Atuagagdliutit - 11.07.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 53 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI .
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Sulifteqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration |
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuunøqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
ilanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Mariun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
FILMIT OALLUNAATOORPUT
KALAALLIT, qallunaatoorsinnaanngitsut tulut-
toorsinnaanngitsulluunniit Nuummi kulturip illorsu-
ani »Katuaq«-mut filmeriassagunik pissarsisarpal-
laartassanngillat. Naak filmertarfik illumut pi-
ngaaruteqartussaagaluaq, ilaatigut takutitseqqaarfit-
tut, kalaallisuinnaq oqaluttunut filmit paasinamavi-
anngillat.
Pisussaq siulleq annertooq tassaavoq tusaamasa-
nik tikeraartoqarluni Danmarkimi takutitseqqameq.
Filmiliaritittartut tusaamasarsuit, Bille August poli-
tikerigullu qaaqquneqassapput, qulamanngitsumillu
kalaallit ataqqinartut siuaasatsinnik ilisimannilluar-
tut kulturimullu ilaasutut qaaqqusanut ilaassagunar-
luinnarput. Filmi pissanngatigineqaqisoq »Niviarsi-
aq Smilla Apullu« takutinneqartussaavoq, filmillu
nipaa filmertarfimmi tamarmi tusaaneqarsinnaas-
saaq. Misigisassaq tupinnarluinnartussaq.
Oqaasertaali tuluttuujupput, qallunaatullu allagar-
talersugaalluni!
Qaaqqusanut tuluttoorsinnaasunut qallunaatoor-
sinnaasunullu nuannaarutissaq. Oqaatsinilli taakku-
ninnga paasinnissinnaanngitsunut uggomartussaq
uumitsannartussarlu.
Amerlasuut tamanna ajuallaatigissavaat, aviisimi-
lu maani isumarput isertuutissanngilarput nunatsin-
ni filmertarfimmi filmi takutinneqassappat isiginna-
artunit kalaallinit paasineqartariaqarmat. Kina alla-
tut isumaqarsinnaava?
Apeqqutinngorpoq: Filmertarfeqartariaqarpugut
kalaallisut paasisaqarfiusinnaanngitsumik? Ima-
luunniit filmerianngitsuuinnassaagut nutsemeqar-
sinnaannginnera pissutigalugu?
Aaqqiissutissatuaq tassaavoq nutserisarnissap
piaartumik iluarsiivigineqartariaqamera.
QALLUNAATOORSINNAANNGITSUT pissarsi-
sarpallaartassanngillat, filmini oqaloqatigiittamerit
eqqarsaatigigaanni. Taamaakkaluartoq inuppassuit
filmerpassuarnik takusarput - video aamma TV-
kkut - oqaasertai paasinngikkaluarlugit. Soorunami
tamatumunnga peqqutaavoq filmit oqaasertaan-
naanngimmata, filmillu pitsassuit assilissatigut
takutitsilluarfiunerusinnaapput oqaasertaanit paa-
sinamerusunik.
Isiginnaartuullunili sunik pisoqamera paasinngik-
kaanni sanngiiffeqarpoq. Apeqqulli ukiorpassuami
ilungersuutinngilarput. TV-mi nuna tamakkerlugu
takusinnaasatsinni, qallunaatuinnangajallu aallakaa-
titsiffiusumi, kalaallisuinnaq oqaasillit imaanik
paatsuungatittarpagut, taamatullu ippoq kalaallisut
aallakaatitani qallunaat paatsuungatittameri. KNR
aamma kulturimik sulissutiginnittutut naatsorsuun-
neqarpoq.
»Qanga inuusukkallaratta« tamanna maluginiar-
neqarpoq, katersortarfimmimi filmeraangatta filmi
minutsit 20-kkaarlugit unitsinneqartarpoq, filmimi-
lu susoqalemeranik kalaallisut nassuiaasoqartarluni.
Aaqqiineq pitsaanersaanngikkaluartoq ataatsimut
isigalugu susoqameranik malinnaasoqarsinnaavoq,
paasinnittamerlu maanna video-nut siunissamilu fil-
mertafissamut naleqqiullugu pitsaaneroqaaq.
Qangaanerusoq kalaallisut nassuiaasameq iluat-
sissinnaasarpoq, nunatsinni filminik tikisitsisarfiup
filmit 16-millimeterit ataasiakkaat tamaasa pinga-
sunngorlugit pisiarisarmagit, tamaalillunilu iluarisa-
mik iliuuseqarfigineqarsinnaasarlugit.
Filmertarfittaassami filmit 35-millimeterit attar-
tomeqartassapput, akomusersimanngitsullu utertin-
neqartussaammata nutserniarlugit iluarisatsinnik
»qiortarlugit« iliuuseqarfigisinnaanatigit.
FILMINIK NUTSERUNNEQARSINNAAN-
NGILLAT siunissami? Taamaaqqunanngilaq.
»Katuaq«-mi allatsi Juaaka Lyberth AG-mut oqa-
luttuarpoq, nutserussisamissap aaqqiivigineqamis-
saa maannangaaq pilersaarutigineqanngitsoq. - Suli-
assciqaqaagut, tamaasalu ataatsikkut iluarsisin-
naanngilagut. Kulturip illorsuani oqalutseqamis-
saq nutserisoqamissarlu ataatsimut isigalugit tek-
nikkikkut aaqqiviginiartussaavagut, aatsaallu ta-
matuma kingoma filmertarfimmi kalaallisuunngor-
titsisarnissaq misissorsinnaanngussallutigu. Fil-
mertarfiulli aaliartinnissaa utaqqisinnaanngilar-
put, filmit kalaallisuinnaq oqaaseqartunit paasine-
qarsinnaannginneri peqqutigiinnarlugu.
Aaqqiisoqassappat sivisuumik utaqqisoqartari-
aqassaaq.
Aaqqisoqarsinnaavorli.
Nordisk Film kalaallit filmiliortarfiat Nanoq Film
TV 1985-imi suleqatigalugu Nuummi pitsaasunik
immiussisarfiliorlunilu filmertarfiliomiarsarimmat,
siullermik amutsivitoqqami kingomalu heliporti-
toqqami (maanna KNR), pilersaarutit ilagaat ima-
qamiliap oqaasertalersomeqamera nassiunneqartas-
sasoq, filminullu seqertitsiviup ataatigut sarsuatit-
sissutikkut silittukkut oqaasertai aallakaatinneqar-
sinnaallutik. Periarfissanik tamakkuninnga peqa-
reerpoq, tamaallaallu saniatigut aningaasartuutaas-
salluni nutserisup akissarsiassai.
Eqqarsaatigineqarsinnaavortaaq filmertarfimmi
issiaviit ilaat tusartaasersomeqarsinnaaneri, filmillu
ingerlanerani oqalutsi ingerlaavartumik susoqame-
ranik oqaluttuussisinnaalluni.
FILMERTARFINNI filmememp pitsaassusia TV-
mi video-milu filmemermut naleqqiullugu pitsaa-
nerujussuaq nunatsinni misilissimanngisaannarpar-
put. Qanga katersortarfinni filmertamerit teknikkik-
kut pitsaassusiat pitsaavallaanngilaq. Pujortartarfiu-
samemp kinguneranik iikkat sungaartinnikut, ilaati-
gut sungaartumik- qalipatat seqertitsivittut atome-
qartarput, filmertitsissutillu pitsaavallaartamatik.
Assilissat ersemerluttut, kukkusumik qaamanilik-
kat, filmertarfimmilu pequffannerit filmeriamerit
allamut saasaatitut, nipiliorfittut aliikkusersoriarfit-
tullu misigisaqarfiusarput, eqqissilluni filmimik isi-
ginnaariamertut taaneqarpiarsinnaanatik.
Tupinnanngilaq videofilmit nuannarineqarlualer-
simammata. Eqqissisimaamarpoq toqqissisimanar-
lunilu, assiliartaa nipaalu ajorisassaanngillat, kater-
sortarfinni filmertitsisamerit taamaatissutaat.
Maannali Nuummiut filmeriarsinnaanngussap-
put. Misigisaq nuannersuussaaq, oqaasertai paasi-
sinnaagaanni paasisinnaanngikkaluaraanniluunniit.
Siunissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu naam-
manngilaq, taamaattumik nutserisamissaq »Katu-
aq«-p sukkasuumik sulissutigisariaqarpaa, ajomar-
torsiut sivitsorsarpallaamagu. Paasinassappalli ani-
ngaasatigut pitsaanngitsoq, kikkut tamarmik ikiuut-
tariaqarput, soorlu isissutit akisunerutinnerunerisi-
gut aamma/imaluunniit Nuummi pisortaqarfiit mar-
luusut aningaasaataasa ilaannik pissarsinikkut.
FILMSPROGET ER DANSK
GRØNLÆNDERE, der hverken kan dansk eller
engelsk har ikke meget ud af at gå i biografen i kul-
turhuset »Katuaq« i Nuuk. Selvom biografen er
husets spirende flagskib med status som premiere-
biograf, har det ikke været muligt at gøre filmene
begribelige for et grønlandsksproget publikum.
Den første store begivenhed bliver en danmarks-
premiere med gæster fra nær og fjern. Verdensbe-
rømte filmstjerner, Bille August selv og alle vore
politikere bliver inviteret, og der er sikkert også folk
af folket, gamle agtværdige kalaallit i festtøj med
rod i fortiden og med en stærk og sikker fornem-
melse for den kultur, de selv er en del af. Den med
spænding imødesete film »Frøken Smillas Fornem-
melse for Sne« vises på det nye brede lærred, og fil-
mens lyd breder sig ud i hele biografen og fylder
hver en krog. Det er en overvældende oplevelse.
Men talen er engelsk og undertekstningen dansk!
Til glæde for de engelsksprogede og danskspro-
gede gæster. Men til ærgrelse og vrede for dem, der
ikke forstår det.
Det kommer til at falde mange for brystet, og hel-
ler ikke på denne plads skal der stilles tvivl om, at
en grønlandsk biograf bør vise film, der kan forstås
af et grønlandsk-sproget publikum.
Spørgsmålet er så:Skal vi have en biograf, når den
ikke kan vise film på grønlandsk? Eller skal vi opgi-
ve at se film, som film skal ses, fordi vi ikke kan
klare versioneringen?
Svaret er, at vi skal løse versioneringsproblemet
hurtigst muligt.
UDEN DANSKKUNDSKABER kommer de grøn-
landsksprogede imidlertid ikke ret langt, i hvert fald
ikke med dialogen sådan, som filmsproget er tænkt
i øjeblikket. Alligevel ser de fleste mennesker mas-
ser af film - både på video og i TV - også uden at
forstå ordene. Det skyldes naturligvis, at film er
andet end ord, og rigtig gode film siger ofte mere
med billedet end med dialogen.
Alligevel er det en svaghed, at vi som tilskuere
ikke forstår intrigen. Men det er et problem, vi i
mange år ikke har taget særlig alvorligt. I vort lands-
dækkende TV, der næsten udelukkende består af
dansksprogede programmer, lader vi grønlandsk-
sprogede seere forblive uvidende om indholdet, og
det samme gælder for grønlandsksprogede pro-
grammer og danske seere. Også KNR regnes for en
kulturinstitution.
1 »de gode, gamle dage« var man da opmærksom
på problemet, og i forsamlingshusbiografeme blev
der gjort kort proces, når filmen hvert tyvende minut
blev afbrudt af en sort filmstrimmel med en talt
grønlandsk forklaring på, hvad der nu skulle ske.
Det er bestemt ikke nogen optimal løsning, men det
var til at følge med i store træk, og forståelsen var
bedre end på nutidens video og i fremtidens biograf.
Det gammeldags versionering kunne lade sig
gøre, fordi den grønlandske filmcentral købte tre
16-millimeter kopier af hver film til ejendom, og
dem kunne vi skalte og valte med, som vi ville.
I den nye biograf lejes 35-millimeter kopier, og
da de skal returneres ubeskadiget til udlejeren, går
det ikke at hakke dem i småstykker med henblik på
en versionering.
UDELUKKES vi så helt fra at se versionerede film?
Forhåbentlig ikke.
Sekretær i »Katuaq« Juaaka Lyberth har fortalt
AG, at der ikke er planer om at løse versionerings-
problemet lige med det første. - Der ligger mange
opgaver foran os, og vi kan ikke løse dem allesam-
men på én gang. Vi skal finde tekniske løsninger på
tolke- og versioneringsopgaveme i kulturhuset som
sådan, både mundtlig og skreven tolkning, og først
derefter kan vi begynde at se på versioneringspro-
blememe vedrørende biografen. Men vi har ikke
tænkt os at vente med biografen, blot fordi filmene
ikke kan forstås af et rent grønlandkssproget publi-
kum.
Der kommer altså til at gå lang tid, hvis en løsning
skal findes.
Men der er løsninger.
Da Nordisk Film i samarbejde med det grønland-
ske filmselskab Nanoq Film TV i 1985 forsøgte at
skaffe ordentlige studie- og biografforhold i Nuuk,
først i det gamle bådeværft og senere i heliporten
(nuværende KNR), var det planen at sende en resu-
meret undertekstning på en wide-screen video-
skærm under lærredet. Sådanne systemer findes, og
omkostningen begrænser sig til honoraret til versio-
nisten.
Man kan også forestille sig, at der på visse plad-
ser i biografen er tolkeanlæg med hovedtelefoner,
hvor en versionist løbende fortæller, hvad der sker i
filmen.
FRA FILM I BIOGRAFEN til film på TV og video
er der en kvalitetsforringelse, som vi her i landet
aldrig har oplevet. Forsamlingshusbiografemes tek-
niske kvalitet var tvivlsom. Tilrøgede, undertiden
gulmalede vægge blev brugt som filmskærm, og
fremviserne var ofte i dårlig stand. Billedets uskar-
pe hjørner og svage belysning og tumulten i salen
gjorde mere turen i biffen til en folkelig, adspreden-
de og støjende underholdning end til en egentlig
biografforestilling.
Det var ikke sært, at videofilmen blev så populær.
Der var fred og ro, et rimeligt billede og lyd, og for-
samlingshusbiografeme døde.
Nu får Nuuk-borgeme mulighed for at gå i bio-
grafen. Det bliver en overvældende oplevelse, uan-
set om man forstår ordene eller ej. Det er bare ikke
nok i det lange løb, og »Katuaq« må arbejde hurtigt
på at løse versioneringsproblemet, så det bliver så
kortvarrigt som muligt. Og hvis det skulle vise sig,
at der er dårlig økonomi i det, må alle hjælpe til,
enten gennem højere billetpriser og/eller via et greb
i de to offentlige kasser i Nuuk.