiarmiunut unillatsias-
salluni.
ASSJ FOTO: AG ARKIV