Atuagagdliutit - 01.08.1996, Qupperneq 8

8
Nr. 59 • 1996
vaa'c/é/aC/t
■■ ■ ty ■ .....
GRØNLANDSPOSTEN
Nordboernes hvide sjæle
knejser fra bunden af Ikka
Mysteriet om »kalk-støtterne« i Ikka-fjorden ved Ivittuut
IVITTUUT(JB) - Nede på
bunden af en lille fjordgren i
Ivittuut Kommune står nogle
kridhvide åndesøjler og
strækker sig op mod overfla-
den med deres hvide ansigter
rettet mod himlen. Det er sjæ-
lene efter de nordboer, som
de gamle grønlændere slog
ihjel under en fejde i området.
Nogle er ikke større end et
fingerbøl, mens andre rækker
op i 20 meters højde fra bun-
den som gigantiske hvide lys.
Både store og små blev dræbt,
og deres sjæle er lænket til
bunden af den lille fjord Ikka
sydøst for det gamle kryoli-
tbrud.
Sådan siger i alt fald et sagn
fra egnen.
Og man forstår sagtens de
associationer, som de mange
kalk-støtter fremkalder, når
de strækker sig op mod lav-
vandsmærket for at få øje på
de besøgende.
Men det er ikke nordbosjæ-
le. En »god historie« er ved at
blive forklaret på naturlig vis.
Det risikerer man altid, når
naturvidenskabsfolk begyn-
der at se nærmere på den.
Men selvom de er i stand til at
forklare det meste af den
mystiske forekomst, så bliver
historien ikke ringere. Den er
anderledes ganske vist, men
ikke mindre spændende end
den eskimoiske version.
Begyndelsen
Det hele begyndte med, at
nogle geologer fra Kryolitsel-
skabet Øresund under deres
ustandselige jagt på kryolitfo-
rekomster opdagede de be-
synderlige hvide undervands-
støtter og naturligvis måtte
undersøge dem. De knække-
de nogle stumper af for at stu-
dere dem i laboratoriet, men
stor var deres forbløffelse, da
de opdagede, at mineralet var
forsvundet under transporten.
Eller det var rettere sagt smel-
tet og opløst i vand og kalks-
tøv.
Derfor prøvede de at opbe-
vare stoffet køligt, og så lyk-
kedes det at studere det - både
hvad det bestod af og den kry-
stalstruktur, som er meget
karakteristisk for mineralet.
Det viste sig, at der var tale
om et »nyt« mineral, der ikke
tåler mere end seks graders
varme, før det går i opløsning.
Mineralet fik navnet Ikait
efter fjorden Ika (gammel ret-
skrivning) eller Ikka.
Dernæst mistede kryolitsel-
skabets geologer interessen
for de hvide søjler. Nu var det
registreret, og da det ikke kan
bruges til noget, ja så kunne
det være det samme.
Ikka-støtteme gik i glem-
mebogen.
Genopdagelsen
Siden er Ikka-søjleme blevet
genopdaget for videnskaben,
og forleden dukkede dr. phil.
Godfred Hopner Petersen fra
Zoologisk Museum op på
redaktionen for at fortælle om
det arbejde et internationalt
forskerhold er i fuld gang
med. Og han er god til at for-
tælle.
Ikka-fjorden vakte stor
opmærksomhed, da forskerne
igen begyndte at interessere
sig for den, og i 1995 blev der
gennemført en række under-
søgelser af geologer, botani-
kere, zoologer, dykkere fra
Københavns Universitet og
Imperial College i London.
Arbejdet fortsættes nu til
august, og dr. H'pner Peter-
sen er netop rejst videre til
Ivittuut, hvor han i næste uge
mødes med folk fra nær og
fjern.
AG spurgte Hopner Peter-
sen, hvorfor der nu sættes ind
på at undersøge et mineral,
der ikke er penge i.
- Det er fordi det er plag-
Aasiaat kommuneat søger en Kontorfuldmægtig
til personforvaltningen til tiltrædelse pr. 1.
september 1996 eller efter nærmere aftale.
AASIAAT KOMMUNEAT - ARETS KOMMUNE 1996 SØGER MEDARBEJDER
KONTORFULDMÆGTIG
Kontorfuldmægtigen skal i samarbejde med
socialchefen varetage forvaltningens
omfattende økonomifunktion, sagsbehandling
af administrativ karakter, herunder sociale
institutioner på et mere overordnet niveau,
samt mødevirksomhed i kommunens
tværfaglige økonomigruppe og EDB-gruppe.
Kontorfuldmægtigen skal desuden deltage
i social planlægning, udvikling af foranstalt-
ningsmuligheder og projekter samt møde-
forberedelse og sagsbehandling.
Ansøger med relevant administrativ,
regnskabsmæssig uddannelse og erfaring,
samt kendskab til EDB, vil blive
foretrukket.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved
henvendelse til fg. socialchef Ejnar
Østergaard Madsen på tlf. 4 22 77,
lokal 202.
Ansøgning med kopi af relevante
uddannelsespapirer og arbejdsgiverudtalelser
skal være kommune i hænde senest
fredag den 23. august 1996
og stiles til:
'
Der er tale om selvstændig,
spændende og afvekslende job,
som for den rette ansøger rummer
gode udviklingsmuligheder.
Stillingen er en tjenestemandsstil-
ling i lønramme 23, hvor
begyndelses- og slutløn er hhv. kr.
14.474,64 og kr. 16.012,01 pr.
måned.
For udenbys ansøger stiller
kommunen bolig til rådighed, for
hvilken der betales husleje efter
gældende regler, ligesom kom-
munen afholder rejse- og flytte-
omkostninger iht. gældende regler.
AASIAAT KOMMUNEAT
Box 220 - 3950 Aasiaat
Telefax 4 22 87
somt, at vi ikke kender svaret
på alle de spørgsmål, der rej-
ser sig. Hvordan dannes stof-
fet og de søjler, det former?
Hvorfor er temperaturen
aldrig over seks grader i den
lave fjordarm i Sydgrønland,
og hvorfor er der dyr, som
man ellers kun kender fra
havet og den yderste kystregi-
on? Vi måtte vide noget om
alt dette, forklarede Hopner
Petersen.
Søjlerne vender tingene
på hovedet
- Normalt dannes kalksten i
forbindelse med kogning, for-
talte Hopner Petersen, der i
øvrigt virker langt mere be-
gejstret end videnskabsmænd
normalt gør. Han fortæller
sin historie med julelys i øjne-
ne, eller måske er det genspej-
let af de hvide Ikka-søjler,
som hans tanker ustandseligt
kredser om.
- Det var derfor nærliggen-
de at tænke på, om der skulle
være en varm kilde i fjordar-
men. Men selvom der er var-
me kilder mange steder, så
var der ingen i Ikka.
- Så tænkte vi, at der måske
var tale om et såkaldt drivhus-
område, som vi kender det
marine miljø ved Hvalsey kir-
keruin ved Qaqortoq, hvor
man finder dyr, der ellers
lever under varmere himmel-
strøg - blandt andet en pur-
pursnegl. Men den gik heller
ikke. Ikka er tvært imod en
kold fjordarm med et dyreliv,
der minder meget om det, vi
Dr. phil. Godfred Håner Petersen tulluusimaarluni
oqaluttuarpoq
Dr. phil. Godfred Hopner Petersen taler sin sag med stor
begejstring.
kender på fiskebankerne og
de yderste kystregioner.
- Vi kan heller ikke påstå,
at der er varme havstrømme i
Ikka, og teorien om kalkdan-
nelse ved varme smuldrede
efterhånden fra hinanden,
præcis som ikaitten gør ved
mere end seks graders celsius.
- Nu ved vi, at fjordarmen
tvært imod er koldere end
normalt i lave grønlandske
fjorde. Og vi har også fundet
ud af, hvordan stoffet dannes,
men vi har været nødt til at
revidere vor opfattelse gang
på gang.
Mysteriets løsning
- Hvad er så forklaringen? -
Ja, det er en indviklet historie.
Men jeg skal prøve at gøre det
enkelt:
- Området i den inderste
halvdel af Ikka indeholder et
mineral, der hedder carbonat-
it. Det skylles med overflade-
Napasup nuuanut puussiaq plastikki ikkullugu imermik tara-
joqanngitsumik immerpoq, seernassusia 9-10-usoq.
Ved at sætte en plasticpose over en søjle-top blev den fyldt
med ferskvand med PH-værdien 9-10.
vandet ned gennem revner og
sprækker i fjeldet og ledes
blandt andet ind under fjord-
armens bund, hvorfra det
siver op gennem bundens ler-
lag.
- Når det carbonit-holdige
ferskvand stiger op gennem
saltvandet går det i forbindel-
se med calcium og danner
ikait. Da ferskvandet bobler
op gennem fjordbunden som
sodavand, aflejres mineralet i
opadstræbende figurer og
ender som de mystiske søjler.
- Nogle af søjlerne omdan-
nes med tiden til kalksten,
men vi ved ikke, hvorfor. Det
kan være kalkalger, og det
kan være andre årsager, som
vi er i gang med at afdække.
Høj PH-værdi
Ved at placere en lufttom pla-
sticpose på toppen af en ikait-
søjle, kom der spændende op-
lysninger for dagen.
- Posten blev fyldt med fer-
skvand, og ved analysen fandt
vi ud af, at vandets PH-værdi
var meget høj, mellem ni og
ti, hvilket svarer til kraftigt
iblødsætningsmiddel.
- Nu, hvor I ved, hvordan
alting er gået til, er det vel
ikke nødvendigt at fortsætte
forskningen?
- Ok dog jo, svarer Hopner
Petersen. - Vi skal have for-
bedret den spinkle dokumen-
tation for det, vi mener at vide
med rimelig sikkerhed. Der
skulle jo gerne være andre
end os selv, der tror på den
her historie. Samtidig er der
mange ubesvarede spørgsmål
i forbindelse med forholdene i
den lille fjordarm. De er så
enestående, at vi med rimelig
sikkerhed mener at vide, at
der ikke er tilsvarende ikait-
forekomster i verden.
Andre forekomster
Ikait-mineralet kendes dog
endnu et par steder, for
eksempel fra dybvandsborin-
ger i Antarktis, fra en bjergsø
ved Los Angeles og fra Alas-
kas kyst. Men ingen steder er
forholdene som ved Ikka.
Desuden har geologer i gam-
le lag fundet afstøbninger af
ikait, hvorved man har fået et
termometer i hænde, som går
flere millioner år tilbage.