Atuagagdliutit - 11.07.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 53 • 1996
/^£uajpaø'(/é/6L £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Dødsraten i Aalborg
Fra Kanalcafeen over Fjordkroen til Lise Fedtebrød
NUUK(KK) - Værtshusene
langs Østerbro i Aalborg spil-
ler en vigtig rolle i drabssagen
mod den 36-årige Kamelia
Bianco fra Ammassalik, som
onsdag den 6. juli 1995 blev
fundet myrdet i Østre Anlæg.
Det er i dette kvarter, at der
foregår en direkte og nogle
gange meget hårdtslående
kontakt mellem danskere og
grønlændere.
Chefkriminalinspektøren i
Aalborg Preben Juel Hansen
har i en årrække arbejde med
kriminalsager fra dette kvar-
ter, hvor drabet på Kamelia
Bianco har været den hidtil
værste forbrydelse.
Preben Juel Hansen var fra
1979 til 1986 udstationeret i
Grønland. Først et år i Aasi-
aat, så fire år i Tasiilaq og til
sidste endnu tre år i Aasiaat.
Han har derfor en solid
menneskelig og politimæssig
baggrund for at arbejde i det-
te dansk/grønlandske miljø
midt i Aalborg.
Blandet besøg
AG: - Hvad er det for et mil-
jø, vi snakker om ?
Preben Juel Hansen: - Det
dansk/grønlandske værtshus-
miljø på Østerbro er koncen-
treret omkrig Kanalcafeen og
Fjordkroen med Lise Fedte-
brød liggende sådan lidt i ud-
kanten.
- Miljøet minder om hånd-
værkerbarakkeme i gamle da-
ge i Grønland. Der er en fast
kerne af grønlændere med
store alkoholproblemer, som
tilbringer det meste af deres
tid på stedet, og for hvem det
drejer sig om at skaffe sig den
næste bajer.
- Vi må imidlertid huske, at
der også kommer mange vel-
fungerende grønlændere på
gennemrejse og kigger forbi
Kanalcafeen, Fjordkroen og
Lise Fedtebrød. De er bestemt
ikke en del af det faste, socialt
belastede klientel, men kom-
mer for at møde venner og
snakke grønlandsk.
- Der kan altså ikke sættes
en fællesnævner på det grøn-
landske klientel.
Kører »dørtræk«
AG: - Hvad er det for danske
mænd, som kommer på disse
værtshuse i Aalborg.
Preben Juel Hansen: - En
del af disse mænd har et me-
get tæt forhold til alkohol. Det
er folk fra den tunge endel af
det sociale liv. Den første tan-
ke er: - Hvor kommer den
næste bajer fra. Falder der så
en grønlandsk pige af, ja så er
det blot en sidegevinst til
hovedpræmien, bajerne. Der
er også en smule hash i mil-
jøet, men mest er det sprut-
tågerne, og ikke hashtågerne,
som sænker sig over Øster-
bro.
- En anden gruppe i kvarte-
ret er de enlige mænd, som
kører »dørtræk« for at samle
de grønlandske piger op, når
de går hjem ved lukketid, ofte
stærkt beruset.
Tæv og ydmygelser
AG: - Kendte Du Kamelia
Bianco?
Preben Juel Hansen: - Nej.
Jeg ved nu, at hun var øst-
grønlænder, og at hun var en
del tunghør. Derfor kunne det
måske være svært for hende
at være med i et sammenhold,
og at hun derfor søgte til det-
te på en måde meget uforplig-
tende miljø på Østerbro.
- Der har sikkert heller ikke
været uden problemer. Jeg
ved fra min tid på såvel Vest-
kysten som Østkysten, at øst-
grønlændere kan have det
svært sammen med vestgrøn-
lændere, og blandt de danske
mænd var tæv og ydmygelser
ikke et ukendt begreb.
AG har taget turen gennem
dødsruten på Østerbro i Aal-
borg for at få et indtryk af de
værtshuse, hvor danskere og
grønlændere mødes. Døds-
ruten starter på Kanalcafeen
og fortsætter til Fjordkroen
med en afstikker til Lise Fed-
tebrød.
Det er små tilrøgede værts-
huse, der liger langt fra det
glitrende natteliv i den livlige
Jomfru Ane Gade. Til gen-
gæld kan man gemme sig i
mørket på Østerbro.
Kanalcafeen
Det er et spion-øje i den
svære trædør, som først ser
gæsterne på Kanalcafeen an.
Ikke hvem som helst kommer
ind, og slet ikke, hvis der er
optræk til ballade. Åbner dø-
ren sig, kommer man straks
ind i værtshuset, hvor der i det
lille lokale står et rundt og et
firkantet bord på vej op mod
baren. Længere inde i huset er
der flere lokaler, og inderst i
mørket ligger toiletterne.
Jukeboxen spiler højt.
- Der er noget galt i Dan-
mark, mener John Mogensen.
- Kald det kærlighed, svarer
Lars Lilholt.
En Aalborg Pilsner koster
10 kroner på tilbud og 13 kro-
ner om aftenen, men så kom-
mer den også fra Thisted
Bryghus. Det er mange år si-
den, at Aalborg bryggede sine
egne øl.
Der sidder man så ved bor-
det og kigger på træpaneler-
ne, som er blevet brune efter
mange års tobakståge. Over
panelerne, klemt inde mod
loftet, hænger platterne med
den gamle sømand og den lil-
le havfrue. Der er blomster på
bordet og potteplanter i vin-
duet. Det er dansk hygge.
Bag baren står Marianne,
lige så bred som hun er myn-
dig. Her gælder om at sætte
sig i respekt fra starten.
- Her kommer mange gæs-
ter, både danskere og grøn-
lændere, men vi kan mærke
på omsætningen, hvis der går
en dansk film i fjernsynet.
Fjordkroen
- Patricia, lyder råbet efter tje-
neren på Fjordkroen. Dialek-
ten er tydeligvis fra Disko-
bugten, men Patricia kender
sine stamkunder og ved, hvad
de skal have at drikke. Det er
som regel en eftermiddags-
bajer til 10 kroner fra klokken
15 til 18, selv om neonrekla-
men på facaden lokker med
»Bar« og »Vinstue«.
Igen er det et lille lokale,
hvor det blotlagte, men nok
aldrig skjulte træværk skal
minde om dansk bindings-
værk og stokroser. Der er
langt fra denne idyl til bygden
i Grønland.
Fjordkroen tæller fem bor-
de, hver med plads til seks
stole. Jukeboxen og spille-
automaten er fast inventar,
men pengene bliver hellere
brugt til den sikre gevinst på
øllerne. På Fjordkroen kan
man også spise: Biksemad
står til 28 kroner, men så er
der også et spejlæg på toppen.
Snakken går om velfærds-
danmark, om socialsystemet,
som alle de andre misbruger,
men som vil spise en selv af
med den nøgne bistands-
hjælp.
Den gamle fru Madsen går
rundt og spørger, om det går
godt? Svarene »Fint« og
»Ajunngilaq« skifter fra bord
til bord.
En omgang bringer giveren
i kridthuset en stund, men fal-
der snakken på den julinat
sidste år, som blev Kamelia
Biancos sidste på Fjordkroen,
ja så bliver der stille omkring
bordet. Det har ingen lyst til
at snakke om.
Lise Fedtebrød
- Hvordan i al verden kan et
værtshus hedde Lise Fedte-
brød?
- Efter den tidligere ejer,
lyder svaret fra baren.
Navnet er brugt med fanta-
si. Dartskiven hænger i et
hjørne, der kaldes »Sigtebrø-
det«.
Lise Fedtebrød må have
været et spændende menne-
ske. De fem borde står på de
rå gulvbrædder, men vægge-
ne er malet i hidsige farver:
Alle junglens rovdyr springer
glubske frem mod gæsterne.
Der er pantere, jaguarer og
piratfisk i alle regnbuens far-
ver. Det ser alt for levende ud,
så der er til gengæld ikke
mange blomster i vinduerne.
En forhutlet sjæl spørger: -
Skal vi ryge en fed sammen?
Nej, lyder svaret, og han går
videre til næste bord. De
tjærebrune loftspaneler for-
tæller, at han såmænd nok
skal få selskab.
Dire Strait spiller »Tunnel
of Love« på jukeboxen, men
mange er vist faret vild i tun-
nelen.
film
Tandtekniker
og Kigutisissaasoq
til Nanortalik samt Kigutisissaasoq til Aasiaat
En stilling som tandtekniker og en stilling som ki-
gutigissaasoq ved tandklinikken i Nanortalik er le-
dig til besættelse snarest muligt eller atter aftale.
Stillingen som kigutigissaasoq ved tandklinikken
i Aasiaat er ledig til besættelse fra 1. september
eller efter aftale.
Nanortalik:
Til stillingen som tandtekniker vil der ca. 2 gange
om året i en passende længde, være betjening af
Narsaq sundhedsdistrikt.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved
henvendelse til distriktstandlæge Anne Marie Holm
på telefon 3 32 18.
Aasiaat:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til distriktstandlæge Finn Hoel på
telefon 4 22 10.
Der vil til stillingerne kunne anvises bolig after en-
hver tid gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gæl-
dende overenskomst mellem Grønlands Lands-
styre og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut for ki-
gutigissaasut, klinikassistenter og tandteknikere.
Ansøgning, bilagt eksamens- og autorisationsbe-
vis sendes til:
Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning
Postbox 1160
3900 Nuuk
k
og skal være direktoratet i hænde senest 25. juli
1996.
Lise Fedtebrød qaqortumik qalipaateqarpoq, iseraannili panterit tiigerillu
qalipaatigissaartorsuit ersareqaat.
Lise Fedtebrød ser hvidkalket ud, men indenfor springer pantere og tigre
i de stærkeste farver gæsterne i møde.
Fjordkroen-ip qullersuini »Bar« aamma »Vinstue« ussassaarutaagaluartut immiaaqqat
annertunerusumik tunineqartarput.
Fjordkroens neon lokker med »Bar« og »Vinstue«, men det er ikke ret meget andet end
bajere, som ryger over baren.
ASS./ FOTO: AG ARKIV ASS./ FOTO: AG ARKIV