Atuagagdliutit - 11.07.1996, Blaðsíða 5

Nr. 53 • 1996
5
ajpajpc/é/'a C/C
Sakkutooqarfik
inuinnamit
atomeqalissaaq
Qaanaamili mittarfittaarnissaq
piumasarineqarmat ukioq ataaseq
qaangiuttoq Thulemi sakkutooqarfik
inuinnarnit aqqusaarneqartalernis-
saanik innuttaasut neriorsorneqarput
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(LRH) - 1995-imi
aasakkut qallunaat atomi pil-
lugu politikeqamermini mar-
loqiusamik pissusilertoqarsi-
masoq qulaajarneqarpoq.
Marloqiusamik pissusilersor-
neq tunngavigalugu naalak-
kersuisunut siulittaasoq Lars
Emil Johansen oqarpoq:
- Pisimasut Kalaallit Nu-
naannit sianigineqanngitsut
tamaasa pissutigalugit kama-
qaanga, ajuallaqalunga pakat-
seqalungalu.
Avanersuup Kommuneani
borgmesteri August Eipe o-
qarpoq:
- Innuttaasut pinngitsaalisa-
allutik Thulemi sakkutooqar-
fiup eqqaanit nuutinneqarsi-
manerat qularutissaanngilaq.
Tamaani sakkut atomitallit
pillugit isertuussineq anner-
tusimagaarmat uatsinnilluun-
niit najoqquneqanngilaq.
August Eipe ilaqutaalu
1953-imi ilaqutariippassuit
allat ilagalugit massakkut
Qaanaamut pinngitsaalisaal-
lutik nuutinneqarput.
- Amerikarmiut pinngitsaa-
lilluta nunaqarfimmit najuk-
katsinnit nuutikkamitigut i-
nuttut naleqanngitsutut qa-
norluunniillu iliorsinnaasatut
isigisimagunarpaatigut. Iser-
tuussinerujussuarminni pin-
ngussatut piumagaanni nuu-
ginnariatut naatsorsuutigisi-
magunarpaatigut. Tamanna
eqqarsaatigalugu annerna-
qaaq, August Eipe oqarpoq.
Mittarfik nutaaq
Sioma aasakkut oqaluttuari-
saanerup tamakkiisumik qu-
laajameqamerani innuttaasut
pinngitsaalisaallutik nuutitaa-
simasut taarsiiffigineqarnis-
saannik aammalu suliap i-
ngerlasimaneranik misissuil-
luarnissamik Namminersor-
nerullutik Oqartussat piuma-
saqarput, tamatumalu saniati-
gut piumasaraat Qaanaami
mittarfiliortoqassasoq.
- Qaanaaq mittarfeqalerpat
innuttaasut qilersorsimaneqa-
ratik angalasinnaalissapput
qilerutillu amerikarmiut a-
ngalanermut piumasaqaataasa
pilersitai - tassa innuttaasut a-
ngallassinissamut pisariaqar-
titaannik killilersuinerit aam-
malu najukkami takomariar-
titsisarnermut periarfissanik
killilersuinerit - kipisinnaalis-
sallugit, Lars Emil Johansen
taamani AG-mut oqarpoq.
- Eqqaamasariaqarparput a-
vanersuarmiut Thulemi sak-
kutooqarfik sanileriumallugu
piumasaqarsimanngimmata,
Lars Emil Johansen erseqqis-
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen oqarpoq piffissami ungasinngitsumi Thulemi sakkutooqarfiup mittarfia inuinnarnit
atorneqarsinnaalissasoq.
Thule Air Base vil ifølge statsminister Poul Nyrup Rasmussen i løbet afen overskuelig tid blive åbnet for civil beflyvning.
saavoq.
Taamatut oqaaseqartoqar-
neranit ukioq ataaseq qaangi-
uttoq qallunaat statsministeri-
at Poul Nyrup Rasmussen
naalakkersuisunut siulittaasu-
mut Lars Emil Johansen-imut
nalunaarpoq amerikarmiut
Thulemi sakkutooqarfiup
mittarfiata siunissami inuin-
namit atomeqalemissaa pillu-
gu akuersissutaat Danmarkip
tigusimaleraa, timmisartuus-
sinermilu Dundas pillugu
aaqqissutaagallartoq, Nam-
minersornernerullutik Oqar-
tussat siunnersuutigisimasaat
tunngavigineqassasoq.
Dundas pillugu aaqqiissu-
taagallartumi pinearpoq Thu-
lemi sakkutooqarfiup mittar-
fiata atomeqamissaa, sakku-
tooqarfippiamilli kilometerer-
paalunnguanik ungasissusilik
inuinnaat ingerlaarfigisinnaa-
lissagaat.
Pilluaritsi
Naalakkersuisunut ilaasortap
Lars Emil Johansen-ip qallu-
naat statsministeria isumaqa-
tiginninniamermini tunngavi-
usutigut ajugaasimammat pil-
luaqquaa, anguneqartummi
Qaanaami innuttaasut atu-
gaannik naliinginnaasunngor-
saanissamut alloriamerit siul-
lers araat.
Naalakkersuisunulli siulit-
taasup utaqqimaarumavaa a-
merikarmiut sillimanissamut,
sakkutuut pilersuinermi kif-
fartuussinerannut, aningaa-
sartuutinut, timmisartunik i-
sumannaallisaanermut, aki-'
sussaaffinnut aqutsinermullu
qanoq piumasaqassanersut.
- Takomariaqameq pillugu
isumaqatigiissutaasartunik
misilittakkat naapertorlugit
pineqartut ajornartorsiorfiu-
ngaatsiarsinnaapput, angala-
sinnaanermullu annertuumik
akornusiisinnaallutik, Lars
Emil Johansen oqarpoq. -
USA-mut siusinnerusukkut i-
sumaqatigiissutaasartut inger-
lasarnerat nalunngereerpar-
put, taamaammallu ilisimallu-
tigu tamatumunnga aaqqiis-
Thulebasen bliver også for civile
Et år efter kravet om en landingsbane i Qaanaaq, får befolkningen tilsagn
om civil flyvning fra Thule Air Base
NUUK(LRH) - Sommeren
1995 gik med afsløringer af
dobbeltspillet i den danske
atompolitik. Et dobbeltspil,
der fik landsstyreformand,
Lars Emil Johansen, til at ud-
tale:
- Jeg er vred, bitter og skuf-
fet over alle disse ting, som er
sket bag Grønlands ryg.
Borgmester i Avanersuup
Kommunea, August Eipe,
sagde:
- Der er ingen tvivl om, at
befolkning her blev tvangs-
forflyttet fra Thule Air Base-
området. Der var åbenbart så
stort hemmelighedskræmme-
ri omkring atomvåben på
området, at der ikke var plads
til, at vi også kunne være der.
August Eipe og hans fami-
lie var blandt de mange fami-
lier, der blev tvangsforflyttet i
1953 til det nuværende Qaa-
naaq.
- Amerikanerne må have
betragtet os som et folk uden
værdi og som man kunne
gøre med, hvad man ville, da
de mod vores vilje flyttede os
fra vores boplads i 1953. 1
deres hemmelighedskræm-
meri har de regnet os for lege-
tøj man kunne flytte rundt
med, som man ville. Det gør
ondt at tænke på, siger
August Eipe.
Ny landingsbane
Hele optrevlingen af historien
fik sidste sommer hjemme-
styret til at kræve en erstat-
ning for tvangsflytningen af
befolkningen, og en tilbunds-
gående undersøgelse af sa-
gens forløb, samtidig med at
hjemmestyret krævede, at der
blev anlagt en landingsbane i
Qaanaaq.
- Med en landingsbane i
Qaanaaq kan befolkningen
bevæge sig frit og kappe de
bånd, som amerikanernes re-
striktioner omkring transit-
trafikken har påført samfun-
det - både i form af begræns-
ningerne i lokalbefolkningens
trafikbehov og i form af be-
grænsningerne i muligheder-
ne for at udvikle turisme i
området, sagde Lars Emil Jo-
hansen dengang til AG.
- Vi må jo huske, at lokal-
befolkningen aldrig har bedt
om at få Thule Air Base som
sin nabo, understregede Lars
Emil johansen.
Et år efter disse udtalelser
kan den danske statsminister
Poul Nyrup Rasmussen nu
meddele landsstyreformand
Lars Emil Johansen, at Dan-
mark officielt har modtaget
den amerikanske regerings
accept af, at Thule Air Base
for fremtiden åbnes for civil
beflyvning, og at denne be-
flyvning vil blive baseret på
den såkaldte Dundas-løsning,
som var et kompromisforslag
fra hjemmestyrets side.
Dundas-løsningen går ud
på, at benytte Thule Air Base
som lufthavn, men med et
område nogle kilometer fra
selve basen bliver et såkaldt
civilt område, som de civile
passagere kan benytte.
Tillykke
Landsstyreformand Lars Emil
Johansen har ønsket den dan-
ske statsminister tillykke med
det principielle forhandlings-
mæssige gennembrud, som
sutissamik isumaqatigiinnis-
sap tungaanut piffissaq sivi-
sooq atomeqarsinnaasoq.
Lars Emil Johansen-illi
naatsorsuutigaa Dundas-imi
mittarfiup inuinnarnit ator-
neqarsinnaalernissanut sa-
naartugassat pisariaqartut qal-
lunaat naalagaaffiata piaar-
nerpaamik aallartikkumaa-
raat.
kan blive det første skridt på
vejen til en normalisering af
situationen for borgerne i
Qaanaaq.
Landsstyreformanden øn-
sker at se tiden an omkring de
mere detaljerede amerikanske
krav om sikkerhed, logistik,
omkostninger, flysikkerhed,
ansvar og administration.
- Ifølge erfaringerne fra den
tidligere indgåede turistaftale
kan disse krav volde store
problemer og sætte alvorlige
hindringer op for bevægelses-
friheden, siger Lars Emil
Johansen. - Vi kender jo sags-
gangen omkring de tidligere
aftaler med USA og ved, at
der kan være lang vej fra en
principiel afgørelse til en fæl-
les enighed om, hvordan den-
ne skal udmøntes.
Lars Emil Johansen forven-
ter dog, at den danske stat
straks begynder at iværksætte
det nødvendige byggeri, der
skal til i Dundas, så der hur-
tigst muligt kan etableres nye
faciliteter til den civile brug.
MITTARFEQARFIIT
Grønlands Lufthavnsvæsen
sulisussarsiorpoq
Toqqorsivimmi assistentimik/
Teknisk lagerimut
Kangerlussuarmi Mittarfimmut
Mittarfeqarfiit, Kangerlussuarmi Mittarfik, teknisk lage-
rimi toqqorsivimmi assistentimik sungiussisimalluartu-
mik suliaminik ilinniagaqarsimasumik piaartumik suliler-
sussamik sulisussarsiorpoq.
Teknisk lagerimi toqqortaatigineqarput biilinut, innaalla-
gissamut aammaWS-imut atortussat, qisuit il.il.
Mittarfimmi qamutit motoorillit aserfallatsaalineqarne-
ranni biilinut kingoraartissamaatit ilisimanissaat pingaa-
ruteqarmat tamanna atorfinitsitsinissami piumasaqaa-
tigineqarpoq.Tuluit teknikip tungaatigut oqaasiisa aam-
ma ilisimanissaat piumasaqaatigineqarpoq, toqqorsivim-
mi kingoraartissamaatit pigineqartut qallunaat, europa-
miut amerikarmiullu sanaarimmatigik, najoqqutassallu
mappersakkat amerlasoorpassuit tuluttut allagartaqar-
lutik.
Qinnuteqartut Amerikarmiut toqqorsivimmi periaasi-
annik ilisimasallit salliutinneqassapput.
Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut, akiliunneqarluni
angalasarnerit ilanngullugit, atorfmitsitaanerup nalaani
isumaqatigiissutit atuuttut malillugit pissapput.
Kangerlussuarmi maleruagassat atuuttut malillugit ator-
finitsinneqartoq akeqanngitsumik nerisaqartinneqarlu-
nilu pequsersorsimasumik ineqartinneqassaaq. Ajuu-
saarnartumik ilaqutariinnut inissaqartitsisoqanngilaq.
Paasissutissat atorfimmut tunngasut sukumiinerusut
pissarsiarineqarsinnaapput toqqorsivimmi pisiniartar-
nermilu pisortamit Mads Halskov Christensen-imit, tlf.
I 13 00 aqqutigalugu.
Qinnuteqaat nalunaaqqutserlugu »Lagerassistent stil-
lingsopslag 9630«-mik, ilinniagaqarsimanermut upper-
narsaammik, sulisitsisuusimasumit oqaaseqaataasinnaa-
sunik suliffigisimasamillu uppernarsaataasinnaasunik ilal-
lugu uunga nassiunneqassaaq:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Sulisoqarnermut Immikkoortortaq
Postboks 1036
3900 Nuuk
Qinnuteqaat allaganngorlugu Mittarfeqarfinnit kingusin-
nerpaamik tiguneqarsimassaaq 26. juli 1996.
Mittarfeqarfiit suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqar-
tussanit ingerlanneqartoq. Mittarfeqarfiit ingerlatsinikkut ani-
ngaasarsiornikkullu akisussaaffigaat mittarfiit, heliportit heli-
stopillu Namminersornerusunit pigineqartut. Maannakkut
400-t pallingajallugit sulisoqarpoq.
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO:KNUD JOSEFSEN