Atuagagdliutit - 01.08.1996, Side 10

10
Nr. 59 • 1996

Handelsunderskuddet
halveret fra 1994 til '95
Ingen klar tendens. Små forandringer på
verdensmarkedet kan ændre handelsbalancen
GRØNLANDSPOSTEN
=lgur 3. Grønlands Handelsbalance Jan-dec, 1991-1995
Naalsorsueqqissaartarfiup
pisortaata tullia Mogens
Danielsen oqarpoq, nunanut
allanut niuernermi
nalimmassaaneq siumut
eqqoriaruminaatsoq
Souschef Mogens Danielsen,
Grønlands Statistik, siger, at
man ikke kan spå om
handelsbalancen.
NUUK(JB) - Grønland har
stadig underskud på sin han-
delsbalance, selvom det i
1995 var faldet med 180 mil-
lioner kroner i forhold til året
før. Der er ikke noget nogen
klar tendens i udviklingen,
fordi både eksport og import
påvirkes kraftigt af forholds-
vis små udsving i markedsbe-
tingelserne.
Grønlands Statistik holdt
pressemøde tirsdag og frem-
lagde resultatet af den grøn-
landske udenrigshandel for
hele 1995.
Statistikchef Birger Poppel
og souschefen Mogens Dani-
elsen redegjorde for de ind-
samlede data og konklusio-
ner.
Birger Poppel forklarede, at
underskuddet er mindre,
blandt andet fordi der har
været en vækst på i alt 226
millioner kroner.
- Ganske vist er mængden
af eksporterede rejer faldet,
men værdien er større i 1995,
og da importen har været
nogenlunde uændret, er resul-
tatet altså blevet en forbed-
ring af handelsbalancen.
- Nu er en negativ handels-
balance ikke altid udtryk for
en dårlig situation, forklarede
Birger Poppel. - Hvis impor-
ten repræsenterer investerin-
ger i fremtiden, er det måske
udmærket. Det kan for
eksempel være KNI-skibe
eller andre blivende værdier,
som øger Grønlands indre
værdi i en periode.
Mogens Danielsen tilføje-
de, at den lille importstigning
1.000 kr.
o
-100.000
-200.000
-300.000
-400.000
-500.000 -
-600.000 -
-700.000 -
-800.000 4-
n

i -
■
-429.837

PH ■ ~n
1 zq
-213.940

1
I
-321.960
-498.167
-745.569
Ukiuni kingullerni tallimani nunanut allanut niuernermi amigartooruteqarneq qanoq
ingerlanersoq ersilluanngilaq.
Der er ingen tendens i handelsbalanceunderskuddene gennem de sidste fem år.
i 1995 alene gælder varige
forbrugsgoder. - Det er tegn
på, at borgerne har tillid til
fremtiden, når de indlader sig
på afbetalinger og mere lang-
sigtede investeringer.
Importen toppede i 1992
med 2,75 milliarder kroner. I
1994 var den 2,3 milliarder
og sidste år 2,35 milliarder.
Ingen tendens
Eksporten var i 1995 den
højeste siden 1991, hvor den
var 2,18 milliarder kroner. I
1994 var den kun 1,8 milliar-
der og sidste år 2.04 milliar-
Nunanut allanut niuemenni
amigartoorutit affaannanngortut
Qanoq ingerlanera ersilluanngilaq. Nunat tamat niuerneranni allannguutit
annikitsut allannguutaasinnaasut
NUUK(JB) - Kalaallit Nunaat
nunanut allanut niuemermini
suli amigartooruteqarpoq,
naak 1995-imi ukiumut siuli-
anut naleqqiullugu 180 milli-
oner kroninik ikiligaluartut.
Qanoq ingerlanera erseqqin-
ngilaq, nunanut allanut tuni-
sat, nioqqutissallu eqqussuu-
tat nunarsuarmi niuernermi
atugassaritinneqartuni allan-
nguutimininnguit sunniute-
qangaatsiartarmata.
Kalaallit Nunaanni naat-
sorsueqqissaartarfik marlun-
ngomermi tusagassiortuni ka-
tersuutsinerminni 1995-imi
nunanut allanut niuernermi
angusat saqqummiuppaat.
Naatsorsueqqissaartarfiup
pisortaa Birger Poppel tullialu
Mogens Danielsen paasissu-
tissat katersomeqarsimasut i-
summemerillu nassuiaateqar-
figaat.
Birger Poppel nassuiaavoq,
amigartoorutit ikilisimasut,
ilaatigut tunisaqarneq 226
millioner kroninik amerlaner-
ni isertitsissutaasimammat.
- Raajat nunanut allanut
tunisat ikileriarsimagaluartut
1995-imi naleqarnerupput,
nunanillu allanit nioqqutissat
eqqussukkat taamaaginnarsi-
manerat peqqutaalluni nuna-
nut allanut niuernermi angu-
sat pitsanngoriarput.
- Nunanut allanut niueqate-
qarnermi amigartoorneq i-
maanngilaq angusaqamerlun-
nermik ersiutaasoq, Birger
Poppel nassuiaavoq. - Nuna-
nit allanit eqqussukkat siunis-
samut aningaasalissutaappa-
ta, imaassinnaavoq pitsaasoq.
Assersuutigalugu KNI-p umi-
arsuai allallunniit nalillit pi-
gineqaannartussat piffissap
ilaani Kalaallit Nunaanni pi-
gisanut nalituninngortitsi-
suupput.
Mogens Danielsen ilassute-
qarpoq, nunanit allanit eqqu-
suutat 1995-imi amerlissutaa-
laartut tassaasut atortussat
pigineqaannartussat. - Tama-
tumunnga ersiutaavoq inuut-
tat siunissamut isumalluartut,
naafferaartumik akiligassanik
pisiortornermikkut kiisalu
piffissaq sivisunerusoq eqqar-
saatigalugu aningaasaliisarlu-
tik.
1992-imi nunanit eqqussat
amerlanersaapput 2,75 milli-
arder kroninik naleqarput.
1994- imi 2,3 milliarder sior-
nalu 2,35 milliarder kroninik
naleqarlutik.
Allanngoriaat
paasinanngilaq
1995- imi 1991-imili nunanut
allanut niuemeq aatsaat taa-
mak naleqartigaaq, taamani
2,18 milliarder kroniulluni.
1994-imi 1,8 milliarder, sior-
nalu 2,04 milliarder kroniul-
luni.
Birger Poppel-imut apeq-
qut: - Oqarputit nunanut alla-
nut niuernermi amigartooru-
tit ikiliartortut, angusalli uki-
uni kingullerni tallimani assi-
giinngitsorujussuupput. Kisit-
sisini allanngoriaammik er-
sinngitsoqarami ?
- Naamik, Birger Poppel
akivoq. - Angusat pissutsinut
ataasiakkaanut, soorlu nunar-
suarmik raajanut akigitinne-
qartunut imaluunniit nunani
allani pisianut ataasiakkaanut
akisoorsuamut, sunnertiaval-
laaqaat. Aningaasaqarneq
Kalaallit Nunaannisut ittut
taamak malussajapput. Nuna-
nut allanut niuernerup sunni-
utigisartagai siulittuutigiumi-
naapput.
Mogens Danielsen-ip Bir-
ger Poppel-ip nassuiaatai ila-
vai, paasissutissiissutigalugu
1996-imi ukiup affaani siul-
lermi 1995-imut naleqqiullu-
gu nunanut allanut tunisineq
12-13 procentimik nalikilleri-
arsimasoq. - Tamanna nuna-
nut allanut niuemermut ma-
lunnaateqarluarsinnaavoq, ta-
mannali tunngavigalugu siu-
mut nalilerneqarsinnaanani.
Imaassinnaavormi nunanit
allanit eqqussukkat nalikil-
lisut, taamaattumik angusat
pitsaaninngorsinnaallutik,
11996-imi nunanut allanut tu-
nisat nalingi 1995-imit nale-
qarninngorlutik, Kisiannili
siumut ilisimaneqarsinnaan-
ngilaq.
Eqqussuineq
Nunanit allanit eqqussukkani
naleqamersaapput maskiinat
angallassutillu katillugit 500
millioner kroninik nalillit.
Allat sukumerlugit taaneqan-
ngitsut tassaapput nioqqutis-
sat naammasseriikkat aamma
naammassineqanngitsut 423
millioner kroninik nalillit,
nerisassat 249 millioner kii-
salu ikummatissat uulialu 136
millioner kroninik nalillit.
Kisitsisit paasiuminarne-
rupput 1991-imut naleqqiuk-
kaanni. Taamani ullumikku-
tulli maskiinanik biilinillu
amerlaqatingajaannik pisior-
torpugut, nerisassalli taama-
torsuaq pisiarinagit. 1991-imi
nerisassat 420 millioner kro-
nit nalinginut pisiaraagut, si-
oma 248 millioner kroniin-
naat nalinginut eqqussuilluta.
Ukiut sisamat ingerlaneranni
nunanit allanit eqqussukkanit
sipaarutaapput 172 millioner
kroner.
AG aperaaq, taamak ikile-
riaammut suut peqqutaaner-
sut.
- Nassuiaatissartaraa inuit
pisisinnaassusiat atuisarner-
mut killilersuisuusoq, Mo-
gens Danielsen nassuiaavoq. -
Ukiut taakku qaangerumi-
naapput, 1992-imit 1993-mut
allanngoriaat - ukiup ataatsip
ingerlanerinnaani 140 millio-
ner kroninik ikileriaat - peq-
qutigilluinnarunarpaa nerisas-
sarsiutissatsinnik aningaasat
amerlanerit atorsinnaanngin-
natsigit.
Taamatuttaaq imigassat tu-
pallu eqqussuunnerini 112
millioner kronimit 85 millio-
ner kronimut ikileriarput
(qupp. 7-mi allaaserisaq atua-
ruk) uulialu affaannanngorlu-
ni 308 millioner kronimit 136
millioner kroninut.
Uuliamilli eqqussuinermi
nikingariaammut akissaqar-
neq sunniuteqartuunngilaq.
Imaaginnarpoq Kalaallit Nu-
naanni uninngasuutikinneru-
lemerup nunanit allanit eq-
qussuineq ikileriaatigigaa,
1996-imilu nioqqutissani al-
lani tamaatut ingerlariaaseq
naammattoortussaagunarpar-
put pisiassat allat eqqarsaati-
galugit. KNI uninngasuute-
qarpallaannginnissaminik su-
liniuteqarpoq, 1996-imilu nu-
nanut allanut niuernermi a-
ngusarisassani ima sunniuti-
tut isigineqassanngilaq piffis-
saq siusinnerusoq eqqarsaati-
galugu nunanit allanit pisior-
tomermut killilersuisoqaler-
soq. Tamannalu uppemarsaa-
tinut ilaavoq nunanut allanut
niuernermi sumut ingerlariar-
nerup siumut nalileruminaan-
neranut.
der kroner.
Til Birger Poppel: - Du
sagde, at underskuddet på
handelsbalancen er faldende,
men der er stor forskel på
resultatet for de sidste fem år.
Er der en skjult tendens i tal-
lene?
- Nej, svarer Birger Poppel.
- Resultatet er alt for påvirke-
ligt af enkeltstående forhold,
som for eksempel rejepriser-
ne på verdensmarkedet eller
enkelte stor-køb i udlandet.
Sådan er det med en økonomi
af Grønlands størrelse. Det er
vanskeligt at forudse de fak-
torer, der påvirker handelsba-
lancen.
Mogens Danielsen under-
bygger Birger Poppels forkla-
ringer med oplysningen om,
at eksporten i det første halvår
af 1996 er faldet med 12-13
procent i forhold til 1995. -
Det er en væsentlige faktor,
og den kan sagtens påvirke
handelsbalance, men det er
umuligt at udlede noget af det
på forhånd. Det kan nemlig
også være, at importen falder,
og resultatet kunne derfor
godt blive, at handelsbalan-
cen bliver bedre i 1996 end i
1995. Men det er altså helt
uvist.
Importen
Den største gruppe importva-
rer er maskiner og transport-
midler med i alt 580 millioner
kroner. En noget uspecifiseret
gruppe som bearbejdede va-
rer og halvfabrikata beslag-
lægger 423 millioner kroner,
fødevarer 249 millioner og
brændsel og olie 136 millio-
ner.
Tallene fortæller imidlertid
meget mere, når man sam-
menligner dem med de tilsva-
rende tal for 1991. Dengang
købte vi næsten ligeså mange
maskiner og biler som i dag,
men fødevarerne har vi sparet
på. I 1991 indførte vi for 420
millioner kroner fødevarer,
mens der sidste år kun blev
indført for 248 millioner. Det
er en importbesparelse på
intet mindre end 172 millio-
ner kroner på fire år.
AG spurgte, hvad nedgan-
gen skyldes.
- Forklaringen er, at det er
konjunkturbestemte forhold,
der har begrænset forbruget,
forklarer Mogens Danielsen. -
Det var nogle hårde år at
komme igennem, og springet
fra 1992 til 1993 - en nedgang
på 140 millioner kroner på ét
år - skyldes efter al sandsyn-
lighed, at vi ikke havde råd til
at bruge flere penge på føde-
varer.
Tilsvarende kan vi frem-
hæve en importnedgang i
drikkervarer og tobak fra 112
millioner til 85 millioner (se
også artiklen på side 7) og en
halvering af olie fra 308 mil-
lioner kroner til 136 millio-
ner.
Det er imidlertid ikke kon-
junkturbestemte påvirkninger
af olieimporten, der gør så
stort et udsving. Her er det i
højere grad lagerreduktioner i
Grønland, der har begrænset
importen, og det er et
mønster, vi formentlig får at
se for mange andre varegrup-
pers vedkommende for 1996.
KNI arbejder konsekvent
med at nedbringe de store lag-
re, og de konsekvenser det før
for handelsbalancen i 1996
bliver ikke et udtryk for lang-
sigtede importbegrænsninger.
Endnu et vidnesbyrd om, at
der ikke kan aflæses tenden-
ser i statistikken for handels-
balancen.
Naatsorsueqqissaartarfiup pisortaa Birger Poppel
Statistikchef Birger Poppel.
ASS./FOTO:VIVI MØLLER-OLSEN