Atuagagdliutit - 23.07.1996, Blaðsíða 13

Nr. 56 • 1996
13
GRØNLANDSPOSTEN
Aanaartoomerit toqqutaanerpaanut ilaapput
Ukiuni kingullerni kalaallit akornanni qaratsakkut aanaartoortut amerliartorput
NUUK(KKL) - Qaratsakkut
aanaartoortamerit nunatsinni
toqqutaanerpaanut ilaapput,
kræft-imit imminomermillu
toqquteqartartunit ikinneruin-
narlutik.
Qaratsakkut aanaartoortar-
nerit assigiinngitsut marluup-
put. Qaratsap iluani aalaja-
ngersimasumi ataasiinnaan-
ngit'sumi, qaratsap uiguani
qaratserfimmilu aanaartoor-
toqarsinnaavoq.
Qaratsap ameraasartaasa
akornanni taqap tillertup ilua-
ni pullattoomeq qaartoorpat
aamma aanaartoortoqarsin-
naavoq.
Qaratsap sananeqaataani,
siunnaap tulliata nalaani, aa-
naartoortoqartillugu aanaar-
toorneq pilatsinikkut unitsin-
neqarsinnaavoq, aanaartoor-
simasullu pilatsereemermik
kingoma ajoqutaarukkajuttar-
put.
Qaratsalli iluani allani aa-
naartoomerit timikkut innar-
liisinnaasarput eqqugaasoq
nalaataminit toqunngikkuni.
Qaratsap ameraasaasa a-
komanni taqap tillertup iluani
pullattoomeq qaarpat aanaar-
toomeq toqumik kinguneqar-
tarpoq.
Navianartorsiorput
- Kikkut aanaartoornermik
eqqomeqamissaminnut navi-
anartorsiorpat?
- Erseqqivissumik ilisima-
neqanngilaq kikkut navianar-
AG normumi matumani
qaratsakkut aanaartoor-
tarneq, nakorsat oqame-
rattut peqqinnissaqar-
fimmut ajomartorsiutin-
ngoraluttuinnartoq pil-
lugu allaaserisaqartar-
nerit aallartissapput.
Normumi uani allaa-
serisami siullermi pine-
qarpoq suna peqqutiga-
lugu qanorlu nappaat
takkuttamersoq aamma-
lu sooq kalaallit qaratsa-
mikkut aanaartoortartut
taama amerlatiginersut.
Allaaserisap aappaani
angut 54-inik ukiulik
marloriarluni qaratsami-
gut aanaatoorsimasoq,
tamatumalu kingorna
qanoq inuuneqalersima-
nersoq allaaserineqar-
poq.
AG-mi normuni tulli-
uttuni angut qaratsami-
gut annertuumik pilat-
sissimasoq, pilatsereer-
nermilu kingorna peq-
qisseqqinniarluni aker-
suussimasoq, aammalu
qaratsakkut aanaartoor-
nerup kingoma tamik-
kut timikkullu sungiu-
sarneq pillugu tarnip
pissusaanik ilisimasallip
tagiartuisartullu oqaase-
qaataat sammineqassap-
put.
Allaaserisat ilaat aap
naqitsineranik misissui-
nermut, aasaq manna
aallartittumut ilaatigullu
nerisat aap naqitsinera-
nut sunniuteqartameran-
nut paasiniaaffiusussa-
mut tunngassuteqarpoq.
V J
torsiomersut, nalunngilarpulli
nalinginnaanerusoq angutit
akornanni qaratsap ameraa-
sartaasa akornanni taqqat ilu-
ani pullattoomerit pissutaallu-
tik nunatsinni aanaartoorto-
qartartoq.
Qallunaat Nunaannut nal-
lersuutissagutta Kalaallit Nu-
naanni qaratsamikkut aanaar-
toorlutik toqusartut amerla-
nempput, Dronning Ingrid-ip
Napparsimmaviani nakorsaq,
Gert Mulvad, inuit sanane-
qaataanik ilisimatusamikkut
sammisalik oqarpoq.
Taqap tillertup ameraasaani
pullattoomerit arlalinnik pa-
tsiseqarput. Inuunnguuserine-
qartarput, Kalaallillu Nunaan-
ni inuusunnerusuni qarasak-
kut aanaartoomtaasarluni.
Taqaq tillertup ameraasaani
pullattoomeq qaarsinnaavoq
niaqqukkut persuttarneqar-
nemp kingunerisaanik, kisi-
anni taqqat kalk-eqarpallaa-
lemerat qaratsakkut aanaar-
toornermut amerlanertigut
patsisaasarput.
Inuunnguuseralugu taqap
tillertup ameraasaaniittut nu-
kit qaleriiaat qajannartuugaa-
ngata piffissap ingerlanerani
aap naqitsinera qaffappallaar-
pat pullattoomemp qaamera-
nik kinguneqarsinnaavoq.
Kingomuttagaavoq
- Pullattoomerit timip sanane-
qaataatigut imaluunniit ki-
nguaariinni kingornuttagaal-
luni nappaataavoq.
Taqqat iluani ameraasat,
bindevæv, ataatsimut katigus-
sisut inuiqatigiinnut allanut
naleqqiullugit kalaallini qa-
jannamemneri ilisimatuut i-
laannit patsisaatinneqartapoq,
Gert Mulvad oqarpoq.
- Taama isumaqarnermut
patsisaaqataavoq kalaallit
meeqqat pingaartumik nukap-
piaqqat pilatsittamt amerlap-
put, taamatulli nappaateqar-
neq allanik patsiseqarsinnaa-
galuartoq ilimagineqarpoq
taqap iluani ameraasat ataatsi-
mut katigussisut inuiannut
allanut naleqqiullutik kalaalli-
ni allaassuteqamerannut tun-
ngassuteqartoq. Kisianni aap
naqitsinera aamma qanoq
qaffasitsiginersoq apeqqutaa-
voq.
Aap naqitsinera
apeqqutaavoq
Aap naqitsinera allanngorar-
tuaannarpoq, qaffakkiartor-
tarporlu utoqqaliartomermi.
Anguit inuusunnemsut ar-
nanit inuusunnerusunit aavisa
naqitsinerata qaffappallaar-
tamera takussaaneruvoq.
Amerlanertigut aap naqitsi-
nerata qaffassimanera malu-
gineqarneq ajorpoq, inuillu
aavisa naqitsinerata qaffassi-
manerat nakorsarneqanngik-
kaangat iluaalliutaasinnavoq
toqumik kinguneqartumik.
Aap naqitsinerata qaffasip-
pallaalersimanera assigiinngi-
tsunik patsiseqarsinnaavoq.
Kinguaariinni kingomutta-
gaasinnaavoq, peqqinnanngi-
tsunik tarajoqarpallaanillu ne-
risaqarneq, puallarpallaameq,
imigassartorpallaarneq, ula-
pippallaarluni uisakajaartu-
millu inooriaaseqameq pujor-
tarpallaamerlu patsisinut i-
laapput.
1993-imi 1994-imilu aa-
sakkut Nuummi uummanna-
milu kalaallit 200-t missaan-
niittut aavisa naqitsinerat
misissuifftgineqarpoq.
- Ukiuni kingullerni kalaal-
lit aavisa naqitsinerata qaffak-
kaluttuinnamera ajomartorsi-
utinngoraluttuinnartoq misis-
suinerit ersersippaat.
Misissortittut uummallun-
nermut sukkomermullu nap-
paateqartarnermut misissor-
neqarput, tillersiuinermilu
misissuinermut atatillugu
Nuummiut Uummannarmiu-
nut naleqqiullugit aavisa na-
qitsinerat qaffasinnerusoq
taamaalilluni paasineqarpoq.
Nuummit aavisa naqitsine-
rata qaffassinnerunera ilaati-
gut nerisat allanngorsimane-
ranik pissutaatinneqarpoq,
Gert Mulvad nassuiaavoq.
Timersomeq
iluaqutaavoq
Nerisassat nunatsinut eqqus-
sukkat eqqarsaatigalugit
Nuummiut europamiut neri-
sassaataanik nerinerulersi-
mapput, taamaattumillu aavi-
sa naqitsinerat qaffasinneru-
lersimasoq paasineqarpoq.
1993-imi 1994-imilu misis-
suinerni aamma nerisanut
tunngasunik apersuisoqarpoq
ersarinnemsumik inuit neri-
NUUK(KKL) - Hjerneblød-
ninger er en af de hyppigste
dødsårsager i Grønland kun
overgået af dødsfald forårsa-
get af kræft og selvmord.
Der er to former for hjerne-
blødninger. Hjerneblødning
kan ske fra forskellige steder i
selve hjernen, lillehjernen og i
hjernestammen.
Den anden form for hjerne-
blødning er aneurismer, det
vil sige udposninger inde i
blodkarvæggen mellem hjer-
nehinderne, der giver hjerne-
blødning, når udposningen
brister.
Ved hjerneblødning i hjer-
nevævet ved tindingelappen
kan blødningen standses ved
operation og i de allerfleste
tilfælde kan man komme sig
helt efter operationen.
Men hjerneblødning andre
steder fra hjernen medfører
som regel lammelser i større
eller mindre grad alt efter,
hvor i hjernen blødningen
sker.
Når udposninger i blod-
karvæggen brister mellem
hjernehinderne medfører det
døden.
Risikogruppe
- Hvem er i risikogruppen for
at blive ramt af en hjerneb-
lødning?
- Man ved ikke præcist,
hvem der er i risikogruppen,
men vi ved, at blandt yngre
grønlandske mænd er udpos-
ninger i blodkarvægge mel-
lem de tre hjernehinder hyp-
pigere, forklarer læge på
Dronning Ingrids Hospital,
saasa allanngoriartomerat aa-
visa naqitsineranut sunniute-
qamersoq paasiniarlugu.
Tamannalu suli iluamik
paasineqanngilaq qularine-
qanngilluinnarporli Nuummi-
ut europamiut nerisassaataa-
nik nerinerulersimanerat ta-
matumunnga pissutaaqataal-
luinnartoq.
- Aap naqitsinerata qaffan-
nginissaa anguniarlugu iliu-
useqartoqarsinnaavaa ?
- Aap naqitsinerata qaffa-
sippallaamera pinngitsoomi-
arlugu timersortoqarsinnaa-
voq aammi naqitsinera qaf-
fappallaaraangat qaratsakkkut
aanaartoortoqarsinnaasarpoq
uummatikkullu taqarsuarmik
milittoortoqarsinnaasarluni.
Pujortarpallaannginnissaq
pingaaruteqarluinnarpoq, pu-
jortamermi aap naqitsinerata
qaffappallaamera peqqinnan-
ngitsunillu nerisaqameq ula-
pippallaarnerlu qaratsakkut
aanaartoornermik kinguneqa-
ratarsinnaasarput, Gert Mul-
vad oqarpoq.
Appasikkaluarpoq
1971-imit 1975-ip tungaanut
aap naqitsineranik Uumman-
nap eqqaani Nuummilu mi-
sissuinerit takutippaat kalaal-
lit aavisa naqitsinerat inuiaqa-
tigiinnut allanut naleqqiullu-
gu appasinnerusoq.
Gert Mulvad, der forsker i
karsygdomme.
Der er flere grunde til, at en
udposning brister. Udposnin-
ger kan være medfødte og er
årsag til hjerneblødning
blandt yngre, grønlandske
mænd. En udposning i blod-
karvæggen kan briste ved
ydre vold mod hovedet, men
åreforkalkning er den væsent-
ligste grund til denne form for
hjerneblødning.
Ved medfødte udposninger
kan disse briste når som helst
ved forhøjet blodtryk, hvis
muskellaget i karvæggene er
svage.
Arvelig sygdom
- Medfødte udposninger kan
være enten genetiske eller
arvelige. Nogle forskere
mener, at bindevævene i
blodkarene hos grønlændere
er af en anden type, siger Gert
Mulvad.
- En af grundene, til at man
er af den mening, er, at der er
mange tilfælde af lyskebrok
blandt grønlændere. Mange
grønlandske børn, især dren-
ge, er blevet opereret for
brok. Men blodtrykket spiller
også en væsentlig rolle.
Forhøjet blodtryk
Blodtrykket forandrer sig
hele tiden. Det stiger og fal-
der, men er stigende med
alderen.
Forhøjet blodtryk forekom-
mer oftere hos yngre mænd
end hos yngre kvinder. I langt
de fleste tilfælde mærker man
ikke det forhøjede blodtryk,
- Kisianni qanittukkut mi-
sissuinerit napparsimavimmi-
lu qaratsamikkut aanaartoor-
simasut nalunaarsomeqame-
rini takuneqarsinnaalersima-
voq aanaartoomerit aallu na-
qitsinerata qaffasippallaaler-
simanera imminnut attuumas-
suteqartutut oqaatigineqarsin-
naasut.
Taamaattumillu tamatta eq-
qarsaatiginerulertariaqarpar-
put akulikitsumik aap naqitsi-
nerata uuttortamissaa, Gert
Mulvad oqarpoq.
Toqusut nalunaarsomeqar-
nerini kisitsisit kingulliit ta-
kutippaat qaratsakkut aanaar-
toorlutik toqusut ikiliartun-
ngitsut.
Peqqinnissakkut nakkutil-
liisoqarfiup 1993-imut 1994-
imullu ukiumoortumik nalu-
naarutaani 1992-imi amat 18-
t angutillu 19-it qaratsamik-
kut aanaartoorlutik toqusima-
sut nalunaarsorneqarsimap-
put, 1993-imilu arnat 21-t
angutillu 23-t toqusimasut na-
lunaarsomeqarsimallutik.
Puiorneqassanngillallu qa-
ratsamikkut aanaartoorsima-
sut toqqutiginngisaminnik an-
nerusumik minnerusumillu-
unnit timimikkut tamimikkul-
lu innarlerneqarsimasut.
Taakku immikkut nalunaar-
someqameq ajorput amerliar-
torsorineqarpulli.
men hvis mennesker med for-
højet blodtryk ikke kommer
under medicinsk behandling,
kan det medføre slagtilfælde
med døden til følge.
Der kan være forskellige
årsager til forhøjet blodtryk.
Foruden at være arvelig, kan
usund og for saltet kost, fed-
me, alkoholisme, en stresset
og travl tilværelse samt for
meget rygning være grunde
til forhøjet blodtryk.
I somrene 1993 og 1994
blev 200 grønlændere i Nuuk
og Uummannaq undersøgt for
deres blodtryk.
- Undersøgelsen viser, at
forhøjet blodtryk blandt grøn-
lændere er et stigende pro-
blem i de senere år. De perso-
ner, der deltog i undersøgel-
sen, blev undersøgt for hjerte-
sygdomme og sukkersyge.
Ved måling af deres blodtryk,
blev det konstateret, at de
undersøgte personer fra Nuuk
havde et højere blodtryk end
dem fra Uummannaq, siger
Gert Mulvad.
Idræt hjælper
Nuuk-borgeme er begyndt at
spise mere europæisk mad, og
derved blev det opdaget, at
deres blodtryk er forhøjet.
I undersøgelserne fra 1993
og i 1994 blev de undersøgte
personer også spurgt om
deres spisevaner for at få klar-
lagt grunden til det forhøjede
blodtryk.
Denne del af undersøgelsen
er ikke helt klarlagt; men man
er ikke i tvivl om, at Nuuk-
borgeme er begyndt at spise
é
AG starter i dette num-
mer en artikelserie om
hjerneblødninger, som
efter lægelig udsagn er
ved at blive et stort pro-
blem for sundhedsvæse-
net.
Den ene artikel i dette
nummer handler om,
hvorfor og hvordan syg-
dommen opstår og,
hvorfor der er så mange
tilfælde af hjerneblød-
ninger blandt grønlæn-
dere.
Den anden artikel er
om en 54-årig mand, der
to gange er ramt af en
hjerneblødning og,
hvorledes hans liv har
formet sig efter slag-
tilfældene.
I de kommende num-
re af AG kan I læse om
en mand, der har gen-
nemgået en større hjer-
neoperation, hans kamp
for at komme sig helt
efter operationen, udta-
lelser fra en psykolog og
en fysioterapeut om
psykisk og fysisk gen-
optræning efter en hjer-
neblødning.
En af artiklerne hand-
ler om blodtryksunder-
søgelser, der startede
her i sommer, og som
blandt andet vil belyse
kostens betydning for
blodtrykket.
V________________________)
flere importerede fødevarer.
- Hvordan kan man fore-
bygge forhøjet blodtryk?
- Man kan udøve idræt for
at forebygge forhøjet blod-
tryk, der kan forårsage hjer-
neblødning og hjertekarsyg-
domme. Det er meget vigtigt,
at man ikke ryger for meget,
fordi for meget rygning og
usund levevis i det hele taget
kan få blodtrykket til at stige,
siger Gert Mulvad.
Tidligere lavt blodtryk
Fra 1971 til 1975 viste blod-
tryksundersøgelser ved Uum-
mannaq og Nuuk, at blodtryk-
ket hos grønlændere var lave-
re end andre befolknings-
grupper.
- Men de seneste undersø-
gelser og optegnelser over
hjerneblødninger i sundheds-
væsenet viser, at hjerneblød-
ning og forhøjet blodtryk kan
siges at have forbindelse til
hinanden.
- Derfor må vi alle tænke på
at få målt vort blodtryk noget
oftere, siger Gert Mulvad.
De seneste statistiske tal
over dødsfald forårsaget af
hjerneblødning, viser, at talle-
ne ikke er blevet mindre.
18 kvinder og 19 mænd dø-
de af hjerneblødning i 1992,
og 21 kvinder og 23 mænd
døde i 1993 af hjerneblødning.
Foruden dødsfald efter
hjerneblødning er der mange
mennesker rundt omkring,
der er mere eller mindre han-
dicappede efter en hjerne-
blødning. Dem er der ikke la-
vet en samlet statitisk over.
Hjerneblødning er en hyppig dødsårsag
Stigende tilfælde af hjerneblødninger blandt grønlændere