Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Blaðsíða 12
12 Nr. 76 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN - Vi skal ikke igen være halvsnaldrede tilskuere - Vi drikker og »fyrer« flere landingsbaner op om året, sagde landsstyreformanden i sin åbningstale NUUK(JB) - Der er ikke plads til at dingle berusede rundt af spiritus og hash, for så bliver vil vi endnu en gang stå som halvsnaldrede til- skuere til udviklingen, sagde landsstyreformand Lars Emil Johansen i sin åbningstale i Landstinget i fredags. - Det er en verden, hvor det ikke er ligegyldigt, om man møder beruset op på arbejde eller fester sin hukommelse væk, sagde landsstyreforman- den videre. - Og hvis vi ikke forstår dette, bliver vi endnu engang løbet over ende af arbejdskraft udefra, og vi vil opleve en udvikling, vi ikke selv kan styre. Derfor må vi stoppe den umådeholdende brug af rusmidler. - Det er et sørgeligt stati- stisk faktum, at vi drikker og fyrer flere landingsbaner op om året. Så stort er vort for- brug af rusmidler. Mellem en halv og en hel milliard er, hvad vi sender ud af landet til øl-, vin- og spritfabrikanter eller til europæiske pushere. - Tænk på, hvad de penge kunne sætte i omløb herhjem- me, og hvad de kunne skabe af forbedringer i samfundet i stedet for den skade, vi udret- ter med dem i dag, appellere- de Lars Emil Johansen. - Men tænk først og fremmest på, hvor mange der spilder deres eget liv væk i en lang ubruge- lig rus, når de i stedet kunne være med til at opbygge et nyt, spændende, stærkt og selvbevidst Grønland. - Jeg ved, hvad jeg taler om, sagde Lars Emil Johansen og henviste her til, at han selv har følt spiritusmisbruget på sin egen krop. - Det må stoppes, og det må stoppes nu. Forebyggelse Landsstyreformanden sagde videre, at vi må omdanne vor velformulerede gode vilje til en mere konkret og målrettet indsats imod spiritussens og hash’ens dominans og deres ofre. - Vi kunne måske starte med at fjerne sprutten fra sporten, fjerne spiritus fra alle offentligt finansierede arran- gementer, sagde Lars Emil Johansen. - Vi kunne starte nye behandlingstiltag, for- stærke politiets narkotika- afdeling, som det er aftalt med statsministeren. Køre mere agressive kampagner. Gøre noget i vores egne kred- se og ved os selv. - Det er en spændende fremtid, sluttede Lars Emil Johansen sin appel. - Den kommer mod os med storm- skridt. Vi skal ikke være be- rusede, når den kommer, for det skal være os, der styrer, og ikke os der bliver styret, fordi vi er for omtågede til at se, hvad der sker! Andre højdepunkter Slutningen på åbningstalen var således den stærkeste del. Det øvrige indhold var en opdatering af den førte poli- tik, hvor højdepunkterne var landstyrets ønske om at hæve reallønnen gennem en om- kostningsbegrænsende politik og ved hjælp af større tilskud til børnefamilier, en klar til- kendegivelse af, at der skal laves atlantlufthavn i Nuuk, og at sundhedsvæsenet skal styrkes. Det sidste sker mest ved, at følsomme områder som sundheds-, social- og bo- ligområdet slipper for at spare de to procent, som alle andre må finde i forbruget. Landsstyreformanden frem- hævede nogle tegn på, at Grøn- land går mod lysere tider. Ind- komstgrundlaget i samfundet er forbedret, og det samme gælder de selskabernes øko- nomiske situation. Inflationen er fortsat lav, hvilket styrker betingelserne for vækst og konkurrencedygtighed på eksportmarkederne. Ekspor- ten og handelsbalancen er for- bedret, ligesom der er sket en konsolidering og kontrol med den offentlige økonomi, som på længere sigt vil give større økonomisk handlefrihed og udvikling af velfærdsniveauet i samfundet. I åbningstalen uddybede landsstyreformanden disse signaler, og han mente, at vi blandt andet på den baggrund kan gå fremtiden optimistisk i mødet og tilrettelægge en politik og igangsætte nye ini- tiativer, der styrker den sam- me udvikling til gavn for både borgerne, virksomhederne og den offentlige sektor. Trafik - De første fire landingsbaner for fastvingede fly er nu un- der bygning, og det vil inden- for blot to år ændre mulighe- derne i Grønland radikalt, sagde landsstyreformanden. - Men det er kun en begyndelse til en fuldstændig omlægning af hele trafik- og transport- strukturen i Grønland. - Og for at sikre den udvik- ling, vi ønsker, er det bydende nødvendigt, at vi nu for alvor for lavet om på flyvningen over Atlanten, så de indtje- ningsmuligheder, der er både på fragt- og passagersiden kommer os her i landet til go- de i stedet for at svinde i andres lommer. - Derfor arbejder landssty- ret på højtryk for at afdække de lovgivningsmæssige tiltag, der skal til for at skabe en helt ny tid i trafikbetjeningen i Grønland. Det står allerede klart, at grønlandske flysel- skaber kan tage konkurrencen op på atlanttrafikken, hvis der er vilje til og mulighed for det. Uddannelse og teknologi - Mens vi arbejder på at sikre en moderne udvikling af et grønlandske industrisamfund, Nakkumut sanipullattadrluta ineriartomennut isiginnaartuuginnassanngikkutta imigassamik ikiaroomartumillu atomerluineq unittariaqarpoq, naalakkersuisu- nut siulittaasup ammaalluni oqalugiamermini oqarpoq. - Vi skal ikke være halvsnaldrede tilskuere til udviklingen, så alkoholmisbrug og hashpushere skal ryddes af vejen, sagde landsstyreformanden i sin åbningstale. Bygderne Landsstyret har et særligt godt øje til bygderne, som på længere sigt skal have en bæredygtig fremtid. Der har allerede været en positiv udvikling i bygderne indenfor mange områder, men den skal fortsætte, og især skal der etableres en vareforsyningssikkerhed, som bestemt ikke findes i øje- blikket. Derfor skal der på samlin- gen drøftes trafikstruktur for at sikre nye og mere effektive transportformer omkring byg- deforsyningen. - Atomerluineq sorsuffigisariaqarparput, naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen inatsisartut oqaluttarfiannit oqarpoq. - Vi må erklære misbruget krig, erklærede landsstyreformand Lars Emil Johansen fra landstingets talerstol i fredags. må vi ikke glemme det aller- vigtigste ressource - den hjemmehørende arbejdskraft, sagde Lars Emil Johansen. - Derfor må vi fortsætte med at udbygge uddannelses- systemet både indenfor de eksisterende samfundsområ- der og for nye områder som lufthavnsbyggeri, og olie- og mineraludvinding. Landsstyreformanden gav også udtryk for, at den teo- logiske uddannelse skal re- tableres og suppleres med ka- teket- og organistuddannelse, og så skal uddannelsestilbud- dene i øvrigt moderniseres og teknologiseres, blandt andet uddannelse i IT-teknologi (EDB-kommunikation). - Med etableringen af Na- turinstituttet og kulturhuset Katuaq har vi fået to institu- tioner, der har mulighed for at blive kemecentre for et inter- nationalt uddannelses- og forskningsmiljø, både inden- for det akademiske område og i forhold til FN-program- mer for oprindelige folk. Finansloven Forslaget til finansloven for 1997 er som tidligere præget af den stramme økonomiske politik, som landsstyret fort- sat ønsker af føre. Det er for at sikre, at de frie midler, lan- det råder over, investeres optimalt med henblik på øget aktivitet og beskæftigelse. Med det formål at bevare omsorgen for de svagest stil- lede i samfundet har landssty- ret lagt vægt på at forbedre forholdene for børnefamilier- ne, så der skabes luft til at sik- re, at forældre og børn får mulighed for et positivt sam- spil omkring hjem, arbejde og fritid. Der kommer ingen stignin- ger i skat og afgifter, og der er forslag til en gradvis forlæn- gelse af barselsorloven for begge forældre. Sundhedsvæsenet skal ha- ve udvidet behandlingskapa- citeten her i landet, og der er lagt op til forbedringer for de patienter, det stadig er nød- vendigt at sende til behand- ling i Danmark. Den stramme omkostnings- politik betyder blandt andet, at hjemmestyrets egen admi- nistration fortsat skal spare, denne gang to procent. Sidste år var det fem procent, men i år undtages sundhedsområ- det, socialområdet og bolig- området. For at nå disse mål har landsstyret foreslået en real- lønspulje på 25 millioner kro- ner til forbedring af bømetil- skudsordningen, en pulje på 30 millioner kroner til reno- vering af social institutioner, folkeskoler og forsyningsnet- tet, og en erhvervspulje på 20 millioner kroner til for eksempel hotelstøtte og for- søgsfiskeri. ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.