Atuagagdliutit - 10.09.1996, Síða 3

Nr. 70 • 1996
3
fftaa&q&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kigutit guultilertumerat
aningaasanik naleqarpoq
Kigutit nakorsaat sulinngiffimminni akiliisitsillutik
kigutinik suliaqarsinnaasut
NUUK (LRH) - Pisortati-
goortumik atuisut akiliisinne-
qartarnerat sul i atulersinne-
qanngikkaluartoq, taamaattoq
ilisimaneqarpoq kigutiminnik
suliarititsiniartut ilaat kiguti-
mik suliaritinnerinut akiliisa-
riaqartartut, soorlu kigutit
guultimik qallemeqameran-
nut.
Kigutaasat pingasut aala-
jangikkat suliaritinnissaat
12.000 koruuninik akeqar-
poq. Kigutit nakorsaat sulif-
finngiffimmini sulisoq, kigu-
tileriffimmi atortunik atuisoq
sulisunillu ikiorteqartoq akili-
utit affaannik akissarsisarpoq,
sinneri Namminersomerullu-
tik Oqartussanit pissarsiarine-
qartartut.
- Suliarinnittussaqartillugu,
kigutileritinnissamillu pisari-
aqartitsisut tunnulliunneqas-
sanngippata, tamannalu sulif-
fiup avataatigut pisinnaappat,
taava ullumikkut ajomanngi-
laq kigutit annertutissamik a-
kiliilluni suliaritinnissaat, ki-
gutit nakorsaanerat Frank
Senderowitz Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Pisortaqarfimmi su-
lisoq oqarpoq.
- Qallunaat naalagaaffiata
ingerlatsinerata nalaanit aaq-
qissuussineq tamanna atuut-
toq atuinnarumallugu aalaja-
ngersimavugut, kisiannili ta-
manna annertuumik atorne-
qanngilaq. Kigutigissaanerlu
maannakkut amigaateqarmat
atorneqaannarnissaa aalaja-
ngiunneqarsimavoq, Frank
Senderowitz oqarpoq.
- Piffissarli ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu taamatut
aaqqissuussineq atomeqarsin-
naanngilaq, pissutsillu naam-
maginanngillat, taama oqar-
poq.
Ataqatigiinngillat
- Kigutigissaaneq imminut
ataqatigiinngilaq. Ataqatigiis-
sinnaananilu sulisussatut a-
merlassusilikkat tamarmil-
luunniit inuttalemeqaraluar-
pata. Taamaattumik kigutit
nakorsaasa sulinngiffitsik a-
torlugu kigutilerisamerat aaq-
qiigallarnertut isumaqarfi-
gaara.
- Kigutigissaanermi suli-
sussat amerlanerit pisariaqar-
tippavut, ullumikkut sulisus-
satut amerlassusilikkanit suli
amerlanerusut. Tamanna po-
litikikkut kissaatigineqan-
ngippat erseqqissumik nalu-
naarutigineqartariaqarpoq qa-
noq iliortoqamiamersoq.
- Atuisartut qanorluunniit
ililluni akiliisinneqartalemis-
saat sulisut amerlanerit suli-
sorilemissaannut akissaqaler-
nissamut aqqutissatut isigaa-
ra, taamaalilluni kikkut ta-
marmik tamakkiisumik kigu-
tigissarneqarnissamik neqe-
roorfigineqarsinnaaqqullugit,
Frank Senderowitz oqarpoq,
naak nalunngikkaluarlugu ki-
ngullermik SIK-mik akissaa-
tit pillugit isumaqatigiinniar-
nermi anguniagassatut nalu-
naarutigineqaraluartoq, isu-
maqatigiissutip atuuffigisaani
atuisartut akiliisinneqartame-
rat atulersinneqassanngitsoq.
- Kisianni pingaaruteqar-
poq erseqqissaatigissallugu
meeqqat kigutigissameqame-
rat ajunngitsumik ingerlasi-
masoq ingerlanerliulersi-
mammat, meeraaqqammi ki-
gutigissarneqartarnerat ki-
nguariartulersimammat, pif-
fissarlu atugassaq kisemgo-
ruttoq inersimasut naammagi-
innartariaqarpaat. Tamannalu
pissutigerpiarlugu kigutit na-
korsaat sulinerminni tatine-
qartarput, ilaannikkut sulin-
ngiffitsik atorlugu akiliisitsil-
lutik kigutilerisariaqartarma-
ta.
Kigutigissaaneq
- Ullumikkut kigutigissaasar-
nitsinni kigutit suliareqqittar-
nerat isumagisinnaanngilar-
put. Misigisimavungalu kigu-
tit nakorsaat akiliisitsillutik
kigutigissaanissamik neqe-
rooruteqarneq ajortut, pi-
ngaartumilli kigutiminnik
suliaritsiniartut kigutit nakor-
saannut suliaritinnissaminnik
piumasaqartartut. Pisortaqar-
fimmut maannga nalunaaru-
taasartut malillugit taamatut
kigutigissaasameq annikitsu-
innarmik ingerlanneqartar-
poq. Tassalu Kalaallit Nunaat
tamakkerlugu qaammammut
ataasiaannarluni. Akiliisitsil-
lunilu kigutigissaasarnermi
kigutit nakorsaasa malerua-
gassaat sakkortoqimmata, i-
sumaqanngilanga tamatuma-
ni atomerluisoqartartoq.
AG: - Taamatut kigutigis-
sameqamissamut kikkut ta-
marmik akissaqanngillat.
- Erseqqissumik nassueruti-
gisariaqarpara tamatumani
ajoquteqartoqartoq.
Pissutsit taamaannerat pis-
sutigalugu ataatsimiititamik
suligasuartussamik pilersit-
sisoqarsimavoq, siunissami
kigutigissaasarnerup qanoq
ingerlanneqarnissaanik siun-
nersuusiortussamik, taamalu
atuisartut akiliisalernissaat
qanoq ingerlanneqassaner-
soq.
- Tamatumani soorunami
pingaarnerussaaq suliffiup
iluani kigutigissaanerit tamar-
mik isumagineqartarnissaat.
Inuit atugaat
- Ataatsimiititami atuisartut
akiliisinneqartalernissaat o-
qallisigitillugu inuit atugari-
saasa eqqarsaatiginissaat soo-
runami pisariaqarpoq, Frank
Senderowitz oqarpoq.
- Meeqqat pingaamerutin-
neqarnerisa atuinnarnissaat
aamma pingaaruteqarpoq.
Assersuutigalugu aalajangi-
unneqarsinnaavoq meeqqat
kigutigissameqameranni pif-
fissap atorneqartussap min-
nerpaaffissaa, piffissallu iner-
simasunut atorneqartussap
sivisunerpaaffissaa aalajangi-
ullugu, tamatumalu saniatigut
erseqqissumik maleruagassi-
uullugu kigutit suliariteqqit-
tarnerat pisassasoq suliffiup
nalinginnaasup iluani. Tama-
tumali kingunerisaanik kigu-
tileriffinni sulisut amerline-
qartariaqassapput, Frank Sen-
derowitz erseqqissaavoq.
- Ullumikkut pissutsit
naammaginanngimmata.
Kigutit nakorsaanerat Frank Senderowitz:
- Kigutileritittarneq amigaateqarpoq, tamannalu
naammaginanngilaq.
Overtandlæge, Frank Senderovitz: Tandplejen er
mangelfuld, og det er utilfredsstillende.
Kigutileritinnissamut akissallit ullumikkut suliffiup avataani kigutit nakorsaannut
suliaritissinnaapput.
Tandlæger kan i dag bruge deres fritid på at behandle patienter, som har råd til det.
Det koster at få
guld i tanden
Tandlæger kan bruge fritid til at behandle patienter mod
betaling
NUUK(LRH) - Selvom vi
ikke officielt har fået indført
brugerbetaling er det ikke
ukendt, at nogle patienter kan
betale sig til en videregående
tandbehandling, som for
eksempel at få en guldkrone i
en tand.
Har man behov for en bro
med tre led kan man ende
med at få en behandling, som
koster 12.000 kroner. Tand-
lægen, som bruger sin fritid,
klinikkens faciliteter og assi-
stenter beholder halvdelen af
beløbet, mens resten går til
Hjemmestyret.
-1 det omfang, der er kræf-
ter til det, og det ikke tilside-
sætter patienter med behov
for tandbehandling, og det
sker uden for arbejdstid, er
det i dag muligt at betale sig
til en videregående tandbe-
handling, forklarer overtand-
læge, Frank Senderovitz fra
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning.
- Det er en gammel ord-
ning, som vi har valgt at be-
holde fra tiden under den dan-
ske stat, og den bliver ikke
benyttet ret meget. Og den er
bibeholdt i erkendelsen af, at
tandplejen i øjeblikket er
mangelfuld, siger Frank Sen-
derovitz.
- Men denne ordning er
ikke holdbar i det lange løb,
og situationen er utilfredsstil-
lende, siger han.
Hænger ikke sammen
- Tandsundhedsområdet hæn-
ger ikke sammen. Heller ikke
selvom alle de normerede stil-
linger blev besat. Det er der-
for jeg betragter denne mulig-
hed for at tandlæger kan bru-
ge deres fritid til at behandle
patienter, som en overgang.
- Vi har brug for flere men-
nesker inden for tandplejen,
også flere end der i dag er
normeret stillinger til. Hvis
ikke man ønsker det politisk,
må man melde klart ud, hvad
det er man vil.
- Jeg mener, at brugerbeta-
ling under en eller anden form
kan være med til at skaffe
midler til mere personale, så
vi kan tilbyde videregående
tandpleje til alle, sige Frank
Senderovitz, selvom han er
opmærksom på, at der ved
sidste overenskomstforhand-
ling med SIK blev tilføjet en
hensigtserklæring om, at bru-
gerbetaling ikke må indføres
inden for denne overenskom-
stperiode.
- Men det er vigtigt at gøre
opmærksom på, at den positi-
ve udvikling vi har haft med
børnenes tandsundhed er
stoppet, og det går faktisk til-
bage for småbørn, og de
voksne må finde sig i at få
den tid der er tilbage. Det er
netop også derfor tandlæger-
ne er ude for et pres, som ind
imellem fører til, at de bruger
deres fritid på at behandle
mod betaling.
Videregående
behandling
- Det system vi har i dag kan i
store træk ikke klare videre-
gående tandbehandling. Og
min fornemmelse er, at det
ikke er tandlægen, som står
og faldbyder betalt behand-
ling, men at det hovedsagelig
er fordi patienten udsætter
tandlægen for et vist pres.
Ifølge indberetningen her til
direktoratet sker den form for
behandling kun i begrænset
omfang. Og det vil sige en
gang om måneden for hele
Grønland. Og da retningslini-
erne for betalt tandbehandling
for tandlæger er meget skar-
pe, føler jeg ikke, at dette bli-
ver misbrugt.
AG: Det er jo ikke alle, der
har råd til at betale sig fra
denne mulighed.
- Jeg indrømmer blankt, at
der er nogle svagheder.
Netop for at se på dette
følsomme område, er der ble-
vet nedsat et ad hoc udvalg,
som skal udarbejde nogle
modeller for, hvordan fremti-
dens tandsundhedspleje kan
køres, og dermed, hvordan en
eventuel brugerbetaling kan
se ud.
- Det rigtigste vil selvfølge-
lig være, at al tandpleje kan
klares inden for den normale
arbejdstid.
Sociale hensyn
- Det er ikke alene nødvendigt
at tage sociale hensyn, når vi i
udvalget taler brugerbehand-
ling, siger Frank Senderovitz.
- Det er også vigtigt, at vi
fastholder den overordnede
prioritering af børn. Man kun-
ne for eksempel beslutte, at
man fastsatte en minimumstid
på behandling af børn og en
højestetid på voksne, og der-
udover skabe klare regler for,
at videregående tandbehand-
ling skal ske inden for den
normale arbejdstid. Men det
betyder flere mennesker ansat
inden for tandlægevæsenet,
slår Frank Senderovitz fast.
- Som det er i dag er det
utilfredsstillende.
ASS./ FOTO: KNUD JOSFESEN