Atuagagdliutit - 20.08.1996, Page 6

6
Nr. 64 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Qaarsut ullumikkul 200-nik inoqarpoq. Ukiut marlussuit ingerlanerini sanaartortorpaalussuit nimaqarfimmiissapput, mittarfiliorlutik, Uummanniartullu aqqusaartagassaannik
mittarfliornissamut atatillugu atortussanik allanik sanaartortussat.
Qaarsut har i dag godt 200 indbyggere. I løbet af de næste to år vil et stort antal håndværkere rykke ind i bygden og etablere en landingsbane og en række faciliteter i forbindelse med
transittrafikken til Uummannaq.
Håndværkerne
overtager Qaarsut
Bygden bliver transitlufthavn for Uummannaq
NUUK(KK) - De 200 ind-
byggere i Qaarsut er begyndt
at forberede sig på en vold-
som, men midlertidig forøgel-
se af aktiviteterne i bygden.
I sidste uge holdt Grøn-
lands Lufthavnsvæsens an-
lægsafdeling licitation på den
kommende landingsbane ved
bygden, og i denne uge gæl-
der det licitationen på bygnin-
ger, vandtanke og andre faci-
liteter i forbindelse med luft-
havnen.
Om et par år vil håndvær-
kerne atter rejse, men så vil
alle passagerer til og fra
Uummannaq skulle en tur
forbi Qaarsut.
Denne transittrafik vil uden
tvivl også være med til at sæt-
te dagsordenen i bygden.
Landingsbanen
Der er på selve øen Uumman-
naq ikke plads til en landings-
bane, og derfor skal byens
fast vingede fremtid opføres
ved Qaarsut på nordsiden af
halvøen Nuussuaq.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
Passagerer til og fra Uum-
mannaq bliver så transporte-
ret i en af Grønlandsflys Bell
212-helikoptere, hvorfor heli-
porten i Uummannaq fortsat
vil være i drift efter landings-
banens etablering i Qaarsut.
Helikopteren vil dog ikke
blive den eneste livsnerve
mellem Qaarsut og Uumman-
naq. Om vinteren kører både
hundeslæder og taxaer på
havisen ved Uummannaq, og
om sommeren vil der uden
tvivl også blive privat sejlads
på den korte strækning.
Ingen vej
Fordi landingsbanen bliver
anlagt ved Qaarsut, hvorefter
folk flyver til og fra Uum-
mannaq, skal der ikke etable-
res en egentlig lufthavsvej,
men kun en mindre vej til
stranden i Qaarsut.
Til gengæld bliver der i for-
bindelse med terminalbygnin-
gen opført en indkvartering,
når passagerer og flybesæt-
ning strander i Qaarsut på
grund af dårligt vejr.
Lufthavnen i Qaarsut bliver
et selvstændigt samfund med
eget elværk og vandforsy-
ning.
Der skal i modsætningen til
de andrer seks landingsbaner
ikke sprænges fjeld i Qaarsut,
men til gengæld skal der flyt-
tes 110.000 kubikmeter mo-
ræne for at planere området.
900 meter
Der blev tirsdag den 13. au-
gust i Nuuk holdt licitation på
landingsbanen i Qaarsut.
De fire tilbudsgivere afgav
bud på såvel en grusbane på
900 meter og en grusbane på
1199 meter.
- Vi vil indstille til lands-
styret, at der bliver etableret
en grusbane på 900 meter i
Qarsuut, siger lederen af
Grønlands Lufthavnsvæsens
anlægsgruppe, Steffen Ul-
rick-Lynge til AG, men vi har
i forbindelse med anlæggel-
sen af alle syv regionale lan-
dingsbaner taget højde for en
udvidelse af banerne til 1199
meter.
- Vi regner med, at Grøn-
landsfly vil flyve med sine
Dash-7 maskiner i endnu 10
til 15 år, hvorefter de vil blive
afløst af andre maskiner,
måske Dash-8. I forbindelse
med denne udskiftning af de
fastvingede fly bliver det
måske nødvendigt med en
forlængelse af de syv regiona-
le landingsbaner.
I tilfældet Qaarsut var der
en forskel på fem til seks mil-
lioner kroner mellem en bane
på 900 meter og en bane på
1199 meter.
- Vore beregninger har vist,
at det samfundsøkonomisk vil
blive for dyrt at anlægge en
1199 meter bane i dag og så
lade de 300 meter for enden
af banen ligge ubrugt frem til
år 2005 eller 2010, hvor nye
flytyper bliver sat ind i trafik-
ken i Grønland, siger Steffen
Ulrich-Lynge.
H-gruppi
asuliinnalemerpa
NUUK(ark) - IT-gruppi
siorna novemberimi uit-
sassutaalluni pilersinne-
qarpoq. Massakkullu AG
tusagai malillugit paasi-
narsivoq suleqatigiisitap
pilersinneqamera asuliin-
nalersoq.
IT tassaavoq tekniki
atorlugu paasissutissiisar-
neq, naalakkersuisullu su-
leqatigiissitamik pilersit-
sinermikkut anguniarpaat
tekniki atorlugu paasissu-
tissiisarneq pillugu nalu-
naarusiortoqarnissaa.
Aallaqqaammut uper-
naakkut ataatsimiinnermi
nalunaarusiamik saqqum-
miisoqarnissaa neriuuti-
gineqarsimagaluarpoq,
tamannali ukiakkut ataat-
simiinnissamut, septem-
berip 27-iani aallartittus-
samut kinguartinneqar-
poq. Suut saqqummiun-
neqassanersut AG paasi-
niaagaluarami IT-gruppi
suliaalu pillugit eqqartui-
nissaq soqutigineqann-
gitsutut saqqummiunne-
qarput, suleqatigiisitap
suliassani naammassisi-
manngimmagu, naak oqa-
atigineqareeraluartoq
angumersisoqarumaartoq.
AG-p suleqatigiissita-
mi siulittaasoq tullialu at-
taveqarfiginiaraluarami-
git iluatsitsinngitsoorpoq,
marluullutik aallarsimam-
mata.
Paasinarsivorli killiffi-
gisanut nalunaarut, Dan-
markimi suliarineqartus-
saq naammassineqarani
Kalaallit Nunaannut nas-
siunneqarsimasoq aam-
rnalu suliassat ilaat tusa-
gassiornermut, inuussu-
tissarsiornermut, peqqin-
nissamut, pisortamut ilin-
niartitaanermullu tunnga-
sut ilaannarsiorlugit sulia-
rineqarsimallutik, naak
naammassinissaaq sule-
qatigiisitap neriorsuuti-
gereeraluaraa.
Oqallisissiami oqaati-
gineqarpoq suleqatigiisi-
tap Inuussutissarsiorner-
mut, Angallannermut Pi-
lersuinermullu naalakker-
suisoqarfik iliuusissanut
pilersaarummik sanaassi-
magaa, taannalu Kalaallit
Nunaanni tekniki atorlu-
gu ilisimatitsisarnermut
atortut atorneqarsinnaa-
nerinut takussutissiaasoq.
Tassani piffissaq qanin-
nerusoq ungasinnerusorlu
eqqarsaatigalugit atuinis-
samut periarfissat takor-
luukkallu oqaasiliorne-
qassapput. Suliniuteqar-
fissatut piukkunnatut
taakkartorneqassapput al-
larpassuarnillu ilaqartin-
neqassallutik.
AG-p tusagai malillugit
annaanneqarsinnaasut an-
naanniarneqarput, suliallu
naammassinissaanut su-
leqatigiisitaq qaammati-
nik marlussunnik sivitsu-
iffigineqarluni.
ABC er billigst
Svenske, danske og grønlandske
interesser i selskabet
NUUK(KK) - Det var
konsortiet Arctic Bud-
ding Contractor A/S, som
ved licitationen tirsdag
den 13. august i Nuuk af-
gav det billigste tilbud på
etableringen af landings-
banen i Qaarsut.
Selskabet vil have 31,8
millioner kroner for at
etablere en grusbane på
900 meter og 38,8 millio-
ner kroner for en grusba-
ne på 11 99 meter.
Det kunne ingen af de
tre andre selskaber, som
deltog i licitationen, ham-
le op med, og derfor går
arbejdet efter al sandsyn-
lighed til ABC-konsorti-
et. Grunden til dette lille
forbehold er, at to af de
tabende selskaber har
nedlagt protest mod lici-
tationen.
ABC-konsortiet har
nemlig i sit tilbud ikke
medtaget et eneste forbe-
hold, heller ikke Grøn-
lands Arbejdsgiverfore-
nings standardforbehold.
Det mener to af de andre
selskaber er en forglem-
melse, og at det ville have
rokket ved licitationens
resultat, hvis forglemmel-
sen var blevet rettet.
Forglemmelse eller ej.
- Vi har noteret os
resultatet af licitationen,
at ABC-konsortiet er bil-
ligst, og at der i tilbuddet
ikke er medtaget forbe-
hold, siger lederen af
Grønlands Lufthavnsvæs-
ens anlægsafdeling Stef-
fen Ulrich-Lynge til AG.
- Vi har på bagrund af
protesten bedt om en
jurisk vurdering af sagen,
men vort udgangspunkt
må være, at ABC-konsor-
tiet har tilbudt at etablere
landingsbanen i Qaarsut
uden forbehold af nogen
art.
Svensk kapital
Det vindende selskab
hedder Arctic Building
Contractor A/S, i daglig
tale blot ABC.
ABC er et grønlandsk
registreret selskab, som
ejes i fællesskab af de tre
entreprenørvirksomheder
K. & K. Jespersen A/S,
Hoffmann Illut ApS og C.
G. Jensen Grønland ApS.
Firmaer, som alle har
været aktive i Grønland i
en årrække. Alligevel er
der foruden grønlandske
også store danske og
svenske interesser i ABC.
K. & K. Jespersen A/S
i Nuuk, der blev stiftet i
1969, har netop udvidet
sin aktiekapital til 1,5
millioner kroner. Firmaet
C. G. Jensen Grønland
ApS og direktør Aage
Rasmussen ejer hver 50
procent af aktierne.
C. G. Jensen Grønland
ApS er datterselskab af
det store danske entrepre-
nørselskab C. G. Jensen,
der igen er et dattersel-
skab af det svenske sel-
skab Skanska A/S - Skan-
dinaviens største entre-
prenørkoncern.
Hoffmann Illut ApS er
datterselskab af det danske
entreprenørfirma Hoff-
mann & Sønner A/S.
Det lyder indviklet,
men resultatet bliver, at
svensk kapital sidder på
fire sjettedele, dansk
kapital på to sjettedele og
grønlandsk kapital på en
sjettedel af interesserne i
Arctic Building Contract-
or A/S, som nu skal etab-
lere landingsbanen i
Qaarsut.
Licitationen
Som nævnt bød fire sel-
skaber på landingsbanen i
Qaarsut, og resultatet
blev:
Arctic Building
Contractor A/S:
900 meter: 31.879,500
kroner.
1199 meter: 38.847.500
kroner.
Nuna Konsortiet:
900 meter: 36.312.000
kroner.
1199 meter: 41.721.000
kroner.
Permagreen
Konsortiet:
900 meter: 37.320.520
kroner.
1199 meter: 41.655.243
kroner.
Iceland Prime Con-
tractors:
900 meter: 43.077.123
kroner.
1199 meter: 49.243.763
meter.
FOTO:AGS ARKIV