Atuagagdliutit - 23.07.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 56 • 1996
Ca ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Naapittarfimmik noqqaavoq
Marloriarluni qaratsamigut aanaartoorsimasoq peqatigiiffiliorniarpoq
NUUK(KKL) - Simon Evald-
sen, 54-inik ukiulik, 1992-imi
1995-imilu qaratsamigut aa-
naartoorluni innaarluuteqaler-
poq timaata affaa nukillaar-
mat.
Pitsorluttunngornermigut
ajaappiarluni silami qanittumi
noqartooqqajaalluni aneertar-
poq, inunnilli allanik naapita-
qartamissani pisariaqartippaa.
- Qularinngilara maani illo-
qarfitsinni uattut nalaataqarsi-
masut amerlassasut. Peqati-
giiffiliorutta immaqa qiim-
massaqatigiiffigisinnaasatsin-
nik iluaqutaassagaluarpoq,
Simon Evaldsen oqarpoq. -
Takorloorsinnaavara Innar-
luutillit Kattuffianut atasumik
peqatigiiffissarput piviusun-
ngussappat inissinneqarsin-
naassasoq.
Simon Evaldsen, Assaqu-
tami, Sisimiut eqqaani inun-
ngorpoq, ukiorpaalunnilu
Nuummi najugaqarluni. 1992-
imi napparsimalemissi tikillu-
gu Nuup Kommuneani be-
tjentformand-itut atorfeqar-
poq.
- Kinaassuseerunnartoru-
jussuuvoq taamatut nalaata-
qarluni sumillu nappaateqa-
lersimanerlunga sul i paasi-
nagu eqqaamavara niaqqunnit
kuuppaluttoqartoq malugisar-
lugu. Taamani qasseriarlunga
pinerpoq assannik niaqora at-
tortamerpara niaqqunnit aas-
soralunga takuniarlugu.
- Taamani annilaangasoru-
jussuanngoraluarpunga toq-
qutigisinnaasannik kræft-i-
mik nappaateqalersoralunga.
Erloqissutigeqaaralu suna a-
joqutigilersimanerlugu sivi-
suumik paasitinneqannginne-
ra.
Simon Evaldsen nakorsa-
qafimmit nalaatani pillugu
oqaloqateqartarsimanngilaq
siunnersorneqarsimanngin-
nami neqeroorfigitinnanilu.
- Aanaartooqqaamerma ki-
nguninngua nappaatigilersi-
masannut tunngatillugu oqa-
loqateqartarnissara malun-
nartorujussuarmik pisariaqar-
tikkaluarpara, kisianni maan-
nakkut pisariaqartinngilara.
Nuliata uummarsarpaa
Simon Evaldsen-ip iluaaller-
nerata nalaani nuliata Kisia
Evaldsen-ip pasitsaassaqarlu-
ni periusai tamaasa malittari-
lerpai.
- Siullermik iluaallilermat
malugeqqaarpara talimi niu-
milu illui kalittutut ilillugit
pisuttoq, uparuarparalu al-
laannginerarlugu aanaartoor-
simasoq.
Susoqanngeriarluni qaam-
matip ataatsip missaa qaangi-
ummat perusuersartarfimmu-
kartoq Kisia Evaldsen-ip uini
malerusuummerpaa.
- Isumaqarlunga perusuer-
sartarfiup matua matuneq aju-
lerlugu ilungersortoq. Pileri-
allarakku iluaallerujussuartoq
uppillunilu. Emerpullu anga-
julleq perusuersartarfimmit
anninneq ajuleriaratsigu nap-
parsimavimmut sianerpugut.
Anersaartunngimmat ernitta
niuata illua nukillaarsimappa-
sittoq tagiartoraa uanga'uum-
mataata nalaa tagiartorpara,
taamaalillunilu anersaarpoq.
Anersaamerata nalaani ambu-
lancit takkummata Sana-lia-
apparput unukkut nalunaaqu-
taq arfineq pingasut missaani.
Sunagu angerlartippaat
Nalunaaqutaq qulingiluann-
gulersoq nakorsamik takkut-
toqarani peqqissaasumit Si-
mon Evaldsen takuneqarpoq.
- Peqqissaasut Siimuut ii-
sartakkamik eqqissisaataagu-
nartumik tuneriarlugu oqarfi-
gaa angerlaruni ingerlaannaq
innassasoq aqaguanilu ullaak-
kut aggeqqeqqullugu. Aatsaat
aqaguani nalunaaqutaq ataa-
sinngortoq nakorsamit misis-
someqarpoq, paasitinneqann-
gilagulli sunersoq, Kisia
Evaldsen oqaluttuarpoq.
- Nakorsiartarfimmit Sana-
mut unitsippaat, qaammallu
ataaseq sinnerlugu utaqqiseri-
arlugu Rigshospitalimut aal-
lartippaat. Tassani aatsaat
paasitinneqarpoq qaratsami-
gut aanaartorsimasoq.
Simon Evaldsen Rigsho-
spitalimi siunissami suut neri-
sarsinnaanerai suullu nerisar-
sinnaannginnerai allattugan-
ngorlugit tunisippoq, nuliata-
lu allattukkat najoqqutaralu-
git uini iggattarpaa.
- Marluulluta suliunnaarat-
ta aningaasat naammattusaar-
niarneri ajornakusooqaaq.
Initsinnullu akiliutit kinguaat-
toortut qaammammut pisar-
takkatsinnit ilanngaaffigisar-
neri malunnaataaqaat atisas-
sarsinissatsinnulluunniit akis-
saqannginnatta. Artomaqaaq
nappaammik tamatta eqqor-
neqamerput, Kisia Evaldsen
oqarpoq.
Aappariit kissaatigaat Si-
mon Evaldsen-ip kørestol-i-
taarnissaa, pisaamissaanullu
nulia kommunimut saaffigin-
nissimavoq ungasiaartumut
aneeruttamiassagamiuk.
Avaleqummiittarpoq
Ulluinnami Simon Evaldsen
Nuussuarmi Nuup Kommu-
neata ingerlataani Avalequm-
mi utoqqaat innarluutillillu
ulluunerani ornittagaanniit-
tarpoq ullaamit ualimut.
- Eqaarsaartinneqartarpu-
gut sivikitsumik, qularinngil-
arali sivisunerusumik eqaar-
saarluta sungiusartinneqarta-
raluarutta nukillaangavallaas-
sanngikkaluarpunga. Sana-mi
nalunnguartinneqartarallara-
ma assut nukittuallattamera
malunnartarpoq, uggornar-
porli Sana-mit sungiusartit-
tamera unitsinneqarmat.
Avaleqummi qaratsamik-
kut aanaartoorsimasut allallu
atuisut sulisunit eqaarsaartin-
neqartarput eqaarsaamermili
atortussanik amigaateqarneq
periarfissakinnerlu patsisaal-
lutik qanittukkut allatut aaq-
qissuussisoqarpoq.
- Uagut sulisut nammineq
atuisunik eqaarsaartitsisamer-
put naammaginanngimmat
ergoterapeuti kommunemi
atorfilik maanngartittalerpara,
sapaatillu akunneranut ataasi-
arluni akunnerup affaa eqaar-
saartitsiartortalerpoq, Avale-
qummi ningiu, Juliane Svan-
holmer oqarpoq. - Maani pe-
rusuersartarfimmi amilima-
soq stang-i sungiusakkatsin-
nut tiguteriarlugu niui taliilu
nukittorsertarpagut pingaartu-
mik ukiumi qiianartumit iser-
aangata, malunnartumillu e-
qaarsaartinneqartamertik ilu-
aqutigisarpaat. Takusinnaa-
varali aanaartoorsimasut eq-
qarsaatigalugit allatorujussu-
aq ikiomeqartariaqaraluartut,
Sana-miluunniit nalunnguar-
tittarlugit.
Utoqqaat ulluinnami anger-
larsimaffianni atuisut 15-20
akomanni maannakkut qara-
tsamikkut aanaartoorsimasut
tallimat atuisuupput, Avale-
qummilu atuerusuttunik a-
merlasuunik utaqqisoqarpoq.
Nuummi qaratsamikkut aa-
naartoorsimasut peqatigiiffili-
omissamut soqutiginnittut Si-
mon Evaldsen-imut oqarasua-
ammut 2 4246-mut sianerlu-
tik Ceresvej Blok K-2-mul-
luunniit ornigullutik saaffi-
ginnissinnaapput.
- Kinaassuseerunnartorujussiuivoq taamatut nalaataqarluni,
marloriarluni qaratsamigut aanaartoorsimasoq Simon
Evaldsen oqarpoq.
- Det føles som om ens identitet bliver revet væk, når man
bliver ramt afen sygdom, siger Simon Evaldsen.
Mangler et mødested
for ligesindede
Vil danne en forening for hjerneblødningsramte
- Takusinnaavara aanaartoorsimasut eqqarsaatigalugit alla-
torujussuaq ikiomeqartariaqaraluartut, Avaleqummi ningiu
Juliane Svanholmer oqarpoq.
- Jeg kan se, at de, der er ramt afen hjerneblødning, har
behov for en anden form for hjælp end den, vi kan give på
daghjemmet, siger leder af daghjemmet Avalequt Juliane
Svanholmer.
NUUK(KKL) - Første gang
Simon Evaldsen, 54 år, blev
ramt af en hjerneblødning var
i 1992 og anden gang var i
1995.
Efter den sidste hjerneblød-
ning blev han lam i den ene
side af kroppen. Med stok kan
det kun blive til korte ture for
ikke at få krampe.
På grund af sin ringe
bevægelsesfrihed har Simon
Evaldsen stærkt behov for at
se andre mennesker, især
lidelsesfæller.
- Jeg er helt sikker på, at der
i vores by er mange, der er
ramt af hjerneblødning lige-
som jeg, siger Simon Evald-
sen. - Ved at danne en fore-
ning kan vi måske opmuntre
og støtte hinanden til gensidig
hjælp. Jeg kan forestille mig,
at hvis foreningen bliver en
realitet, kan den høre ind
under De Handicappedes Or-
ganisation.
Simon Evaldsen, blev født i
Assaqutaq ved Sisimiut, men
har i mange år boet i Nuuk.
Indtil han blev syg i 1992 var
han betjentformand i Nuup
Kommunea.
- Det føles som om ens
identitet bliver revet væk, når
man bliver ramt af en syg-
dom, som man umiddelbart
ikke kan få en forklaring på
hvad er.
Jeg kan huske at jeg gang
på gang førte min hånd op til
hovedet for at se om der kom
blod på min hånd for jeg kun-
ne mærke at blodet rislede
inde i hovedet.
Jeg var meget bange den-
gang og jeg troede, at jeg hav-
de fået en dødelig kræftsyg-
dom. I lang tid fik jeg ikke at
vide, hvad jeg fejlede. Det
døjede jeg meget med.
Simon Evaldsen har hver-
ken fået psykologisk hjælp
eller fået tilbudt om at snakke
om sin sygdom.
- Lige efter at jeg blev ramt
af en hjerneblødning havde
jeg et stort behov for at snak-
ke om min sygdom, men i dag
har jeg ikke længere behov
for det.
Genoplivet af konen
I tiden omkring Simon Evald-
sens slagtilfælde, blev hans
kone, Kisia Evaldsen, ekstra
opmærksom på sin mands
gøren og laden.
- Første gang han fik et
slagtilfælde, lagde jeg mærke
til, at hans ene arm hang
livløst, og han ligesom slæbte
det andet ben efter sig, når
han gik.
Der skete ikke noget i en
længere periode, men efter
cirka en måned fulgte Kisia
Evaldsen efter sin mand, da
han gik ind i badeværelset.
- Han baskede med bade-
værelsesdøren, og jeg troede
at han ikke kunne lukke
døren. Pludselig faldt han
bevidstløs om på gulvet. Min
søn begyndte at massere ham
på det ene ben og jeg masse-
rede hans hjerte. På den måde
kom han til bevidsthed. Am-
bulancen, som vi havde ringet
efter, kom umiddelbart efter,
at Simon kom til bevidsthed,
og vi blev bragt ned på Sana
om aftenen ved otte-tiden.
Sendt hjem igen
På lægeklinikken kom der i
stedet for en læge en sygeple-
jerske og så til Simon Evald-
sen knap en time efter ankom-
sten.
- Sygeplejersken gav Si-
mon nogle piller, som vidst
nok var beroligende piller, og
bad ham om at komme igen
den næste morgen. Først ved
et-tiden den næste dag blev
Simon undersøgt af en læge;
men vi fik ikke at vide, hvad
han fejlede.
Han blev indlagt, og der gik
over en måned, før han blev
sendt til Rigshospitalet. Der
blev det først fastslået, at han
havde haft en hjerneblødning,
fortæller Kisia Evaldsen.
Hårde betingelser
Simon Evaldsen fik på Rigs-
hospitalet en liste over skåne-
kost, og hans kone laver mad
til ham efter listen foruden
almindelig mad til sig selv.
- Det er svært at få pengene
til at slå til nu, hvor vi begge
to ikke arbejder mere. Vi er
kommet bagud med husleje,
og det bliver trukket fra vores
månedlige pension. Det er
hårdt at blive ramt af sygdom,
siger Kisia Evaldsen.
Det er ægteparrets ønske, at
Simon Evaldsen får en køre-
stol og konen har søgt om at
få en på Nuup Kommunea, så
hun kan køre længere ture
med ham.
»Avalequt«
Simon Evaldsen tilbringer
dagtimerne på det kommuna-
le daghjem »Avalequt« for
ældre og handicappede for
ikke at isolere sig helt.
- Vi får hjælp til at lave lidt
gymnastik på daghjemmet,
men jeg er ikke i tvivl om, at
det vil hjælpe mere, hvis
gymnastikøvelseme var læn-
gere.
Da jeg i sin tid gik på fysio-
terapeutisk genoptræning på
Sana, fik jeg hjælp til at
svømme, og jeg kunne mær-
ke, at jeg blev stærkere. Det
er ærgerligt, at jeg ikke går
der mere.
På daghjemmet får de
ældre og handicappede hjælp
til gymnastikøvelser af perso-
nalet.
- Vi, der arbejder her på
daghjemmet, syntes, at det er
utilstrækkeligt med den nød-
tørftige gymnastik, vi giver,
så vi har fornylig henvendt os
på kommunen, og det er
resulteret i, at den kommunalt
ansatte ergoterapeut er be-
gyndt at komme på daghjem-
met en gang om ugen i en
halv time, siger fungerede
leder på Avalequt, Juliane
Svanholmer.
- Her får vi de ældre og
handicappede til at holde på
en stang på badeværelset og
får dem til at lave gymnasti-
køvelser for at styrke deres
lemmer, og det er tydeligt, at
det er en hjælp for brugerne.
Men jeg kan da se, at de, der
er ramt af en hjerneblødning,
har behov for en anden form
for hjælp ved for eksempel at
gå til fysioterapeutisk genop-
træning på Sana.
Der er cirka 15 til 20 bruge-
re af daghjemmet, hvoraf fem
eller seks er ramt af hjerneb-
lødning, og der er en lang
venteliste for at blive bruger
af hjemmet.
Hvis der i Nuuk er interes-
serede, som vil være med til
at danne en forening kan de
henvende sig på telefon 2
4246 eller henvende sig per-
sonligt på Ceresvej, Blok K.
Nr. 2.
ASS./ FOTO: AG