Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.07.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 23.07.1996, Blaðsíða 12
12 Nr. 56 • 1996 Ca ag'ag'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Naapittarfimmik noqqaavoq Marloriarluni qaratsamigut aanaartoorsimasoq peqatigiiffiliorniarpoq NUUK(KKL) - Simon Evald- sen, 54-inik ukiulik, 1992-imi 1995-imilu qaratsamigut aa- naartoorluni innaarluuteqaler- poq timaata affaa nukillaar- mat. Pitsorluttunngornermigut ajaappiarluni silami qanittumi noqartooqqajaalluni aneertar- poq, inunnilli allanik naapita- qartamissani pisariaqartippaa. - Qularinngilara maani illo- qarfitsinni uattut nalaataqarsi- masut amerlassasut. Peqati- giiffiliorutta immaqa qiim- massaqatigiiffigisinnaasatsin- nik iluaqutaassagaluarpoq, Simon Evaldsen oqarpoq. - Takorloorsinnaavara Innar- luutillit Kattuffianut atasumik peqatigiiffissarput piviusun- ngussappat inissinneqarsin- naassasoq. Simon Evaldsen, Assaqu- tami, Sisimiut eqqaani inun- ngorpoq, ukiorpaalunnilu Nuummi najugaqarluni. 1992- imi napparsimalemissi tikillu- gu Nuup Kommuneani be- tjentformand-itut atorfeqar- poq. - Kinaassuseerunnartoru- jussuuvoq taamatut nalaata- qarluni sumillu nappaateqa- lersimanerlunga sul i paasi- nagu eqqaamavara niaqqunnit kuuppaluttoqartoq malugisar- lugu. Taamani qasseriarlunga pinerpoq assannik niaqora at- tortamerpara niaqqunnit aas- soralunga takuniarlugu. - Taamani annilaangasoru- jussuanngoraluarpunga toq- qutigisinnaasannik kræft-i- mik nappaateqalersoralunga. Erloqissutigeqaaralu suna a- joqutigilersimanerlugu sivi- suumik paasitinneqannginne- ra. Simon Evaldsen nakorsa- qafimmit nalaatani pillugu oqaloqateqartarsimanngilaq siunnersorneqarsimanngin- nami neqeroorfigitinnanilu. - Aanaartooqqaamerma ki- nguninngua nappaatigilersi- masannut tunngatillugu oqa- loqateqartarnissara malun- nartorujussuarmik pisariaqar- tikkaluarpara, kisianni maan- nakkut pisariaqartinngilara. Nuliata uummarsarpaa Simon Evaldsen-ip iluaaller- nerata nalaani nuliata Kisia Evaldsen-ip pasitsaassaqarlu- ni periusai tamaasa malittari- lerpai. - Siullermik iluaallilermat malugeqqaarpara talimi niu- milu illui kalittutut ilillugit pisuttoq, uparuarparalu al- laannginerarlugu aanaartoor- simasoq. Susoqanngeriarluni qaam- matip ataatsip missaa qaangi- ummat perusuersartarfimmu- kartoq Kisia Evaldsen-ip uini malerusuummerpaa. - Isumaqarlunga perusuer- sartarfiup matua matuneq aju- lerlugu ilungersortoq. Pileri- allarakku iluaallerujussuartoq uppillunilu. Emerpullu anga- julleq perusuersartarfimmit anninneq ajuleriaratsigu nap- parsimavimmut sianerpugut. Anersaartunngimmat ernitta niuata illua nukillaarsimappa- sittoq tagiartoraa uanga'uum- mataata nalaa tagiartorpara, taamaalillunilu anersaarpoq. Anersaamerata nalaani ambu- lancit takkummata Sana-lia- apparput unukkut nalunaaqu- taq arfineq pingasut missaani. Sunagu angerlartippaat Nalunaaqutaq qulingiluann- gulersoq nakorsamik takkut- toqarani peqqissaasumit Si- mon Evaldsen takuneqarpoq. - Peqqissaasut Siimuut ii- sartakkamik eqqissisaataagu- nartumik tuneriarlugu oqarfi- gaa angerlaruni ingerlaannaq innassasoq aqaguanilu ullaak- kut aggeqqeqqullugu. Aatsaat aqaguani nalunaaqutaq ataa- sinngortoq nakorsamit misis- someqarpoq, paasitinneqann- gilagulli sunersoq, Kisia Evaldsen oqaluttuarpoq. - Nakorsiartarfimmit Sana- mut unitsippaat, qaammallu ataaseq sinnerlugu utaqqiseri- arlugu Rigshospitalimut aal- lartippaat. Tassani aatsaat paasitinneqarpoq qaratsami- gut aanaartorsimasoq. Simon Evaldsen Rigsho- spitalimi siunissami suut neri- sarsinnaanerai suullu nerisar- sinnaannginnerai allattugan- ngorlugit tunisippoq, nuliata- lu allattukkat najoqqutaralu- git uini iggattarpaa. - Marluulluta suliunnaarat- ta aningaasat naammattusaar- niarneri ajornakusooqaaq. Initsinnullu akiliutit kinguaat- toortut qaammammut pisar- takkatsinnit ilanngaaffigisar- neri malunnaataaqaat atisas- sarsinissatsinnulluunniit akis- saqannginnatta. Artomaqaaq nappaammik tamatta eqqor- neqamerput, Kisia Evaldsen oqarpoq. Aappariit kissaatigaat Si- mon Evaldsen-ip kørestol-i- taarnissaa, pisaamissaanullu nulia kommunimut saaffigin- nissimavoq ungasiaartumut aneeruttamiassagamiuk. Avaleqummiittarpoq Ulluinnami Simon Evaldsen Nuussuarmi Nuup Kommu- neata ingerlataani Avalequm- mi utoqqaat innarluutillillu ulluunerani ornittagaanniit- tarpoq ullaamit ualimut. - Eqaarsaartinneqartarpu- gut sivikitsumik, qularinngil- arali sivisunerusumik eqaar- saarluta sungiusartinneqarta- raluarutta nukillaangavallaas- sanngikkaluarpunga. Sana-mi nalunnguartinneqartarallara- ma assut nukittuallattamera malunnartarpoq, uggornar- porli Sana-mit sungiusartit- tamera unitsinneqarmat. Avaleqummi qaratsamik- kut aanaartoorsimasut allallu atuisut sulisunit eqaarsaartin- neqartarput eqaarsaamermili atortussanik amigaateqarneq periarfissakinnerlu patsisaal- lutik qanittukkut allatut aaq- qissuussisoqarpoq. - Uagut sulisut nammineq atuisunik eqaarsaartitsisamer- put naammaginanngimmat ergoterapeuti kommunemi atorfilik maanngartittalerpara, sapaatillu akunneranut ataasi- arluni akunnerup affaa eqaar- saartitsiartortalerpoq, Avale- qummi ningiu, Juliane Svan- holmer oqarpoq. - Maani pe- rusuersartarfimmi amilima- soq stang-i sungiusakkatsin- nut tiguteriarlugu niui taliilu nukittorsertarpagut pingaartu- mik ukiumi qiianartumit iser- aangata, malunnartumillu e- qaarsaartinneqartamertik ilu- aqutigisarpaat. Takusinnaa- varali aanaartoorsimasut eq- qarsaatigalugit allatorujussu- aq ikiomeqartariaqaraluartut, Sana-miluunniit nalunnguar- tittarlugit. Utoqqaat ulluinnami anger- larsimaffianni atuisut 15-20 akomanni maannakkut qara- tsamikkut aanaartoorsimasut tallimat atuisuupput, Avale- qummilu atuerusuttunik a- merlasuunik utaqqisoqarpoq. Nuummi qaratsamikkut aa- naartoorsimasut peqatigiiffili- omissamut soqutiginnittut Si- mon Evaldsen-imut oqarasua- ammut 2 4246-mut sianerlu- tik Ceresvej Blok K-2-mul- luunniit ornigullutik saaffi- ginnissinnaapput. - Kinaassuseerunnartorujussiuivoq taamatut nalaataqarluni, marloriarluni qaratsamigut aanaartoorsimasoq Simon Evaldsen oqarpoq. - Det føles som om ens identitet bliver revet væk, når man bliver ramt afen sygdom, siger Simon Evaldsen. Mangler et mødested for ligesindede Vil danne en forening for hjerneblødningsramte - Takusinnaavara aanaartoorsimasut eqqarsaatigalugit alla- torujussuaq ikiomeqartariaqaraluartut, Avaleqummi ningiu Juliane Svanholmer oqarpoq. - Jeg kan se, at de, der er ramt afen hjerneblødning, har behov for en anden form for hjælp end den, vi kan give på daghjemmet, siger leder af daghjemmet Avalequt Juliane Svanholmer. NUUK(KKL) - Første gang Simon Evaldsen, 54 år, blev ramt af en hjerneblødning var i 1992 og anden gang var i 1995. Efter den sidste hjerneblød- ning blev han lam i den ene side af kroppen. Med stok kan det kun blive til korte ture for ikke at få krampe. På grund af sin ringe bevægelsesfrihed har Simon Evaldsen stærkt behov for at se andre mennesker, især lidelsesfæller. - Jeg er helt sikker på, at der i vores by er mange, der er ramt af hjerneblødning lige- som jeg, siger Simon Evald- sen. - Ved at danne en fore- ning kan vi måske opmuntre og støtte hinanden til gensidig hjælp. Jeg kan forestille mig, at hvis foreningen bliver en realitet, kan den høre ind under De Handicappedes Or- ganisation. Simon Evaldsen, blev født i Assaqutaq ved Sisimiut, men har i mange år boet i Nuuk. Indtil han blev syg i 1992 var han betjentformand i Nuup Kommunea. - Det føles som om ens identitet bliver revet væk, når man bliver ramt af en syg- dom, som man umiddelbart ikke kan få en forklaring på hvad er. Jeg kan huske at jeg gang på gang førte min hånd op til hovedet for at se om der kom blod på min hånd for jeg kun- ne mærke at blodet rislede inde i hovedet. Jeg var meget bange den- gang og jeg troede, at jeg hav- de fået en dødelig kræftsyg- dom. I lang tid fik jeg ikke at vide, hvad jeg fejlede. Det døjede jeg meget med. Simon Evaldsen har hver- ken fået psykologisk hjælp eller fået tilbudt om at snakke om sin sygdom. - Lige efter at jeg blev ramt af en hjerneblødning havde jeg et stort behov for at snak- ke om min sygdom, men i dag har jeg ikke længere behov for det. Genoplivet af konen I tiden omkring Simon Evald- sens slagtilfælde, blev hans kone, Kisia Evaldsen, ekstra opmærksom på sin mands gøren og laden. - Første gang han fik et slagtilfælde, lagde jeg mærke til, at hans ene arm hang livløst, og han ligesom slæbte det andet ben efter sig, når han gik. Der skete ikke noget i en længere periode, men efter cirka en måned fulgte Kisia Evaldsen efter sin mand, da han gik ind i badeværelset. - Han baskede med bade- værelsesdøren, og jeg troede at han ikke kunne lukke døren. Pludselig faldt han bevidstløs om på gulvet. Min søn begyndte at massere ham på det ene ben og jeg masse- rede hans hjerte. På den måde kom han til bevidsthed. Am- bulancen, som vi havde ringet efter, kom umiddelbart efter, at Simon kom til bevidsthed, og vi blev bragt ned på Sana om aftenen ved otte-tiden. Sendt hjem igen På lægeklinikken kom der i stedet for en læge en sygeple- jerske og så til Simon Evald- sen knap en time efter ankom- sten. - Sygeplejersken gav Si- mon nogle piller, som vidst nok var beroligende piller, og bad ham om at komme igen den næste morgen. Først ved et-tiden den næste dag blev Simon undersøgt af en læge; men vi fik ikke at vide, hvad han fejlede. Han blev indlagt, og der gik over en måned, før han blev sendt til Rigshospitalet. Der blev det først fastslået, at han havde haft en hjerneblødning, fortæller Kisia Evaldsen. Hårde betingelser Simon Evaldsen fik på Rigs- hospitalet en liste over skåne- kost, og hans kone laver mad til ham efter listen foruden almindelig mad til sig selv. - Det er svært at få pengene til at slå til nu, hvor vi begge to ikke arbejder mere. Vi er kommet bagud med husleje, og det bliver trukket fra vores månedlige pension. Det er hårdt at blive ramt af sygdom, siger Kisia Evaldsen. Det er ægteparrets ønske, at Simon Evaldsen får en køre- stol og konen har søgt om at få en på Nuup Kommunea, så hun kan køre længere ture med ham. »Avalequt« Simon Evaldsen tilbringer dagtimerne på det kommuna- le daghjem »Avalequt« for ældre og handicappede for ikke at isolere sig helt. - Vi får hjælp til at lave lidt gymnastik på daghjemmet, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe mere, hvis gymnastikøvelseme var læn- gere. Da jeg i sin tid gik på fysio- terapeutisk genoptræning på Sana, fik jeg hjælp til at svømme, og jeg kunne mær- ke, at jeg blev stærkere. Det er ærgerligt, at jeg ikke går der mere. På daghjemmet får de ældre og handicappede hjælp til gymnastikøvelser af perso- nalet. - Vi, der arbejder her på daghjemmet, syntes, at det er utilstrækkeligt med den nød- tørftige gymnastik, vi giver, så vi har fornylig henvendt os på kommunen, og det er resulteret i, at den kommunalt ansatte ergoterapeut er be- gyndt at komme på daghjem- met en gang om ugen i en halv time, siger fungerede leder på Avalequt, Juliane Svanholmer. - Her får vi de ældre og handicappede til at holde på en stang på badeværelset og får dem til at lave gymnasti- køvelser for at styrke deres lemmer, og det er tydeligt, at det er en hjælp for brugerne. Men jeg kan da se, at de, der er ramt af en hjerneblødning, har behov for en anden form for hjælp ved for eksempel at gå til fysioterapeutisk genop- træning på Sana. Der er cirka 15 til 20 bruge- re af daghjemmet, hvoraf fem eller seks er ramt af hjerneb- lødning, og der er en lang venteliste for at blive bruger af hjemmet. Hvis der i Nuuk er interes- serede, som vil være med til at danne en forening kan de henvende sig på telefon 2 4246 eller henvende sig per- sonligt på Ceresvej, Blok K. Nr. 2. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.