Atuagagdliutit - 08.08.1996, Side 9
Nr. 61 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
I retssikkerhedens navn
Måske burde man hjælpe medarbejderne på rådhuset i
Nuuk til større forståelse af fremmedordet »service«,
mener »gæstearbejder«, der udvistes i sin ferie
FLYTTEATTEST VED INTERNORDISKE FLYTNINGER FRA D/
r>aflyininysland DANMARK 2. Kommune GNUNLAND 3. Vejnavn, Husnr./-bogstav, Etage, Side/Dørnummer SKOLEVEJ 7 D
I illly tiimysland UL)K«;i 5. Kommune USLU 6. Vejnavn, Husnr./-bogstav, Etage, Side/Dørnummer IJRFKKEHA 5 A
8. Efternavn, fornavn og evt. mellemnavn (angives med*) Evt. efternavn som ugift 9. Barn af 10. Ægte- fælle til 11. Køn M/K dag 12. ødsel md. fir 13. Fødested/-land
JOHANSEN, KARSIEN VEDCL il 13 U9 51 GOOlllABS/FRBERG
. Evt. navn og fødselsdato for ikke medflyttende ægtefælle
. Evt. navn og fødselsdato for ikke medflyttende forældre (for barn under 18 år)
. Anmærkninger
Jfyldes af den danske fraflytningskommune Udfyldes af registreringsmyndigheden i tilfh
ytteattest og -bevis udstedt Flytteattest og -bevis modtaget og ovennæv
Karsten Vedel Johansenip »anisitaanermut uppemarsaataa«. Kommunip allaffiani sulisoq
taassuminnga tigusisoq, immersugassaq pillugu eqqaamasaarussimavoq.
Karsten Vedel Johansens »udvisningsattest«. Medarbejderen på rådhuset, som har modtaget
den, har mistet hukommelsen vedrørende blanketten.
NUUK(arl-.) - Det er ikke
ualmindeligt, at der klages
over manglende evne til at
yde service på offentlige kon-
torer, og »nogen« mener og-
så, at de, der sidder bag skran-
kerne, har fået streget ordet
»service« ud i deres ordbog
over det grønlandske sprog
eller i hvert fald forklaringen
på, hvad det betyder. En af
disse er Karsten Vedel Johan-
sen, der under sin ferie i Nor-
ge er blevet »udvist« af Grøn-
land med det til følge, at han
ikke eksisterer mere, til trods
herfor har vi alligevel talt
med ham. Og man kunne tro,
at »Foreningen til gensidige
bortforklaringer« ifølge
Karsten Vedel Johansen har
hovedkontor på rådhuset i
Nuuk.
Det er ikke ukendt, at
Grønland så at sige »lukker« i
sommerperioden, og at de,
der rejser, håber på, at nogen
vil slukke lyset, mens man er
på ferie; men denne »sag«
synes at være af en sådan
karakter, at man man må le
over den for ikke at græde, og
ingen synes, ifølge Karsten
Johansen at ville gøre noget -
alle er på ferie, og de, der er
hjemme, tør ikke - nogen må
have skidt samvittighed. Her
er historien ifølge Karsten V.
Johansen:
- Der har været megen tale
om retssikkerhed i Grønland i
de seneste år. Der har været
stærk kritik af grønlændernes
retssikkerhed i et for dem
fremmed retssystem; men
hvordan står det til med frem-
medes retssikkerhed i Grøn-
land? De er jo også en slags
mennesker.
- Jeg kom fra Norge til
Grønland i august 1994 for at
arbejde på gymnasiet i Nuuk
og har altså arbejdet her i to
år.
Jeg tog på ferie i Norge i
begyndelsen af juli i år. Da-
gen før min afrejse fra Norge
ved feriens slutning - 30. juli -
finder jeg på min ferieadresse
i Norge følgende forbløffende
meddelelse (oversat): »Oslo
folkeregister har modtaget
internordisk flytteattest fra
Grønland folkeregister,
hvoraf det fremgår, at De
skal være flyttet til oven-
nævnte adresse. Vi kan
imidlertid ikke se at have
modtaget melding om flyt-
ning...«
Nej. Helt klart ikke. Jeg
havde og har ikke indleveret
nogen flyttemeddelelse, hver-
ken her eller i Oslo - eller
noget andet sted.
»En eller anden«
Jeg kontaktede ved min tilba-
gekomst folkeregistret i
Nuuk. Det viste sig, at »en
eller anden« har givet en
medarbejder på folkeregistret
(navnet er AG bekendt) ordre
til at udfærdige en flytteattest
på mig, en attest som er date-
ret 13. juli 1996. På dette tids-
punkt befandt jeg mig inteta-
nende på ferie i Oslo. Udste-
deren blev kontaktet af folke-
registret, og det viste sig, at
hun tilfældigvis var taget på
ferie samme dag, som jeg
henvendte mig for at få sagen
opklaret. Jeg fik lov til at tale
med hende i telefonen, og hun
siger, »at hun bare havde
gjort det, hun fik besked om«.
Mit interesserede spørgsmål
til denne udtalelse var selvføl-
gelig -HVEM I ALVERDEN,
der havde givet hende besked
om at flytte mig til Norge
uden mit vidende og samtyk-
ke? '
Glemt det
Men det kunne hun ikke
huske. Mine forsøg på at få
sagen opklaret førte kun til
yderligere undvigelsesma-
nøvrer fra personalet blandt
andet henvisning til en »skat-
techef« i en folkeregistersag -
man må vel have lov til at
undre sig, spørger Karsten
Vedel Johansen. Samme skat-
techef var for øvrigt heller
ikke at træffe.
• - Spørgsmålene er nu, siger
Karsten Vedel Johansen, og
jeg synes, at de fortjener et
meget godt svar:
Tillader folkeregistret her
i Nuuk at visse personer
melder flytning på andre
vildtfremmede personers
vegne - uden dokumentati-
on og fuldmagt? Hvis ja:
Med hvilken ret tillader man
sig en så grov krænkelse af
den personlige frihed og
andre grundlovssikrede ret-
tigheder? Hvordan kan det
lade sig gøre, at personer i det
grønlandske samfund kan få
adgang til den slags indgreb i
andres private forhold? og
sidst; men ikke mindst:Hvem
er disse personer? Jeg imøde-
ser folkeregistrets svar med
spænding. Det vil interessere
mig meget.
Et retssamfund?
Dersom der ikke kan frem-
skaffes de ønskede svar, vil
min uundgåelige konklusion
være: Grønland er ikke et
retssamfund for indvandrere,
fordi Grønlands folkeregister-
myndighed tillader sig at bry-
de Grundloven og flytte ind-
vandrede borgere ud igen
uden grund og efter behag. En
sådan konstatering vil utvivl-
somt vække interesse uden
for landets grænser, måske
særligt blandt personer, som
påtænker at tage arbejde i
Grønland, slutter Karsten
Vedel Johansen.
Og vi kan ikke lade være at
tilføje, at også AG er spændt
på svaret. Vi tror, at det har
offentlighedens interesse.
Det er ikke kun en und-
skyldning, som Karsten Ve-
del Johansen er interesseret i,
for den må jo naturligvis
komme. Nej. Det er et svar
på, hvad der vil blive gjort
ved den ligegyldighed, der
her er udvist af en offentlig
myndighed, og måske navn-
lig, hvad man vil gøre for at
forhindre det i fremtiden. Det
er vi mange, der er interesse-
rede i, når man efter ferien har
undersøgt sagen.
AG har forgæves forsøgt at
få en kommentar fra chefen
for folkeregistret eller dennes
stedfortræder.
Inatsisinit iimarlitsaalineqamemp aqqani
Nuummi kommunep allaffiani sulisut akornanni oqaaseq allanartoa »kiffartuussineq« ilisimaneqarunanngimmat
ikiortariaqaraluarput, taama isumaqarpoq »tikisitaq« sulinngiffeqarluni nunatsinniinnermini anisitaasoq
NUUK (ark) - Pisortat allaf-
fiini naammaginartumik kif-
fartuunneqartannginneq pillu-
gu naammagittaalliortoqartar-
nera nalinginnaavoq, »ilaal-
lu« isumaqarput allaffimmiut
akornanni oqaaseq »kiffar-
tuussineq« kalaallit ordbogi-
anniittoq atomeqarunnaarsi-
masoq, imaluunniit qanoq i-
sumaqarnera paasineqarsin-
naajunnaarsimasoq. Taamatut
isumaqartut ilagaat Karsten
Vedel Johansen, Norge-mi
sulinngiffeqartilluni Kalaallit
Nunaannit »anisitaasima-
soq«, taamalu inuit akornan-
niikkunnaarluni. Taamaak-
kaluartoq oqaloqatigisima-
varput. Karsten Vedel Johan-
senillu isumaa malillugu »al-
lamut saasaareqatigiinnermut
peqatigiiffik« Nuummi kom-
munep allaffiani qullersaqar-
feqassaaq.
Naluneqanngitsutut aasaa-
nerani Kalaallit Nunaat »ma-
tusarpoq«, aallartullu neriuu-
tigisarpaat peqannginnermin-
ni sulisut sinneruttut »quller-
nik qamitsisarumaartut«. Pisi-
masorli eqqartomeqartoq pil-
lugu qiassanngikkaanni il-
laannartariaqarpoq, sulisullu
arlaannaalluunniit isumaqar-
simanngilaq Karsten Vedel
Johansen qanoq iliuuseqar-
umaartoq - kikkut tamarmik
sulinngiffeqarmata, sinnerut-
tullu qanoq iliomissaminnik
ersissuteqarmata - taamaattu-
mik sulisut ilaat nalunngeqa-
tiginnissutsimigut ernumas-
suteqassaaq. Karsten Vedel
Johansen-illu oqaluttuarnera
malillugu ima pisoqarsima-
voq.
- Kalaallit Nunaanni inatsi-
sinit innarlitsaalineqamissaq
ukiuni kingullemi annertuu-
mik oqallisigineqartarsima-
voq. Eqqartuussisamermi ka-
laallinut allanartumi kalaallit
inatsisinit innarlitsaalineqar-
nissaat sakkortuumik isornar-
torsiorneqartarsimavoq; ki-
siannili allamiut Kalaallit
Nunaanni inatsisinit innarlit-
saalineqamissaat qanoq ippa?
Aammami allamiut inooqa-
taammata.
- August 1994-imi Norge-
miit Kalaallit Nunaannut
nuuppunga, Nuummi ilinniar-
nertuunngorniarfimmi sulis-
sallunga, taamalu nunami
maani ukiuni marlunni sulisi-
mallunga.
Ukioq manna julip aallar-
tinnerani sulinngiffeqariartor-
lunga Norgemut aallarpunga.
Norgemiit aallamissara aqa-
guttorlu - julip 30-anni - Nor-
gemi sulinngiffeqarninni na-
jugaqarfinni allakkat nassaar-
aakka, ima tupigusuutissaasu-
mik allassimasut:
»Kalaallit Nunaanni inuit
allattorsimaffianniit Oslorni
inuit allattorsimafflat nuus-
simanerit pillugu upper-
narsaammik tigusaqarsi-
mavoq, tassanilu allassima-
voq najugaqarfimniut qu-
laani allassiniasumut nuus-
simasutit. Kisiannili nuussi-
manerit pillugu uppernar-
saammik uagut tigusaqarsi-
manngilagut...«
Taamaattoqanngimmammi.
Nammineerlungami nuussi-
maninnik uppernarsaammik
tunniussaqarsimanngilanga,
Kalaallit Nunaanni Oslomi-
luunniit - ilami allamiluunniit.
»Arlaat«
Nuummut uterama inuit allat-
torsimaffiannul orniguppu-
nga. Paasinarsivoq arlaata
inuit allattorsimaffianni suli-
sut ilaat (kinaanera AG-mi
ilisimaneqarpoq) naalakkersi-
magaa nuussimanera pillugu
uppernarsaammik allaqqullu-
gu, uppemarsaallu taanna ul-
lulerneqarsimavoq 13. juli
1996. Taamaalinerani sumik
isumaqarnanga Oslomiippu-
nga. ■Uppernarsaammik allas-
simasoq inuit allattorsimaffi-
annit attaviginiarneqarpoq,
paasinarsivorli ulloq taanna
saaffiginnikkama sulinngif-
feqalersimasoq. Telefonikkut
oqaloqatigaara, oqarporlu
»naalakkerneqarnini malillu-
gu taamaaliorsimalluni«. Taa-
maattumik soqutiginnillunga
soorunami aperaara KIA Nor-
gemut nuunnissara naalakkiu-
tigisimaneraa, uanga ilisima-
teqqaamanga akuersiseqqaar-
nangalu?
Puigorpaa
Kisiannili kina naalakkiisi-
manersoq eqqaamanngilaa.
Paasiniaanera kinguneqaan-
narpoq sulisut suli allamut
saasaarinerannik, ilaatigut
innersuussutigineqarluni inuit
allattorsimaffiannut tunnga-
tillugu »akileraartamermi pi-
sortaq« - taamaattumik tupi-
gusulluni aperisoqartariaqar-
poq, Karsten Vedel Johansen
aperivoq. Aammali akileraar-
tarnermut pisortaq oqaloqati-
gineqarsinnaanngilaq. - A-
peqquteqartoqartariaqarporlu,
apeqqutillu erseqqissumik
akineqartariaqarput, Karsten
Vedel Johansen oqarpoq:
Nuummi inuit allattorsi-
mafflata ajornartinnginner-
paa inuit ilisimarisiman-
ngilluinnakkat sulisunit
nuutinneqarnissaat - upper-
narsaatissaqanngitsumik a-
kuersissummillu pigisaqa-
rani?
Taamaassappat: Inuup kif-
faanngissusiata inatsisillu
tunngaviusut naapertorlugit
pisussaaffiisa taama sakkor-
tutigisumik unioqqutinneqar-
nerat kia suna tunngavigalugu
naalakkiutigisinnaavaa? Qa-
noq ililluni kalaallit inuiaqati-
giit akornanni inuit nammin-
neq atugarisaannut taamatut
akuliuttoqarsinnaava? Ki-
ngullermik minnerunngitsu-
millu: Inuit taakku kikkuup-
pat? Inuit allattorsimaffiata
akissuteqarnissaa pissangal-
lunga utaqqivara. Soqutigiso-
rujussuussagakku. •
Inuiaqatigiit
Akissutissat kissaatigineqar-
tut saqqummiunneqassan-
ngippata, taava ima isum-
mertariaqalissaanga: Inuian-
nut allamit nuuttunut Kalaallit
Nunaanni inatsisinit innarlit-
saaliugaaneq atuutinngilaq,
Kalaallit Nunaanni inuit allat-
torsimaffianni ajomartinnge-
qanngimmat Inatsisit Tun-
ngaviusut unioqqutinneqar-
nissaat, taamalu inuiaat nuut-
tut allamut nuutissinnaallugit,
pissutissaqanngitsumik nam-
minerlu piumasaq malillugu.
Taamatut isummemeq qular-
nannngitsumik Kalaallit Nu-
naata avataani soqutigineqar-
luassaq, pingaartumik Kalaal-
lit Nunaanni sulilerusuttut a-
komanni, Karsten Vedel Jo-
hansen naggataagut oqarpoq.
Ilanngullugu oqaatigissa-
varput qanoq akissuteqarto-
qamissaa aamma AG-mi pis-
sanngatigigatsigu. Isumaqar-
pugut inuit tamanna aamma
soqutigilluassagaat.
Karsten Vedel Johansen-ip
utoqqatsissuteqartoqarnissaa
kisiat soqutigisarinngilaa,
pinngitsoornanimi utoqqat-
sertoqassammat. Pisortat taa-
matut soqutigisaqanngippa-
lutsigalutik iliuuseqarsimane-
rat akissuteqarfigineqartari-
aqarpoq, immaqalu pingaar-
tumik saqqummiullugu siu-
nissami taama pisoqaqqinn-
ginnissaanut qanoq iliuuse-
qartoqarnissaa. Sulinngiffe-
qartut uteralerpata qanoq pi-
soqamissaa pissangalluta u-
taqqivarput amerlasoorpas-
suusugut.