Atuagagdliutit - 10.09.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 70 • 1996
£a q^a^c/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
retslige system. Der må under
ingen omstændigheder kunne
drages tvivl om medlemmer-
nes uafhængighed.
Tilslutning
Den grønlandske Retsvæs-
enskommission har drøftet
politigruppens forslag om
etableringen af et politiklage-
nævn i Grønland på sit febru-
ar-møde i Vedbæk og juni-
møde i Qaqortoq.
Politigruppen fik tilslutning
til forslaget, men der kan ikke
sættes dato på selve etablerin-
gen af dette politiklagenævn.
Den grønlandske Retsvæ-
senskommission har planlagt
møder frem til 1998. Når
kommissionens forslag,
blandt andet om Politiklage-
nævnet, er udmøntet i en be-
tænkning, skal denne be-
tænkningen gennem Folketin-
get og Landstinget. Politi-
gruppen forestiller sig, at ret-
ningslinierne for et politikla-
genævn i Grønland sker som
tilføjelse af et nyt kapitel til
den grønlandsle retsplejelov.
Politigruppen består af for-
manden, politimester Ole
Gaard samt den københavn-
ske forsvarsadvokat Thomas
Rørdam, lederen af den dan-
ske politiskole, politimester
Karsten Petersen samt tidlige-
re vicepolitikommissær i Ma-
niitsoq og nuværende admini-
strator på Sulisartut Højskoli-
at i Qaqortoq Bjørn Holm.
Det kan nytte
AG: - Men kan det i det hele
taget betale sig at klage over
politiet?
Ole Gaard: - Ja, der sker
rent faktisk sanktioner over-
for de politifolk, som har
overtrådt spillereglerne.
- Jeg kan huske en sag for
tre år siden, hvor en betjent i
en større by på kysten havde
slået en anholdt, som var ble-
vet bragt ind på politistatio-
nen. Betjenten blev i Grøn-
lands landsret idømt en bøde.
- Jeg husker også en anden
sag, hvor en politimand i blev
sigtet for blufærdighedskræn-
kelse, fordi han under en
afhøring var nærgående over-
for et vidne. Han tog selv sin
afsked fra korpset, inden
sagen kom for retten.
- Jeg husker til gengæld og-
så en tredie sag, hvor en an-
meldelse om en voldelig po-
litimand, endte med en tiltale
for falsk anmeldelse, fordi
klagen viste sig at være fuld-
stændig grundløs.
En halv snes sager
Politiet i Grønland har ikke et
helt præcist tal over, hvor
mange borgere, der klaget
over politiets arbejde, fordi
disse henvendelser ikke bli-
ver registreret selvstændigt.
Politimester Ole Gaard regner
med, at der bliver rejst 10 til
12 disciplinærsager om året.
Nogle af disse sager bliver
rejst på baggrund af en
begrundet klage, andre tager
politiet op på eget initiativ,
fordi det, for eksempel gen-
nem kamikposten hører et
eller andet i de små samfund,
hvor det er umuligt at skjule
sådanne begivenheder.
Klagerne over politiet
spænder vidt: Lige fra betjen-
te, der ikke har tørret støvler
af under en ransagning, til
Siunnersuut naapertorlugu politimesterip politiit pillugit maalaaruteqartarfikm misissuinemiut sunniuteqarnissaminut periarfissaqartinneqartoq
suleqatigilluinnarlugu misissuineq ingerlattassavaa.
Politimesteren skal ifølge forslaget undersøge klager over politiet i et tæt samarbejde med politiklagenævnet, som får mulighed for at påvirke undersøgelsen.
Uvildigt politiklagenævn skal
kigge politiet over skulderen
Politiet i Grønland modtager årligt en halv snes klager over sit arbejde
NUUK(KK) - I dag under-
søger politiet de klager, som
borgerne retter mod - politiet.
Om denne praksis kan der
både siges for og imod, men i
fremtiden lægger Den grøn-
landske Retsvæsenskommis-
sion op til, at et uvildigt poli-
tiklagenævn i Grønland skal
kunne gå meget tæt på politi-
et, hvis folk føler sig uretfær-
digt behandlet af lovens hånd-
hævere.
Det er såmænd retsvæsens-
kommissionens egen politi-
gruppe med politimester Ole
Gaard i spidsen, som har
foreslået denne eksterne vur-
dering af klager over politiet
som en sikkerhed for en fair
behandling.
- Jeg har det helt fint med,
at et uvildigt politiklagenævn
skal kunne følge fremtidige
klager over politiet, siger
politimester Ole Gaard til
AG. Vi har intet at skjule, og
hvis andre føler betænkelig-
hed ved at lade politiet kon-
trollere politiet, ja så lad os
komme denne tvivl i møde og
etablere et politiklagenævn.
folk, der uden grund er blevet
slået af politiet.
Som reglerne er bygget op i
dag, behandler politimesteren
alle klager over poltiet.
Der skelnes mellem to for-
mer for klager. Dels de så-
kaldte adfærdsklager, hvor
folk føler sig stødt over politi-
ets måde at optræde på i deres
arbejde, for eksempel ved en
ubehøvlet fremfærd, og de
såkaldte kriminalklager, hvor
politiet har overtrådt den
grønlandske kriminallov, for
eksempel ved at have slået en
anholdt.
I dag er de fleste klager
begrundet i politiets overtræ-
delser af kriminalloven, mens
færre klager går på en util-
fredshed med politiets ad-
færd.
Adfærdsklagerne kan, hvis
de findes begrundede, resulte-
re i påtaler eller bøder til poli-
timanden. Kriminalklageme
kan, hvis de findes begrundet,
resultere i en retssag i kreds-
retten, hvor politi som an-
klagemyndighed i Grønland
rejser en sag mod den pågæl-
dende politimand.
Bliver der rejst klager over
overordnede politifolk, så
undersøgelserne kommer me-
get tæt på politimesteren, kan
rigspolitichefens rejsehold fra
København blive tilkaldt for
at indgå i en uafhængig un-
dersøgelse.
Når politimesteren i dag
afgør en klage over politiets
arbejde, kan den, der har kla-
get, anke afgørelsen til rigsad-
vokaten.
Nyt nævn
Politigruppen i Den grønland-
ske Retsvæsenskommission
foreslår som nævnt, at der
skal etableres et politiklage-
nævn i Grønland.
Ifølge forslaget skal det
fortsat være politimesteren i
Grønland, som undersøger de
konkrete klager over politiets
arbejde. Nyskabelsen i forsla-
get er, at politimesteren skal
undersøge klagerne i et tæt
samarbejde med politiklage-
nævnet, som får mulighed for
at påvirke undersøgelsen. Er
Politiklagenævnet ikke enig
med politimesterens afgørel-
se, kan nævnet sende klagen
videre til rigsadvokaten.
Politigruppen foreslår, at
formanden efter indstilling fra
Advokatrådet findes blandt
advokaterne i Grønland, mens
to lægfolk efter indstilling fra
Grønlands Landsting, findes
blandt folk helt udenfor det
politisk, administrative og
Uddannelse er begyndelsen til al begyndelse
Små uddannelser med få studerende er dyre i drift
NUUK(KK) - Uddannelse er
begyndelse til al begyndelse i
ethvert samfund.
Det siger formanden for
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi,
tidligere direktør i Bikuben
Peder Elkjær.
Derfor vil udvalget i den
beretning om den grønland-
ske økonomi, som bliver
sendt på gaden i slutningen af
oktober, for første gang med-
tage et særligt afsnit omkring
uddannelsessituationen i
Grønland.
Årsagen til dette nye kapi-
tel er såre enkelt:- Grønlands
placering som et højteknolo-
gisk samfund i et højarktisk
område stiller endda meget
store krav til befolkningens
uddannelsesniveau, hvis vi
skal kunne stå os i konkurren-
cen på verdensmarkedet.
Grønland er i de kommen-
de år nødt til bringe sit uddan-
nelsesniveau op på et højere
stade, hvis vi skal gøre os for-
håbninger om at fastholde og
udvikle det økonomiske liv i
samfundet.
I land
- Den fremtidige vækst i det
grønlandske samfund skal
foregå på land, fordi der ikke
er vækstmuligheder til havs.
En opbygning af en pro-
duktion på land kræver velud-
dannede folk, lige som det
påtrængende generationsskif-
te i de private virksomheder
gør det.
Vi mangler simpelthen
iværksættere i Grønland, men
disse iværksættere skal selv-
følgelig også have en god
uddannelse for at kunne klare
sig i konkurrencen på ver-
densmarkedet.
- Derfor hænger uddannel-
se og økonomi sammen som
ærtehalm, siger Peder Elkjær.
Bedre udnyttelse af
arbejdskraften
- Alle samfund har en pligt til
at uddanne sine borgere, så de
kan besætte de stillinger, som
er skabt i samfundet, siger
Peder Elkjær.
Selv om antallet af udsendt
arbejdskraft er faldet drastisk
over de senere år, bliver man-
ge stillinger fortsat besat af
folk, hentet til Grønland. Det
dyrt og heller ikke særligt
befordrende for samfundet at
hente sin arbejdskraft i Dan-
mark, mens landets egen
befolkningen står uden arbej-
de og uddannelse.
- Mange faguddannelser er
ikke repræsenteret i Grøn-
land, især kniber det med at
besætte stillinger, som kræver
en højere uddannelse, konsta-
terer Peder Elkjær.
Grønlands Hjemmestyre
har igangsat mange aktivite-
ter på uddannelsesområdet
for at udfylde dette behov,
men det går meget langsomt
med at få fyldt hullerne ud.
Det hjælper heller ikke på
situationen, at mange unge,
født i Grønland, der tager en
højere uddannelse i Danmark,
vælger at blive i Danmark.
Under alle omstændigheder
er det nødvendigt at tænke
langsigtet på uddannelsesom-
rådet.
Små uddannelser
- Om der er penge nok afsat
til uddannelser i Grønland?
De vinde, som blæser fra
politisk side, peger på en
omfordeling af de økonomi-
ske midler som et redskab til
øget aktivitet. Skal der tilføres
et område nye midler, skal
pengene altså tages fra andre
områder.
- Vi må også gøre os klart,
at der en meget dyrt at køre et
decentralt uddannelsesystem
med mange små uddannelses-
stedet med et meget begræn-
set antal af studerende, siger
Peder Elkjær.
- Et højere uddannelsesni-
veau er helt nødvendigt, og
derfor må vi nøje overveje,
om der er afsat tilstrækkelige
midler til uddannelser, og om
disse midler nu også bliver
brugt rigtigt.
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO:KNUD JOSEFSEN