Atuagagdliutit - 01.08.1996, Blaðsíða 5

Nr. 59 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfiit isumaqamertut
akisutigirmgillat
Illoqarfiit illoqarfiillu aningaasartuutaanerat assigiippoq
NUUK(JB) - Nunaqarfiit i-
ngerlanneri illoqarfinnit aki-
sunerunngillat. Illoqarfiit nu-
naqarfiillu aningaasartuutaa-
nerat kisiat eqqarsaatigissa-
gaanni. Tamatumani eqqar-
tomeqarput innuttat ataasiak-
kaat pisortanit agguaqatigiis-
sillugu aningaasartuutaanerat,
soorlu inunnik ikiuinermi,
peqqinnissaqamermi allanilu.
Kalaallit Nunaanni naatsor-
sueqqissaartarfiup nunaqarfiit
pillugit kisitsisit saqqummi-
ussinerani allassimavoq in-
nuttat ataasiakkaat pisortanit
aningaasartuutaanerat ima-
torsuaq assigiinngissuteqan-
ngitsoq. Isummertamemit al-
laanerulluinnarpoq. Qangali
isummertoqartaraluarpoq nu-
naqarfiit illoqarfiinnit imator-
suaq akisuneroqisut.
Naatsorsueqqissaartarfik
malillugu imaappoq, illoqar-
finni nunaqarfinnilu innuttat
ataasiakkaat ukiumut 12.000
kronit missaanni aningaasar-
tuutigineqartartut.
Illoqarfinnut aningaasar-
tuutigineqartartut tassanerup-
put inunnik ikiuinerit soorlu
ikiuutit, inissianut tapit ilaallu
ilanngullugit.
Nunaqarfmnut aningaasar-
tuutigineqamerusarput inuus-
sutissarsiornermut tunisassi-
omermullu attuumassuteqar-
tut, soorlu tunitsivinnut ta-
piissutit, inuussutissarsiortu-
nut tapiissutit assigisaallu.
/ \
Til »Færre
ulykker«
I artiklen »Færre dødsu-
lykker - men stadig for
mange«, som vi bragte i
sidste nummer af AG, er
vi blevet bedt om at
præcisere første sætning
i sidste afsnit, som føl-
ger:
- De personer, der
bliver opmærksom på et
menneske med selv-
mordstanker eller truer
med selvmord, kan rin-
ge til psykologerne på
SANA på hverdage
mellem kl. 8-16.
»Ajunaarnerit ikilisut
sulili amerlapput« AG-
mi normumi kingul-
lermi allaaserisami qin-
nuigineqarpugut allaa-
serisap immikkoortuani
kingullermi oqaaseqati-
giit siulliit imatut erseq-
qissaavigineqassasut:
- Inuit imminomissa-
mik eqqarsaateqartunik
imminomiarlutilluunniit
sioorasaarisunik ilisa-
risimasaqarunik Sana-
mi tarnip pissusaanik
ilisimasalinnut ulluin-
narni nalunaaqutaq ul-
laakkut arfineq pingasut
ualikkullu sisamat akor-
nanni sianersinnaapput.
V___________________
Tunumut minnaruppaat
- Nunaqarfinni agguaqatigiis-
sillugu aningaasarsiakinneq
aningaasartuutit aningaasa-
qarnermut pingaaruteqarput,
aningaasarsiat sisamararteru-
tigigamikku, saqqummersita-
mi oqaatigineqarpoq. Illoqar-
finni inunnut ataasiakkaanut
arfineq pingajorarterutigiin-
narpaa - tassa nunaqarfmnut
aningaasartuutit affaat.
- Nunap immikkoortuini
malunnaataanerpaavoq Kuja-
taanut aningaasartuutit amer-
lanerummata, Tunumullu i-
kinnerpaallutik, sinnerini as-
sigiiaarlutik.
Illoqqortoormiunut aninga-
asartuutaasut ikinnerpaallutik
8.000 kroniupput, Narsami
amerlanersaallutik 19.000
kroniullutik. Taamaalilluni
Tunu aningaasanik tapeme-
qartamikkut aningaasartuuti-
ni minnaameqarpoq.
Mogens Danielsen AG-mut
oqarpoq kisitsisinik aqqusi-
nernut assigisaannullu kiisalu
pilersomeqamermut aningaa-
sartuutit ilaatinneqanngitsut. -
Taamatut aningaasartuuteqar-
tarneq sukumerluinnarlugu
naatsorsorneqarsinnaanngi-
laq. Grønlandsfly imaluunniit
KNI nunaqarfmnut ataasiak-
kaanut aningaasartuutaasartut
immikkoortillugit nassuiaa-
NUUK(JB) - Det er ikke dy-
rere at drive bygder end byer.
I alt fald ikke hvis vi alene
vurderer de såkaldte ind-
komstoverførsler i byer og
bygder. Betegnelsen er groft
sagt det offentliges gennem-
snitlige udgift pr. indbyggere,
for eksempel sociale omkost-
ninger, sundhedsvæsen og
meget andet.
I et større værk om bygder-
nes tal fra Grønlands Statistik
hedder det, at der ikke er
nogen større forskel på ind-
komstoverførslerne pr. ind-
bygger. Og det er temmelig
forskelligt fra det billede, man
normalt ser for sig. Det har
nærmest haft karakter af en
fordom, at bygder skulle være
så og så meget dyrere end
byerne.
Men ifølge Grønlands Sta-
tistik forholder det sig helt
konkret sådan, at overførsels-
indkomster for både by og
bygd er cirka 12.000 kroner
pr. indbygger om året.
Indkomstoverførslerne til
byerne er i højere grad socia-
le støtteforanstaltninger for
eksempel i form af sociale
ydelser, støtte til bolig, med
sersorsinnaasimanngilaat,
paasissutissallu sukumerluin-
nartut pigitinnagit taakkunun-
nga aningaasartuutaasartut
naatsorsorniarsariniaraluara-
anni eqqortuusinnaanngilaq.
Milliard ataaseq
Kalaallit Nunaanni akileraar-
tarnikkut agguaqatigiissillugu
ukiumut isertinneqartartut 4,3
milliarder kronit missaanniit-
videre.
I bygderne derimod går
indkomstoverførslerne mere
til erhvervsmæssige og pro-
duktive aktiviteter som ind-
handlingstilskud, erhvervstil-
skud og lignende.
Østkysten taber
- På grund af den lavere gen-
nemsnitsinkomst i bygderne
spiller indkomstoverførslerne
her en større lokaløkonomisk
rolle, idet de udgør en fjerde-
del af de gennemsnitlige ind-
komster, hedder det i en af
publikationens konklusioner.
I byerne udgør de kun en
ottendedel pr. indbygger -
eller knapt det halve af byg-
dernes niveau.
- Det mest markante regio-
nale mønster er, at indkomst-
overførslerne er størst for
Sydgrønland og mindst for
Østgrønland, mens niveauet
for de øvrige regioner ligger
på samme niveau.
Niveauet ligger i øvrigt på
8.000 kroner for de laveste
indkomstoverførsler i Illoq-
qortoormiut til det højeste på
19.000 kroner i Narsaq. Øst-
grønland ser således ud til at
tut aningaasartuutinut atome-
qartarput 1 milliard kronit
missaat.
Kalaallit Nunaanni naats-
orsueqqissaartarfiup misissu-
gaani 640 millioner kronit
tunngavigineqarsimapput,
taakkulu amerlanersaat nuna
tamakkerlugu naatsorsuutit
nalunaarsomeqameranni iser-
titanit aningaasartuutinut ilaa-
tinneqartarputt.
være taberen i spillet om ind-
komstoverførsler.
Mogens Danielsen oplyser
til AG, at der i disse beregnin-
ger ikke er medregnet om-
kostninger til infrastruktur og
forsyning. - Det er helt umu-
ligt at beregne disse overfør-
sler nøjagtigt. Hverken Grøn-
landsfly eller KNI har kunnet
specificere omkostninger til
de enkelte bygder, og uden
nøjagtige data vil det være
urimeligt at prøve at beregne
indkomstoverførslerne på dis-
se områder.
En milliard
I forhold til en gennemsnitlig
samlet grønlandsk skatteplig-
tig indkomst på 4,3 milliarder
kroner om året har der været
tale om indkomstoverførsler
på omkring en milliard kro-
ner.
Grønlands Statistik’s un-
dersøgelse dækker cirka to
tredjedele eller 640 millioner
kroner, som omfatter største-
delen af det, der normalt
rubriceres som indkomstover-
førsler i nationalregnskabs-
statistikken.
Naatsorsueqqissaartaifiup pisortaata tullia Mogens Danielsen.
Souschef Mogens Danielsen.
Bygderne ikke så
dyre som antaget
Indkomstoverførslerne er ens for byer og bygder
Rejsestipendier 1996
Danidas oplysningsbevilling giver støtte til rejser,
hvis formål er at udbrede kendskab til:
- u-landenes økonomiske, sociale og kulturelle
forhold,
- forholdet mellem u-lande og i-lande,
- Danmarks samarbejde med u-landene og dansk
u-landsbistand.
Journalister, erhvervsfolk, organisationsrepræsentan-
ter, herunder repræsentanter for faglige organisatio-
ner, undervisere, fotografer, kunstnere og alle andre,
der kan dokumentere, at rejsens resultater vil blive
anvendt til planlagt oplysningsvirksomhed i Danmark
kan søge tilskud. Desuden kan der af bevillingen
søges “omvendte” rejsestipendier til personer fra u-
lande, som kommer her til landet for at deltage i op-
lysningsaktiviteter. Der ydes ikke tilskud til elevrejser
og lejrskoler, og heller ikke til rejser i forbindelse med
egen uddannelse, specialeskrivning, udarbejdelse af
hovedopgaver, studieafslutningsprojekter og lignende.
Rejsestipendierne uddeles to gange om året.
Ansøgningsfristerne for rejser i 1997 er mandag den
30. september 1996 og mandag den 24. marts 1997.
Ansøgningsskema, som skal anvendes, fås i
Udenrigsministeriets Information, Asiatisk Plads 2,
1448 København K, tlf. 33 92 08 44
Udenrigsministeriet
Danida
Tilskud til
oplysningsaktiviteter
Danidas oplysningsbevilling for 1997 yder tilskud
til oplysningsaktiviteter i Danmark om:
- u-landenes økonomiske, sociale og kulturelle
forhold,
- forholdet mellem u-lande og i-lande,
- Danmarks deltagelse i det internationale
udviklingssamarbejde og dansk u-landsbistand.
Tilskud kan søges af foreninger, lokale grupper
og enkeltpersoner til veldefinerede oplysnings-
projekter, der retter sig mod brede modtagergrup-
per - heriblandt også danskere, som ikke hidtil
har beskæftiget sig med u-landene.
Oplysningsbevillingens tilskud uddeles to gange
om året.
Ansøgningsfristerne for tilskud til aktiviteter i
1997 er mandag den 2. september 1996 og
mandag den 3. marts 1997.
For de oplysningsaktiviteters vedkommende,
som strækker sig over hele året 1997, herunder
konsulentordninger, skal der ansøges den
2. september 1996.
Ansøgningsskema, som skal anvendes, og ret-
ningslinier for oplysningsbevillingens anvendelse
fås i Udenrigsministeriets Information,
Asiatisk Plads 2, 1448 København K,
tlf. 33 92 08 44
Stipendier til rejser i u-landene søges på særskilt
ansøgningsskema. Rejsestipendieordningen vil
blive annonceret i august-september. Ansøgnings-
fristerne for rejsestipendierne i 1997 er den
30. september 1996 og den 24. marts 1997.
Udenrigsministeriet
Danida