Atuagagdliutit - 01.10.1996, Blaðsíða 3

Nr. 76 • 1996
3
Kunngissaq
Frederik: - Ukiut
14-it qaangiuttut
Tunumeeqqilluni
nuanneq
»Agpa«-mi aamma »Vædderen«-imi
ilinniarnera naammassivoq
REYKJAVIK(KK) - Atlanti-
kup avannaa sungiunneq a-
jornanngilaq. Tamaani pin-
ngortitaq naalagaavoq, inuk
naalagaanani.
Kunngissaq Frederik sisa-
manngornermi septemberip
26-iani, Kalaallit Nunaata i-
martaani qaammammi ataat-
simi angalanini naalersoq ala-
pemaarsuutip »Vædderen«-ip
qaani taamatut oqarpoq.
Frederik sakkutuuni imarsi-
ortuni ilinniamerminut atatil-
lugu Kalaallit Nunaata imar-
taani umiartorpoq.
Ilinniarfik pitsak
- Umiartornermi Kalaallit
Nunaata imartaa allaalluin-
nartuugami ilinniarfigalugu
naleqqulluinnarpoq, kunngis-
saq oqarpoq. Kalaallit Nu-
naanni umiartorsinnaaguit su-
miluunniit umiartorsinnaavu-
tit.
- Kalaallit Nunaata imar-
taani pissutsit allanngorarto-
rujussuummata umiartomer-
mik ilinniaminni misigisaqa-
ngaatsiarsinnaavutit, tassa si-
nerissamut qanittumi umiar-
torsinnarlutik Atlantikumut i-
maannaanngitsumut avalas-
sinnaasarlutik, Kangerlunni
ikertunngitsuni sikoqangaat-
siartunilu umiartorsinnaavu-
tit, immap naqqata sioraan-
naasup imartaani umiartorsin-
narlutit ikkarlulinnut pisin-
naasarlutit.
- Taamatut pissutsit allan-
ngorarfigitigisaannik allani
misilitassaqarpallaanngilatit.
Taamaammat qallunaat sak-
kutuuisa imarsiortut inutta-
minnik Kalaallit Nunaanni
ilinniartitsisarnerat iluaqu-
taalluinnarpoq.
- Aammalu »Agpa«-mi
»Vædderen«-imilu inuttat u-
miartoqatikka ilinniarfigi-
ngaatsiarpakka.
Ungasissorsuarmi
Kisiannili aamma Tunup ta-
koqqillatsiamissaanut periar-
fissarsisimavoq.
Kunngissaq Frederik ila-
quttani kunngikkormiut ila-
galugit 1982-imi augustimi
Tasiilamiippoq, taamani Erik
Aappalaartup Kalaallit Nu-
naannut tikeqqaameranit uki-
ut 1000-inngomerisa nalliut-
torsiutigineqameranut atatil-
lugu Kalaallit Nunaanni a-
ngalaamerminnut aallamiuti-
galugu.
Taamani kunngissaq Tasii-
lamut tikikkami 14-iinnamik
ukioqarpoq: - Aap, taamani
angalanerput eqqaamasaqar-
figivallaanngilara, taamaam-
mallu eqqaakuluffigisinnaa-
sannik misigisaqamera uan-
nut misigisaavoq nuannerlu-
innartoq.
- Kisianni pemarlunga It-
toqqortoormiit tikippakka,
taamaalillungalu Tunumi illo-
qarfiit annerit marluusut ta-
maasa takuakka.
- Ajoraluartumilli nunamu-
kamissamut piffissarsilluan-
ngilanga, kunngissaq Frede-
rik AG-mut oqarpoq. Pin-
ngortitaq alianaatsorsuaq inu-
ilaarsuusorlu inuuffigalugu
inuit inuunerat qanoq inner-
soq paasissagukku Tunumii-
ngaatsiartariaqanngilatit, u-
ngasissorsuarmimi naju-
gaqarpasipput.
Timmisartoqarfiup aqqutaani
biili kussinermut nakkartoq
Annertunerusumik ajoqusertoqanngilaq
NUUK(PM) - Nuummi
eqqiaasut tallimat »Godthåb
Rengøring«-imi sulisut sisa-
manngornermi unnukkut
sulereerlugit angerlartinna-
tik timmisartoqarfiup tu-
ngaanut biilertillutik biilip
quaanneratigut kussinermut
nakkarput. Biili nakkamer-
mini pusippoq, kisianni i-
laasut annertunerusumik
akornutissarsisimanngitsut
Nuummi politiinit nalunaa-
rutigineqarpoq. Ilaasut sisa-
maasut kimillatitilaarsimap-
put ataatsillu qitini annersis-
simallugu, taakkulu ajutoor-
nerup kinguninngua nappar-
simmavimmut misissortik-
kiartorsimapput. Aquttuat
sumilluunniit akomgusersi-
manngilaq.
Sisamanngormat ullukkut
Nuummi masannartulior-
poq, unnukkullu nillertim-
mat aqqusemgit quatserlu-
tik. Timmisartoqarfiup tu-
ngaanut aqqusineq ilaatigut
sikuinnanngorluni quatser-
sintavoq, taamaammat biili
sukkalisaanngikkaluarluni
quaalluni ajutoorpoq. Ta-
kunnissimasup politiinut o-
qaatigisimavaa biili 30 - 40
kilometerinik sukkassuse-
qarluni ingerlasimasoq.
GRØNLANDSPOSTEN
Kunngissaq Frederik umiarsuup nakkutilliissutip »Vædderen«-ip, Tunumi aalisarnermik nakkutilleereerlutik, helikopterinut
mittarfiani. Ittoqqortoormiunut Tasiilamullu tikeraallatsiarpoq.
Kronprins Frederik på helikopterdækket ombord på inspektionsskibet »Vædderen«, der har været på fiskeriinepsktion ved
Østgrønland. Det blev til korte besøg i Ittoqqortoonniit og Tasiilaq.
Pinngortitaq ataqqillugu
- Kalaallit Nunaat nuannaril-
luinnalersimavara, kunngis-
saq Frederik oqarpoq.
- 1982-imi angajoqqaakka
aamma prins Joachim ilagalu-
git Kalaallit Nunaata ilarujus-
suani angalaarpunga, 1991 -
imilu augustimi Ilulissat ukiu-
nik 250-inngortorsiorneran-
nut atatillugu tikeraarlunga.
- Aammattaaq 1991-imi
augustimi Nuup Kangerluani
puisippunga. Taassumalu a-
mia qitulisarneqarluni Kø-
benhavnimi angerlarsimaffin-
ni nivingavoq.
- Kalaallit Nunaata alia-
naannersua tamatigut misigil-
luartarpara. Tamaani pinngor-
titaq ataqqisariaqarpoq, aam-
mattaarlu amerlanertigut naa-
lattariaqartarluni.
- Kalaallit Nunaanni inuit
eqqarsariaasiat sumiiffinni al-
lani inuit eqqarsariaasiannit
allaaneruvoq. Tamaanimi i-
nuit pinngortitaq qanilluin-
narlugu inuupput.
- Inooriaasianni ersarilluin-
narpoq imaa najungaatsiarta-
raat, aammalu pinngortitaq
nukissulu ataqqilluinnaraat.
Inuit taakku imaani inuussu-
tissarsiorfimminni inuunertik
nuannarisaqaat. Taamatullu
eqqarsartamerat uanga nuan-
narilluinnarpara.
- Qaqugu Kalaallit Nunaan-
nut pisortatigoortumik tike-
raarlunga uteqqissanersunga?
Tamanna suli aalajanginngi-
lara, kunngissaq oqarpoq.
Kronprins Frederik - Godt at
gense Østgrønland efter 14 år
Uddannelsen på »Agpa« og »Vædderen« slut
REYKJAVIK(KK) - Man
skal vænne sig til Nordatlan-
ten. Heroppe hersker naturen,
og ikke mennesket.
Det sagde kronprins Frede-
rik på broen af inspektions-
skibet »Vædderen«, da et må-
nedlangt togt i farvandene
omkring Grønland var ved at
rinde ud torsdag den 26. sep-
tember.
For Frederik var der først
og fremmest tale om et togt i
de grønlandske farvande som
et led i kronprinsens uddan-
nelse indenfor søværnet.
God læreplads
- Grønland er et utrolig godt
lærested at sejle, fordi det er et
helt anderledes ekstremt far-
vand, siger kronprinsen. Kan
du sejle i Grønland, kan du
klare dig mange andre steder.
- De grønlandske farvande
har en utrolig variation, der
sætter al din sømandskunnen
på prøve, lige fra det in-
denskærs sejlads til det barske
Atlanterhav, fra de snævre
sund til de isfyldte fjorde, fra
sandbund til klippeskær.
- Ikke ret mange andre ste-
der finder du denne veksel-
virkning. Derfor er det meget
positivt, at det danske søværn
kan uddanne sit mandskab
heroppe.
- Og jeg har i hvert fald lært
meget nyttigt sømandsskab
ombord på »Agpa« og »Væd-
deren«.
Ude i verdenshjørnerne
Men der blev også tid til et
kort gensyn med Østgrøn-
land.
Kronprins Frederik var
sammen med den øvrige kon-
gefamilie i Tasiilaq i august
1982 som optakt til den store
Grønlands-rejse i forbindelse
med 1000 års jubilæet for
Erik den Rødes første rejse til
Grønland.
Kronprinsen var kun 14 år,
da han besøgte Tasiilaq: - Jo,
den rejse stod lidt svagt i min
erindring, og derfor var det en
ny, stor oplevelse at få genop-
frisket hukommelsen.
- Det var til gengæld første
gang, jeg besøger Ittoqqor-
toormiit, og til sammen har
jeg nu besøgt begge de to sto-
re byer på Østkysten.
- Desværre var der ikke
megen tid til landlov, fortæl-
ler kronprins Frederik til AG.
Du skal imidlertid ikke ophol-
de dig længe på Østkysten,
før du fornemmer den stor-
slåede og ensomme natur,
hvor menneskene har deres
liv, sådan lidt ude i verdens-
hjørnerne.
Af og med naturen
- Jeg har lært at sætte utrolig
megen pris på Grønland, siger
kronprins Frederik.
- 1 1982 besøgte jeg sam-
men med mine forældre og
prins Joachim store dele af
Grønland, og i august 1991
var jeg til Ilulissats 250 års
jubilæum.
- Det var også i august 1991,
at jeg skød en sæl i Godthåb-
fjorden. Skindet blev garvet og
hænger hjemme i København.
- Jeg bliver altid overvæl-
det af den skønhed, som her-
sker i Grønland. Det er en
natur, som man bliver nødt til
at forholde sig til og de fleste
gange også rette sig efter.
- Folk i Grønland har en
anden mentalitet end andre
steder. Her er det folk, som
lever af og med naturen.
- Det afspejler sig tydeligt i
levemåden, at det er folk, som
er meget ude på vandet og
som respekterer naturen og
dens kræfter. Det er naturfolk,
som elsker det liv på havet,
hvor de henter deres føde. Det
er en tankegang, jeg godt kan
li’.
- Hvornår jeg kommer til-
bage til Grønland på officielt
besøg? Det er endnu ikke
fastlagt, siger kronprinsen.
Biluheld på lufthavnsvejen
Ingen kom alvorligt til skade
NUUK(PM)- Fem rengø-
ringsfolk fra »Godthåb Ren-
gøring« fik torsdag aften en
slem forskrækkelse, da de
kørte en tur efter endt arbej-
de. Turen gik til lufthavnen,
og bilen var kommet helt op
af bakken, der fører til luft-
havnsbygningen, da den
skred i det glatte føre og
kørte ned i grøften. Her lan-
dede den på taget. Politiet i
Nuuk oplyser at ingen af de
fem er kommet alvorligt til
skade. De fire slap med
skrammer og en af dem hav-
de slået ryggen. De blev alle
kørt til undersøgelse på
dronning Ingrids hospital
efter ulykken. Chaufføren
slap helt uden skrammer.
Der var køligt i Nuuk i
torsdags med slud og regn,
og det var dette fugtige vejr,
der visse steder gjorde veje-
ne isglatte. Et øjenvidne har
forklaret politiet, at bilen
kun kørte med omkring 30-
40 kilometer i timen.
Der udbrød en mindre
brand i bilen, efter passage-
rerne havde forladt den.
Branden blev dog hurtigt
slukket af de tilstedeværen-
de brandmænd.
ASS./FOTO: ASDlS ASGEIRSDdTTIR, MORGUNBLADID, REYKJAVIK