Atuagagdliutit - 01.10.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 76 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
- Vi skal ikke igen være
halvsnaldrede tilskuere
- Vi drikker og »fyrer« flere landingsbaner op om året, sagde
landsstyreformanden i sin åbningstale
NUUK(JB) - Der er ikke
plads til at dingle berusede
rundt af spiritus og hash, for
så bliver vil vi endnu en gang
stå som halvsnaldrede til-
skuere til udviklingen, sagde
landsstyreformand Lars Emil
Johansen i sin åbningstale i
Landstinget i fredags.
- Det er en verden, hvor det
ikke er ligegyldigt, om man
møder beruset op på arbejde
eller fester sin hukommelse
væk, sagde landsstyreforman-
den videre. - Og hvis vi ikke
forstår dette, bliver vi endnu
engang løbet over ende af
arbejdskraft udefra, og vi vil
opleve en udvikling, vi ikke
selv kan styre. Derfor må vi
stoppe den umådeholdende
brug af rusmidler.
- Det er et sørgeligt stati-
stisk faktum, at vi drikker og
fyrer flere landingsbaner op
om året. Så stort er vort for-
brug af rusmidler. Mellem en
halv og en hel milliard er,
hvad vi sender ud af landet til
øl-, vin- og spritfabrikanter
eller til europæiske pushere.
- Tænk på, hvad de penge
kunne sætte i omløb herhjem-
me, og hvad de kunne skabe
af forbedringer i samfundet i
stedet for den skade, vi udret-
ter med dem i dag, appellere-
de Lars Emil Johansen. - Men
tænk først og fremmest på,
hvor mange der spilder deres
eget liv væk i en lang ubruge-
lig rus, når de i stedet kunne
være med til at opbygge et
nyt, spændende, stærkt og
selvbevidst Grønland.
- Jeg ved, hvad jeg taler om,
sagde Lars Emil Johansen og
henviste her til, at han selv har
følt spiritusmisbruget på sin
egen krop. - Det må stoppes,
og det må stoppes nu.
Forebyggelse
Landsstyreformanden sagde
videre, at vi må omdanne vor
velformulerede gode vilje til
en mere konkret og målrettet
indsats imod spiritussens og
hash’ens dominans og deres
ofre.
- Vi kunne måske starte
med at fjerne sprutten fra
sporten, fjerne spiritus fra alle
offentligt finansierede arran-
gementer, sagde Lars Emil
Johansen. - Vi kunne starte
nye behandlingstiltag, for-
stærke politiets narkotika-
afdeling, som det er aftalt
med statsministeren. Køre
mere agressive kampagner.
Gøre noget i vores egne kred-
se og ved os selv.
- Det er en spændende
fremtid, sluttede Lars Emil
Johansen sin appel. - Den
kommer mod os med storm-
skridt. Vi skal ikke være be-
rusede, når den kommer, for
det skal være os, der styrer,
og ikke os der bliver styret,
fordi vi er for omtågede til at
se, hvad der sker!
Andre højdepunkter
Slutningen på åbningstalen
var således den stærkeste del.
Det øvrige indhold var en
opdatering af den førte poli-
tik, hvor højdepunkterne var
landstyrets ønske om at hæve
reallønnen gennem en om-
kostningsbegrænsende politik
og ved hjælp af større tilskud
til børnefamilier, en klar til-
kendegivelse af, at der skal
laves atlantlufthavn i Nuuk,
og at sundhedsvæsenet skal
styrkes. Det sidste sker mest
ved, at følsomme områder
som sundheds-, social- og bo-
ligområdet slipper for at spare
de to procent, som alle andre
må finde i forbruget.
Landsstyreformanden frem-
hævede nogle tegn på, at Grøn-
land går mod lysere tider. Ind-
komstgrundlaget i samfundet
er forbedret, og det samme
gælder de selskabernes øko-
nomiske situation. Inflationen
er fortsat lav, hvilket styrker
betingelserne for vækst og
konkurrencedygtighed på
eksportmarkederne. Ekspor-
ten og handelsbalancen er for-
bedret, ligesom der er sket en
konsolidering og kontrol med
den offentlige økonomi, som
på længere sigt vil give større
økonomisk handlefrihed og
udvikling af velfærdsniveauet
i samfundet.
I åbningstalen uddybede
landsstyreformanden disse
signaler, og han mente, at vi
blandt andet på den baggrund
kan gå fremtiden optimistisk i
mødet og tilrettelægge en
politik og igangsætte nye ini-
tiativer, der styrker den sam-
me udvikling til gavn for både
borgerne, virksomhederne og
den offentlige sektor.
Trafik
- De første fire landingsbaner
for fastvingede fly er nu un-
der bygning, og det vil inden-
for blot to år ændre mulighe-
derne i Grønland radikalt,
sagde landsstyreformanden. -
Men det er kun en begyndelse
til en fuldstændig omlægning
af hele trafik- og transport-
strukturen i Grønland.
- Og for at sikre den udvik-
ling, vi ønsker, er det bydende
nødvendigt, at vi nu for alvor
for lavet om på flyvningen
over Atlanten, så de indtje-
ningsmuligheder, der er både
på fragt- og passagersiden
kommer os her i landet til go-
de i stedet for at svinde i
andres lommer.
- Derfor arbejder landssty-
ret på højtryk for at afdække
de lovgivningsmæssige tiltag,
der skal til for at skabe en helt
ny tid i trafikbetjeningen i
Grønland. Det står allerede
klart, at grønlandske flysel-
skaber kan tage konkurrencen
op på atlanttrafikken, hvis der
er vilje til og mulighed for
det.
Uddannelse og teknologi
- Mens vi arbejder på at sikre
en moderne udvikling af et
grønlandske industrisamfund,
Nakkumut sanipullattadrluta ineriartomennut isiginnaartuuginnassanngikkutta imigassamik ikiaroomartumillu atomerluineq unittariaqarpoq, naalakkersuisu-
nut siulittaasup ammaalluni oqalugiamermini oqarpoq.
- Vi skal ikke være halvsnaldrede tilskuere til udviklingen, så alkoholmisbrug og hashpushere skal ryddes af vejen, sagde landsstyreformanden i sin åbningstale.
Bygderne
Landsstyret har et særligt
godt øje til bygderne, som på
længere sigt skal have en
bæredygtig fremtid.
Der har allerede været en
positiv udvikling i bygderne
indenfor mange områder,
men den skal fortsætte, og
især skal der etableres en
vareforsyningssikkerhed,
som bestemt ikke findes i øje-
blikket.
Derfor skal der på samlin-
gen drøftes trafikstruktur for
at sikre nye og mere effektive
transportformer omkring byg-
deforsyningen.
- Atomerluineq sorsuffigisariaqarparput, naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johansen inatsisartut oqaluttarfiannit
oqarpoq.
- Vi må erklære misbruget krig, erklærede landsstyreformand
Lars Emil Johansen fra landstingets talerstol i fredags.
må vi ikke glemme det aller-
vigtigste ressource - den
hjemmehørende arbejdskraft,
sagde Lars Emil Johansen.
- Derfor må vi fortsætte
med at udbygge uddannelses-
systemet både indenfor de
eksisterende samfundsområ-
der og for nye områder som
lufthavnsbyggeri, og olie- og
mineraludvinding.
Landsstyreformanden gav
også udtryk for, at den teo-
logiske uddannelse skal re-
tableres og suppleres med ka-
teket- og organistuddannelse,
og så skal uddannelsestilbud-
dene i øvrigt moderniseres og
teknologiseres, blandt andet
uddannelse i IT-teknologi
(EDB-kommunikation).
- Med etableringen af Na-
turinstituttet og kulturhuset
Katuaq har vi fået to institu-
tioner, der har mulighed for at
blive kemecentre for et inter-
nationalt uddannelses- og
forskningsmiljø, både inden-
for det akademiske område
og i forhold til FN-program-
mer for oprindelige folk.
Finansloven
Forslaget til finansloven for
1997 er som tidligere præget
af den stramme økonomiske
politik, som landsstyret fort-
sat ønsker af føre. Det er for
at sikre, at de frie midler, lan-
det råder over, investeres
optimalt med henblik på øget
aktivitet og beskæftigelse.
Med det formål at bevare
omsorgen for de svagest stil-
lede i samfundet har landssty-
ret lagt vægt på at forbedre
forholdene for børnefamilier-
ne, så der skabes luft til at sik-
re, at forældre og børn får
mulighed for et positivt sam-
spil omkring hjem, arbejde og
fritid.
Der kommer ingen stignin-
ger i skat og afgifter, og der er
forslag til en gradvis forlæn-
gelse af barselsorloven for
begge forældre.
Sundhedsvæsenet skal ha-
ve udvidet behandlingskapa-
citeten her i landet, og der er
lagt op til forbedringer for de
patienter, det stadig er nød-
vendigt at sende til behand-
ling i Danmark.
Den stramme omkostnings-
politik betyder blandt andet,
at hjemmestyrets egen admi-
nistration fortsat skal spare,
denne gang to procent. Sidste
år var det fem procent, men i
år undtages sundhedsområ-
det, socialområdet og bolig-
området.
For at nå disse mål har
landsstyret foreslået en real-
lønspulje på 25 millioner kro-
ner til forbedring af bømetil-
skudsordningen, en pulje på
30 millioner kroner til reno-
vering af social institutioner,
folkeskoler og forsyningsnet-
tet, og en erhvervspulje på 20
millioner kroner til for
eksempel hotelstøtte og for-
søgsfiskeri.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN