Atuagagdliutit - 01.08.1996, Side 7

Nr. 59 • 1996
7

GRØNLANDSPOSTEN
Danmarkimit
imigassamik
imemerunngilagut
14-inik ukioqalereersimasut imigassamik atuinerat
annertuseriarnani 12,5 literimiiginnarpoq
Takussutissami takutinneqanngilaq danskit ataasiakkaat 14-inik ukioqalereersimasut 12,1
literimik imigassartortartut.
Søjlediagrammet, der ikke viser et dansk forbrug på 12,1 liter ren alkohol pr. indbygger
over 14 år.
Vi drikker ikke mere
end de gør i Danmark
Alkoholforbruget har stabiliseret sig på 12,5 liter ren
alkohol for alle over 14 år
NUUK(JB) - Nunatsinni imi-
gassamik atuineq 1987-imi
qaffasinnerpaammat, aggua-
qatigiissillugu nunat avannar-
lermiut imertagaannit pinga-
soriaammik imerneruvugut.
Maannali marloriaataajunna-
arporluunniit. Ilorrarmut i-
ngerlalerne imerusunnginni-
tsinnik peqquteqarunarnani
akissaqannginnerput peqqu-
taaginnarunarpoq.
Kalaallit Nunaanni naat-
sorsueqqissaartarfiup saq-
qummersitaani tamanna er-
serpoq, ilaatigut 1980-imit
1985-imut imigassartornerit
titartakkami paasinarsarlugit
ersersinneqarlutik. Tassan nu-
nani avannarlerni atuineq
aamma ersippoq, ukiuni ta-
mani assigiijaaginnarluni i-
nuup ataatsip 14-inik ukioqa-
lereersimasup ukiumut imi-
gassaq literit arftneq marluk
imertarlugit.
Tamannali ulattassutigine-
qassanngilaq. Nunat avannar-
lermiut taamak pinngitsuuti-
ginngillat. Literit arftneq mar-
luk agguaqatigiissitsinerup-
put, tassanilu kisitsimmi ami-
gaateqarpoq - imaluunniit al-
latut oqaatigalugu: toqqorluni
imigaateqartameq.
Nunani avannarlerni immi-
ortameq aamma imigassali-
ortarneq ilanngunneqartan-
ngillat, kikkuli tamarmik na-
lunngilaat isertuuttuusaagin-
narlugulu taamaaliortarneq
annertungaatsiartoq.
- Danmarkimut nallersuuk-
kaluarutta eqqomerussagalu-
arpoq, Mogens Danielsen
naatsorsueqqissaartarfim-
meersoq oqarpoq. - Nunalli
avannarliit nallersuunneqar-
put.
- Danmarki kisiat naller-
suukkaanni Kalaallit Nunaat-
tut nalinginnaasumik imerto-
qartarpoq. Danmarkimi iner-
simasut tamarmik 14-inik
ukioqalereersimasut imigas-
saq 12,1 literi agguaqatigiis-
sillugu imertarpaat - maani-
torluinnangajak, Mogens Da-
nielsen oqarpoq.
Ilanngunneqassappullu
Danmarkimi nammineq im-
miortarnerit, taamaattumik
nunatsinni inersimasut imi-
gassartomerat kanngunartutut
taaneqarsinnaanani.
Ingerlanera
Ullumikkut imigassamik atu-
ineq katinnerani 1979-imit
1982-imut imigassamik killi-
lersuinerup nalaanut naleqqi-
ullugu annikinneruvoq. Peq-
qutit marluupput, immaqa-
luunniit ataatsimoorlutik peq-
qutaapput: Imigassaq akitsor-
simaqaaq, kiisalu 3,6-it eq-
qunneri imigassanut nakuu-
nemut taartaalluarlutik.
1980-imi killinersuineq qi-
teqquttoq inuup ataatsip 14-
inik ukioqalerersimasup imi-
gassaq 13 liter imertarpaa,
1981-imi 15 literingajak. Si-
oma 12,5 literiinnaavoq.
Nunatsinni imigassamik
atuineq 12,5 literimut unip-
poq, naallu nunat avannarliit
agguaqatigiissillugu atuini-
kinneruneraraluartut taamatut
ingerlaneq ajorisassaanngi-
laq.
Imigassaq 1982-imi killi-
lersomeqarunnaarmat atuineq
qaffangaatsiarpoq, 21,5 liter-
inngorluni. Killilersuineqa-
reemermi pinngitsoomani ki-
ngunerisassaatut naatsorsuu-
tigineqarpoq. Tamatuma ki-
ngorna atuineq appariartor-
poq 1985-imi 18,5 literimut,
ukiullu marluk ingerlaneranni
22 literinngorluni.
Qaffaat nassuiaatissaqartin-
neqanngilaq, isumaqartoqar-
porli aningaasaateqameruler-
nerup kingunerisinnaagaa.
Taamanili appariartuinnar-
poq, 1993-imillu nikippiassa-
nani 12,5 literip missaanniit-
tuarluni.
Suut imertarpagut?
Allaaserisap takussutissatut i-
lanngussartaani takuneqar-
sinnaavoq sunik imertartugut,
erserluarporlu imigassamik
mamaagisaqanngitsugut. I-
merumanerusarpulli tassaa-
voq - immiaaraq.
Kisitsisit tassaapput imi-
gassap eqqartorneqartup liter-
inngorlugu imertamera. Im-
miaaraq 6.806.685 literiuvoq,
imaluunniit puiaasaaqqat 20,5
millionit. Assigaa imigassaq
6,1 literip missaa 14-inik uki-
oqalereersimasut imertagaat,
tassalu imigassamik atuine-
rup katinnerata affaa.
Naak imigassamik atuineq
12,5 literimiiginnaleraluar-
toq, imigassat allat immiaaq-
qamut naleqqiullugit ikilisi-
mapput, immiaaqqat 6,5 mil-
lion literimit 6,8-mut qaffari-
arlutik. Paarlattuanik immiaa-
raq kimikitsoq 188.000 literi-
mik appariarsimavoq.
Immiaaraq kimikitsoq ta-
saavoq, qanga tikisinneqartar-
toq naalattup quuanik taasar-
tagaat, kiisalu 3,6 ullumikkut
imerneqartartoq, taanna
USA-mi immiaaqqatut nali-
nginnaasutut kimittussuseqar-
poq. 3,6-it tunisaalluartuup-
put, imertarnermillu allan-
ngortitsisimasinnaallutik. Im-
miaarartomerli ataatsimut isi-
galugu 1990-imitulli taamaa-
ginnarsimavoq, taamanimillu
ukiuni kingullemi tallimani-
arfmilinni immiaarartortameq
taasarialimmik allanngu-
ngaarsimanani.
NUUK(JB) - Da alkoholfor-
bruget i Grønland toppede i
1987, drak vi tre gange så
meget som det øvrige Norden
gennemsnitligt. Nu drikker vi
knap nok dobbelt så meget.
Den positive udvikling skyl-
des dog næppe, at vi er blevet
mindre tørstige, men snarere,
at vi ikke har råd til at drikke.
Disse oplysninger fremgår
af en publikation fra Grøn-
lands Statistik, der blandt
andet illustrerer forbruget fra
1980 til og med 1995 i et
overskuelig søjlediagram. I
samme diagram vises det
øvrige Nordens forbrug, der i
alle årene ligger helt støt på
cirka syv liter ren alkohol pr.
indbygger over 14 år.
Det skal man imidlertid
ikke lade sig narre af. De nor-
diske lande er slet ikke så
uskyldsrene, som det ser ud
til. De syv liter er et gennem-
snitstal, og bag dette skjuler
der sig i virkeligheden nogle
mangler - eller sagt på en
anden måde: skjult drikkeri.
Det nordiske drikkeri med-
regner ikke hjemmebryg og
hjemmebrænderi, men det er
en offentlig hemmelighed, at
denne del af forbruget ikke er
uvæsentlig.
- Det havde nok været mere
rimeligt, hvis vi sammenlig-
nede os med Danmark, siger
Mogens Danielsen fra Grøn-
lands Statistik. - Men nu er
det altså Norden.
- Hvis vi isolerer Danmark
får vi et helt andet billede af
»normaldrikkeri« udenfor
Grønland. I Danmark drikker
alle voksne over 14 år i gen-
nemsnit 12,1 liter ren alkohol
- altså nogenlunde det samme
som her, siger Mogens Dani-
elsen.
Når man dertil lægger, at
der i Danmark foregår en del
hobby-brygning, er der så-
mænd ingen grund til at stille
Grønlands voksne i skamme-
krogen.
Udviklingen
Det samlede alkoholforbrug
er i dag mindre, end det var
under spiritusrationeringen
fra 1979 til 1982. Der er to år-
sager og måske et sammen-
fald af begge: Det er blevet
meget dyrt at drikke alkohol,
og indførelsen af 3,6 procent
øl er blevet et yndet alternativ
til stærkere drikke.
I 1980 - midt under ratione-
ringen - var forbruget lidt
over 13 liter rent alkohol pr.
indbygger over 14 år og i
1981 knap 15. Sidste år var
forbruget kun 12,5 liter.
Det grønlandske forbrug
synes nu at stabilisere sig på
omkring 12,5 liter ren alko-
hol, og på trods af det lave
nordiske gennemsnit er det
altså ikke noget helt dårligt
resultat af udviklingen.
Da spiritusrationeringen
blev ophævet fra 1982 gik
alkoholforbruget på himmel-
flugt og fik »klokken til at
ringe« på 21,5 liter. Det anses
for at være en naturlig reakti-
on efter en periode med
restriktioner. Herefter faldt
forbruget frem til 18,5 liter i
1985 for så i løbet af to år at
toppe med 22 liter.
Der findes ikke nogen for-
klaring på denne stigning,
men det antages, at det kan
være et konjunkturmæssigt
opsving.
Siden er det gået støt ned ad
bakke, med det grønlandske
drikkeri, som fra 1993 har lig-
get nogenlunde stabilt på lidt
over 12,5 liter.
Hvad drikker vi?
Tabellen her ved artiklen
viser, hvad det egentlig er, vi
drikker, og heraf fremgår
tydeligt, at der ikke er noget,
vi ikke kan lide her i landet.
Men vi har en særlig favorit -
øl.
Tallene i tabellen gælder
det antal liter, der drikkes af
den pågældende drikkevare.
For øllernes vedkommende er
det 6.806.685 liter eller det
samme som 20,5 millioner
flasker. Det svarer til cirka
6,1 liter ren alkohol pr. ind-
bygger over 14 år, og det sva-
rer igen til halvdelen af alko-
holforbruget.
Selvom forbruget har stabi-
liseret sig så nogenlunde på
de 12,5 liter, så er det faldet
på alle andre drikkevarer end
pilsner, der har haft en beske-
den fremgang fra 6,5 million
liter til 6,8. Til gengæld er så-
kaldt letøl faldet med 188.000
liter.
Begrebet letøl dækker alt
fra de »gamle« lyse pilsnere
til nutidens 3,6’ere, der for
eksempel svarer til normalt øl
i USA. 3,6’eme har været en
ubetinget salgssucces og kan
godt have været med til at
ændre drikkevanerne. Men
ser man på det samlede ølfor-
brug, har det stabiliseret sig til
forbruget fra 1990, og der har
således ikke været nogen
nævneværdig udvikling i øl-
forbruget gennem de seneste
fem-seks år.
Takussutissami takuneqarsinnaavoq 1980-imilli imigassat ataasiakkaat sorliit innuttaasut mamarinerusimagaat.
Tabellen viser, hvordan de enkelte drikkevarer er faldet i befolkningens smag siden 1980.
ASS7FOTO: AG-FOTO